Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Rueda – Spaniens lidt oversete hvidvin

Den var god nok. På andendagen begyndte tandhalsene at hvine lidt – sådan i retning af større smagninger af riesling eller champagne. Så der var nok en god del syre i vinene, som de også proklamerede. Og det er jo ofte forudsætningen for, at vinen kan holde sig godt over tid. Målet for den lille odyssé var Rueda i det nordlige Spanien, beliggende i Castilla y León – på et par kølige novemberdage, som matchede den danske novembertristesse fint.

Stort og godt

Hvis man trykkede mig godt nok på maven inden turen, måtte jeg indrømme, at jeg ikke havde store forventninger. Jeg har smagt en del Rueda gennem årene, og havde et billede af friske, lette, syrerige og ret billige vine, som mindede lidt om mange (lidt kedelige) sauvignon blanc. Sidstnævnte forestilling var ikke så mærkelig, da man i en årrække plantede en del sauvignon blanc i Rueda – måske i et håb om at kunne levere en genkendelig vin, som solgte lettere. Andelen af sauvignon er (heldigvis!) faldende igen og man satser målrettet på den unikke og vigtigste drue, verdejo, i dag. Lad det være sagt: min lette skepsis blev gjort til skamme…… For det var et opmuntrende møde med en større diversitet og højere kvalitet, end jeg havde forventet.

Spanien er et rødvinsland + selvfølgelig sherry, sidstnævnte lever en lidt uretfærdigt hensygnende tilværelse uden for nørdede og gastronomiske kredse. Men sig Spanien og folk vil sige rødvin. Vel så – Galicien giver dejlige, sprøde og friske vine på især albarino og man kan finde interessante, lagrede hvidvine fra fx Rioja og så er der selvfølgelig lidt anden hvid vin hist og pist. Størst er dog Rueda. Det dyrkede areal har være i kraftig vækst de sidste 20 år – efter at det faldt markant i forbindelse med phylloxera. I dag er arealet således nået op på 21.000 ha. Mange har investeret udefra og Rueda er reelt det eneste distrikt i Spanien, som har haft betydelig vækst i areal. Den klart mest dyrkede drue er verdejo og den næste er sauvignon. Herudover må man med deklaration (DO) for Rueda bruge viognier, chardonnay, palomino og viura. Der må også laves rød vin md DO – overvejende på tempranillo – men det fylder reelt ingenting.

Pariente’s Las Comas var een af de to bedste hvidvine, vi smagte på rundturen

Spanierne har indset, at meget af deres mad passer bedre til hvidvin end (tunge) rødvine og langt hovedparten af Rueda drikkes i Spanien – 86%. Andelen af hvidvin på de spanske spiseborde er da også steget fra 12-13% til mere end 30%. Det er også baggrunden for væksten i området. Men man vil gerne ud i verden.

Verdejo kan spores tilbage i 1.000 år og skulle stamme fra Nordafrika. Der opereres med 3 subregioner eller provinser, som varierer noget i højde – fra 700 til 850 meter, og i jordbund – fra ret sandet jord til mere stenet jord. Verdejo bliver efterhånden plantet en del steder i verden, men må rimeligvis stadig betegnes som en klart overvejende spansk druesort.

Klimaet i Castilla y León er blandt de mere barske med en meget stor temperaturgradient – dagene kan være massivt varme og nætterne pivkolde. Sidstnævnte er noget af baggrunden for, at man kan lave friske vine med god syre. Men man skal passe på ved høsten, da druen let oxiderer i denne proces. De fleste fremhævede, at de høster maskinelt om natten for at holde friskhed og kølighed og undgå oxidation.

På Belondrade høster man alt i hånden – og da det kræver lys – sker det først på dagen. Men maskinhøst er udbredt – dog er meget gamle stokke ofte såkaldt bush-stokke og kan kun høstes i hånden. Det blæser meget i egnen og regn er relativt sparsom. Det skaber gode forudsætninger for økologisk dyrkning og mere end en trediedel er nu økologisk, om end ikke alt er certificeret (endnu). Der er også få biodynamiske producenter.

