Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Mindeord – Jørgen Mønster Pedersen

En af Danmarks mest betydende vinskribenter Jørgen Mønster Pedersen gik bort den 31. maj efter mange års sygdom. Jørgen var min nære ven og gode kollega gennem adskillige år, og han efterlader sig et tomrum, som ingen andre kan udfylde. Men Jørgen var langt mere end det: Gennem et liv helhjertet dedikeret til vin har han påvirket den danske vinverden på afgørende vis helt tilbage fra 1980’erne. Jørgen gik altid sine egne og ofte kompromisløse veje, og han nåede vidt omkring i mere end én forstand. Denne nekrolog vil prøve at gøre status over hans indsats, selv om det næppe vil yde ham fuld retfærdighed.

Cykelkælderens velsignelser

Egentlig havde Jørgen tænkt sig et liv som lektor i fransk, og han nåede da også at undervise på Rungsted Gymnasium, inden han bukkede under for fristelsen til at henlægge karrieren til en skummel cykelkælder på Fiskedamsgade. Det var nu ikke så meget cyklerne, der trak i ham, som vin og i særdeleshed Bourgogne. Sammen med sin gode ven og lektorkollega Søren Kieffer Olsen startede han Vinrosen, der fra første færd var en banebrydende specialforretning. Senere blev denne vinhandel ren kult, og den er i live den dag i dag – omend i en noget anden inkarnation.

De to vinnørder Jørgen og Søren kørte i starten af 1980’erne Bourgogne tynd i deres alderstegne kassevogn (der ofte fungerede som et prisbilligt hotel). De opsøgte hidtil ukendte vinproducenter, der præsterede en vinkvalitet og en burgundisk autenticitet, som var en mangelvare i Danmark. Dette initiativ trak for alvor kunder til de beskedne kælderfaciliteter, der endte som rammen om en entusiastisk kreds af Bourgognefanatikere. Kunderne blev til venner, der medbragte deres egne blindere til uformelle lørdagssmagninger, men som heldigvis også købte ganske pæne mængder ekstremt god Bourgogne.

Fra vand til vin

Jeg kom ofte i cykelkælderen, og der lærte jeg Jørgen at kende. Han bærer faktisk ansvaret for at jeg blev vinskribent og forfatter, og vi nåede at skrive fire bøger sammen. At skrive en fælles bog kræver så tæt et samliv, at det næsten svarer til et ægteskab. Så vi lærte hinanden at kende på nærmeste hold gennem dette samarbejde, og det venskab holdt frem til det sidste.

Det hele startede med, at Vinrosen fik den ambition, at man ville udgive et nørdmagasin for hard core vinelskere. Jeg fik tilbudt at skrive en artikel til det første og vistnok også sidste nummer af bladet.  Jørgen måtte have syntes om mine skriverier om den plantefysiologiske baggrund for vinkvaliteten, for kort efter blev jeg medskribent på efter min mening en af de bedste danske vinbøger nogensinde: ”Fra Vand til Vin”.

”Fra Vand til Vin” havde Jørgen som redaktør, og han satte den vinfaglige barre enestående højt. Bogen blev skrevet af nogle af landets fremmeste eksperter indenfor hvert deres fagområde. Bare for at nævne nogle få skribenter: Arne Ronold (MW), forskningschef på Spritfabrikkerne Lars Kragelund og Professor i folkesundhed Morten Grønbæk. Jeg kan kun anbefale en tur på biblioteket, indtil et visionært forlag laver en opdateret udgave af denne uundværlige bog. Den udkom første gang i 1998 og solgte i skammeligt få eksemplarer. Men mon ikke vinverdenen i dag er modnet så meget, at publikummet kan kapere større doser seriøsitet?

Vejen til pennen

I 1992 tvang økonomiske problemer Jørgen ud i et karriereskift, hvad han næppe senere har fortrudt. Vinrosen kunne ikke bære to fuldtidslønninger og et kuldsejlet restaurantprojekt sammen med Erwin Lauterbach tvang Jørgen til at skifte spor. Men vin skulle det stadigt være, og Jørgen besad allerede da en lykkelig kombination af enestående omfattende vinviden og fornøden tæft til at skrive og formidle, så det fangede læseren.

