Skummende, elegant – tre gange og glasset er fyldt op. Neden for terrassen slår bølgerne ind mod klipperne, lyden af havet så tæt på og så ufatteligt stort. Et par måger cirkler majestætisk over mig. Skyer i drift der forelsker sig i bjergene bag mig, og måger båret oppe af champagneboblerne fra mit glas. Jeg er på Reid’s, ét af verdens mest sagnomspundne og luksuriøse hoteller.
Historiens vingesus
I slutningen af 1949 blev Sir Winston Churchill ramt af en mindre hjerneblødning. Han havde brug for lys, for varme, for hvile og ikke mindst champagne. Alt det fandt han på Reid’s Palace Hotel. Han stævnede ud fra England den 29. december og den 2. januar 1950 ankom han til hotellet ombord på Union-Castle Liner. Byen stod på den anden ende, en verdensmand, Europas befrier, det kunne ikke blive større. Byen Funchal er kendt for sit fantastiske fyrværkeri nytårsnat, nu ”fyrrede” man den af en gang til den 2. januar, selvfølgelig også med V-tegnet på himlen. V-tegnet kunne ses af alle skibe, der var i nærheden af øen. Alle sejl blev sat til, suiten – i dag Churchill suiten – fik ny indretning og Leacock-familien lånte deres hvide Rolls Royce ud, så Sir Winston Churchill kunne komme ud og male ved fiskerlandsbyen Câmara de Lobos. Under en middag blev der drukket den Madeira vin, Blandy Solera 1792, som var tiltænkt Napoleon på St. Helena. ”Ladies and gentlemen – hvilken fornem vin vi drikker fra en tid hvor Marie Antoinette stadig var i live” – udbrød Churchill.
Grundlæggeren af Reid’s, William Reid, ville have nydt dette øjeblik. Den lungesyge 14-årige dreng blev sendt mod syd af sin far, landmand i Skotland, efter råd fra familielægen. Med fem schilling på lommen lykkedes det ham at blive en af Madeiras rigeste mænd. Han arbejdede først som bager og grundlagde allerede som 25-årig sit eget vinimport/eksport firma. Turister blev dengang på øen i mindst 3 måneder, sommetider flere år. Der var ingen rigtige hoteller, de rige lejede derfor en quinta, hvor de kunne bo med familien og hele tjenerstaben.
William Reid så straks muligheden, han udlejede quintas og med i pakken var også al service. Nogle år senere købte han sammen med sin hustru Margaret Dewey, Quinta das Fontes, som han efter tilladelse fra Hertugen af Edinburgh, søn af dronning Victoria, gav navnet Royal Edinburgh Hotel. Det gik godt og snart drev ægteparret flere luksushoteller, i, og omkring Funchal, og bosatte sig i én af øens mest berømte quintaer, der i dag er hovedsædet for Madeiras botaniske have.
Men William Reid havde en endnu større drøm, han ville bygge verdens mest luksuriøse hotel. Byggegrunden, ”hestelæben”, en stor klippe, fandt han vest for byen. Projektet var stort, meget stort, tusindvis af tons jord blev lagt ud på klippen til anlæggelse af den tropiske have. Arkitekten, Georges Somers Clarke, havde færdiggjort Shepheards Hotel i Cairo og blev klar med tegningerne til Reid’s i 1887. Den 1. november 1891 åbnede hotellet efter 4 intensive, meget besværlige og kostbare byggeår. William Reid nåede aldrig at opleve det, han døde i 1888. Det blev to af hans sønner, Willy og Alfred Reid, der skulle drive ”Reids New Hotel”. Reid’s blev i familien indtil 1925, hvor det blev købt af et engelsk firma.
I 1937 overtog Blandy-familien kontrollen over hotellet og bygger den nuværende østfløj. I 1967 blev havefløjen bygget og i 1990 blev der tilføjet 6 nye suiter samtidig med at hele hotellet blev hovedrenoveret i forbindelse med fejringen af 100 års jubilæet i 1991. I 1996 tog Blandy-familien den måske vigtigste beslutning i firmaets historie. De solgte Reid’s til Orient-Express Hotels, der ejede luksushoteller og luksuslinere i hele verden. ”Salget af Reid’s Hotel var en meget tung beslutning og ikke alle familiemedlemmer var enige i beslutningen”, fortæller Chris Blandy og fortsætter: ”Ser vi tilbage var det den rigtige beslutning. Reid’s Palace var tung, der skulle investeres meget, mange badeværelser havde ikke eget toilet. Salget gav os mulighed for at investere på andre fronter”.
For Orient-Express Hotels blev det en meget stor investering da hotellet var kørt ned. I 2006 blev det lukket i 3 måneder i forbindelse med renovering. Værelser og suiter blev atter renoveret og nede ved havet blev der bygget et meget luksuøst Spa og fitnesscenter. Orient-Express Hotels blev senere til Belmond, der i foråret 2019 solgte hele gruppen til finansmanden Bernard Arnault, hovedejer af LVMH – Louis Vuitton, Moët, Hennessy.
Som gæst
Reid’s Palace Hotel fremstår med sin lyserøde farve som en stor bryllupskage og det er netop alle de fester og events der er blevet afholdt her, der gør Reid’s til noget helt specielt. Det er klassisk, meget klassisk, fra den uniformerede butler der tager imod udenfor hotellet til man sidder med et glas champagne, Pommery i hånden. At ældes med ynde, 129 år siden opførelsen har sat sit præg, der er rynker, slitage men samtidig også den glød, den varme som ikke mindst alle træpanelerne udstråler. Som gæst bemærker man stamgæsten, der er kommet tilbage til hotellet år efter år og som bor her i uge-månedsvis. En ældre dansker, Niels Jørgen Nielsen (mere om ham i en anden artikel) boede fast på hotellet i 13 år. De 128 rum og 35 suiter med gæster bliver serviceret af en medarbejderstab på 260 personer. Alle værelser har altan og have-havudsigt.
