Min vinanekdote starter med Niels Lillelunds anmeldelse af ”Creme de Tete 1999” fra Château Gillette i Jyllands-Posten. Denne Sauternes får 97 points og fire stjerner med følgende skudsmål: ”Hors classe, som franskmændene siger. Smagt over fem dage, og den er helt upåvirket af situationen. Imponerende dybde under et kalket ydre, noter af brioche, confit d’orange, citrus, der bare bliver ved og ved. Fortjener at stå alene, det er dessert for voksne”. Det er også en dessert for den velvoksne tegnebog. Bichel skal have 2.000 kr. for denne luksusvin, men den kunne være et emne for næste møde i vinklubben, hvor det flydende guld kunne smages over for en af de mere almindelige sauterner; fx Château Dudon Sauternes 2019, der får 91 points og fem stjerner til en pris på 195 kr. (50 cl) hos Vinova. ”Meget harmonisk vin, det er sauternes til en moderne tid.”
Billedet af flasken med det flydende guld mindede om en flaske i min vinkælder, hvis gyldne indhold havde inspireret til en placering på hylden med dessertvin. Og hvis jeg huskede rigtigt, stod der Château Gillette på flasken! Det var rigtigt husket, men to kontante facts på etiketten ændrede situationen totalt. For det første årgangen, 1958, altså en 66 år gammel vin. Det skulle en Sauternes nok kunne klare, men den næste information, skrevet med meget små bogstaver, handlede om vinens type: ”Reserve Speciale Vin Sec” ─ altså Sec og ikke Sauternes!
Eksperterne gav ikke en tør hvidvin mange chancer for at have overlevet to menneskealdre, men som englænderne siger: ”the proof of the pudding is in the eating” ─ eller på dansk: beviset på en vins kvalitet skal findes i glasset. Vi skulle kort tid efter have besøg af kyndige vinvenner, så her var en anledning til at finde proptrækkeren frem. Første punkt var en omhyggelig aftørring af 66 års belægninger på proppens overflade. Og godt det samme, for blot en forsigtig berøring af proppen fik den til prompte at forsvinde ned i flasken. Men vinen i glasset beviste til fulde, at den tørre vin ikke alene havde overlevet tre snese år men stadig var i en strålende form, der gav mindelser om en gammel sauternes, hvor sukkersødmen var trådt i baggrunden.
Som billedet af flasken viser var der knap en halv flaske vin tilbage efter vinvennernes besøg, så jeg tænkte at de erfarne vinsmagere hos Bichel ville være interesseret. ”Det kunne være fantastisk at prøve at smage den”, lød tilbagemeldingen. Dagen efter flaskens aflevering hos Bichel fik jeg denne smagekommentar fra Troels Bendix, der er WSET Level 4 Diploma Certified og derfor med rette kan titulere sig som vinekspert. Her er hans WSET note – men på dansk:
”Medium og skinnende ravgylden farve. Medium+ intens duft domineret af tertiære aromaer; hasselnød, karamel, honning, ingefær og tørret abrikos. Halvtør med medium+ syre, alkohol omkring 13% (måske mere), medium+ krop og medium+ smagsintensitet. Smagen er også tertiær men lidt anderledes end duften da den er domineret af sveske og valnød med let bitterhed i afslutningen. Medium+ længde i eftersmagen.
Bedømmes som Very Good (læner sig op ad Outstanding) på baggrund af at den virker flot balanceret (særligt den høje alder taget i betragtning), ret høj intensitet i både duft og smag samt en fin og insisterende længde. Flot nu og havde nok været endnu flottere da der stadig var antydning af primær frugt tilbage.”
Moralen er at vin er en levende væske, der med den rette kvalitet, hvad enten det er sec eller sauternes, og med optimale forhold i vinkælderen kan overleve og sågar imponere langt op i en alder, hvor få ville have spået den en chance.
