Der er ikke mange steder i vinverdenen, hvor der er en ubestridt nummer et. Mon ikke der en del meninger om den bedste røde Bordeaux? Eller fineste Riesling fra Tyskland? Barolo/Barbaresco? Eller bedste Rioja. Selv Vega Sicilia fra Ribera del Duero får efter hånden konkurrence – bl.a. fra danske Pingus. MEN: fra Sauternes må diskussionen forstumme! Jeg ved godt, at Château Climens i enkelte år er lige så god og sågar bedre. Men målt på stabilitet og kontinuitet kommer ingen i nærheden af Château d’Yquem. Såmænd heller ikke på prisen, hvis nogen skulle interessere sig for noget så profant….
I samarbejde mellem ejeren, koncernen LVMH (ejet af verdens rigeste mand, Arnaud, som ejer vel stort alt, hvad der lugter af luksus) og Sigurd Müller Vinhandel var slottets kældermester og salgsdirektør på en turné, som også ramte København. De var overraskende cool og afslappede, og mindede egentlig mere om Ken Husted end de normale dyrt og elegant udstyrede typer med Hermès-slips og pink skjorter, som ofte repræsenterer det topstyrede luksusunivers.
Svært at sælge sauternes
Det er et yderst sørgelig faktum, at der ikke er stor efterspørgsel på de søde vine fra Bordeaux. De bliver ofte kaldet sauternes, som næsten er en typebetegnelse for sød vin af senthøstede druer ”angrebet” af svampen botrytis cinerea (se artiklen: Hvad er Botrytis – den ædle råddenskab) – selv om sauternes formelt set kun er vin fra kommunen, Sauternes. Sammen med naboen, Barsac, som laver lidt lettere og friskere vine, er sauternes de fineste og mest berømte søde vine fra Bordeaux. Der er en række mindre berømte kommuner, som laver fine botrytiserede vine, men knap så gode og i øvrigt også billigere. Prisen! Mange søde vine fra disse kommuner, inklusiv Sauternes og Barsac, er grotesk billige i forhold til det enorme arbejde det er at lave disse vine, i forhold til hvad alle mulige andre topvine koster og i forhold til hvad de kostede for 30-40 år siden og længere tilbage.
Fordi de er svære at sælge, er en del Sauternes-slotte i tiltagende grad begyndt at lave tørre vine (ofte af fin kvalitet). De er lettere at sælge og risikoen for produktionstab er mindre. Nogle berømte slotte har nærmest kastet håndklædet i ringen og et af de fornemste, Château Suduiraut, har været til salg i 10 år uden at kunne finde en køber til prisen, oplyste vores venner fra Château d’Yquem. Det er ejet af det store forsikringsselskab, AXA, som på den ene side burde kunne tage tab, men på den anden side ikke rigtigt vil, alligevel.
Som udgangspunkt bruges Sauternes til foie gras, visse oste – især blåskimmel og visse desserter. Men faktisk kan man sagtens bruge vinen til retter med en vis sødme, rigdom og frugtighed. Det kunne være and i orange, hummer med mango eller andre retter, hvor frugtige indslag bibringer både sødme og syre – akkurat som Sauternes’en. Gerne fra et af de lidt lettere år, hvor der ofte er mere friskhed og syre.
Chateau d’Yquem ER noget særligt
Først og fremmest er ejendommen meget stor med sine mere end 125 ha. Hele Sauternes er på 2.000 ha. Omkring 100 ha er i vinproduktion på slottet og man genplanter mellem 2 og 5% af stokkene hvert år. Ejendommen består således af en mosaik af gamle og nye stokke – hvor ca. 25% er sauvignon blanc, mens resten er semillon. Forholdet mellem semillon og sauvignon blanc kan dog variere rigtigt meget fra år til år, hvilket også ændrer aromaprofilen. Man deklasserer store mængder af druerne hvert år – i de rigtigt dårlige år alt (er sket 10 gange de seneste 100 år), i de dårlige år måske 50-60% og i de bedste år alligevel omkring 20%. Det er dyrt at fravælge så meget, men sikrer en høj kvalitet. Man producerer oftest under 10hl/ha – ikke meget! – og i snit det laveste i Sauternes/Barsac.
Der findes omkring 120 forskellige plots med forskellig undergrund, som mikses fra år til år, hvilket giver en enorm frihed og valgmuligheder. D’Yquem ligger midt i Sauternes, hvor betingelserne for ædel råddenskab, botrytis cinerea, er særligt gode, bl.a. fordi der er lukket mere af for vind. I øvrigt blev det fortalt, at den globale opvarmning ikke har markant negativ indflydelse på muligheden for at fremelske ædel råddenskab fra botrytis cinerea. D’Yquem har været økologisk siden 2022.
