For de fleste er vinlandet Piemonte nok ensbetydende med Barolo og Barbaresco. Måske også Barbera, Dolcetto og Moscato, men blikket er under alle omstændigheder rettet mod de to bedst kendte appellationer.
Piemonte er dog mere sammensat end som så. Nærmest som et kludetæppe af vindistrikter. Det begynder oppe nordpå ikke langt fra Lago Maggiore og med Novara som hovedbyen. Her finder man en række små distrikter med navne som Gattinara, Ghemme, Lessona og Fara m.fl. Hvor mange rækker fingeren i vejret?
Og hvad med at holde styr på lokaliteter som Roero, Langhe og Monferrato?
Det er lettere kompliceret, men et forsøg værd. Så Vinbladet har kastet sig ud i et strejftog fra syd til nord, fra Barolo til Ghemme, og gør i det følgende et forsøg på at samle trådene.
Roero
Rundturen er organiseret af ”I Vini del Piemonte” – kendt herhjemme for det årlige tilløbsstykke ”Barolo & Friends” – og indeholder først og fremmest smagninger med vinproducenter. Derudover er der indlagt besøg på nogle af de gamle slotte, som Piemonte har mange af, aktiv deltagelse på en kokkeskole samt trøffeljagt.
Tanaro-floden, som undertiden går voldsomt over sine bredder, adskiller Roero og Langhe. Roero er nabo til Barbaresco, så det giver god mening, at turens første møde omfatter vine og producenter fra begge områder. Hver producent præsenterer tre-fire vine, og blandt dem er der naturligvis nogle, som gør større indtryk end andre.
Giacomo Vico i Canale har navn efter grundlæggeren, men er også navnet på den unge mand, som efter farbroderens død i 2015 bistår sin 80-årige bedstefar og er fuld af gode idéer til at skabe mere opmærkomhed om det gamle familiefirma. Der kommer 90.000 flasker årligt ud af de 17,5 ha vinmarker beplantet med Arneis og Nebbiolo, og stilen er generelt slank og elegant. Nebbiolo-vinene hedder Patarrone og Valmaggiore.
Malvirà bliver præsenteret af Roberto Damonte, som i kraft af sin tilknytning til Theis Vine er godt kendt med Danmark. Malvirà er speciel, fordi 60% af produktionen er hvidvin. Der fremstilles hele syv udgaver af den klassiske piemontesiske drue Arneis, og dem kan man roligt give sig i kast med. Arneis kan godt have lidt af det samme problem som Viognier, altså en sødlig fedme og mangel på syre. Den slags styrer Malvirà udenom.
Roberto Damonte har dog taget tre Nebbiolo-vine med til mødet med os, og de to af dem er guf: 2010 Roero Riserva Renesio og 2009 Roero Mombeltramo. Begge bløde og cremede med et passende bid.
Marsaglia er en lille vingård med blot 15 ha marker og en årlig produktion på 90.000 flasker, fortæller Marina Marsaglia. Af dem er 40.000 Arneis i en mild og blid udgave. Resten er en slank og elegant Barbera d’Alba Superiore Castellinaldo og Nebbiolo-vinen Brich d’America i samme elegante stil. Dansk importør: Piemonte Vine & Delikatesser.
Matteo Correggia drives fortsat af Ornella Correggia, efter at hendes mand døde i 2001 ved en ulykke i marken. I dag arbejder sønnen Giovanni sammen med hende, og det er stadig Luca Rostagno, som står for kælderarbejdet. Udbyttet af 20 ha vinmarker er ca. 150.000 flasker årligt, og der produceres både Arneis, Sauvignon Blanc, Barbera og Nebbiolo. Både La Val Dei Preti og Ròche D’Ampsèj Riserva er meget velskabte. De bliver præsenteret i henholdsvis årgang 2014 og 2006. Dansk importør: Adriat Vinimport
Grasso Fratelli drives af to brødre, men da de er noget sky, har de sendt en kvinde, Elisa, til at fortælle gæsterne om deres vine. De årlige 60.000 flasker fordeler sig på Chardonnay, Moscato, Barbera og Nebbiolo, og stilen virker generelt let og nærmest diskret. Dansk importør: Lille Steensgaard.
