Vandstanden i Gardasøen er et af de mange vidnesbyrd om den lange tørkeperiode, Italien har gennemlevet. Udflugtsbådene fragter stadig turister og lokale rundt på søen, men der er bekymrede miner på land over situationen. Og med god grund som det har vist sig i ikke mindst Romagna-regionen. For da regnen omsider kom, førte den ødelæggelser med sig. Byer som Faenza, Imola og Forlí, hvorfra Vinbladet i en række år har rapporteret fra Vini ad Arte, er hårdt ramt af oversvømmelser og mudderskred. Noget lignende er ikke meldt ud fra Garda-egnen, men regne gør det, og det begyndte, da Vinbladet deltog i en studietur til hvidvinsdistriktet Lugana og det større område for vine med appellationen Garda DOC.
På ankomstdagen var temperaturen som forventet en behagelig forandring fra et køligt Danmark. Men resten af det tre dages ophold blev en våd og kølig affære. Så der var ikke noget med at vanke i vinmarker og spise frokoster under åben himmel. End ikke en annonceret sejltur blev til noget. Så dagene stod på smagninger under forskellige former samt rundvisninger hos udvalgte producenter plus selvfølgelig – indendørs – frokoster og middage med en overflod af fristende mad. Det er altid alt for meget og en udfordring for svage sjæle.
Hverken Lugana eller Garda-appellationen i øvrigt er ubeskrevne blade i Vinbladet. Se artiklerne ”Forførende hvidvine” 21/4 2018 og 4/7 2022, ”Turistvinenes tid er forbi” 10/3 2023 og ”Vinens vidunderlige lethed findes ved Gardasøen” 13/3 2023. Så her skal fokuseres på de producenter, som blev besøgt i løbet af tre dage i den sydlige by Peschiera del Garda.
Azienda Zenato
Hvis talemåden ”småt er smukt” har noget på sig, så demonstrerer Zenato, at stort også kan være smukt. Ikke blot er de velholdte bygninger og omgivelserne en fryd for øjnene. Herunder et mere end 100 år gammelt morbærtræ, som tiltrækker beundrende blikke. Vinene er også blandt de bedste af de mange, der bliver smagt.
Alberto Zenato viste rundt i de store, pinligt rene kældre, som både rummer ståltanke, træfade og amforaer til vinen fra egne 65 hektar marker i Lugana plus indkøbte druer. Der er plads til 3 mio. flasker, så kapaciteten er endnu ikke fuldt udnyttet, men distriktet har vokseværk. Ifølge Consorzio per la Tutela del Lugana, som blev dannet i 1990, er der nu 210 producenter med i alt 2560 hektar vinmarker og i 2022 en produktion på næsten 28 mio. flasker svarende til 209.181 hl. Til sammenligning blev der i 2006 produceret omkring 38.000 hl. Succesen er forståelig, for når Luganas vine er bedst, er de passende tørre og friske, sprøde og alligevel med nogen fylde.
Zenato fremstiller som snart sagt alle italienske producenter mousserende vine. Også selv om ret mange burde lade være med det. En 2008 Classico Zero dosage står dog distancen ret flot. Stadig frisk modsat den årgang 2009, som også bliver trukket op. Blandt de stille udgaver af Lugana er 2020 Lugana Riserva rigtig god, men også ret elitær, eftersom den kun udkom i 30.000 flasker. Dessertvinen Rigoletto (Bianco Passito Veneto IGT) er det søde punktum for et sympatisk besøg. Som en anden gang forhåbentlig også vil omfatte Zenatos andre vingårde, herunder Tenuta Costalunga i Valpolicella og Podere Prospero i Bolgheri.
Cascina Maddalena
Fra den store Lugana-producent til en lille: Cascina Maddalena høster fra sine 4 hektar vinmarker 35.000 flasker, hvoraf de 26.000 er Lugana. Familien med Raffaella Molinari i spidsen (og i køkkenet) tager imod gæster i grupper på mindst 15-25 personer alt efter årstiden til enten frokost eller middag, mens Elisa Zordan og hendes bror Mattia tager sig af vinene. Der er ingen træfade i kælderen, og flaskerne sælges med skruelåg. Det er endnu en relativ sjældenhed i det vinøst konservative Italien.
