Videnskabelige studier har vist en klar sammenhæng mellem indtagelse af alkohol og tre hovedpine-typer: 1) klyngehovedpine; 2) rødvinshovedpine; og 3) migræne. Vi starter med den første i rækken, der på flere punkter adskiller sig fra de to andre former for hovedpine.
KLYNGEHOVEDPINE
Klyngehovedpine kaldes også Hortons hovedpine eller Clusterhovedpine. Med en forekomst på kun én ud af 1000 voksne er klyngehovedpine en ret sjælden hovedpineform, men det er ikke fordi diagnosen ikke bliver stillet. Det er en meget intens form for hovedpine med brændende, borende smerte bag det ene øje, hvor både næse og øje løber i vand. De fleste med Hortons hovedpine rammes af deres hovedpineanfald i perioder (klynger), der oftest varer 1-3 måneder. Disse perioder kan dukke op 1-2 gange årligt, men nogle patienter kan være heldige at have flere år mellem perioderne.
Anfaldene opstår hyppigst om natten og varer typisk 15-90 minutter. Det er så slemt, at staklen med hovedpine ikke kan sidde stille men bliver urolig og omkringfarende under anfaldet. Indånding af ilt under anfaldet er ganske effektivt, og et hurtigt virkende migrænepræparat er også en god hjælp. I sygdommens aktive perioder (klyngeperioderne) kan selv små mængder alkohol udløse anfald i løbet af 30-50 minutter. Det gælder alle former for alkoholiske drikke, så klyngehovedpine hører på den måde kun delvist til i gruppen af rødvinshovedpiner.
RØDVINSHOVEDPINE (Red Wine Headache)
En Google-søgning på ”Red Wine Headache” giver 181.000 resultater, så rødvinshovedpine er en tilstand der er omgærdet med vis opmærksomhed. Det første opslag giver denne Wikipedia-definition: ”Rødvinshovedpine er en hovedpine, som ofte ledsages af kvalme og rødmen, og som opstår efter indtagelse af rødvin hos modtagelige personer”. Rødvinshovedpine kan ses som en del af vin-intolerans komplekset, der blev omtalt i den forrige klumme. Der er ingen tvivl om at omtalen bygger på en reel forekomst af denne hovedpineform, men der er ikke meget hjælp at hente i den videnskabelige litteratur. Det ser ud til at der er to former for denne hovedpine:
- En ”straks”-form (Immidiate) der dukker op i løbet af 15 min./nogle timer i form af en dunkende hovedpine, ofte dobbeltsidig, der forværres ved fysisk aktivitet.
- En ”forsinket”-form (Delayed) der typisk er til stede om morgenen efter indtagelse af et-to glas rødvin. Hovedpinen er ret kraftig, dunkende, ofte dobbeltsidig og værre i liggende end i stående stilling.
De fleste med rødvinshovedpine har ingen problemer med hvidvin og mousserende vin, og de fleste tåler også en moderat mængde rosé. Det har tydeligvis noget med den røde vins farvestoffer at gøre, og nogen rapporter går på, at det er særlig slemt efter billige rødvine. Så det naturlige råd fra lægelig side er at holde sig til de hvide vine, men det bliver dog også nævnt at man i en snæver vending, som f.eks. før en smagning af god Bordeauxvin, kan tage 1-2 tablet paracetamol en times tid før den røde vin skænkes i glasset.
MIGRÆNE
Migræne er en tilbagevendende halvsidig, pulserende hovedpine af middel til svær styrke, som varer 4 – 72 timer, forværres ved fysisk aktivitet og ofte ledsages af kvalme og opkastning samt øget følsomhed for lys og lyd. Forekomsten af migræne ligger på omkring 15 ud af 100 personer, hvor kvinder er blandt de hyppigst ramte. En Google-søgning på ”migraine + red wine” giver 5.680.000 hits, så her er der tale om et problem, som der af flere grunde er vældig stor interesse for. Det første opslag går straks til biddet: ”Red wine, in particular, has long been known as a migraine trigger”. Den røde vin er højt på listen over mad og drikke, som mange migrænepatienter ikke tåler. Læs blot dette nødråb fra Lotte Linck, der er klippet fra en kronik fra 1992 i Århus Stiftstidende. “Man vidste, at migrænikere ikke tålte rødvin, druer, ost, chokolade, kakao, indmad og oksekød, og fandt ud af, at disse føde- og nydelsesmidler indeholder tyramin, der er migrænefremkaldende. Jeg blev afholdskvinde, ikke-ryger, vegetar. Kort sagt en helt igennem festlig person, værdsat ved ethvert selskab, og blev hurtigt stemplet som det kedeligste menneske i verden. Det eneste sjove var, hvis ens bordherre kunne få lokket noget af det forbudte i ens glas, eller uset hælde en sjat i saucen, så man pludseligt måtte forlade bordet og opholde sig resten af aftenen med hovedet i wc’et”.
