Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Vin og kunst

Kirkeby på etiketten for 2. gang

 ”Per Kirkeby har lavet vinetiket til Château Mouton Rothschild og nu til Niels Trangbæk!” – var nyheden sidste år da kunstboghandler og gallerist Niels Trangbæk fejrede sit 35 års jubilæum.

”Hans” vin er ikke fra Bordeaux, men fra vingården Domaine Pélaquié i Rhône, og det er til en årgang 2012 herfra, Per Kirkeby har lavet en kunstneretiket for  2. gang i sit liv. Første gang var da han blev bedt om at lave en etiket til Château Mouton Rothschilds årgang 1992. Siden 1945 har det berømte bordeaux-slots etiketter været signeret af kunstverdenens største navne, der alle – på nær Picasso i 1973 – har skabt et kunstværk specielt til det formål.

For Niels Trangbæk har samarbejdet med Per Kirkeby nu udviklet sig til en helt unik vin-, bog- og kunstkasse bestående af en indrammet original farvekridttegning af Per Kirkeby, 6 flasker Cuvée Jubilée, et særtryk af vinetiketten  og bogen Arnasco, Per Kirkeby i samtale med Ib Michael. Pris: 2.500,00

 

0252_002
Original farvekridttegning af Per Kirkeby, der kun sælges sammen med en kasse med 6 flasker jubilæumsvin.

 

Og hvad så med vinen – hvordan er den?

Peter Windings smagsnotat her i citat:

Domaine Pélaquié, Lirac, Hommage Per Kirkeby, Cuvée Jubilée, Trangbæk 1980-2015, 2012, Frankrig

Moden, lækker duft, svesker, blød lakrids, kirsebær og solbær, meget harmonisk. Meget fyldig og samtidig elegant, silkeblød tannin og lang eftersmag mættet med frugt. 90 |

Se mere på www.boggalleriet.dk