Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Vin-intolerans

- hvad det skyldes, og hvad du selv kan gøre

Vin-intolerans er et udtryk for at man ikke tåler al slags vin lige godt. Det er noget helt andet end allergi. Hvis man er allergisk over for et eller andet i vinen, kan man i værste fald reagere med en akut, livstruende overfølsomhedsreaktion. Intolerans er irriterende og kan spolere glæden ved et godt glas vin ved at give generende og til tider ret ubehagelige symptomer. Men i modsætning til allergi er intolerans typisk ikke noget man kan dø af.

Hvis du har erfaring for at du kan drikke al slags vin uden gener af nogen art – bortset fra lejlighedsvise (velfortjente) tømmermænd – er du hverken vin-intolerant eller vin-allergiker men en glad vinnyder, der for så vidt ikke behøver at læse denne klumme. Men er du en af de syv til otte ud af hver hundrede vinelskere, der har haft symptomer på vin-intolerans, er her nyttig information om hvad det kan skyldes, og gode råd til hvad du selv kan gøre.

Symptomer på vin-intolerans

Hvis to eller flere af følgende symptomer ikke sjældent optræder efter indtagelse af vin, er der grund til at mistænke diagnosen vin-intolerans:

  • Rødme, kløe, nældefeber, hævelse af læber, brændende fornemmelse i læber eller gane.
  • Kvalme, opkastning, mavekramper, diarre.
  • Lavt blodtryk, hjertebanken, hurtig puls, sortnen for øjnene.
  • Tilstoppet næse, nysen, snue, irritation af luftveje, astmatisk vejrtrækning.
  • Utilpashed, træthed, hovedpine, migræne.

Symptomerne på intolerans er langt hen ad vejen de samme som symptomer på en allergisk reaktion, hvor immunsystemet er involveret. Om der er tale om intolerans eller allergi kan i princippet kun afgøres ved en speciallægeundersøgelse med priktest og blodprøver. En lægelig vurdering er ikke nødvendig ved mere fredelige symptomer som lidt rødme eller hudkløe, tæthed i næsen og snue, kvalme og mavekneb eller hovedpine. En kraftig, hurtigt optrædende reaktion med ildebefindende efter indtagelse af vin (eller fødevarer) bør derimod give anledning til undersøgelse hos en speciallæge i allergi, så man kan få identificeret den udløsende årsag.

Hvis du jævnligt har oplevet et eller flere af de nævnte symptomer ved indtagelse af vin, har du sikkert gjort dig nogle tanker om, hvad det kan skyldes. Blandt de tre hyppigst nævnte kandidater er svovl (sulfitter), vinens farve- og garvestoffer (polyfenoler) og biogene aminer (histamin, tyramin m.fl.) Her er et signalement af hver enkelt af de tre mistænkte, som ingen vinelsker vil kunne undgå at møde når de smager sig gennem vinens univers.

Svovl (sulfitter)

I forbindelse med sulfit-intolerans er der beskrevet symptomer som f.eks. hudkløe, nældefeber, mavekrampe og diarre, men sulfit-intolerans er langt overvejende forbundet med symptomer fra luftvejene. Mens sulfit-relaterede symptomer er sjældne hos den almindelige befolkning, der typisk har normal funktion af det enzym (sulfit oxidase), der nedbryder svovlforbindelser i kroppen, viser et dansk studie at omkring 10 ud af 100 astmatikere får besværet, pibende vejrtrækning (astma) ca. 15 min. efter indtagelse af et glas vin med et normalt højt sulfitindhold.

Andelen af sulfit-intolerante astmatikere angives meget forskelligt i litteraturen hvilket kan skyldes, at sulfit oxidase kapaciteten (og dermed graden af sulfitfølsomhed) er forskellig fra patient til patient. Hos nogle astmatikere med pollenallergi udløser sulfitholdig vin f.eks. kun astma i pollensæsonen, hvor deres lunger er mere følsomme og reagerer på en lavere sulfit-eksponering. (J Allergy Clin Immunol 1986;78:1126-29.)

  • Hvis du ikke tilhører gruppen af sulfitfølsomme astmatikere er det ret usandsynligt, at det er vinens indhold af sulfitter, der er forklaringen på din vin-intolerans.

Vinens polyfenoler (farve- og garvestoffer)

Ved vinifikation af røde vine gælder det om at trække en stor mængde farve- og smagsstoffer samt en passende mængde tannin ud af drueskallerne. Druernes frugtkød er farveløst, og den vandklare druemost bidrager mest med sukker og mineraler. Første led i produktionen af rødvin er derfor maceration: en ugelang udblødning af drueskallerne sammen med mosten før den 1-2 uger lange gæring af most og drueskaller. Produktion af hvidvin starter med presning af de grønne druer for at adskille most og drueskaller før gæring af den rene most. Derfor er hvide vine lyse og har et andet duft- og smags-spektrum end røde vine.

Forskellen på vinifikation med og uden drueskaller kan måles i den færdige vin, hvor mængden af polyfenoler ligger på 2 – 5 g/l i røde vine i modsætning til de hvide vines 0,2 – 0,5 g/l. Forskellen udgøres især af flavanoider, en gruppe plantefenoler, der bl.a. omfatter anthocyanidinerne − vinens farvestoffer (90 – 400 mg/l) − som helt er fraværende i hvidvin. Polyfenoler er på godt og ondt meget aktive stoffer, der i kroppen spiller en betydningsfuld rolle som antioxidanter, der kan inaktivere aggressive, frie radikaler og beskytte fedtstofferne i cellevæggen mod forharskning.