Når migrænikere bliver bedt om at udpege migræne-triggere fra en liste over mulige trigger-faktorer, vil langt de fleste slå ned på en til flere (syv i gennemsnit) anfalds-udløsende faktorer. Spørgeskema-undersøgelser af denne art er behæftet med stor usikkerhed men er med til at tegne et billede af de faktiske forhold. I et studie af 1750 migrænepatienter var stress den mest almindelige trigger-faktor (80%) fulgt af hormonelle forhold som f.eks. menstruationscyklus (65% af kvinder), faste eller springe et måltid over (57%), vejret, f.eks. et kraftigt lavtryk (53%), dårlig nattesøvn (50%), stærke lugte (44%), stærkt lys (38%), alkoholiske drikke (38%), sove længe (32%), stærk varme (30%), forskellige fødemidler (27%), motion (22%) og sex (5%).
I 1988 lykkedes det engelske forskere at dokumentere eksistensen af “rødvinsmigræne” ved et elegant forsøg. I undersøgelsen deltog 19 patienter, der typisk fik migræne efter indtagelse af rødvin. Elleve af de 19 patienter fik 300 ml iskold spansk rødvin, og de sidste 8 patienter fik en iskold vodka-limonade blanding. De kolde drikke blev indtaget “blindet” fra en mørkebrun glasflaske ved hjælp af et sort sugerør. Efter tre timers observation havde 9 ud af 11 personer i rødvinsgruppen udviklet et typisk migræneanfald, mens alle vodka-limonade patienterne gik fri.
Det har voldt mange problemer at finde frem til, hvilke stoffer i rødvinen der i sidste ende udløser migræneanfaldet. Set fra et biokemisk perspektiv er rødvin en ganske kompleks væske. Et glas rødvin indeholder omkring 200 forskellige polyfenoler (farve- og garvestoffer) hvortil kommer varierende mængder af andre potentielle trigger-faktorer som f.eks. biogene aminer. Flere forhold gør det vanskeligt at lave provokationsforsøg, hvor man prøver at fremkalde et migræneanfald med en mistænkt trigger-substans. Dels har gruppen af migrænikere forskellig følsomhed for rødvin som trigger, dels kan følsomheden hos den enkelte migrænepatient være forskellig fra dag til dag afhængig af andre trigger-faktorer som f.eks. stress. F.eks. viste et etårigt studie af 307 italienske migrænikere, at der ikke i et eneste tilfælde blev udløst migræneanfald ved indtagelse af moderate mængde vin eller spiritus indtaget til maden i perioder uden stress. Det man foreløbig er nået frem til er følgende konklusioner:
1) I en amerikansk spørgeskemaundersøgelse blandt kunder i en stor vinhandel oplyste hver tredje, at de fik hovedpine efter indtagelse af vin, og de fleste var af den opfattelse, at det skyldtes vinens indhold af sulfitter. Sulfit-følsomhed er helt overvejende forbundet med astma og sjældent med hovedpine. Men tro kan flytte bjerge, og etikettens advarsel – ”Indeholder sulfitter” – kan hos nogle mennesker være nok til at give dem hovedpine. I fagsproget kaldes dette fænomen nocebo i modsætning til placebo, hvor troen på at noget vil gavne, rent faktisk hjælper. Da mærkning med sulfitter blev indført ved lov i USA i 1986, startede det en bølge af rygter om sulfit-induceret hovedpine. Der var mange beretninger om dette fænomen i omløb, dels hos vindrikkere, der tidligere havde drukket vin uden at få hovedpine før mærkningen blev indført, dels hos folk der kunne drikke vin uden at få hovedpine mens de var på ferie i Europa, hvor sulfit-mærkningen først blev indført nogle år senere. (The World of Fine Wine 202, issue 69, p. 42.) Som forklaring på rødvinshovedpine dur sulfit overhovedet ikke, for der er mere sulfit i hvidvin end i rødvin.
2) Det er ikke tannin (garvesyre) i vinen, der er trigger. Det ville også være mærkeligt, for tilsvarende tanniner findes også i te, der har trukket længe, og der er ingen rapporter om mørk, bitter te som migræne-trigger.
