Glassets betydning for vinoplevelsen kan ikke overvurderes. Det evangelie har jeg prædiket i årevis, og jeg bliver kun mere og mere overtydet om, at det er den rette trosbekendelse. Hvis man har ofret flere hundrede kroner på en fornem vin, skyder man sig selv i foden ved at drikke vinen af et andenrangs glas. Man går ganske enkelt glip af den væsentligste del af alt det, vinen har at tilbyde. Men hvilket glas skal man så vælge? Der kommer hele tiden nye på markedet, og en spændende nyhed er glassene fra italienske Luigi Bormioli.
En svær opgave
Prøv at tage en slurk vin direkte af flasken – uden at skamme dig. Det sker i en god sags tjeneste. Skænk den samme vin op i dit vanlige vinglas. Forskellen er indlysende og letfattelig. Men det er måske mindre letforståeligt, at der også er voldsom forskel på vinens indtryk fra det ene glasfabrikat til det andet. De fleste respektable vinglas ligner hinanden ganske meget, og de er i dag næsten uden undtagelse en aflægger af tulipanformen, hvad der er rigtigt fornuftigt, men alligevel…
Und dig selv at udføre et underholdende og lærerigt forsøg: Skaf tre nogenlunde ens vinglas fra forskellige producenter og gerne i forskellige prislag. Skænk så en af dine bedre vine op i de tre glas samtidigt og duft og smag med fuld koncentration. Jeg vil så godt som garantere, at du vil blive forbløffet over, hvor forskelligt du opfatter vinen i de tre glas. Moralen er, at glasvalget er af afgørende betydning for at maksimere nydelsen.
Glas og druesorter
Det er børnelærdom, at selv indenfor det samme fabrikat er der særlige glas afhængig af vintypen. Rødvin, hvidvin og hedvin og så videre. Men hvis man vil opnå det optimale udbytte af sin vinvestering, så stopper valget af det rette glas ikke her. Jo mere ambitiøs, glasproducenten er, jo flere modeller forhandles der. Det er ikke nok blot at satse på et rødvinsglas. Nej, der er vid forskel på, hvordan man bedst præsenterer Shiraz, Pinot Noir eller Cabernet eksempelvis. Det samme gælder for de grønne druer, hvor der er himmelvid forskel i de glaskrav, som Riesling stiller i forhold til Chardonnay.
Lige for at gøre det hele yderligere indviklet, så spiller vinens alder også kraftigt ind på glasvalget: En ung vin har helt andre behov for at blive hjulpet på vej, end en fuldmoden vin har. Så man kan drive dette nørderi meget vidt, men hvis man før sit indkøb bevidst og omhyggeligt afprøver det udvalgte vinglas, er man langt bedre tjent, end hvis man blot vurderer sit glas efter udseendet, og hvor hipt det nu tager sig ud på middagsbordet. Jeg vil opfordre til, at man testkører flere forskellige vinglas samtidigt og med en eller flere vine, man kender ud og ind i forvejen. Så er man godt på vej til større vinglæder.
Ford eller Ferrari
Men hvad er så vigtigst for, at et vinglas fungerer optimalt. Er det en fordel at investere i de meget dyre modeller? Hænger pris og kvalitet sammen? Som vinskribent har jeg gennem tiderne udvalgt særlige referenceglas, som – for mig – mest autentisk viser alle vinens egenskaber tydeligt og detaljeret. Det er to fabrikater jeg konstant vender tilbage til: Riedel har med rette haft en mangeårig topplacering på hitlisten over verdens bedste vinglasproducenter, og deres Sommelier-serie er jeg fortsat begejstret for.
Indenfor de sidste par år er der dog dukket en alvorlig konkurrent op i form Zalto, hvis fnuglette vinglas formår at åbne op for vinindtrykkene i både smag og duft med enestående præcision og effektivitet. Begge fabrikater har det til fælles, at de er ganske kostbare – regn med 300-600 kroner pr vinglas afhængig af typen – sådan i løse tal.
Der er ikke tvivl om, at disse dyre glas kan noget, som de billigere glas ikke evner. De leverer ikke blot ultimativ nydelse, men de udstiller vinens dyder og synder ganske ubarmhjertigt. Det gælder endda for vine i alle prislag, hvor selv en billig, men korrekt og velproduceret vin, giver større fornøjelse, hvis den serveres i et af disse spitzenklasse-glas.
I den mere moderate ende af prisspektret finder vi andre udmærkede glas, hvor ikke mindst Spiegelau og Kastrup Holmegårds Cabernet-serie fungerer rigtig godt. Her er prisen nede på 100 kroner eller derunder. Det er i dette fornuftige prisleje, vi finder vinglassene fra Luigi Bormioli, hvor man ofte kan nøjes med at investere omkring de 70 kroner pr. vinglas.