Fra terrassen er der den smukkeste udsigt ud over den stort anlagte, botaniske have, der i forskellige niveauer bevæger sig ned mod havet. Tea time på Reid’s er blevet et historisk begreb, samme servering, samme form om eftermiddagen og med et så overdådigt kagebord, at selv en sønderjyde vil blive tilfredsstillet. Man gør det kun en gang, stamgæsterne gør det næsten aldrig, over 90 procent af de gæster der kommer til Tea-time, kommer udefra. Jeg foretrækker champagnen klokken 19.00. 93,50 euro for en flaske Pommery, med tilbehør, der udgør en hel lille forret og en pianist, der får een til at tænke på filmen Casablanca med Humphrey Bogart
Er man ikke til champagne kan man bestille Madeirini lavet på tør Madeira i stedet for tør Vermouth, eller som noget helt nyt, en af de 12 nye cocktails med madeira-vin som basis. Hotellet har 4 forskellige restauranter. I de senere år har man anvendt flere og flere lokale råvarer fra øen og for det meste certificerede, organiske produkter. Man har sin egen urtehave.
Køkkenet i den ét-stjernede Michelin restaurant – William Restaurant – opkaldt efter grundlæggeren William Reid er klassisk, fransk inspireret, med kokken Luís Pestanas personlige, lokale Madeira-tvist.
Om aftenen er der altid levende musik ved baren. Man kan også tage en lille aftenpromenade over til den smukke italienske restaurant Villa Cipriani. Her kan man på terrassen nyde den pragtfulde udsigt over Reid’s Palace Hotel og Atlanterhavet.
En helt lukket enklave
Parken, de store, udendørs swimmingpools indbyder til at svømme, de er opvarmede hele året rundt, det store med havvand til 24 grader, det mindre til 26 grader. Man kan gå eller tage elevatoren ned til havet, springe i bølgerne eller tage en svømmetur i det lille naturlige bassin ved havet. Vandet er omkring 20 grader varmt i januar måned. To tennisbaner, gratis bolde og ketchere, et lækkert motionscenter med den flotteste udsigt indbyder til motion, eller blot en eftermiddagslur i en af hotellets mange lænestole. En frokost på Reid’s pool-restaurant kan varmt anbefales.
Er vejret dårligt kan man ikke befinde sig på et bedre hotel. Værelsernes høje standard, morgenmaden som man let kan bruge flere timer på og de mange saloner, hvor der selvfølgelig også findes billard og bridgeborde, gør, at en regnfuld, blæsende dag bliver til en stor dag. Man skal blot vænne sig til at udnytte alle faciliteterne. Den dag man har lært det, er man stamgæst.
En stor del at den charme man finder på Reid’s er det helt fantastiske personale og det er på alle niveauer, fra havemanden, rengøringskonen, receptionisten, tjenerne i restauranterne til gæstemanageren Isabel de Portugal. Mange har arbejdet på Reid’s i 20-30-40 – ja enkelte i 50 år og deres forældre før dem.
Hunde-event
”Vi forsøger også med nye events”, fortæller Patricia Duarte. ”The white party” – altid i juli – er meget populært, ikke kun for gæsterne, men også for de lokale i Funchal. Middagen, og festen foregår rundt om poolen og alle skal være klædt i hvidt. I juni måned har vi en gastronomisk festival, med kendte køkkenchefer fra Europa. Gæsterne er med i køkkenet – arbejder sammen med Michelin-kokkene, og på andendagen er der middag, og fest rundt omkring svimmingpoolen. ”Sunrise of the clouds” er et andet event. Man kører meget tidlig om morgenen i Jeep op på toppen af bjerget. Efter solopgangen serverer en butler morgenmad med champagne inden turen i jeep går rundt i bjergene. En tur hvor man er meget tæt på naturen. På en anden tur går man rundt på øen og får en flot frokost midt i naturen. ”Dog event” er en anden stor succes og den foregår løbende. Hundeejerne får serveret de bedste retter til deres hunde, en veterinær undersøger hundene og lægger en kostplan”, afslutter Patricia Duarte. Hvilket dekadence!
Luk dine øjne og inhalér
Masser af Europas royalties har besøgt Reid’s Palace. I korridorerne finder man billeder og navne som Emprees of Austria, Prince Edward, Prince Axel of Denmark, The Duke of Kent, The Duke of Westminster, The Count of Barcelona, Queen Ingrid of Denmark, King Carlos Gustav XVI of Sweden, Queen Silvia of Sweden, Princess Stephanie of Monaco og mange flere. England er det vigtigste marked efterfulgt af Tyskland, Schweiz og Rusland. 50 procent er gengangere, mange bliver der i 3-6 uger. Har man tid, har man råd, så er Reid’s Palace stedet. Har man hverken tid eller råd, så gør det alligevel i den korte version. Bestil en flaske Pommery , luk øjnene, inhalér og pludselig bliver du løftet af tusindvis af bobler.
Læs også historien om de danske sengekantsfilm producer, der tjente så mange penge på filmene og deres internationale succes, at hans “plejehjem” blev en suite på Reid’s: Luksus på sengekanten
