Vores internationale venner så lidt nedslåede ud, da Peter Sisseck proklamerede, at han kun var kommet tilbage fra Danmark til Spanien, fordi han regnede med, at det var et rent dansk hold vinjournalister, som skulle møde ham.
Det var vist også oprindeligt meningen, men så blev der fyldt op med et par canadiere, en amerikaner og en schweizer på turen til Ribera del Duero. Nuvel, mesteren var på plads og modtog os i sin vinkælder. Intet signalerer uden for, på gaden, at der inden for produceres en af Spaniens og verdens mest eftertragtede vine – ikke et skilt, ikke et navn. Vi taler selvfølgelig om Pingus.
Øjeblikkelig succes
Peter Sisseck, som er lidt arveligt belastet, da han er nevø til Peter Vinding-Diers. Vinding-Diers var én af de første danske vinmagere med succes, først i Bordeaux og nu på Sicilien. Peter Sisseck kom til Ribera del Duero som ønolog på det velestimerede Hacienda Monasterio. Han var betaget af de mange gamle vinmarker, der var i området og forelskede sig i 4 ha, som endte med at blive til Pingus. Marken er fra 1929 og nærmer sig altså stærkt de 100 år. Sisseck har siden mange gange fået bekræftet, at han så rigtigt, da han købte marken, som er beplantet som ”busk stokke” (bush vines), altså krogede, enkeltstående stokke – ikke i rækker ophængt på metaltråde. Det er et unikt terroir og netop disse 4 ha vil altid være lig med vinen, Pingus. Det vil sige at der kommer ikke andet i denne vin, selv om nogle af de andre erhvervelser skulle ende med at have særlig god kvalitet. Engang imellem tages der lidt af Pingus-marken, som ikke helt lever op til de strenge krav og sendes mod den næstbedste vin fra Sisseck i Ribera, Flor de Pingus. Fra 2004 er Flor de Pingus udelukkende kommet fra egne marker – 35 hektar, så det er en ganske anden størrelse. Endelige laves der en 3. Ribera-vin, PSI, som startede i 2007 og laves i langt større mængde.
Allerede første årgang af Pingus, 1995, bragede gennem lydmuren og skabte international berømmelse. Siden er det væltet ind med roser fra nær og fjern, og det var tydeligt, i rundrejsen i Ribera del Duero, er der er kæmpe respekt omkring Peter Sisseck. Han er gået sine egne veje og har sine meninger om dette og hint – og der er sikkert også dem, som finder hans filosofi og succes lidt anstrengende. Især i et område som på samme tid har en relativt kort historik og alligevel på mange måde er meget traditionsbundet.
Med til den succesfulde historie indgår selvfølgelig også, at alt er solgt på forhånd – og det har det været siden starten. Når dertil kommer, at Pingus er rasende dyr og Flor de Pingus er dyr og de flere hundrede tusind flasker PSI sælges en detail til mindst 300 kroner, går det sikkert meget godt! Man kan købe ”en primeur” og spare en del i forhold til vin, som er landet på hylderne.
Nye veje
I flere henseender har Peter Sisseck være first mover. Han har fra starten haft fuld kontrol over alle processer i produktioner. Ribera var den gang domineret af større producenter – enten stammende fra egnen eller investorer ude fra. Der ville fra en eventuel investor eller et aktieselskab typisk være krav til forskellige dele af produktionen, herunder udbyttet, som gerne skal være højt for at tjene flere penge. Sisseck anser for stort udbytte som en af de største syndere i forhold til optimal kvalitet. Selv holder han et meget lavt udbytte per hektar. Alt er selv sagt høstet i hånden – man kan ikke andet med busk-stokke.
Gennem en del år har ejendommen været certificeret biodynamisk – altså økologisk med de ekstra dele, som biodynamikken kræver. Herunder at man tilsætter jorden ekstrakter fra kohorn, som har hentet kosmisk energi. Der er andre elementer i biodynamikken, ikke mindst at årets gang – bl.a. månefaser – skal være medbestemmende for diverse processer. Det kan lyde lidt langhåret, men faktum er, at en lang række af de ypperste producenter i specielt Europa bekender sig til denne tilgang. Pingus og Flor de Pingus er certificeret biodynamisk, hvilket stiller en række formelle krav og en vis grad af regelmæssig inspektion. Bl.a. er den tilladte mængde af tilsat svovl lavere end økologisk og meget lavere end konventionel drift. Sisseck har lavet to årgange af Flor de Pingus uden tilsætning af svovl, men siger, at de to vine (2012 og 2014) er ”hysteriske” – den ene dag er de fantastiske og den næste mærkelige. Så det bliver ikke et mål. Man har sine egne køer for kunne levere kompost og de sidste par år, er Peter Sisseck begyndt at lave ost selv. Det blev hvisket os i ørerne, at han (stadig) er bedre til at lave vin end ost…..
