Italien har ikke alene stolte vintraditioner men også et berettiget ry for at improvisere, fortolke reglerne og overraske med noget nyt efter næste bakketop. Man siger at i England er alt tilladt, der ikke er forbudt, mens alt er forbudt i Tyskland, som ikke udtrykkeligt er tilladt. For russerne er alt forbudt, også det der er tilladt, mens italienerne anser alt for tilladt, specielt det der er forbudt. En af de glædelige overraskelser for en vindrikker er den forbløffende forbedring af kvaliteten af italiensk vin i løbet af de seneste 20 – 30 år. Det skyldes blandt andet de familie-ejede vingårde, hvor årtiers produktion af vino sfuso (simpel basisvin) er blevet afløst af en langt mere målrettet og teknisk velfunderet produktion i forbindelse med et generationsskifte.
Midt mellem det grandiose Toscana og det grønne Umbrien ligger den store Lago Trasimeno (den er umbrisk) og den lille Lago Chiusi (den er toskansk) i et naturskønt landskab med bakker og dale. Her i bakkerne øst for Perugia ligger vindistriktet Colli del Trasimeno DOP, hvis areal har form som en stor krabbe med sit skjold beliggende øst-sydøst for Trasimenersøen, mens dens krabbekløer griber nord og syd om søen. Talrige arkæologiske fund vidner om vinproduktion i området tilbage til etruskisk og romersk tid. Vingården Madrevite ligger mellem de to søer, kun et par km fra Lago Chiusi, og her er det virkelig godt at være vinstok ─ vintrene er milde og somrene solrige med friske briser af søluft, der sammen med kølige nætter begunstiger niveauet af syre i druerne og skaber en lang sæson for modning af frugten. I 2003 tog Nicola Chiucchiurlotto fat på at restaurere familiens vinmarker, der ligger på vestvendte skråninger i 280 til 350 meters højde.
Nicola er vinbonde og som fjerde generation ved roret for slægtsgården bærer han sin families viden og erfaring med sig som en skatkiste af traditioner, der fortæller en tidløs historie om visdom, standhaftighed, rettidig omhu og tillid. Dertil kommer at Nicola har taget en 2-årig uddannelse i agronomi og ønologi i Cortona. Han ønskede at skrive et nyt kapitel i familiekrøniken i starten af det nye årtusinde ved at gøre brug af sin nye viden og sin arv af generationers erfaring. Den økologiske drift af gården er et udtryk for Nicolas kærlighed til naturen og en tro på en etisk, bæredygtig tilgang til gavn for både hans egen generation og dem der skal følge i deres spor.
Nicola Chiucchiurlotto repræsenterer på mange måder den typiske, italienske bonde, der har marker med vinstokke (11 ha af gårdens jordtilliggende på 60 ha), en lund med gamle oliventræer (5 ha), små stykker skov og store marker til dyrkning af korn og grøntsager. Et specialprodukt er Fagolina del Trasimone ─ en lille velsmagende grøn bønne, der har været dyrket i bakkerne omkring søen i århundreder. Bønnen koger ikke ud, og den er fortrinlig til brug i risotto og forskellige gryderetter. Bønnerne skal høstes dagligt i sæsonen, og det kræver sin mand, siger Nicola. Gårdens olivenolie og kikærtecreme hører sammen med vinen til gårdens populære produkter.
At skabe unikke vine er et mål, men det er ikke noget du kan efterstræbe; det unikke er noget der kommer som en naturlig konsekvens af konstant hårdt arbejde og årvågenhed med alle detaljer, hvor man beskytter og udvikler de kvaliteter, man allerede har i sin ejendom og sine marker. Nicola er optaget af fordelene ved lagring af vin i tanke af cement versus de traditionelle botti grandi af slavonsk eg. Han eksperimenterer også med gæring af hele drueklaser, der tilfører vinen et skud grønne tanniner fra stilkene, og gæring med naturgær versus kulturgær. Madrevites røde vine gæres ved spontangæring, mens de hvide starter med 1-2 dages udblødning med skallerne fulgt af en temperaturkontrolleret gæring der startes med kulturgær og slutter uden malolaktisk gæring. Sammen med sine folk producerer Nicola omkring 35.000 flasker vin om året.
Med hensyn til lokale druesorter slår den italienske kreativitet og trang til individualisme til igen. En italiensk Beaujolais vil de fleste tænke, når de læser druenavnet Gamay del Trasimeno på etiketten. Med druesorten er i virkeligheden den spanske Garnacha, og traditionen fortæller at Garnacha kom til området som en del af Eleonora Mendozas medgift, da hun i 1610 blev viet til den sidste lensherre i Castiglione del Lago. I Italien har kært barn mange navne, så her vil du kunne møde Grenache som Cannonau på Sardinien, Tai Rosso i Veneto og Bordó i Marche. Selv om Gamay del Trasimono rent teknisk ikke kan siges at være en autokton druesort, betragter de lokale vinbønder druen, der har været kendt og skattet her på egnen i flere århundreder, som en af deres egne. Nicola har dog tilføjet et diskret (Grenache) efter det lokale navn på flaskernes etiket.
Madrevites vinmarker med Grenache stammer tilbage fra 1970’erne, hvor bedstefar Zino podede skud fra mere end hundrede år gamle vinstokke på nye stokke. Markerne blev siden passet og plejet af Nicolas far Enio, og takket være familiens kendskab til områdets jordbundsforhold har vinstokkene deres rødder dybt fæstet i vinmarker på vestsiden af Trasimenersøen, hvor lerjorden er fyldt med småsten og fossiler. Udover Gamay del Trasimeno laver Nicola røde vine på druerne Sangiovese, Montepulciano og Syrah, hvor fokus er på kompleksitet og struktur, mens de hvide vine laves på Trebbiano Spoletino og Grechetto med fokus på en livlig, frisk syre.
Se bedømmelsen af Nicola Chiucchiurlottos vine i artiklen Arven efter Lamborghini