Luigi Bormioli
Bormioli er et større italiensk glasdesignfirma med over 1.000 ansatte, og man markedsfører et utal af forskellige glaslinjer, der oftest er både æstetisk smukt og funktionelt udformede. Fælles for glassene er at de er produceret med brug af en særlig glaskvalitet. Udgangspunktet er det vanlige blyfri krystalglas, som så godt som alle kvalitetsglas i dag fremstilles i. Men Bormioli har valgt at gå sine egne veje på flere fronter.
Man har især arbejdet meget med glassets gennemsigtighed og dets evne til at gengive vinens farver uden nogen form for ”støj”. Her har man nået et resultat, som andre næppe kan hamle op med. Ikke blot gengives vinens farve troværdigt, men selve glasset har en bemærkelsesværdig gennemsigtighed og klarhed, der fremmer vinoplevelsen.
Samtidig har man fokuseret på at øge glassets soliditet, hvad der nok kan være brug for. I hvert fald er der røget utallige knuste vinglas i min skraldespand gennem tiderne. Vinglas er normalt skrøbelige sager, der ikke mindst belastes, når de vaskes op. Bormioli-glassene er så solide, at de garanteres til at holde til 4.000 maskinafvaskninger. Samtidigt er de modstandsdygtige mod glaspest, der kun alt for let skæmmer vinglas som et resultat af talrige og varme afvaskninger.
Randen på Bormioli-vinglasset er gjort ekstra solid, og glassets fod er forstærket med titanium, så går man efter soliditet, er Bormioli et oplagt valg. Til gengæld skal man være indstillet på, at drikke af et ganske tungt vinglas. Eksempelvis vejer rødvinsglasset Barolo 220 gram mod det tilsvarende Zalto glas, der er nede på 115 gram. Holdbarhed har sin pris.
Vinen i glasset
Én side af sagen er de ydre faktuelle egenskaber, men hvor godt formidler Bormioli-glassene så vinens smag og duft? Til det formål blev der prøvekørt tre forskellige glas fra den meget lovende Atelier-serie. Henholdsvis rødvinsglasset Barolo Shiraz, hvidvinsglasset Riesling Tocai og endeligt Atelier Champagne, der, som navnet fortæller, er beregnet til mousserende vin.
Hver glastype blev sat op mod to tilsvarende fra andre fabrikater af forskellig pris, og derefter blev flere forskellige vine vurderet i hvert enkelt glas. Som forventet var der betydelig forskel på vinens udtryk fra glas til glas, men dyder og synder varierede ganske meget med både glas- og vintype.
Rødvinsglasset Barolo Shiraz
Her var konkurrenterne henholdsvis det prismæssigt sammenlignelige Kastrup-Holmegaard Cabernet og det mere eksklusive Zalto Bourgogne-glas. Bormiolis Barolo Shiraz glas er særdeles rummeligt – tæt på en hel flaske! – hvad der normalt bekommer Pinot Noir rigtigt godt. Testvinene var en moden Pinot Noir fra Alsace og en solid Bordeaux Cru Bourgeois 2016.
Det var åbenlyst, at Bormioli glasset performede bedst med Pinot, mens det gik mindre godt med den Merlot-baserede Bordeaux. Dette er faktisk en ros, da det afspejler, at fabrikken har arbejdet seriøst med at tilpasse glassets udformning til den aktuelle druesort. Personligt har jeg dog lidt vanskeligt ved at se den sensoriske sammenhæng mellem Barolo Nebbioloens glaskrav så behovene hos vin fremstillet på Syrah/Shiraz.
Hvordan klarede Bormioli sig så i tvekampen på duft og smag i forhold til sine to konkurrenter? Hvis vi holder os til Pinot Noir, så lod Bormioli-glasset Pinot-karakteren komme bedre til udtryk end Kastrup-Holmegaard formåede. Dette gjaldt både aromaerne, tanninerne og frugtkarakteren. Bormioli gav også en bedre harmoni, mens modstanderen gav vinen større styrke.
I den lidt unfair konkurrence mod prestigeglasset Zalto scorede Bormioli rigtigt pænt, omend Zalto klarede formidlingsopgaven bedre på alle fronter. Ikke mindst når det gjaldt præcision, detaljerigdom, elegance og umiddelbar charme i såvel duft som smag.
Hvidvinsglasset Riesling Tocai
Her var konkurrenten primært Zaltos standard hvidvinglas. Testvinene var en moden Alsace Riesling af den bedre supermarkedstype, der blev smagt af et klassisk rundbuget Alsace-glas. Vin nummer to var en hvid yngre Mâcon – altså Chardonnay-druen og en vin på et noget højere kvalitetsniveau, der bragte et Riedel Sommelier glas på banen.