Mens Raffaella serverer en stærkt tilfredsstillende frokost, kommer husets udgaver af Lugana på bordet. De hedder Capotesta og Clay med Clay som vinderen. Både årgang 2020 og 2018 er vellykkede og demonstrerer, hvor vigtig syreniveauet er for Luganas vine. Clay i årgang 2018 skal flaskelagre, får vi at vide. Så vil der med tiden dukke yderligere nuancer op.
Cà Maiol
Næste gode oplevelse er Cà Maiol, som er med i den store Santa Margherita-gruppe. Den omfatter producenter i snart sagt alle italienske vindistrikter. Størrelsen forhindrer dog ikke Cà Maiol i at imponere med en stribe generelt rentsmagende og præcise Lugana-vine. De udgør 500.000 flasker af den samlede produktion på 1,4 mio. Den topmoderne vingård blev grundlagt i 1967 af Walter Contato og videreføres i dag af hans børn, Patrizia og Fabio.
Fabio Contato har lagt navn til topvinen Riserva Fabio Contato, som i 2020-udgaven folder sig nuanceret ud med krydderi og salt, som gør den velegnet til blå ost. Prestige årgang 2022 er frisk og meget drikkelig med godt syreniveau. Ingen malo her. Molin var tidligere til den sødlige side med 8-9 g restsukker, men i 2021-udgaven er det en klar madvin, tør og nærmest lidt ”streng”.
Borgo la Caccia
Selv om denne vingårds store bygninger ligner noget fra ældre tid, er de såmænd fra 1990’erne. Men ellers er der ikke noget forlorent over stedet. Det er bl.a. med i et resocialiseringsprojekt, som skal klargøre klienterne til et arbejdsliv uden for murene. Desuden lægges der faciliteter til 45 bryllupper alene i år. Det forklarer Carlotta Favretto, som bl.a. står for markedsføring af vinene. Borgo la Caccia er et kooperativ af den seriøse slags med både barriques til den alkoholiske gæring, 20 hl fade og amforaer i kældrene. Produktionen er begrænset og omfatter en stribe udmærkede vine. Bestselleren er slet og ret Lugana, som i årgang 2022 er mild, lidt parfumeret og let sødmefuld. 2021 Inanfora er en mere klassisk vin, som har fået 9 måneder i amfora. Andre gode Lugana-vine her er 2022 Avanzi og 2022 Conchiglia. Endnu en vin fra denne årgang er på vej, men har endnu ikke fået et navn.
Der blev serveret en storslået middag i et stort rum fyldt med motorcykler og scootere i veteranklassen. Og da udflugten til Garda ikke blot handler om Lugana, men også Garda-appellationen, fremtryller Carlotta Favretto en meget speciel vin: 2018 Garda Pinot Nero Patrem. Den er frisk med en god struktur og fremstilles i meget små mængder. Et opløftende bekendtskab.
Colle Morenici og Cantine Gozzi
Borgo la Caccias pinot nero bliver overgangen til besøgets anden del, som handler om den bredere Garda-appellation. Den er som nævnt i indledningen nærmere beskrevet i tidligere artikler, og denne skribent skal ikke lægge skjul på sine reservationer over for mange af områdets (rød)vine. Ligesom i f.eks. Friuli i nordøst vrimler det med ”internationale” druesorter – cabernet, merlot, cabernet franc, you name them – som der ikke er nogen grund til at købe fra Italien, når man som i Danmark kan få alverdens vine. Hvis de betegnes som specielle i forhold til andre landes tilsvarende vine, er det generelt ikke venligt ment. Italiens vinøse styrke ligger i landets egne, unikke druesorter.
Første besøg går til kooperativet Colle Morenici, som er med i gruppen af vingårde under Cantine di Verona. Her kommer kunderne og køber vin i kasser og har desuden muligheden for at tanke medbragte flasker. Altsammen til meget venlige priser.