Det indså man på Politiken, hvor man skulle finde nye vinanmeldere. Jørgen blev den ene skribent og den anden blev Henrik Steen Andersen, der hang stædigt fast på avisens vinsider indtil for et års tid siden. Som Henrik selv sagde desangående: ”Indtil klidmostrene på bladet omsider fik skovlen under vininteressen”.

Jørgen gik højt op i at gøre sin journalistik facts-orienteret, og det formidlingsmæssige stod hans hjerte nær, hvad der skaffede ham mange engagerede læsere – ikke mindst i den professionelle vinverden. Han nåede at blive på avisen så længe, at han for alvor slog sin særlige tilgang til vinstoffet fast. Hans adelsmærke var en afgrundsdyb viden – både fra praksis og rent teoretisk, hvad der gav vinbedømmelserne et klart løft.  Ikke mindst, da Jørgen må besidde Danmarksrekorden i vingårdsbesøg – både hvad angår antallet af studierejser og flest besøg i forskellige vindistrikter.

Jørgen var aldrig bange for at være kritisk, og det fik de mere tvivlsomme vine hurtigt at mærke. Jeg var selv langt fra altid enig med ham i hans bedømmelser, da han anså de fleste oversøiske vine som platte efterligninger af de klassiske europæiske vinlandes traditionsrige frembringelser. Vi blev aldrig enige, hvad det angår – heldigvis. Men vi fik mange berigende diskussioner ud af vores forskellige vinpræferencer.

Til middag hos Jørgen

Det var altid en fornøjelse at spise hos Jørgen og hans kone Inge. Jørgen var en enestående kreativ kok, der kunne få det utrolige ud af enkle og tilsyneladende uforenelige råvarer, og kombinationen af mad og vin fejlede aldrig noget, hvor usædvanlig den end var.

De øvrige gæster var spændende bekendtskaber, da Jørgen havde nære forbindelser til den københavnske restaurantverden, hvorfor jeg her lærte blandt andet Bo Jacobsen og Claus Meyer at kende på nærmeste hold. Jørgens betydelig rejseaktivitet havde skaffet ham et enestående netværk af vinprocenter fra europæiske lande, og de besøgte trofast Jørgen i hans hjem, hvor mad og vin og inspirerende og lærerige diskussioner gik op i en højere enhed.

We’ll meet again

Jørgens sidste år var hårde for både ham selv og ikke mindst for hans trofaste kone Inge, der til det sidste støttede og hjalp Jørgen på trods af de hårdest tænkelige odds. Jørgen kæmpede i adskillige år en ulige kamp mod den vin, som han elskede så højt og så uforbeholdent, at han til sidst bukkede under for denne ikke ufarlige kærlighed.

Jørgen vil blive savnet af mange – og ikke mindst af undertegnede, der gennem mere end 35 år har nydt godt hans indsigt, hans vid, hans aldrig svigtende humoristiske sans og hans venskab. Vi ses forhåbentlig igen på en af de himmelske Grand Cru vinmarker, hvor vi så kan diskutere om Vor Herre har haft en tilstrækkelig heldig hånd med netop denne årgang.

Jørgen Mønster Pedersen – et produktivt liv i få ord

Cand. mag i fransk.
Underviser i fransk på Rungsteds Gymnasium.
Grundlægger Vinrosen i samarbejde med Søren Kieffer Olsen.
Starter restaurant ”Det Gode Selskab” sammen med Erwin Lauterbach.
Vinskribent og vinanmelder for Politiken.
Studierejser til stort set alle klodens vindistrikter.
Arrangerer vinrejser for det brede publikum.
Afholder utallige vinforedrag.
Skriver en lang række bøger om gastronomi, vin, spiritus og rejser.
Arbejder som forlagskonsulent inden for vin, spiritus og gastronomi.
Redigerer hvert år Hugh Johnsons Lille Vinguide.
Skriver et utal af vinartikler – blandt andet for Vinforum, Smag & Behag og Bo Bedre.
Tager flere Master of Wine del-kurser.
Assisterer Claus Meyer i tv som ekspert i kombination af vin og mad.
Medstifter af Portvinsklubben af 1981.
Medstifter af vinklubben Bourgogneselskabet.

På indledningsbilledet ses Jørgen Mønster Pedersen med sin kone Inge til højre og Niels Ehlers kone Marianne i midten