Lige siden Jørgen Christian Krüff som 4-årig plukkede svampe med sin far i det skotske højland har terroir været hans pejlemærke og livsprojekt. Han husker stadig smagen af de friskplukkede svampe, ligesom han husker smagen af tusindvis af vine, der for altid har indprentet sig i hans bevidsthed. I dag er han på 40. år vinhandler ved Gammel Strand i København, og kendt som nationens Mr. Champagne.
I gymnasietiden på Falster blev hver eneste vin han smagte sirligt indskrevet i hæfter, side efter side, i en sproglig form, der var både poetisk og beskrivende. Det var heller ikke hvilke som helst vine, der blev underlagt hans pen – konsekvent og bevidst gik han efter det mest interessante, det distinkte, det unikke fra hvert nyt vinområde, han udforskede. Som færdig student fra Nykøbing Katedralskole var han en erfaren smager med et dybgående kendskab til alle Europas klassiske vinområder, men vin var endnu kun en hobby.
Han flyttede til Kgs. Nytorv oven over Hviids Vinstue, hvor han ofte var gæst og havde egen nøgle, hvis han ikke var på indkøb i kvarterets vinforretninger, der dengang i 1970’erne havde mange ældre interessante årgange til salg, til relativt få penge. Han begyndte på filosofistudiet, men læse filosofi kun ét sted var ikke nok – det måtte efterforskes hvordan man fortolkede og forvaltede filosofien, ikke kun i København, men også i Århus og Odense. Mens han læste i Århus boede han i Ry ved Silkeborgsøerne og betalte sin husleje med gammel Vintage Madeira, som han selv var med til at drikke. Han havde lejet sig ind hos en filosofistuderende, der havde fået huset i bryllupsgave af sine forældre.
”Topvine til priser i hoftehøjde”
Filosofi er interessant, men brødløst, måtte den unge Jørgen Christian sande. Han prøver forstkandidatstudiet et par år, men vinen lokkede, ikke mindst fordi han intuitivt fornemmede, at han her havde et talent, der måske kunne række langt. For at forfølge sit mål skrev han sine sirlige, perfekt formulerede breve til nogle af de store kendte vinslotte i Bordeaux – Lafite, Margaux, Ausone, Beychevelle og Domaine de Chevalier. Han får en aftale med ejeren af Domaine de Chevalier, Claude Ricard, og ”bliver optaget som en søn af familien”. Bedre sted kunne han ikke være havnet. Claude Ricard var udover at være en dygtig vinmager også en karismatisk person med et omfattende – både lokalt og internationalt – netværk. Middage og søndagsfrokoster hos Ricard var legendariske – alle vine blev serveret blindt og i reglen var det 1. og 2. Cru vine altid var der blindsmagninger med gode vine – og ikke kun hans egne. Her får den unge Krüff mange kontakter og møder også den kendte engelske vinskribent Harry Waugh, der er den første som anbefaler ham at blive vinhandler.
Tilbage i København bliver Krüff i 1981 bedt om at sammensætte vinkortet til den nyåbnede Restaurant Lumskebugten, der hurtigt blev et insted – også med besøg af Dronning Margrethe. I en anmeldelse af Lumskebugtens vinkort skriver Henning O’Stritt – ”Topvine til priser i hoftehøjde”. Successen var i hus og andre vinhandlere beder Krüff ham om at finde bordeauxvin, hvor hans fortjeneste er 10% i vin for formidlingen.
Den berømte årgang 1982
Så bliver den legendariske årgang 1982 udbudt til salg i Bordeaux, og den unge Krüffs’ intuition for storhed er vakt. Det er nu han skal slå til. ”Jeg bestilte 100 kasser af hver af de 1. og 2. Cru vine, som jeg fandt mest interessante i årgangen – og én 3. Cru Château Palmer, som jeg selv havde været med til at høste. Jeg tænkte ikke på, at vinene skulle sælges; blot at de ville være dejlige at drikke efter 10 – 20 år, og store årgange gik normalt uden om Danmark. Tænkte, at 100 kasser var et pænt rundt tal – og ville ikke være bekendt at spørge slottene om mindre – tænkte heller ikke på, hvor meget det fyldte”. Og han fortsætter: “Tanken om hvor gode vinene ville være efter 10-20 år gjorde, at jeg end ikke tænkte på at sælge af vinene inden de hjemkom, og naiviteten viste at have den uventede frugt, at vinene havde 3-doblet i værdi fra købet i foråret 1983 til de hjemkom i 1985.”
