2019 er Peter Sissecks 25. Pingus-årgang. Man havde i den anledning planlagt den helt store smagning i Danmark, men coronaen kom i vejen. Her er den så, på Nimb i Tivoli, og sjovt nok også med andre jubilæer. Det er 40 år siden han var med til at lave sin første årgang hos sin onkel Peter Vinding-Diers og 25 år siden han indgik et samarbejde med Jørgen Christian Krüff fra L’Esprit du Vin.
”Vin bliver lavet fremadrettet, men først forstået bagudrettet”, fortæller Peter Sisseck. Jeg husker stadig smagen af Pingus 1995 smagt som fadprøve i køkkenet på Château de Landiras. Husker begejstringen over at have smagt noget stort, noget nyt, men fattede aldrig, at det skulle blive så stort. Det gjorde Peter heller ikke, så i begyndelsen ikke det ”lucky punch” som alle drømmer om, men som få opnår.
I dag kan Pingus 1995, der ikke engang havde et navn da den blev smagt i køkkenet på Château de Landiras, sammenlignes med andre store vine, vine der ikke bare bliver ældre, men også bedre med alderen.
Smagning på Restaurant Nimb med Peter Sisseck den 5. december 2023
Vi tager den lige igen: ”Vin bliver lavet fremadrettet men først forstået bagudrettet”. Efter 1995 og 1996 kom nogle svagere årgange. Årgang 1995 kom nærmest af sig selv, som et mirakel, det var jorden, vinstokkene, historien som Peter blot transmitterede over på flaske. Ingen frygt, ingen titel, der skulle forsvares, bare dét, som ung, at være fri, at være uimponeret og fokuseret.
For at kunne lave en stor vin skal du have en referenceramme. Det havde Peter, fra Bordeaux, hvor han sammen med sin onkel havde smagt nogle af Bordeaux’ største vine, også i ældre årgange hvor vinpotentiale og karakter virkelig kommer frem.
At være fremadrettet, at have den drivkraft at turde eksperimentere uden at vide om det bliver en succes eller fiasko. Det har Peter formået, ”et professionelt legebarn”, der altid har haft små eksperimenter sin kælder, der kan blive til en succes eller det modsatte. At turde gå hele vejen, at omdanne sin vingård til biodynamisk brug og samtidig have ét af de bedste laboratorier i verden, der, via analyser hjælper til at forstå, hvorfor det gik godt eller hvorfor det gik galt. At kunne forene vinkunsten, det ofte uforståelige, med vinvidenskaben, med hårde tal og fakta.
Utrolig meget har ændret sig siden ”the lucky punch” i 1995. Fire skridt frem og så to skridt tilbage. Peter er nu 61 år gammel og nærmer sig pensionsalderen. Han kunne gå på pension, sælge, nyde et otium som mange drømmer om, men som få bliver lykkeligere af. Men han kan ikke. Han er, som min nære ven, læge Lars Bastholt, der er en af Europas førende specialister i modermærkekræft. Han er over pensionsalderen men kan ikke stoppe fordi der hver dag sker noget, der har afgørende betydning for behandlingen af patienter. Patienter, der for 10 år siden nærmest var dødsdømte. For Peter Sisseck er der også hele tiden nye muligheder, nye åbenbaringer. I kældrene, hvor vinen gærer, ligger på fad eller på flaske. I vinmarken, fra vinstokken beskæres til druerne plukkes.
Her en smagning, en fleksion, lagret på flaske, et 25 års samarbejde mellem L’Esprit du Vin og Peter Sisseck og et 40 års jubilæum for Peter Pings første årgang hos onkel Pa.