Trods sin lidenhed rummer Pingus-marken 5 subområder, som høstes og vinificeres separat – der kan være op til 5 dages forskel på høsttidspunktet. Hvor Pingus tidligere blev lavet med nye egefade, er der i dag ingen ny eg. I Flor de Pingus er der 15% ny eg. Alle fade er fra fransk eg og vinene lagrer 18-20 måneder på fadet. Baggrunden for disse ændringer er, at fadet ikke må dominere – et problem med rigtig mange vine fra Ribera del Duero. Der er mange i regionen, som eksperimenterer med forskellige materialer til gæring, malokatisk gæring og lagring – meget store brugte fade, cement, amforaer og forskellige størrelser på de mindre fade. Sisseck bruger barrique – altså 225 liters fade – og regner ikke med at ændre dette frem over.
Som en slags kontrast til den naturlige tilgang til arbejdet på marken og i kælderen har Peter Sisseck et af de mest avancerede laboratorier i regionen og flere vinproducenter får lov at låne det til analyser.
Det sker, at en stok må udskiftes og det sker så langsomt som muligt for at bevare de gamle stokke længst muligt. Gamle stokke yder ikke ret meget, men kan give druer med større potentiale for stor vin. At det ikke er en selvfølge, så vi desværre hos andre producenter, som trods meget gamle stokke lavede kedelig vin. Der laves ikke mere end 5-6.000 flasker i de mest givende år, så det er virkelig mikroproduktion. Der bruges kun naturlig gær fra druerne og det tilstræbes, at gæringen forløber langsomt og nænsomt. Alkoholprocenten holdes helst nede omkring 14%, og det er lavt i Ribera del Duero, hvor man jævnligt ser vine med 15 og 15,5%. Mange i området har lært den lektie, at der ikke skal høstes for sent for at bevare friskhed, syre og holde alkoholen i ave.
Jeg har været så heldig at deltage i et par vertikalsmagninger af Pingus, tilbage til 1995. Man kunne der konstatere, at det er en gemmevin, som helst skal have 15 år bag sig. Men også de tiltag gennem tiden i retning af renhed og færrest mulige tilkommende aromaer (især det ændrede fadregime) har trukket Pingus i retning af mere finesse og renhed.
Pingus er ren tempranillo, som lokalt hedder tinto fino. Den giver meget mørke vine og sortrød, eller snarere, sort frugt og stor dybde. Der er normalt meget tannin, som både kan fås i en rå og utæmmet version og en mere kultiveret og forfinet version. Pingus er naturligvis det sidste. Pingus har stor koncentration, et solidt tanninattack uden at være hård og en meget lang smag. Selv om fadet mærkes i unge årgange, er det meget mere diskret end i hovedparten af andre vine fra Ribera del Duero. Den bliver selvfølgelig mere kompleks med alder og udvikler efter den flotte, fyrige frugtighed tertiære aromaer med kaffe, chokolade, toner af tobak og læder og dog en betydelig frugtighed – og den utrolige saftighed og kombination af bredde og dybde, som kendetegner de største modne vine fra Ribera del Duero.
Flor de Pingus er et godt alternativ til dem, som ikke vil ofre 7-10.000 kr. på en flaske Pingus – den koster trods alt kun noget over 1.000 kr. (og lavere en primeur). PSI er en flot vin til godt tre hundrede kroner – ret elegant, men dog lidt mere rustik end de to større søskende.
Vores udenlandske venner mumlede lidt om dansker-chauvinisme bagefter i bussen – men Peter Sisseck ER dansker, hans vine ER meget populære i Danmark og Danmark ER den 6. største importør af vin fra Ribera del Duero. Så det er ikke så mærkeligt, at vi var lidt populære på vores rundtur i den barske region.
Importør: L’Esprit du Vin
På indledningsbilledet Peter Sisseck og artiklens forfatter Henrik Steen Andersen. Copyright CRDO Ribera del Duero