Cantina Gozzi er på et helt andet niveau. Familiegården var indtil for 100 år siden en del af det system, mezzadria, som eksisterede i Italien helt op til 1964. Ejeren af jord og bygninger skulle årligt betales med halvdelen af udbyttet fra driften. Hvilket i Gozzi-familien betød det, som køer, silkeorme, vin osv. kastede af sig. Ejeren blev købt ud, og i 1990’erne blev driften lagt om til mere fokus på vin, og i dag er 20 ha tilplantet.
Det er Emmanuel Gozzi, som fortæller historien og som også kan oplyse, at vinene tidligere bar navnet Colombara, men at det nu er droppet til fordel for Gozzi. Der er for mange andre, som bruger Colombara-navnet. Emmanuel præsenterede to udgaver af chardonnay: Bestselleren 2022 Chardonnay er tør med god syre, 13% alkohol, og 2020 Colombara er i fin klassisk stil, 14%. Rødvinene: Glem dem.
Cantina Bulgarini
Der ligger 3 generationers arbejde bag dagens Cantina Bulgarini, en flot, supermoderne vingård, hvor en stor skærm ved indgangen til gårdbutikken byder de ærede gæster velkommen. Det hele begyndte i 1930’erne med nogle få hektar vinmarker og en produktion beregnet fortrinsvis på eget forbrug. I dag er det Virginia og Fausto Bulgarini, som viderefører den udvikling mod en større kommerciel produktion, som indledtes i 1980’erne. Af vingårdens 65 hektar er de 40 tilplantet med turbiana, som er det lokale fantasinavn for trebbiano i Lugana-distriktet. Før i tiden voksede der både cabernet og merlot på markerne, men som Fausto Bulgarini så rigtigt siger, så giver det ikke mening at have røde druer i Lugana.
Og så disker han ellers op med en stribe vine, som ifølge priserne i stedets butik ikke hører til i den billige ende. Til gengæld er de ganske gode, herunder en mousserende Lugana Brut metodo classico. Den kommer i to versioner: 40 og 60 måneders lagring. Restsødmen er lav for dem begge, lidt over og lidt under 3 gram, og begge er meget drikkelige. Man skal da også af med 68 euro for årgang 2015, som har lagret i 60 måneder. Lugana DOC årgang 2022 har navn efter det år, den kom til verden og er en aromatisk sag med passende syre/sødme og potentiale til at lagre videre. Cà Vaibò 2021 Lugana Superiore har fadlagret et år og er med 14,5% alkohol og 5 g restsødme et godt bud på en seriøs meditationsvin.
Perla del Garda
Ligesom Cantina Bulgarini er Perla del Garda en storslået vingård, som vidner om kommerciel succes på et marked med hårde konkurrencevilkår. De 34 hektar vinmarker ligger mellem Sirmione og Desenzano, og produktionen omfatter både Lugana-vine og rødvine (merlot) m.fl. Det er ejeren, Giovanna Prandini, som tager imod og fortæller om familiens mangeårige fortid som landmænd og den markante udvikling i vinproduktionen siden begyndelsen af dette årtusinde.
Det er sidste aften og dermed afskedsmiddag, og det foregår med manér. Efter besigtigelse af de moderne kældre med stål og træ er der smagning og middag på første sal med udsigt over vinmarkerne og Gardasøen i det fjerne. Aperitiffen er en glimrende Extra Brut Chardonnay 2009, og den følges op af 2018 Madonna della Scoperta, en lidt kortfattet Lugana Superiore. Kødretten ledsages af en merlot, 2015 Filo Rosso, som absolut er drikkelig, men overskygges af den elegante Lugana-vin 2018 Vendemmia Tardiva.
Andre gode vine og importører
Under opholdet ved Gardasøen blev der ud over vingårdsbesøg afviklet et par smagninger af Lugana- og Garda-vine. Især 3 udgaver af Lugana skal nævnes for det gode: I Vegri fra Tenuta Tosi, Le Fornaci Riserva fra Tommasi og Sermana Riserva fra Corte Sermana.
Indledningsbilledet viser en skærm ved indgangen til Cantina Bulgarini ønsker gæsterne velkommen.
På det danske marked kan Zenatos vine findes flere steder, bl.a. hos Kjær & Sommerfeldt. Stavtrup Vine har en del Lugana-vine, herunder Cà Maiol, og Otto Suenson fører Cascina Maddalena.