Klimaet aftryk og en exceptionel årgang
Årgang 2022 er en stor årgang i Bordeaux, Bourgogne og også i Ribera del Douero, trods klimaforandringer, der i Ribera del Douero har rykket høsten 4 uger frem. Næsten alle andre vækster ville ikke kunne overleve den varme og tørke som de seneste år har budt på, men det kan vinplanten. Fra tidernes morgen blev den plantet på jorde, der ikke kunne bruges til andet, den ”gode” jord blev brugt til korn etc. Varmen og tørken har gjort, at druerne skal have så meget skygge som muligt, Peter Sisseck bruger, med glimt i øjet, betegnelsen ”burka-vinstokke” på Pingus. Han er i øvrigt overbevist om at biodynamikken gør, at planten er sundere, mere modstandsdygtig over for sol og tørke, og ikke lukker ned som vinstokke dyrket konventionelt. Havde man i dag ikke plukket 4 uger tidligere, ville alkoholprocenten være kommet over 20 procent. I 1995 var udbyttet 9-10 hektoliter per hektar, i dag 20, stadig meget lavt men i sidste ende godt for vinen, der bliver mere elegant i glasset.
Pingus
Vinmarken på Pingus er på 4 hektar med vinstokke fra 1929, podet på amerikanske rodstokke. Marken er delt på to parceller, adskilt med 300 meter. De to parceller har den samme jordbund, helt unikt og helt forskellig fra de vinmarker der ligger op af Pingus. Peter har købt vinmarker rundt omkring, men kan ikke her frembringe den samme vin som Pingus.
Pingus 2022 (stadig på fad)
Lukket duft, elegant, blåbær, mørke kirsebær, viol, ulmende, markeret, moden tannin dækket af stor frugt. Stor, rig smag, elegant, lineær, utrolig fylde og lang, rig, mineralsk, frugtagtig eftersmag, moden og frisk samtidigt. 98-100
Pingus 2019
Lukket duft, mørk frugt, mineralsk, fad integreret i vinen. Silket tannin, samtidig markeret, fyldig med lang, mineralsk eftersmag med mørk frugt. 95
Flor de Pingus
Flor de Pingus er nu oppe på 35 hektar og alle vinmarkerne ligger i den samme kommune som Pingus. Tempranillo er stadig søjlen i vinen, som noget nyt er der også 5% Grenache. Vinmarkerne ligger på et kalkplateau. Omkring 20 procent ligger på nye fade. Peter bruger mere og mere store fade og mindre og mindre ny eg. Garvesyreindholdet er det samme i Flor som i Pingus, men ekstraktet (summen af ikke flygtige stoffer i vinen) er højere i Pingus end i Flor – Pingus har en anden mineralitet. For Peter handler det hele tiden om en fintuning af vinen. Tidligere smagte han blot på vinen under gæringen direkte fra tank, nu tager han prøver om morgenen, køler dem ned og smager dem igen om eftermiddagen sammen med prøver fra dagen før.
Flor de Pingus er ikke en andenvin til Pingus, men en anden vin. Smagte for et par dage siden 1999 Flor blindt op mod Pingus, hvor Flor var bedre. Alle omkring bordet var enige, måske blot flaskevariation, men smagningen viste at lagringspotentialet er meget stort også for Flor.
Flor de Pingus 2022
Meget tæt duft pakket med moden, mørk frugt, virker noget voldsomt, blårbær, viol, nuancer fra fad. Koncentreret smag, pakket med moden frugt, markeret tannin der afslutter i eftersmagen sammen med modne mørke bær med fin syre. 93-95
Flor de Pingus 2019
Moden duft, lidt lukket, lidt svedskeagtig, mærke, modne bær. Mere elegant i smagen, moden tannin, fyldig med moden eftersmagen. 92
PSI –en kulturarv, næsten tabt, nu bevaret
PSI er er en vin lavet på meget gamle busk-stokke. Vinmarkerne ligger højere og er ejet af 500 vinbønder. Der er i alt 700 parceller. Peter køber druerne fra vinbønderne til en højere pris end den de kunne få fra kooperativet. Alt plukkes med hånden, kan ikke andet med buskstokke. Druerne samles i 200 kilo plastikkasser der går direkte til kølerummet og sorteres først den næste morgen. Produktionen er stor, 350.000 flasker om året. Peter køber selv flere og flere marker, han vil gerne op på 50 procent druer fra egne marker. Området har et stort potentiale, med et forskelligt terroir/mesoklima. Peter har gennem de sidste 5 år fremstillet vine fra 10 udvalgte parceller, der frembringer nogle helt unikke vine. Det bliver meget spændende at følge, måske starten på en graduering af det store område.