En meget stor del af produktionen er jævn, billig og uskadelig vin, som sælges i supermarkedet for en slik. Men mange producenter arbejder i forskellige retninger – lavere udbytte, længere kontakt med bundfaldet (”sur lie”) samt fadgæring og fadlagring. Mange er også begyndt at bruge store cement-”æg” i gæringsprocessen. Nogle sværger til industrigær, andre til naturgær fra druen selv. Det giver alt sammen ret forskellige udtryk.

Vores lille danske delegation havde en del diskussioner om, hvad man kunne sammenligne verdejo med. Snart blev der sagt riesling, snart chardonnay i chablis-stilen, snart albarino og snart grüner veltliner – enighed var der ikke helt. Sandheden er, at et miks måske bedst rummer sandheden – eller i lige så høj grad, at de forskellige tiltag i produktionen netop peger i forskellige retninger aromatisk og i strukturen af vinen.

Druer på Oro de Castilla

Vi oplevede også en specialitet fra Rueda – hedvine, som oftest lavet af verdejo, evt. med lidt palomino fino (sherry-druen). Det var for mange år siden meget almindeligt, men er i dag en sjældenhed. Den ene tilladte type hedder dorado og efter gæringen forstærkes vinen med druesprit til 17-17,5%. Derefter hældes vinen på såkaldte demijohns – store glasflasker, som rummer ca. 30 liter. De står mindst et år udendørs for at skabe en kontrolleret oxidation. Denne vin kommes på halvstore gamle fade. Vinen ligger derefter flere år på fadet og der laves en soleralignende proces, hvor der måske tappes 10%, som efterhældes med vin fra demijohns. Ved denne proces vil fadet altid rummer lidt ny vin, lidt meget gammel vin – og det imellem.

Det tager mindst 5 år at lave en dorado og det er selvfølgelig ikke helt billigt. Processen ligner på mange måder om produktion af de oxiderede sherryer som amontillado, palo cortado og oloroso. Den anden hedvinstype minder om den anden sherry-type – fino og manzanilla. Denne vin, som hedder palido, forstærkes til ca. 15% og hældes på fad, hvor der dannes et lag flor – et cm tykt, fedtet gærlag, som beskytter mod oxidation og giver en særlig aroma, akkurat som ved fino/manzanilla-sherry.

Forskellige stilarter

Vi besøgte en rækker producenter, som alle er repræsenteret i Danmark og som fint vidnede om Rueda’s diversitet i stilarter. Vi smagte flere 100% sauvignon blanc – og de var hverken dårligere eller bedre det ocean af vin, som der laves på denne drue, bare lidt ligegyldige. Verdejo er på disse kanter en mere seriøs drue.

Montepedroso

Montepedroso

Montepedroso, hvis vingård ses på indledningsbilledet, er en investering fra den vigtige vinfamilie Martinez Bujanda – som har store ejendomme i Rioja og La Mancha – netop som udtryk for den tendens, der har floreret i Spanien i 20 år – mere hvidvin, tak. Man er startet for 20 år siden og har de 25 ha, som man ønsker at have. Der laves 2 forskellige vine – deres ”bread and butter” verdejo med 120.000 flasker og deres Enoteca, som kun giver 4.000 flasker årligt. Den første er 5 måneder sur lie og er en flot, rank sprød vin med fin mineralitet. Vi smagte 2021, 2019 og 2015 og der var vital friskhed i alle, men selvfølgelig også en lidt anden duft og struktur i de ældre – antydningsvis rigere og rundere. Men alle havde livgivende syre og i 2015 fandt man lidt petroleumstoner, som gav riesling-associationer. Aromatisk startede vi med citrus, pære og græs og sluttede med kvæde, syltet pære og altså petroleum. En fin repræsentant for verdejo, som kunne ligne både en mineralsk chablis og en kraftig riesling.

