Endelig har Sonoma Coast fået sin rette appellation

Sonoma Coast har i mange år været én af mine ynglings appellationer – eller AVA, som det hedder på de kanter. Og de kanter er jo Californien. Jeg husker, at jeg på en vinrejse en ret tidlig morgen kørte op gennem et bjergområde på vej ud til en af legenderne, David Hirsch, som var blandt de første til at opdage dette ret unikke klima. På vej op kørte vi gennem en helt særegen skov med en masse irgrønne vækster, som hang ned fra træerne – lignede noget fra Ringenes Herre. Vi ventede bare at der enten væltede orker eller dværge ud af skovbunden. Væksterne kommer givetvis fra den megen fugt, som der er på den ydre kant af det nordlige Californien – en konsekvens af mødet mellem det altid kolde Stillehav og det solopvarmede indland. Derfor er der stort set hver morgen en tæt tåge til langt op på formiddagen. Og der har vi en af grundene til at man kan lave luftige, næsten æteriske vine i området. Især pinot noir, men også chardonnay og efterhånden syrah. Det kølige klima med kolde nætter og formiddage og en livgivende sol, når vi kommer hen på dagen. En solrig dag i maj var der præsentation af AVA’en og en lang række vine fra nogle af de bedste producenter i København.

Sonoma Coast er stor

AVA’en Sonoma Coast er faktisk meget stor og strækker sig ind i det klart varmere Russian River Valley – og selvfølgelig også ud til kysten med det kølige klima. Indtil for to år siden. For der lykkedes 15 års fodarbejde med at overbevise myndighederne om, at det ikke gav mening at have så stor en AVA, men at det særlige kystklima skulle have sin egen sub-AVA. Og den hedder logisk nok West Sonoma Coast. Den rummer de marker, som i særlig grad har gjort Sonoma Coast til noget specielt – og er i min optik det, som man går efter, når man vælger en vin fra (West) Sonoma Coast.

De første marker blev plantet for lidt over 50 år siden og ganske mange marker og producenter er kommet til over de sidste 20-25 år. Det er jo ganske forståeligt i takt med, at temperaturen i fx Napa Valley og den manglende nedbør udfordrer mulighederne for at lande balanceret vin – for at sige det mildt! Men kyst-området har både tilstrækkeligt lave temperaturer og nedbør til at vinene har lethed, pænt lav alkohol, god syre og saftig frugt. De første pionerer i området blev frarådet at starte dyrkning af vin af UC Davis for en del år siden. De blev klogere på UC….

Der falder 4 gange så meget regn som i London og 2 gange så meget som i Seattle i Sonoma Coast. Men ikke særlig meget regn i dyrkningsperioden, hvilket er godt. Stillehavet er på de kanter altid 11 grader og dermed en betydelig stabiliserende faktor. Foruden morgentågen blæser der ofte en kold vind om eftermiddagen, så solen brænder aldrig druerne af. Samlet er der gode betingelser for økologisk dyrkning og rigtig mange er da også økologiske og enkelte på vej til biodynamik – selvom kun få skilter med det på etiketterne. En samlet konklusion er, at de truende klimaændringer ikke har haft samme impact på Sonoma Coast, men det blev nævnt, at blomstringstidspunktet nu varierer langt mere end tidligere, uden at der var nogen oplagt forklaring på det.

Langt hovedparten af producenter er familieejede med dedikerede ejere, som vil udfordre de hundedyre bourgogner. Der er dog ved at komme nogle af de større aktører ud i området, men det er begrænset, hvor meget man kan udvide de opdyrkede arealer, da meget simpelthen ikke lader sig opdyrke. Apropos hundedyre bourgogner: Sonoma Coast vinene er nu heller ikke billige – regn med ca. 400-500 kroner for entry level og op til omkring 1.000 kroner+ for de dyreste enkeltmarker. Men en god bourgogneproducent tager jo rask væk 1.000-2.000 kroner for en premier cru. Så der er noget at spare – om end jeg vil mene, at man får mere for pengene i Oregon. Der får man dog ikke den helt særlige luftighed, som Sonoma Coast rummer.

SMAGNING

Der var vine fra 7 af de bedre producenter til smagning i København. Ernest Vineyards har ingen dansk importør –  Thomas Dam Vin har to: Cobb og Littorai, Wayfarer sælges af Uhrskov Vine og Fine Wines. Fine Wines har også Peay, Senses sælges af Vestergaard Wines og endelig sælges Freeman af DH Wines. Jeg havde gerne set Hirsch også, men alt kunne jo ikke være med.

Fokus var på pinot noir, men der var også flere fine chardonnay. Generelt var niveauet som forventet højt og vinene var friske, syrerige, luftige og elegante. Freeman var måske den mest rige stil, mens Littorai og Peay repræsenterede køligheden og letheden mest. Aromatisk var vi i pinot noir i de lyse, røde bær som hindbær og jordbær – både lyse og lidt mørkere. Fadpræget var moderat – de fleste doserer fadet diskret, hvilket er klogt for ikke at overdøve den rene frugt. Der var fin syre i næsten alle vine, som var fra 2021. De smager allerede dejligt nu og vil være svære at holde sig fra, men de fleste har pænt lagringspotentiale. Produktionen af de enkelte vine er få tusind flasker, men der er både entry level og enkeltmarksvine, så samlet er produktionen større. Men det forbliver nichevine med en vis eksklusivitet, hvilket priserne i nogen grad antyder. Men det er en billig måde at få chambolle-lignende vin på!