3) Det ser ud til at et af vinens orange farvestoffer (anthocyanidiner) er skyld i en del migrænikeres anfald. Det er bare ikke lykkedes at finde ud af præcist hvilket anthocyanidin-forbindelse, det drejer sig om, og derfor har man heller ikke kunnet fremstille en rødvin uden denne trigger.
4) Hos mange migrænikere er det rødvinens indhold af biogene aminer som histamin og tyramin, som er den udløsende trigger-faktor. I tarmvæggen findes et enzym, diamin oxidase (DAO), som hos de fleste er i stand til at nedbryde histamin efter indtagelse af histaminholdige fødemidler og drikkevarer. I et spansk studie blev der fundet nedsat DAO aktivitet i blodprøver hos 9 ud af 10 migrænepatienter, og en tysk forsker, professor Reinhardt Jarisch, har udnævnt histamin til at være rødvinens slemme dreng: ”Der böse Bube im Rotwein”.
Med nogle forsøg og lidt tålmodighed har du gode chancer for at finde vine,
der ikke giver dig hovedpine.
- Forsøgene går ud på at drikke et glas, af den vin du vil teste, og så vente det antal minutter eller timer, der normalt plejer at gå inden din hovedpine melder sig.
- Test af ren alkohol: Op mod hver anden af asiatisk afstamning har arvet en nedsat evne til at nedbryde acetaldehyd − et giftigt stof der dannes ved omsætningen af alkohol i kroppen. Ved indtagelse af en hvilken som helst alkoholisk drik reagerer de pågældende med symptomer som blussende rødme i ansigtet og hovedpine. Har man denne medfødte ALDH enzymdefekt, vil et glas vodka kunne udløse de nævnte symptomer, og da vodka er ren alkohol uden polyfenoler, sulfitter og biogene aminer, vil en eventuel reaktion kun kunne skyldes alkohol.
- Test af sulfitter: Intolerans for sulfitter i form af hovedpine vil mest oplagt vise sig ved indtagelse af et glas sød dessertvin, som har et højt sulfitindhold. Som nævnt er sammenhængen mellem sulfitter og hovedpine ualmindelig, og testen bør ikke udføres af folk med svær astma, som kan reagere med et alvorligt astmaanfald ved indtagelse af sulfitter.
- Test af polyfenoler: Folk med rødvinshovedpine på grund af følsomhed for vinens anthocyanidiner vil typisk ikke reagere med hovedpine på 1-2 glas hvidvin, som ikke indeholder røde/blå farvestoffer.
- Test af biogene aminer: En ung hvidvin lavet med traditionel svovling i vinifikationen og lagret på ståltank indtil tapning på flaske vil have et lavt indhold af biogene aminer og derfor ikke give hovedpine, hvis histaminindholdet i vin er årsagen til hovedpinen. Til gengæld kan 1-2 glas Chardonnay, vinificeret med malo-laktisk gæring og efterfølgende lagret med sit bundfald (sur lie) på egefad med jævnlig omrøring af bundfaldet, forventes at have et højt histaminindhold og dermed kunne give hovedpine til histaminfølsomme migrænepatienter.
Vinproducenterne er ved at få øjnene op for betydningen af vinens indhold af biogene aminer – først og fremmest histamin. Et eksempel er den italienske vinkonsulent Sebastiano Ramello, der i en årrække har assisteret italienske vinhuse med at vælge vin til eksport. Han tog hyppigt flasker med rester af vin fra sine prøvesmagninger med hjem til familiens middagsbord og næsten hver gang hans mor havde drukket lidt rødvin – og vi taler om vine af god kvalitet − fik hun et migræneanfald i løbet af en halv time. Til sidst fik familien hende overtalt til at gå til læge, og i 2011 blev det så opdaget at hun havde histamin-intolerans. Hun forlod hospitalet med råd om helt at undgå vin fremover, men det synes Sebastiano var en skam. Han begyndte at måle histaminindholdet i rødvine, han fik til smagning, og gik i første omgang efter vine med et indhold under 5 mg histamin/l. En dag stødte han på en Dolcetto D’Alba fra Veglio Michelino & Figlio med et histaminindhold på kun 1,5 mg/l. Vineriets vinmager, Veglio Osvaldo, blev knyttet til Ramellos team af vineksperter, og efter flere års målrettet arbejde er det nu lykkedes det at optimere vinifikationen med en minimal dannelse af histamin som resultat. Vinhuset laver nu både røde og hvide vine, hvis indhold af histamin er under 0,5 mg/l. Læs mere på http://www.lowhistamines.com/en/about-us.