Enoteca 2019 (18 måneder sur lie i cementæg + 1 år på flaske inden salg) havde mere af alt – var mere koncentreret, mere dyb og mere intens – stadig ret lukket. Klart en større vin – men koster også 4 gange så meget – og så vil jeg hellere have 4 flasker af den almindelige. Importør: Winefamly – 125 kr. (Enoteca forhandles ikke i Danmark).

Garciarevalo

Garciarevalo har 100 ha, hvor en stor del leverer druer til deres entry level-vin Casamaro. Man har stokke, som er op til 100 år gamle og man har derfor både maskinhøst og håndhøst. For de bedre vine er produktionen økologisk. Der eksperimenteres med forskellige gæringer og lagringer – således også i amforaer på 300 liter, hvor de fra 2017 var de første i Rueda til at bruge den teknik. Der bruges naturgær for de bedste vine. Deres bedste vin kommer fra en mark, som har overlevet vinlusen, phylloxera, og er +100 år gammel.

Vinene hedder Harenna og laves dels i en stålgæret udgave, hvor vinen ligger sur lie i 9 måneder, dels i en amforagæret udgave og endelig i en fadgæret udgave. Sidstnævnte i 2018 havde for meget fad og lignede lidt en chardonnay, som havde fået tærsk med nye fade. Den stålgærede var frisk, rank, mineralsk og urtet i duften, med en syrerig, næsten saltet, smag. Smagt i 3 årgange tilbage til 2014 blev verdejo’s lagringspotentiale igen dokumenteret. Den amforagærede var helt anderledes – mere oxidativ med stødte æbler, karamel og ristede nødder, og knald på syren og koncentrationen. 2018 var bedst – 2021 havde ikke indfundet harmonien endnu. Amfora-udgaven havde mest personlighed, men var også mere udfordrende – Harenna på stål var Vivaldi, mens amfora var rock’n roll.  Garciarevalo importeres af D’Wine – vinbar i Aalborg – Harenna på stål koster godt 200 kr.

De Alberto

De Alberto er kæmpestort med ca. 4 millioner flasker årligt fra 600 ha. Man bruger industrigær. Ikke alt er lige interessant, men blandt de bedre vine må Monasterio til under 80 kr. og de Alberto til under 100 kr. betegnes som glimrende køb. Begge ren verdejo.

Monasterio er en no nonsense, ren frisk vin, som løfter sig fra det banale med en god struktur og diskret mineralske citrustoner. Der er mere krudt i de Alberto – især i udgaverne, som henholdsvis har ligget sur lie i 4 måneder og som er fadgæret – det giver en mere vibrerende karakter med mere vital syre, lidt mere intensitet og stadig en smule gærtoner i næsen i 2021 udgaven.

De Alberto laver som et af de ret få huse dorado og palido – og de er spændende. De fås desværre ikke i Danmark, men det kunne da være interessant. Dorado ligner en amontillado sherry af god kvalitet – lidt mere vinøs end sherry, hvilket bl.a. skyldes, at lagringen ikke er helt så lang som gammel sherry. Virkelig spændende vin. Palido ligner god fino sherry med tydeligt florpræg – mandel, kalk og citrus.

José Pariente

José Pariente er ligeledes et større foretagende, som opererer med 600 ha. Firmaet er familieejet og har flotte produktionsfaciliteter. Man køber druer til basisvinene, men de bedre kvaliteter er udelukkende fra egne marker og dyrkes økologisk.

Stilen er generelt meget elegant og indsmigrende. Allerede entry level verdejo, som gærer på ståltanke og kommer fra marker med 25 års stokke i snit, er nydelig. Vinen ligger 5-6 måneder sur lie og det mærkes positivt. Lidt græsset, citronskal duft med en frisk, næsten let olieret smag med høj syre.

Man arbejder en del med forskellige gæringer: cementæg og fade i mange forskellige størrelser. Tendensen går mod større fade for at mindske fadets indflydelse. Man er især glad for store østrigske fade, som bruges mange gange. Der laves dog også fadgærede vine fra fade på både 225 liter og 500 liter.

