Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Drømmenes købmand

Manden i midten af billedet er Bernard Arnault, der de sidste 30 år har skabt et imponerende, verdensomspændende mærkevare imperium. I 1988 købte han en andel i Moët Hennessy Louis Vuitton, bedre kendt under forkortelsen LMVH. Året efter blev han hovedaktionær og administrerende direktør og bestyrelsesformand i gruppen. I dag omfatter listen af luksusvarer som LMVH producerer:

Vin og Spiritus:
Moët & Chandon
Dom Pérignon
Krug
Mercier
Ruinart
Champagne Montaudon
Château d’Yquem
Château Cheval Blanc
Hennesy
The Glenmorangie Company
Belvedere Vodka
Chopin Potato Vodka
Domaine Chadon California
Domaine Chadon Australia
Cloudy Bay
Cape Mentelle
Newton
Terrazas de los Andes
Cheval des Andes
10 Cane Rum
Wenjun
Numanthia

Mode og lædervarer:
Louis Vuitton
Loewe
Céline
Berluti
Kenzo
Givenchy
Marc Jacobs
Fendi
Stefanobi
Emilio Pucci
Thomas Pink
Donna Karan
eLuxury

Parfume og kosmetik:
Dior
Guerlain
Givenchy
Kenzo
Benefit
Fresh
Make Up For Ever
Acqua di Parma
Loewe

Ure og smykker:
TAGHeuer
Zenith
Hublot
Dior
Fred
Chaumet
De Beers
Tiffany

Château d’Yquem

Bernard Arnault & Bernard den Hellige
– en historie om askese og luksus

Den 19. juni 2005 rejste en slank, sportstrænet, elegant, alvorligt udseende mand sig for at holde det, som alle troede, skulle være en emotionel tale. Anledningen var helt speciel, 150-året for 1855 klassifikationen i Bordeaux og nu stod han der, indirekte som vært og ejer af juvelen over dem alle, Château d’Yquem, verdens mest berømte dessertvin fra Sauternes i Frankrig. Alle holdt vejret, ventede med spænding på de ord, der skulle sammenkæde et historisk forløb. Krige, økonomiske op – og nedgange, succes og fiasko, mennesker, der er kommet og gået og mennesker, der gennem 150 år i hele verden har nydt den vin, som er ét af Frankrigs største, nationale klenodier. Over for mig sad den nu afdøde ejer af Château Mouton Rothschild, Philippine de Rothschild, selv en dramatisk, blændende taler. Til festen skulle hun blot lytte. Vi kiggede op, vi kiggede ned, og rettede så alle blikket mod centerpersonen.

Bernard Arnault begyndte med afdæmpet røst. Der var helt stille i salen. Ledetråden i talen var økonomi, og i det samme, monotone stemmeleje forsatte han, som en stille, drivende flod, hvor sluser har kontrolleret alle hvirvler, alle vandfald. Hans ansigtsudtryk ændrede sig ikke, stilheden i salen blev afløst af mumlen – konversation, franskmændenes kendte, uartige optræden – en feedback på talens lidet underholdende værdi og ikke mindst længde. Pludselig var talen slut, hele salen klappede, lettet over, at måltidet nu kunne begynde. Den elegante, sportstrænede Bernard Arnault satte sig igen ved centerbordet, konverserede, nippede uden rigtigt at drikke de 1. cru’er, der i farve, duft og berømmelse var hele festens ledetråd.

“Drømmenes købmand”, som Bernard Arnault bliver kaldt, lod sig ikke forføre. Der skulle mere end den største fest i Bordeaux gennem flere århundrede til at bringe manden ud af kontrol, til blot at vise nogle få følelser for omverdenen. Askese – et mærkeligt ord at bruge om den mand, der producerer verdens bedst kendte luksusvarer, overflødighedshorn om man vil, til alle verdens velhavere. Som Bernard den Hellige, der med sin hvidebrødreorden samlede hele Europa gennem bøn, sang og den mest simple livsførelse, samler Bernard Arnault hele verden omkring sine luksusprodukter. Næsten en religion for de rige, der via drømmenes købmand udsender en signalværdi til omgivelserne om magt og kontrol.