Massimo Rivetti i skikkelse af Davide Rivetti har også taget en Chardonnay med til smagningen, en flot vin med bid og let præget af fadlagringen. Vingården har adresse i Neive og ligger altså ligesom Grasso Fratelli i Treiso inden for Barbaresco-appellationen. En 2015 Barbera fra 40-75 år gamle planter er et seriøst bud på en topbarbera. Og en Barbaresco årgang 2013 er imponerende kraftfuld og med polerede tanniner. Jysk Vin står for importen.
Barolo
Enoteca Regionale del Barolo lægger lokaler til næste dags smagning. Otte producenter har meldt deres ankomst, men det hele handler ikke alt sammen om Barolo. Vi befinder os nu i Langhe syd for Alba, hvor producenterne har adresser som La Morra, Monforte d’Alba og selvfølgelig Barolo. Desuden er en producent fra Gattinara troppet op: Travaglini.
Der viser sig ret markante forskelle på de vine, der præsenteres. Nogle er rent ud sagt kedelige og bør forbigås i tavshed, andre lever fuldt ud op til vores forventninger.
460 Casina Bric styres af Gianluca Viberti, som blev selvstændig efter 22 år i familiefirmaet Giovanni Viberti. Hans 2011 Barolo Bricco delle Viole har fedme, sødme og bid. Lige efter bogen.
Ettore Germano har fremstillet noget – for disse kanter – så usædvanligt som en blanding af Chardonnay og Riesling med navnet Binel. Den er ganske frisk og vellavet, og det samme kan siges om 2016 Langhe Nebbiolo, mens 2011 Barolo Carretta er i den klassiske stil. Importør: GrapeShop.
Manzone Fratelli har fuldt hus med de tre vine, som deltager i smagningen: Favorita: Harmonisk, tør, god syre, Dolcetto d’Alba: Let sødme, tanniner, 2013 Barolo Brico San Pietro Fraschin: Ungdom, typicitet.
Podere Ruggeri Corsini gør et godt indtryk med sin 2013 Barolo Bussia og desuden en Amarone-agtig mørk og sødmefuld DOC Albarossa: Autenzio. Albarossa er en krydsning mellem Nebbiolo og Barbera, som blev skabt i 1938 og gik i glemmebogen, indtil den fik sin renæssance for en halv snes år siden. Importører: Slagelse VinKompagni og Italian Wine Trading.
Rivetto dal 1902 kommer i mål med sine tre vine. Én af dem er helt speciel: Nascetta. Det er en hvidvinsdrue, som udelukkende hører hjemme i Langhe, og som Enrico Rivetto har besluttet at finpudse. Hans udgave, Borea, er en frisk, aromatisk sag med let bitterhed. Meget læskende. 2014 Barbaresco Marcarini er lagret på amforaer og virker i begyndelsen lidt mager, men efter nogle øjeblikke i glasset, liver den op. 2012 Barolo Briccolina er en elegant og cremet vin med et passende bid. Enrico er stærkt optaget af økologi og mener seriøst, at det bør fremgå af vinloven, at Barolo skal være økologisk. Men er også klar over, at der nok går 20-30 år, før den tanke er blevet til virkelighed.
Vite Colte gør også et godt indtryk med sine tre vine. De understreger, at producenterne ikke er geografisk begrænsede, men – som f.eks. i det her tilfælde – kan byde på vine fra Asti, Barbaresco og Barolo. 2015 La Luna e I Falò er en fed og lækker Barbera d’Asti, 2012 Barbaresco La Casa in Collina har sødme og passende tanniner, og 2012 Barolo Essenze er i den moderne barrique-stil. Import: Silkevin.