Ved smagningen af Riesling vinen var Bormioli-glasset det bedste, hvis man ønskede at fremhæve druesortens klassiske petroleumspræg og samtidig var det bedst til at tilføre både smag og duft mest styrke. På minussiden blev frugten præsenteret ganske bred og med en lidt svag syre. Men alt i alt fungerede Bormioli Riesling lige så godt som det klassiske Alsaciske Riesling glas. Zalto udmærkede sig igen ved den største præcision, større harmoni, men også ved mest tydeligt at udstille vinens svagere sider.
Da det kom til smagningen af Chardonnay opstod der for alvor forskel i glassenes måde at præsentere såvel duft som smag. For at illustrere hvor meget glasset påvirker vinoplevelsen har jeg vedlagt en infoboks, hvor den samme glimrende hvide Bourgogne er smagt i de tre forskellige glas. Nærlæser man smagenoterne, kunne man fristes til at tro, at der var tale om tre forskellige vine, men det er vitterligt én og den samme. Hvis man er vinanmelder spiller det rette glasvalg til den aktuelle vin derfor en afgørende rolle ved ratingen, da smagenoterne lægger op til ganske forskellig pointgivning
Mousserende Vin – Atelier Champagne
Her blev konkurrencen for alvor spidset til for Bormioli, da de to referenceglas var Champagneekspertens Richard Juhlins specialdesignede bobleglas og et Riedel Sommelier Champagneglas. Vinen var en moden mellemprisklasse Champagne med veludviklede og rige aromaer.
Bormioli håndterede dog udfordringen på fornem vis, og resultatet blev, at Champagnen præsenterede sig på glimrende og autentisk vis i alle tre glas. og at en eventuel karaktergivning her kun ville have givet marginale rating-forskelle. Bormioli udmærkede sig især ved den kraft og intensitet, som den tilførte Champagnen, mens de to prestigeglas scorede højere på deres evne til at give smag og duft elegance og harmoni.
Bormioli – pro et contra
Sammenfattende har testkørslen af Bormioli-glassene efterladt indtrykket af et velfungerende vinglas, hvor man med fordel kan vælge modeller, der er tilpasset den aktuelle druesort. Ikke fordi Pinot-glasset var direkte dårligt til Cabernet, men det gav et mindre end optimalt indtryk, der ikke ydede Bordeauxvinen fuld retfærdighed. Så rådet må være at købe den glastype, der dækker ens typiske vinpræferencer bedst. Hertil kommer, at glasprisen som nævnt er rigtigt fornuftig.
På plussiden tæller den bemærkelsesværdigt klare glastype, der præsenterer vinens visuelle sider optimalt. At glasset yderligere er bemærkelsesværdigt robust og evner at stå distancen i mange år og overleve selv hårdhændet behandling, skal Bormioli også roses for. Hvis man for alvor er vinnørd, opnår man dog et ekstra plus i vinoplevelse, hvis man for alvor lukker op for pengepungen og køber kostbare prestigeglas. Og man kan jo sagtens nøjes med to eksemplarer til hverdagsbrug…
Smagning af hvid Mâcon AOC Viré-Clessé ( til 150 kroner) i tre forskellige glas
Bormioli hvidvinsglas Riesling Tocai
Næse med frisk og parfumeret frugt, solid sødme og diskret egetræ og fin mineralitet. Medium styrke og medium aromaintensitet. Ganske bred mundfrugt med masser af krydderi og pæn fylde. Saftig, venlig og umiddelbar vin.
Riedel Chardonnay Sommelier
Velduftende, klassisk burgundisk Chardonnay-næse med betydelig mineralitet og solidt egetræ og diskret lille sødme. Køligt helhedsindtryk og tiltalende sprødhed. God intensitet og solidt velsammensat krydderi. Vin med flot ekstraktrigdom, dejlig renhed og betydelig aromarigdom. Harmonisk, delikat, velkrydret og lettilgængelig.
Zalto standard hvidvinsglas
Sprød, ren og velafbalanceret næse med kultiveret krydderi. Nydelig kølig frugttype med et let abrikospræg. Solid mineralitet og velpoleret, harmonisk sammensat aromaprofil. En vin med finesse, flot harmoni, fornem balance og medium styrke. Stor præcision og fokus på kølig elegance.
Fakta om Bormioli vinglas
Maksimal glasklarhed – 99,99 procent
Fremstillet i Son.Hyx-krystalglas
Kromatisk korrekt gengivelse af vinens farve
Særdeles holdbare og modstandsdygtige mod stød og ridser
Stor brudstyrke i glaskanten
Anti-dryp coating
Blyfrit glas
Stilken er forstærket med titanium – giver ekstra vridstyrke og øget fleksibilitet
Opvaskemaskine-robust – garanteret op til 4.000 vaske
Stor modstandsdygtighed mod glaspest
Champagne – vægt 195 g og 27 centiliter
Riesling Tocai hvidvinsglas – vægt 185 gram og 44 centiliter
Rødvinsglas Barolo Shiraz – vægt 220 gram – 80 centiliter
Atelier-serien rummer flere mindre rødvinsglas og større hvidvinsglas