D’Yquem er ikke nødvendigvis meget ”late harvest”, idet høsttidspunktet og varigheden af høsten varierer meget fra år til år. Der er således år, hvor man starter tidligt i september – og andre hvor man først går i gang i slutningen af oktober. Perioden kan strække sig over 4 uger eller mere end 2 måneder. Man går markerne igennem 5-6 gange med specialplukkere, som vender tilbage år efter år. I et godt år giver en stok ét glas vin – i de store Médoc-slotte regner man med en flaske per stok. Tidligere fadlagrede man vinen i mindst 3 år, men fra 2005 er det reduceret til omkring 2 år. Men stadig 100% ny eg. Da d’Yquem er en intens og mættende (og lidt dyr!) sag, tapper man ikke mindre end 25% af produktionen på ½-flasker, mens 7-10% tappes på store flasker fra magnum og op. Jeg kan af personlig erfaring fortælle, at man let kan brænde inde med magnum Château d’Yquem – det er ikke så let at finde en lejlighed, medmindre man fyrer den af til en større rund fødselsdag, bryllup eller lignende. Meeen – det gør også lidt ondt!
Lidt smagning
D’Yquem har længe lavet en tør vin: ”Y” (kaldes igrek). Der laves ca. 25.000 flasker årligt – 1/10 af d’Yquem – og 75% er sauvignon blanc. Den lagrer delvis på tidligere d’Yquem-fade, som afgiver lidt sødme, så Y indeholder omkring 7 gram restsukker. Det er en flot hvid Bordeaux, som i de rige år aromatisk kan minde om en tør d’Yquem, mens den i de lettere år går mere mod hvid Graves. Man søger dog mere og mere at nedtone ”sauternes”-præget i den og det mærkede man i den smagte 2016 (93/100), som stadig var yderst frisk og med høj klasse. Sauvignonpræget var tydeligt med aromatisk lime- og citronblad og vanilje fra fadet – især til start, mens semillon-tonerne trådte mere frem med ilt. En elegant og intens hvid bordeaux, som matcher en række af de største fra både Graves og de eksklusive hvide Médoc-vine. Man søger fra omkring 2005 en lidt friskere og mindre oxidativ eller tung stil.
Der blev smagt andet end den tørre Y. I selve Chateau d’Yquem fra 2021 (96/100) venter der noget godt. Den smager allerede forbløffende godt nu, men bør naturligvis gemmes mange år endnu for at vise sig fuldt frem. En rig duft med honning, vanilje, mango/ananas og en dog en liflig friskhed. Smagen enormt intens med stor sødme, men også balancerende syre – overdådig og elegant på samme tid. Den har 148 gram restsukker, men fremstod faktisk lidt friskere end 2016 (95/100), som havde mindre sukker: 137 gram. Der var mere udvikling i næsen – i retning af karry og safran, men selvfølgelig også vanilje og eksotiske frugter. Da syren var lidt mindre udtalt fremstod den mere massiv end 2021 – næsten et måltid i sig selv. Men altså næsten lige så god som 2021.
I årgang 2005 (98/100) blev der fyret fra alle cylindre! Endnu mere udvikling – men dog fin friskhed. Frugten bevægede sig i retning af tørret og syltet frugt, herunder syltet orange, som man ofte finder i ældre sauternes – og som gør desserter med netop orange helt oplagte. Ja hvorfor ikke en klassisk crêpe suzette? Der var også tydelige krydrede toner. Smagen i 2005 var perfekt balanceret med stor sødme (140 gram sukker) og stadig en fantastisk livgivende syre. Tæt på perfektion – og kan drikkes nu eller om 10-20 år. For at udfordre lidt, havde man fra slottet taget en upåagtet årgang, 1984 (92/100), med. Det var íkke noget godt sauternes-år og meget blev kasseret. Den har 115 gram sukker. Meget udviklet duft med krydderi og tørret abrikos. Ikke meget sød og ikke meget intens, men stadig ret frisk og med syre til at holde balancen. Et bevis på at det også i dårlige år er muligt at lave mere end god sauternes, når man hedder d’Yquem.
Det er en udsøgt og dekadent luksus at åbne en flaske d’Yquem en gang i mellem – selv i en tid, hvor søde vine mere eller mindre er gået af mode. Sigurd Müller Vinhandel har de senere årgange og til tider også noget lidt ældre vin. Generelt er d’Yquem ikke så svær at finde i større vinhandlere og på auktioner, bl.a. på grund af den ganske store produktion.