Travaglini Giancarlo er dagens joker. Med hjemsted i Gattinara oppe nordpå hører producenten slet ikke hjemme i en Langhe-smagning, men Alessandro Guagliardi har fået lov til at deltage og gør et udmærket indtryk med tre udgaver Gattinara. Travaglini er et familiefirma med en årlig produktion på 140.000-250.000 flasker. AMKAs Best Selection forhandler vinene.
Monferrato
På tredjedagen rykker gruppen til Enoteca Regionale di Canelli efter at have besigtiget Coppo-familiens imponerende underjordiske faciliteter. Coppo er en af de markante producenter, som for nogle tiår siden gik i spidsen med opgraderingen af Barbera fra en mishandlet, udpint druesort til dens retmæssige plads i det piemontesiske vinhierarki. En kort smagning i kælderen af bl.a. Pomorosso bekræfter, at Coppo stadig er et referencenavn, når det drejer sig om Barbera. Vinene forhandles af Kjær & Sommerfeldt.
Temaet for smagningen i Canelli er bl.a. Barbera d’Asti og Moscato.
Ghione Anna har medbragt hvidvinen 2016 Gavi Bricco Palma, som er frisk og med god typicitet. Desuden den lidt diskrete, men elegante 2015 Barbera d’Asti Le Brume. Importør: Rexwine.
Antica Casa Vinicola Scarpa gør et godt indtryk med den røde tørre, friske 2016 Brachetto Secco Selva di Moirano, den lyse, lette 2014 Rouchet Briccorosa og den fede, flotte 2011 Barbera d’Asti La Bogliona. Import: Vild Med Vin.
Cà de Lion Ghione dal 1871 synes, der skal smages Sauvignon Blanc, selv om den druesort næppe kan kaldes egnstypisk. 2016 Aureo er en let sødmefuld vin uden ubehageligt aggressiv aroma.
Cascina Gilli står for et par udgaver af Freisa, en druesort som ikke ligefrem er efterspurgt herhjemme. Den ene bobler a la Lambrusco, den anden, 2014 Arvelé, er ikke tosset med sin rene frugtsmag og spinkle krop. 2016 Barbera Le More er, som en Barbera skal være. Import: Vininord.
Cerutti glimrer med sin 2015 Barbera Foje Russe. Fed og lækker, lidt lakrids i baggrunden.
Forteto della Luja har blandet sin Monferrato Rosso Le Grive af Barbera og Pinot Noir i forholdet 80/20. Sådan en fyr har topproducenten Giacomo Bologna også, men med bedre resultat. Til gengæld er 2016 Barbera Mon Ross rigtig god: Fedme, sødme, frugt, rentsmagende.
Tenuta La Pergola er med på Chardonnay-vognen med sin udmærkede 2016 Ergole. 2016 Barbera Terre Alfieri er også meget drikkelig.
Tenuta Il Falchetto er ikke helt heldig med sin Pinot Nero Solo. Det står langt bedre til med 2015 Barbera Bricco Paradiso. Den har det hele, men er også med sine 15,5% alkohol i overkanten af det rare.
Vada brillerer med noget så usædvanligt som en tør Moscato, 2015 Mosca Bianco. Vinen har sågar nogen krop og behagelige 13% alkohol. Også Vadas Barbera er meget tiltrækkende: 2015 Cá del Mura.
Villa Giada er med sin ejer Andrea Faccio en gammel kending i Danmark. Han deltager med to udgaver af Barbera: 2014 Ajan, en nem, let sødmefuld sag, og 2014 Dedicato, som er mørk og kraftfuld med markant frugt og læskende syre. Efter mange år hos Jysk Vin er Villa Giada nu rykket videre til Løgismose Vin.