Enzymet phenolsulphotransferase (PST) står for den løbende omsætning af fenolforbindelser i kroppen. Nedsat aktivitet af PST enzymet har i flere studier været forbundet med øget forekomst af blussende hudrødme, hjertebanken, mavekneb, diarre og migræneanfald. Forskerne er ikke nået langt med udredningen af de mange hundrede forskellige polyfenolers omsætning i kroppen, men noget tyder på, at en del vindrikkere er er følsomme for rødvinens fenolstoffer og derfor kan reagere med intolerans-symptomer ved indtagelse af rødvine.

  • Hvis du har mistanke om intolerans for rødvinens fenoliske farvestoffer, er der tre forslag til løsning af problemet: 1) Hold dig til de skønne hvide vine; eller 2) Prøv om du kan tåle den langt lavere mængde anthocyanidin, der er i lyse rosévine; og 3) For mange er der tale om en tærskel, hvor et enkelt glas rødvin eller to tåles godt, mens problemerne opstår når en vis (individuel) tærskel overskrides. Denne tærskel kan være forskellig fra vin til vin afhængig af vinens anthocyanin-indhold, så en lys Pinot Noir f.eks. tåles bedre end en kraftig, violet Syrah eller en robust, mørk Cabernet Sauvignon.

Biogene aminer

Biogene aminer som histamin og tyramin dannes i kroppen ved fjernelse af en CO2-gruppe fra henholdsvis histidin og tyrosin – to af kroppens aminosyrer. Histamin er et vigtigt signalstof som bl.a. spiller en afgørende rolle i immunforsvaret. Ved en allergisk reaktion frigives histamin fra hudens MAST-celler og fra basofile granulocytter (hvide blodlegemer) medførende symptomer som rødme og prikken i huden, kvalme og opkastning, hovedpine, utilpashed m.m. Dette symptomkompleks ligger tæt op af tegnene på intolerans hvilket forklarer, hvorfor det er så svært at skelne mellem allergi og intolerans.

Histamin og andre biogene aminer kan også tilføres kroppen udefra gennem fødemidler og drikkevarer. Kroppen er udrustet med et glimrende forsvar mod en overdosis histamin i form af enzymet diamin oxidase (DAO) i tarmslimhinden. Der skal indtages over 50 mg histamin, f.eks. i form af let fordærvet fisk, for at give en histaminforgiftning. De fleste vine indeholder under 10 mg histamin/l, så nogle glas vin burde ikke volde problemer. Men her spiller fire forhold ind:

1) En ud af 100 personer har en nedsat DAO aktivitet, enten på arvelig basis eller som følge af nogle former for kronisk tarmsygdom.

2) Vinens alkohol samt den mængde acetaldehyd, som dannes ved nedbrydning af alkoholen i leveren, hæmmer aktiviteten af DAO.

3) En vin med et højt indhold af histamin vil typisk samtidig indeholde flere andre biogene aminer, der forstærker effekten af histamin.

4) Vin drikkes normalt til maden; måltidets fødemidler kan indeholde en varierende mængde histamin, som bidrager til kroppens samlede histaminbelastning.

Flere studier tyder på at 4 mg histamin (indtaget i form af vin) er nok til at udløse symptomer. Der er ikke nogen officiel øvre grænse for indholdet af histamin i en flaske vin. Dertil kommer at histamin-niveauet i den enkelte vin i langt de fleste tilfælde aldrig er blevet målt på et kvalificeret laboratorium. Hvis du er en af de amin-følsomme vindrikkere, er du altså lidt på herrens mark med hensyn til at finde en vin med et lavt histaminindhold. Dannelsen af biogene aminer i vinen hænger sammen med bakteriel forurening af most og vin undervejs i vinifikationen. Det kan f.eks. hænge sammen med kvaliteten af den høstede frugt (kvæstede druer, overmodne druer, druer med angreb af råd); manglende eller for lav svovling; høje temperaturer i vinkælderen; for lavt syreniveau i most og vin; ukontrolleret malo-laktisk gæring; længere tids lagring af vinen på bærmen – kort sagt alle de omstændigheder, der dels øger mængden af aminosyrer, der kan tjene som byggesten for biogene aminer, dels begunstiger væksten af den type bakterier i most og vin, der kan omdanne aminosyrerne til biogene aminer.

  • Hvis du hyppigt oplever symptomer på intolerans når du drikker f.eks. champagne (lang tids lagring på bundfaldet) eller naturvin (fremstillet uden svovling i vinifikationen), mens du på den anden side ikke har problemer med unge hvidvine fremstillet ved traditionel vinifikation (brug af svovl) og lagret på ståltank (ikke på egefad), er der stor sandsynlighed for at dine vin-intolerans symptomer udløses af biogene aminer i vinen.
  • Et kendskab til vinifikationsmetoden kan hjælpe dig med valget af vin, og regner du med at blive budt på champagne, kan du forsøge at blokere virkningen af histamin ved at tage en ikke-sløvende antihistamin tablet (Cetirizin 10 mg, i håndkøb) en times tid før festen.