Deres Verdejo, Barrel fermented er netop gæret på 225/500 liters fade, hvor 1/3 er nye. Fadet er stadig fremtrædende i 2021-udgaven med vanilje, citronkage og brioche i duften. Også fad i smagen, som dog er ret elegant og syrebåret. Ret kompleks trods fadet. Vi smagte 2015 og 2019 af samme vin og især 2015 var virkelig fin – stadig meget frisk, men smukt udviklet og fadet var fint integreret. Mærkeligt nok var 2019 knap så frisk, men stadig god.

Cuvée Especial gærer på cementæg og ligger sur lie 1 år – druerne kommer fra sandet jord, som generelt giver vine til den elegante side. I 2021-udgave var der delikat bitre toner med bl.a. grapefrugt i næsen. Smagen meget balanceret og elegant – høj syre og en god cremet tekstur. Mineralsk og lidt mere forfinet end den fadgærede.

Topvinen, Las Comas, er en enkeltmarksvin fra 2,3 ha med 100 år gamle stokke, som selvfølgelig er bushstokke, som skal håndhøstes. Den gærer på de store østrigske fade og der laves kun godt 2.000 flasker årligt. Første årgang var 2016 – vi smagte 2020 og 2016 – begge er meget fine, men den ældre havde udviklet lidt mere af det hele. Det er virkelig elegance og koncentration på samme tid – én af de bedste på turen. Det er den fineste vin i porteføljen og den noget højere pris er sådan set OK (godt 300 kr. – ca. 2-3 gange så meget som entry level). Pariente importeres af Theis Vine.

Valdecuevas

Valdecuevas er familieejet og har flere generationer bag sig, men har kun lavet vin i eget navn i et par årtier. Det er en stor producent, der ligesom en del andre producenter tårner op i det relativt flade, forblæste landskab. Man laver en fin, ren stil af verdejo, hvor deres indgangsvin er lavet med nogle måneders kontakt med bundfaldet (ca. 135 kr.) – den står rank og ren med en fin syre. Deres fadgærede udgave fås vist ikke i Danmark, men føjer lidt ekstra dimensioner til fra fadet.

Deres topvin hedder Cuvée og er lavet på en blanding af stålgæret og fadgæret vin fra en særlig god mark. Der laves under 8.000 flasker årligt af Cuvée. Det er en ret magtfuld, syrerig, markant og flot vin, som retfærdiggør en pris over 200 kr. (importør: Vinoble).

Oro de Castilla

Oro de Castilla er stor – næsten 1.5 millioner flasker fra et nyopført stort produktionsanlæg, om end firmaet er startet i 1996. Man har egne marker til at dække 70% og produktionen er ikke økologisk. Man laver så meget som 20% sauvignon blanc, resten er verdejo.

Man stiler efter en stil, som kan lagres og holder faktisk noget af de nye årgange tilbage og kan således aktuelt levere årgange tilbage til 2018. Basisvinen ligger 2-3 måneder sur lie, mens en enkeltmarksvin, Finca los Hornos ligger 5-6 måneder. Sidstnævnte laves med 50% på ståltanke, og resten på 850 liter fade. Begge vine er rene og nydelige – markvinen mere kompleks og intens. Vi smagte basisvinen tilbage til 2014, og vinen holder fint – med tiden udvikles toner af oliven og kaffe oven i den friske citrusfrugt. Importør: Lars Bjørn – basisvinen er ret billig: 90 kr.

Belondrade

Sidste besøg var hos den måske mest berømte rueda-producent: Belondrade. Fra 40 ha økologisk dyrkede marker rundt om firmaet kommer der ca. 100.000 flasker af hovedvinen, Belondrade y Lurton, mens der laves det halve af andenvinen. Quinta Apolonia. Man søger at holde et noget lavere udbytte per ha ved at tynde ud på stokkene tidligt i processen. Det betyder, at det faktisk var den højeste alkoholprocent, som vi mødte: 14%. Men vinen er i fornem balance. Man gærer og lagrer på fad – ca. 20% nye fade og mestendels 300 liters fade. Man bruger naturgær og håndhøster. Det hele er startet i 1994 og den kvindelige vinmager har været der siden 1999, så der er stor kontinuitet over tid.