Hovedparten af producenterne i Canelli har medbragt deres udgaver af Moscato i den søde version. Bortset fra den nævnte tørre Moscato skilter kun Forteto della Luja sig ud med sin 2010 Plasa Rischei. Vinen kommer fra en af Italiens mindste DOC’er, Loazzolo, og er en sød, oksideret hvidvin. Druerne tørres og gærer i tre år, så der er tale om en lokal version af passito.
Alto Piemonte
Vinbladets læsere har tidligere kunnet informere sig om Alto Piemonte i form af artiklen ”Her fødtes Nebbiolo”, som blev bragt i april 2017. Så detaljerne om denne lidt ukendte del af Piemonte skal ikke gentages her, blot konstateres at det endnu en gang bliver bekræftet, at der er en meget spændende udvikling i gang. Vinene bliver bedre og bedre, så om 10-15 år er Alto Piemonte det nye hot spot.
Smagningen i denne omgang er med deltagelse af 10 producenter, som alle er medlemmer af Consorzio Nebbioli Alto Piemonte. Der lægges ud med to udgaver af hvidvinen Erbaluce, og vinderen er afgjort Rovelottis 2016 Vitigno Innominabile. Begge vine er Colline Novarese DOC, men navnet på druesorten må ikke skrives på etiketterne. Det må kun Erbaluce fra et særligt område. En besynderlig regel, men dem er der nogle stykker af i italiensk vinlovgivning.
Herefter er alle vine røde, og som man kan læse i artiklen fra april er mange vine ikke ren Nebbiolo (som også kaldes Spanna), men blandet med Vespolina, Croatina og/eller Bonarda, også kaldet Uva Rara. Der er forskellige regler i distrikterne. I det følgende nævnes først producenten og derpå de vine, som uanset blandingen klarer sig bedst:
Pietro Cassina: 2011 Coste della Sesia DOC Vespolina. 2011 Lessona DOC Tanzo.
Podere Ai Valloni: 2015 Colline Novaresi DOC Nebbiolo Gratus. 2010 og 2001 Boca DOC Vigna Christiana.
Torraccia Del Piantavigna: 2011 Ghemme DOCG Vigna Pelizzane. 2009 Ghemme DOCG, 2015 Colline Novaresi DOC Nebbiolo Tre Confini. Dansk importør; Gallovini.
Rovellotti Viticoltori in Ghemme: 2010 og 2011 Ghemme DOCG Chioso Dei Pomi.
La Palazzina di Monta’ Leonardo: 2011 Bramaterra Riserva DOC.
Antoniolo Societa’ Agricola: 2012 Gattinara DOCG San Francesco. 2010 og 2012 Gattinara DOCG Osso San Grato.
Oplevelser
Piemonte er mere end vin. Trøfler, for eksempel. Især de hvide. Og selvfølgelig mad. Det hedder sig, at man ikke kan spise ringe i Piemonte, men det er nu ikke helt rigtigt. Hvis man anstrenger sig lidt, kan det sagtens lade sig gøre. Mylderet af fremragende restauranter bør dog få enhver til at gå langt uden om turistfælderne.
Vil man forberede opholdet i Piemonte, kan det anbefales at kigge på hjemmesider med nyttige oplysninger. Stradadelbarolo anviser eksempelvis vingårde, man kan besøge, og andre mål for vinturister
Står ens hu til trøffeljagt, er Marco Varaldo og hans hund Roki i La Morra klar og kan desuden tilbyde en speciel trøffeljagtmenu.
En mulighed er også at deltage i enten en tre timers kokkeskole eller op til tre dage. Det foregår på Terra Cooking School i Roddi.
Piemonteserne har noteret, at et stigende antal bilende turister fra de nordiske lande tager den lange tur ned til landet for foden af bjergene. De glæder sig til at se endnu flere, så tag blot af sted. Vi er velsete, fordi vi kan lide det hele. Maden, vinene, menneskene, landskaberne.