Fynsk herregårds-adresse med stor vin
Kasserne med årgang 1982 kom til Danmark efter påsken 1985, men hvor skulle de være? ”Indtil da havde jeg bare haft nogle papirer på dem”. Det ender med, at det gamle vaskehus på Krengerup Gods på Vestfyn bliver sat i stand i løbet af 1984, hvor Krüff året forinden var flyttet ind i en stråtækt bindingsværksidyl i skovbrynet mellem hovedbygningen og godskontoret. Her bliver den unge vinnørd for alvor vinhandler med kontor, regnskab, sekretær og kopimaskine. Vaskehuset fyldes op, derefter de gamle staldlænger, og i løbet af nogle år kan man i længerne på Krengerups gamle avlsgård finde topvine fra alle verdens førende distrikter – et sandt Eldorado. Efter en gylden periode og uoverensstemmelser med sin investor lukker Krüff firmaet L’Âme du Vin med adresse på på Fyn og fortsætter l’Esprit du Vin i København.
Det gamle L’Ame du Vin katalog på bøttepapir fra 1987 kan ses her.
Jørgen Kristian Krüff, Leif Huitfeldt Svendsen – Sommelier, Jacqueline Jensen – Oldermand for Laugsmagistrene, ??? hjælp os med at sætte navn på, Søren Frank – vin- og madanmelder på Berlingske Tidende, Erik Gemal – Sommelier, Rasmus Bo Bojesen,
Jens Rahbek – grundlægger af Stick’s n Sushi.
Ny epoke med biovin
I april 2001 besøger Krüff ”Aarstidernes” stifter Thomas Harttung på Barritsskov. ”Aarstiderne” har 60 økologiske vine i deres sortiment, som de sælger sammen med deres økologiske grønsager – måske kan Krüff med sin vinkundskab vurdere deres kvalitet og smag. I juli, mens han er på sommerferie på Falster, smager han de 60 vine og konkluderer ”at kun ca. 20% er gode nok – og at priserne generelt på alle vinene var for høje”.
Biodynamikken forstærker dét der er der i forvejen – som at skrue op for en sanger der synger falsk eller rent”
Mellem sit første besøg på Barritskov i april og gennemsmagningen af Aarstidernes vine i juli havde han i biovin-sammenhæng haft to ”øjenåbnere”, og erfaret at biovin nu var blevet langt bedre end dét han havde smagt i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. Den første ”øjenåbner” var en middag i Oslo på Restaurant Bagatelle, hvor han er sammen med Olivier Ott fra Domaines Ott i Frankrig. Ott bemærker, at de har Nicolas Jolys’ Coulée de Serrant på vinkortet, en vin som Krüff har smagsnotater på i flere årgange fra sin studentertid. “Men nu var den blevet biodynamisk, og jeg kunne smage , at der var sket en kolossal udvikling, det var blevet en meget rigere vin”, fortæller han.
Med det in mente var Krüffs’ interesse for det biodynamiske vakt, så da han blot en måned senere, under den store vinmesse Vinexpo i Bordeaux, får en invitation fra Lalou Bize-Leroy og Anselme Selosse til en smagning, møder han op. Nicolas Joly havde taget initiativet til at etablere ”La Renaissance des Appellations” med 20 franske topproducenter af biodynamiske vineparallelt med den store vinmesse Vinexpo i Bordeaux. Det bliver øjenåbner nr. 2 og så interessant, at Krüff i januar 2002 arrangerer et seminar med Nicolas Joly i København – og nogle år senere, i 2006, den første biodynamiske smagning i Skandinavien med ”La Renaissance des Appellations”.
I mellemtiden har han indgået et samarbejde med Thomas Harttung om levering af biovine til salg via Aarstiderne. Det starter op i 2002 og bliver starten for l’Esprit du Vins’ omfattende import og engagement i biovin.
Det er sværere for en biovin at være ”smuk” – den er helt nøgen uden sminke. Er en biovin vellykket er den en ”natural beauty”
Vinens smag er alt
Bio i sig rækker dog ikke – ”der skal være en smagsoplevelse til forskel”, fastslår Krüff i et interview til Vinbladet i 2011, og fortsætter: ”Vi er stadig i en tidlig fase med biodynamikken – det er kræfter, man ikke bare kan overlade til en novice – som man heller ikke med det samme kan lade en køreskoleelev køre en Formel 1 racerbil. Det er en ny tilgang, en ny måde at forstå produktion på, en ny måde at forstå en plante på. Det skal man have forståelse for, sans og talent for.”