PSI 2022
Meget elegant duft, mineralsk, pakket med mørke bær, viol, mærker ikke noget fad. Rig smag, elegant, moden, markeret tannin og lang eftersmag med modne, mørke bær. 91-93
Château Rocheyron
I 2010 købte Peter Sisseck Château Rocheyron sammen med sin ven og partner Silvio Denz. Vinmarkerne ligger på et kalkstensplateau med ler ovenpå, så et relativt koldt område. Slottet med 8,5 hektar vinmarker fik sit biodynamiske certifikat i 2015. Efter en lidt famlende start viser slottet med årgang 2022 virkelig sit potentiale. Det har været en rejse på 13 år. Produktionen er på omkring 20.000 flasker for Château Rocheyron og 6.000 flasker for La Fleur de Rocheyron.
Château Rocheyron 2022
Meget elegant duft, viol, mørke modne kirsebær, utrolig elegant duft. Fyldig, silket tannin og lang, meget elegant eftersmag. 96-98
Château Rocheyron 2019
Elegant duft, pirrende duft, viol, meget ung i duften. Slank, elegant smag, luftig med frisk eftersmag med moden, frisk frugt. Endnu alt for ung. 93
La Fleur de Rocheyron 2018
Moden duft med friske, modne kirsebær, lakrids. Elegant smag, silkeblød tannin, middel til lang eftersmag. 91
La Fleur de Rocheyron 2017
Moden, let pirrende duft, viol, lakrids. Elegant, blid, moden tannin, middel til lang eftersmag. 90
La Fleur de Rocheyron 2016
Mere åben duft, floral, viol, lakrids. Elegant, slank, med frisk frugt og frisk eftersmagt. 90
Altid på vej
Peter Sissecks sherry kræver en hel ny artikel. Her blot et smagsnotat af den nye årgang.
Fino ‘Viña Corrales’ Pago Balbaína Jerez Bottled Spring 2023 ’en rama
Meget spændende duft, floral, hvide blomster, mineralsk, kalkholdig, nedfaldne æbler. Spændende smag, cremet og syreholdig, utrolig ”battle” i munden mellem fedme og friskhed, lang eftersmag, cremet og tør. 93
Vinmarken på Pingus er på 4 hektar med vinstokke fra 1929, podet på amerikanske rodstokke. Marken er delt på to parceller, adskilt med 300 meter. De to parceller har den samme jordbund, helt unikt og helt forskellig fra de vinmarker der ligger op af Pingus. Peter har købt vinmarker rundt omkring, men kan ikke her frembringe den samme vin som Pingus.
Flor de Pingus er nu oppe på 35 hektar og alle vinmarkerne ligger i den samme kommune som Pingus. Tempranillo er stadig søjlen i vinen, som noget nyt er der også 5% Grenache. Vinmarkerne ligger på et kalkplateau. Omkring 20 procent ligger på nye fade. Peter bruger mere og mere store fade og mindre og mindre ny eg. Garvesyreindholdet er det samme i Flor som i Pingus, men ekstraktet (summen af ikke flygtige stoffer i vinen) er højere i Pingus end i Flor – Pingus har en anden mineralitet. For Peter handler det hele tiden om en fintuning af vinen. Tidligere smagte han blot på vinen under gæringen direkte fra tank, nu tager han prøver om morgenen, køler dem ned og smager dem igen om eftermiddagen sammen med prøver fra dagen før.
PSI er er en vin lavet på meget gamle busk-stokke. Vinmarkerne ligger højere og er ejet af 500 vinbønder. Der er i alt 700 parceller. Peter køber druerne fra vinbønderne til en højere pris end den de kunne få fra kooperativet. Alt plukkes med hånden, kan ikke andet med buskstokke. Druerne samles i 200 kilo plastikkasser der går direkte til kølerummet og sorteres først den næste morgen. Produktionen er stor, 350.000 flasker om året. Peter køber selv flere og flere marker, han vil gerne op på 50 procent druer fra egne marker. Området har et stort potentiale, med et forskelligt terroir/mesoklima. Peter har gennem de sidste 5 år fremstillet vine fra 10 udvalgte parceller, der frembringer nogle helt unikke vine. Det bliver meget spændende at følge, måske starten på en graduering af det store område.
Altid på vej