Man kunne tro, at der ville være meget fadpræg, og det er der sådan set også, men ikke overdrevet – dels fordi der høstes ret tidligt for at bevare syre og friskhed, dels fordi der er stor koncentration i vinen. Tidligere har Belondrade været gift med et medlem af Lurton-familien fra Bordeaux. Da sønnen hedder både Belondrade og Lurton, har man i hovedvinen valgt at begge navne skal være repræsenteret: Belondrade y Lurton. Det mærkes tydeligt, at referencepunktet er tør, hvid bordeaux, som jo også har en markant fadpræg. I 2020 er der ganske meget fadvanilje i både duft og smag. Der er også eksotisk frugt med mango, ananas og papaya. Den er rig, men med god intensitet og syre. Bør ligge et par år endnu. Hvad den kan blive til, viste 2015, hvor fadet var integreret smukt – stadig lidt eksotisk frugt, stor koncentration og fin syre. Vinene er indsmigrende, cremede og næsten sexede – virkelig en lækker stil, som adskiller sig fra de fleste andre vine, vi smagte på turen. Det er 95% verdejo og det er interessant, at denne drue kan smage så bordeaux-agtig med den rette behandling. Belondrade y Lurton må sammen med Pariente’s Las Comas være de to bedste hvidvine, vi smagte på rundturen – meget forskellige i stil, men bedst. Belondrade importeres af Laudrup Vin (350-450 kr. afhængigt af mængden – mens andenvinen koster det halve).

Se også smagning af 18 vinteraktuelle Rueda-vine

God til mad

Med sin gode struktur og markerede syre er verdejo en glimrende madvin – trækker vi tråde til chablis, riesling, albarino og grüner veltliner er det ikke så underligt, at det drejer sig om havets produkter, men også en lang række vegetarretter vil nyde godt af selskabet. Som det er fremgået af præsentationen af producenter er stilen ganske forskellig fra producent til producent, og de slanke, syrerige og mineralske udgaver vil lægge op til rå fisk og let tilberedt hvid fisk, mens de mere rige og voluminøse udgaver kan serveres til diverse varme skaldyr og sågar fjerkræ. Har man verdejo med alder, vil det også trække mod mere komplekse spiser.

Det forekommer derfor naturligt, at verdejo/rueda ligger lige for i det moderne danske køkken med gode grøntsager og fisk/skaldyr. At prisen er fornuftig skader ikke. Man kan finde billig supermarkeds-rueda, som sådan set er OK, men prøv at gå et lille skridt op i kvalitet og se, om det ikke lønner sig? Albarino fra Galicien har fået en konkurrent i Rueda. Så trods ømme tandhalse og forhåndsskepsis viste turen, at Spanien også har meget godt at vise på hvidvinssiden.

Seks pointer om Rueda

  1. Rueda er det største område for hvidvin i Spanien – og er i vækst.
  2. Både kvalitetsmæssigt og kvantitativt handler Rueda om verdejo – glem sauvignon blanc, det kan man få mange andre steder (lige så kedeligt!). Verdejo er en kvalitetsdrue.
  3. Verdejo er ikke sådan ligetil at placere aromatisk i forhold til andre vine – men sådan noget som et miks mellem riesling, albarino, grüner veltliner og mineralsk chardonnay?
  4. Rueda er meget mere end ”bare” en let, tør og frisk hvidvin – stilarterne er ret forskellige og verdejo lader sig gerne forføre af både bundfaldskontakt, cementæg og fadbehandling – og vinene udtrykker sig ganske forskelligt og lagrer godt.
  5. Rueda rummer nogle meget spændende, og for de fleste ukendte, vintyper, som mest læner sig op ad sherry og ligesindede. De fås vist ikke i Danmark – men det kunne da være sjovt!
  6. Rueda er strålende madvin, som kan dække næsten hele spektret – fra lette fiskeretter over vegetariske retter til lyst kød og fjerkræ.