Men hvad er så kendetegnene for biovinene? ”Helt generelt, både i toppen og længere nede i hierarkiet, også prismæssigt, har de først og fremmest en større kompleksitet og ”renhed”, end man finder i konventionel vin. I mange tilfælde en større polstring, fedme og modenhed – i modsætning til konventionelle, som kan virke anæmiske. Biodynamiske vine vil udvikle sig i retning af, at de er noget man drikker mindre af, fordi de er så rige i deres udtryk. Man har kun lyst til at drikke nogle få glas.”
Ikke vinmager, men ”naturens assistent”
Det biodynamiske jordbrugs fremmeste fortaler, Nicolas Joly, havde en international bankkarriere bag sig før han blev bonde og biodynamiker. Efter studier på Columbia University arbejdede han for J.P.Morgan i New York som investeringsrådgiver. Han blev senere udstationeret i London, men vendte i 1977 tilbage til Frankrig for at overtage familiens vingård Château de la Roche aux Moines i Loire. Han var skeptisk overfor det konventionelle vinbrug han så omkring sig og begyndte at studere bøger om biodynamisk jordbrug. Fra 1980 begyndte han at omsætte ideerne til eksperimenter i marken og fra 1981 har hans topvin Coulée de Serrant været biodynamisk og fra 1984 alle hans vine. Han er, som det fremgår af hans visitkort ikke vinmager, men ”naturens assistent”.
I 2001 tog han initiativ til at samle Frankrigs bedste biodynamiske producenter i ”La Renaissance des Appellations” hvis formål er at lave smagninger, der kan overbevise omverdenen om de biodynamiske vines kvaliteter. Sammenslutningen udviklede sig hurtigt til at omfatte biodynamiske pionérer fra hele verden, og tæller i dag 237 producenter fra 17 lande. Tre gange har ”La Renaissance des Appellations” gæstet Danmark. Første gang i 2006, anden gang i 2009 – begge gange med 44 producenter – og senest i 2016 med 74 producenter.
Hvad betyder pandaen på flasken?
På et lille udvalg af l’Esprit du Vins biovine er der på etiketten – eller på et lille skilt, der hænger om flasken, den lille panda, som er Verdensnaturfonden WWF’s logo. Verdensnaturfonden arbejder for at bevare verdens natur og biodiversitet ligesom biovin-producenterne, der arbejder på at genskabe vinstokkenes naturlige vækstbetingelser efter årtiers brug af kunstgødning og sprøjtegifte.
WWF-vinene er et udvalg af de mest populære biovine i L’Esprit du Vins sortiment og meningen er, at de skal tjene som eksempel på god bio-produktion, og opmuntre andre (vin- og fødevare) producenter til at producere biodynamisk eller økologisk – og tilskynde forbrugerne til at gå på opdagelse blandt andre økologiske og biodynamiske vine.
Konceptet er, at vinen skal være den bedste (bio)vin fra en given appellation eller byde på ét af de bedste pris/kvalitetsforhold, man kan få fra den givne appellation. WWF er støttet af de udvalgte vines producenter og af l’Esprit du Vin. Forbrugerne betaler derfor ikke ekstra for købet af WWF-vinene. Danmark er pionér-land på WWF Biovin-projektet, der har eksisteret siden 2007, og licensaftalen er eksklusiv for WWF Danmark.
2 dages fornem 40 års fejring
For at fejre L’Esprit du Vin 40-års jubilæum arrangerede Krüff med sit team et 2-dages festprogram. Lørdag den 21. oktober kl. 10 åbnedes dørene til en formiddags- og eftermiddagssmagning på Nimb Axelborg i København. 40 producenter var repræsenteret svarende til de tidligere arrangementer med “La Renaissance des Appellations” i 2006 og 2009.
Søndag den 22. oktober startede dagen med en 25 års jubilæums Top 20 Champagne-smagning af årgang 2008 på Den Franske Ambassade. Læs om denne smagning her. Søndag aften var finalen Champagne-soirée i Palmehaven på Hotel d’Angleterre med efterfølgende De Luxe Cuvée Champagne Bar med optræden af Sinne Eeg og Kira Skov akkompagneret af Hess is More.
Indtryk fra smagningen på Axelborg lørdag den 21. oktober
L’Esprit du Vins sortiment med mere end 300 champagner og 1700 vine kan ses her
