Mother Nature is the only boss
– var Laura Bianchis kommentar da jeg sidst mødte hende og udtrykte min begejstring for de flotte vine, der årgang efter årgang, i al deres forskellighed, kommer fra familiens vingård. Laura Bianchi vandt det italienske mesterskab i femkamp for kvinder, var på landsholdet og havde sit eget advokatfirma i Sienna, før hun i 1989 lavede sin første årgang på Castello di Monsanto, mens hendes far, Fabrizio Bianchi, så til. Han havde gjort Castello di Monsanto verdensberømt med Chiantis første enkeltmarksvin – Il Poggio.
Familien Bianchi har i generationer tjent penge på tekstiler og kniplinger produceret omkring storbyerne Milano og Torino. I 1961 købte de det meget flot beliggende gods Azienda Palloni i Barberino Val d’Elsa. De omdøbte det til Monsanto (det hellige bjerg) efter et gammelt stednavn for egnen. Den 24-årige arving til tekstilimperiet, Fabrizio Bianchi, var lykkelig – han overlod fabriksnøglerne til sin bror for at bosætte sig på gården i det landlige Toscana. Som barn havde han tilbragt mange somre på landet i Piemonte og arbejdet med sine onkler i deres vinmarker. Nu ville han lave sin egen vin.
Da han overtog Monsanto fungerede det gamle feudale driftssystem mezzadria stadig og mezzadroen lavede 61-årgangen som de plejede. 14 familier udgjorde mezzadrianen og de boede alle på gården og afregnede i naturalier 50% til ejeren. Vinen blev ikke flasket, men solgt i demijohns (store flasker, ofte i bastkurve med mindst 4-5 liter vin) bortset fra en lille andel som Fabrizio Bianchi beholdt til sig selv og sine venner.
Alt ved det gamle
I 1962 lavede han for første gang selv vinen med hjælp fra sin onkel, men fortsat på den traditionelle måde, hvor stilke og druer blev hældt sammen i store trækar, hvor druerne kun delvist blev knust med træstave udstyret med pigge. Derefter blev mosten med stilke hældt i gæringskar – tini di legno – hvor den gærede i femten dage. Vin lavet på den måde har tendens til at blive noget rå i stilen, og for at afhjælpe det blev der tilsat hvide og tørrede druer (governo). Denne gamle, traditionelle fremstillingsmetode forsatte Fabrizio Bianchi med på Monsanto frem til 1967.
I 1966 havde han lavet forsøg med gæring uden stilke og var så tilfreds med resultatet, at han i 1968 helt ændrede fremstillingsmetoden – ingen hvide druer, ingen stilke, ingen governo og en forkortet periode med skindkontakt. Radikalt, fordi det dengang var ulovligt ikke at tilsætte hvide druer og da han ikke lagde skjul på det, men tværtimod skiltede med det på etiketten, fik han problemer. Til gengæld kunne han glæde sig over, at Monsanto nu var hans – en bryllupsgave fra familien, da han i 1968 giftede sig med sin udkårne Giuliana.
Fra polykultur til monokultur
Da Fabrizio Bianchi kom til Monsanto stod vinstokke og oliventræer mellem hinanden i markerne, for sådan havde man i en polykultur dyrket vin i århundreder. Barone Ricasoli, der dengang var præsident for Chianti Classico-konsortiet var én af de første i området, der foretog en omlægning til rene, specialiserede vinmarker og Fabrizio Bianchi fulgte trop. I 1964 plantede han de første tre ha med Sangiovese på skråningerne af den 310 meter høje bakketop, Il Poggio, med 4.000 stokke per ha. Nye tilplantninger kom til og med dem nye vine – den første i 1974. Det var Sangiovese Grosso, én af de første vine produceret kun på Sangiovese, i dag solgt under navnet Sangiovese Fabrizio Bianchi. Tinscvil, en supertoscaner på Sangiovese og Cabernet Sauvignon kom første gang i 1979 og blev sidst lavet i 2000. I 1980 kom Chardonnay Fabrizio Bianchi. 1982 var den første årgang af Nemo (100% Cabernet Sauvignon) fra enkeltmarken ”Il Mulino”. Nemo kommer fra det latinske ”nemo propheta in patria”, der betyder ”ingen er profet i sit hjemland”.
Vin Santo med figner og tolv års lagring
I bedste toscanatradition laves der i de år, hvor høsten tillader det en Vin Santo (den hellige vin) på de hvide druer Trebbiano og Malvasia. Druerne tørrer på stråmåtter i et naturligt ventileret rum. I januar presses de nu indtørrede druer og gæringen starter i ståltanke. Efter nogle dage kommes mosten på små egefade, samtidig med at der som noget helt specielt på Monsanto tilsættes tørrede figner. Herefter lagrer vinen i de små træfade i 12 år i et rum, hvor temperaturen svinger med årstiden. Resultatet er enestående godt. Siden 2005 har Laura Bianchi også lavet en ny Vin Santo alene på Sangiovese. Den får også en dvaletid på 12 år inden frigivelsen, så kun hun ved hvordan den smager!
Femkamp, jura og så Monsanto
Fra Laura Bianchi var 14 og til hun var 20, fyldte træning og femkamp al hendes fritid. Hun vandt det italienske mesterskab og var med ved VM i Holland i 1985. Derefter stoppede hun for at læse jura i Milano og nedsatte sig som praktiserende advokat i Sienna. ”Men det var alt for kedeligt”, fortæller hun, ”så jeg spurgte min far om jeg ikke kunne arbejde sammen med ham på Monsanto. Jeg startede helt fra bunden i 1989 med en dårlig årgang, der var panik og ikke en flaske kom der ud af anstrengelserne – derimod respekt for moder natur.” I 2001 besluttede Fabrizio og Laura Bianchi at ansætte en professionel ønolog og det blev Andrea Giovanni, hentet fra topproducenten Ornellaia i Bolgheri.
Monsanto Chianti Classico Riserva fra Il Poggio er Monsantos mest berømte vin, kendt for sin konsistente kvalitet, årgang efter årgang. Lavet første gang i 1962, som den første enkeltmarksvin i Chianti Classico DOC-regi. I 1966-årgangen kom den på markedet med 6.000 flasker og fik så positiv en modtagelse, at Fabrizio Bianchi fortsatte tilplantningen af parcellen.
I dag er Il Poggio på 7,5 ha med 90% Sangiovese, 7% Canaiolo og 3% Colorino. Laura Bianchi fortæller, at faderen lige fra første gang han vinificerede Il Poggio fornemmede, at den var helt speciel med jordbundsforhold, der gør at rødderne går meget dybt, så selv i en varm sommer som ex 2003 blev druerne ikke overmodne. Og kvaliteten af tanninerne fortsætter hun – ”er mere elegante og længerelevende”. Noget smagningen af de meget flotte ældre årgange til fulde beviste. Bichel er Monsantos danske importør.
