København har i februar-marts oplevet en veritabel invasion af piemontesiske vinproducenter i form af både såkaldte walk around-smagninger og masterclasses. Det begyndte med ”Piedmont to Discover”, en – som det hed i programmet – ”smagning af uventede piemontesiske vine” og fortsatte med ”Dialogue on Piemonte Wines”. De uventede vine var angiveligt især dolcetto fra Ovada og grignolino fra Monferrato Casalese, og det skal nok passe, at de to vintyper endnu ikke nyder den store folkelige yndest. Dialogdagene handlede om Gavi, Barolo og Barbaresco, Nizza DOCG og Alto Piemonte.
Både dolcetto og grignolino har ligesom en anden ”ukendt” piemontesisk vin, freisa, gennem de sidste 50 år været igennem en udvikling fra stort set udrikkelige vine til ofte meget indtagende udgaver. Akkurat ligesom barbera. Når man husker tilbage til 1970’erne stod det slemt til, fordi hverken barbera, dolcetto, grignolino eller freisa var vintyper, producenterne gjorde noget særligt ud af. Der blev høstet så mange druer som muligt, og resultatet var skarpe, uvenlige vine, som man skulle være lokal for at holde af.
I årtierne siden har alt ændret sig. Det er ikke en ny konstatering, men den blev bekræftet ved piemonte-mødet i februar, hvor vinskribent mm. Thomas Ilkjær stod for de guidede smagninger. Vinbladet deltog i én af dem og fravalgte denne gang grignolino til fordel for dolcetto fra Ovada.
Ovada DOCG
Ovadas dolcetto kommer fra et lille højtliggende område nogenlunde midtvejs mellem Alessandria og Genova, og den fik tildelt DOCG i 2008. Den relative nærhed til Det Liguriske Hav og Apenninerne bidrager til et klima, som den notorisk vanskelige dolcetto godt kan lide. Thomas Ilkjær havde valgt 8 eksempler, hvoraf nogle selvfølgelig var mere tiltalende end andre, og han kom kort ind på den gamle misforståelse om, at dolcetto pga. sit navn har noget med sødme – dolce – at gøre. Ligesom han affærdigede den gængse sammenligning med beaujolais. Der var nok engang noget om snakken, men det er fortid. Af de otte eksempler hævdede især producenten Alvio Pestarino sig tæt fulgt af Ca’ del Bric.
Under en kort rundgang blandt producenterne blev det bekræftet, at Alvio Pestarino gør det godt med andre druer end dolcetto: Den hvide timorasso, Thimes, og de to røde, barbera: Aurora, og pinot nero: Bero. En gammel bekendt, Daniele Chiappone fra Erede di Chiappone Armando præsenterede sin gode barbera Nizza DOCG, Lorenzo Rosso havde medbragt en frisk chardonnay, Myricae, samt den ligeledes friske barbera La Pignola, og den spektakulære vingård Hic et Nunc stillede med bl.a. en let, frisk grignolino, Altromondo, og en lækker barbera, Monumento.
Hans Majestæt Nebbiolo
I marts fulgte så ”Dialogue on Piemonte Wines”, som blev styret af journalist/forfatter Morten Brink Iwersen og sommelier Sandro Minella, der ses på indledningsbilledet. Det foregik over to dage, hvoraf den første var dedikeret barolo og barbaresco under titlen ”Tasting His Majesty Nebbiolo” og den næste ”Exploring Alto Piemonte”.
Den hurtigtsnakkende Sandro Minella leverede en stribe faktuelle oplysninger, herunder en forklaring på, at Langhe-området egner sig så godt til nebbiolo. Som alle, der har besøgt egnen, ved, er der en velsignelse af bakker og dale med vinmarker, som vender i alle retninger mod Solen og med en unik variation af jordbund og mikroklima. Hvilket alt sammen betyder, at vinene har forskellige karakteristika alt efter de marker, druerne vokser på. Ganske som i f.eks. Bourgogne.
I sin gennemgang af både Langhe og Alto Piemontes forhistorie nævnte Sandro Minella, at indtil 1993 blev der betalt mere for dolcetto end for barolo. Og at vinene fra Gattinara og Lessona i Alto Piemonte nød mere prestige end vinene fra Langhe. For Alto Piemontes vedkommende betød phylloxeras hærgen i slutningen af 1900-tallet, at vinmarksarealet dalede fra 45.000 hektar til 1300. Til sammenligning breder Barolo sig over 2000 hektar.
De to masterclass-dage omfattede dels en smagning af 8 udgaver af barolo og barbaresco, dels 9 vine fra Alto Piemonte. Højdepunkterne var 2020 Barbaresco Gallina fra Francone og 2016 Barolo Boiolo fra Malvirà (Theis Vine), 2020 Nebbiolo Valli Ossolane Superiore Prünent fra Cantine Garrone, 2018 Bramaterra DOC fra Antoniotti Odilio (Niche Vine), 2018 Fara DOC Lochera fra Cantinoteca Dei Prolo, 2018 Ghemme Riserva Bigna Ronco al Maso fra Platinetti og 2017 Gattinara Riserva Le Castelle fra Antoniolo. Topnummeret i smagningen blev med begejstring præsenteret af Sandro Minella, men den 11 år gamle Lessona fra Tenute Sella, San Sebastiano allo Zoppo, havde for længst overskredet sidste salgsdato.
Vinbladet har i flere omgange besøgt det – endnu – lidt ukendte Alto Piemonte. Artiklerne kan søges i arkivet: ”Her fødtes nebbiolo” (5/5 2017), ”Strejftog i Piemonte” (20/12 2017), ”Nebbiolo vinder” (3/4 2018) og ”Alto Piemonte på vej op” 12/4 2019.