Krise, udvikling og nytænkning

Finanskrisen i 2008 var ikke let for LVHM. Alligevel kom Bernard Arnault ikke negativt ud i årsberetningen for 2008. Udvikling, nytænkning, det er hvad krisen også har båret med sig. Nye cuvéer for cognac, champagne og whisky, nye parfumer, nye markeder, ikke mindst i østen, hvor blandt andet Louis Vuitton har åbnet ”Louis Vuitton-huset”, det næststørste efter Paris. Netop Østen var vigtig i krisen, og efter 2008 blev Kina det vigtigste marked for Hennessy cognac. Et marked, der lige nu, med den nye coronavirus ændrer sig dag for dag.

En luksusvare skal være unik, ikke kun i kvalitet, også i design, i stil og så skal den aldrig kunne købes på tilbud. Det har LVHM altid været klar over, det er en del af deres koncept. Mode- og læderdivisionen består af mange eksklusive huse hvor Louis Vuitton er det stærkeste og verdens mest profitable luksusmærke. Louis Vuitton sælger i dag luksuriøse håndtasker, samt andre læder- og modevarer og har formået at skabe et så eksklusivt brand, at forbrugerne glædeligt køber varer derfra, og størst af alt en håndtaske fra butikken på Champs-Élysées i Paris – den største Louis Vuitton-butik i verden. LVMH bliver altid forbundet med de største champagnehuse hvor Krug og Dom Pérignon er de mest præstefyldte og Moët & Chandon de største mærke i volumen. Cognac med Hennesy og Château d’Yquem og Château Cheval Blanc er andre kelnodier.

Reklame for Reid’s Palace Hotel i 1928. Tegning af Max Römer i The Sketch Magazine. Gengivet i bogen “The Famous Hotels in the World. Reid’s Palace” af Andreas Augustin

Drømmenes hotelkæde Belmont

Købmanden Bernard Arnault slog i foråret 2019 til igen. Købet af juvelfirmaet Tiffany gav genlyd i hele modeverdenen, mens købet af Belmond Ltd, som Ried’s Palace er en del af, gik mere upåagtet hen. Belmond Ltd. er en verdensomspændende virksomhed, der driver luksushoteller, luksus togrejser og flod- og krydstogter over hele verden. I 2015 havde virksomheden 35 luxus-hoteller, 7 turisttog, 3 flodkrydsere og et sort antal restauranter i 22 lande. Man kan kalde Belmond for drømmenes hotelkæde. Havde man tid, havde man råd, ville et besøg på alle destinationerne der tæller USA, Sydamerika, Europa, Rusland og Afrika være øverst på ønskelisten. Bernard Arnault har råd, men ikke tid. Men, der skal ikke være nogen tvivl, Bernard Arnault køber produktet fordi han tror på det, så meget at navnet Belmond stadig vil være brandet for en hel unik oplevelse.

Patricia Duarte, PR-direktør på Reids fortæller, at man endnu ikke har mærket nogen forandring på Reids. Alt vil forsætte som hidtil, personalet, den unikke modtagelse, denne fornemmelse at befinde sig i sin helt egen verden. Men der vil ske ændringer, en stille og rolig opgradering af alt. Den energi der er på Reid’s vil blive forstærket og ikke ødelagt. Bernard Arnault har prøvet det mange gange, Château d’Yqeum er et godt eksempel, både vinen og slottet har aldrig været smukkere samtidig med at sjælen, mystikken, er beholdt. Reid’s huschampagne Pommery bliver stadig serveret i baren, men mon ikke den snart bliver udskiftet med Moët & Chandon?

Læs mere om Reid’s Palce Hotel her: http://vinbladet.dk/reids-palace-madeira/

Indledningsfotoet viser Bernard Arnault i midten, hans hustru pianisten Hélène Mercier, og Philippe Casteja som er formand for Grands Crus Classés 1855 til den store fejring af 1855-klassifikationens 150 års dag, den  19. juni 2005 på Château d’Yqeum.