Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Domaine de L’île Margaux

- en af vinverdenens små vidundere

Jeg havde taget den med, mest for sjovt. Flasken havde ligget i min kælder i mange, mange år. Jeg havde købt den af nu afdøde kammerherre Erik Dinnesen fra Kragerup Slot, hvor den i tidernes morgen vist nok var tappet på flaske. Flasken var fra 1934 og navnet var Domaine de l’île Margaux. En vin fra en lille ø med det meget kendte navn Margaux på etiketten. Jeg ville dele flasken/historien sammen med venner og det blev med vores indvolde-klub Forum Renes, på Château Kirwan.

Prins Henrik var med og det var hans fødselsår, så netop derfor tog jeg den med. Jeg blev, alle blev, mere end overrasket. Vinen var fremragende, en duft fra før anden verdenskrig, ingen depression, men luftig med karamel, lakrids, appelsinskal og et skelet – rank, holdt oppe af syren mere end tanninen. Fandens også, jeg tog ikke den tomme flaske med hjem, men den har siden ligget og dirret i mit baghoved. Hvordan er det muligt, fra en lille ø i Gironde med tidevand, at producere en så spændende vin?

Gonzague Lurton fra Château Durfort-Vivens og Pierre Favarel i intens diskussion om organisk vinbrug

Helt tilfældigt eller heldigt

I foråret 2021 under En Primeur ugen havde jeg aftalt møde med smagning og middag hos mine gode venner Claire og Gonzague Lurton. Jeg var for tidligt på den og kørte derfor ned forbi Château Margaux, mod floden, for at sove en halv time i bilen. Pludselig, hvor vejen svinger til højre, så jeg et skilt i pap, hvor der stod: Domaine de l’île Margaux. Jeg kørte ind på en markvej, steg ud og måtte forcere slanger og skurvvogne inden jeg gik ned ad trappen mod floden hvor der stod: adgang forbudt. Her var den så, min ø, der i 1934 havde produceret en så flot vin.

Domaine de l’île Margaux 1934

En sjov assemblage

Jeg kunne se aktivitet på øen, en båd, og pludselig stod der en person, der havde set mig og lavede fagter. Jeg havde to valg, at stikke af eller blive på forbudt område og tage min straf. Jeg valgte det sidste, præsenterede mig, fortalte min historie for en mand i trediverne, der replicerede, ”jamen så må du komme med mig over at se”. ”Desværre” svarede jeg tilbage, “jeg har en aftale”. På vej mod Gonzague og Durfort-Vivens ringede jeg til Gonzague og spurgte om han ville med over på øen. ”Mere end gerne”, svarede han, “jeg har set på øen i hele mit liv, men aldrig været ovre på den”.

Sådan blev det. En vin, nogle mennesker, en historie blev til en sjov assemblage af kammerherre Erik Dinnesen, Prins Henrik, Kirwan, Gonzague Lurton, Pierre Favarel, Durfort-Vivens, Kragerup slot og et domæne med Margaux til efternavn. Her er historien om en af vinverdens mest specielle vine.

Domaine de l’île Margaux

Domaine de l’île Margaux ligger på en lille ø ved udmundingen af floden Garonne, der, hvor den løber sammen med Dordogne og danner Gironde. Man har produceret vin siden 1700-tallet, fra en periode hvor vinene, helt tæt ved floden, stod i lige så høj kurs, som vinene oppe på bakkedragene. Vinen hed ”Vin de Palus” og var en lys vin, lavet på en blanding af blå og grønne druer, der kunne drikkes samme år som druerne blev høstet. Der, hvor vinen inden flaskeaftapningen opnåede den højeste pris.

Da de store vine blev klassificeret i 1855 var Domaine de l’île Margaux en del af Château Margaux. Slottet solgte øen i 1875. Aftapningen af vinen foregår stadig på fastlandet, ved flodbredden, der også i dag tilhører Château Margaux.

Gérard Favarel købte øen af to familier i 2001. Han ejer og sælger ejendomme og da han fik entreprisen at sælge øen, blev han, efter et besøg på øen så begejstret, at han købte den selv. Ejeren i 1934 var den canadiske general Raymond Brutinel, han solgte øen efter den anden verdenskrig til den kendte Miailhe-familie, der dengang og stadig ejer mange slotte i Bordeaux, blandt andet Château Siran. I 2011 besluttede Gérard Favarel at omlægge vinmarkerne til organisk landbrug. Han fældede alle træer på øen, der blokerede for vinden og plantede i stedet 365 forskellige frugttræer. Fra 2015 officielt øko-certificeret.

Store plastiktanke bliver fyldt med vin og bliver sejlet over til Médoc hvor vinen bliver tappet på flaske på området ned mod floden, der tilhører Château Margaux

Det helt unikke ved vinmarkerne er, at de ligger isoleret på en ø. Øen er en sammensmeltning af to øer: Île de la Tour de Mons og Île de Margaux. Tidevandsforskellen er omkring 4 meter, dræn gør, at vinmarkerne bliver afvandet ved lavvande. Øen har kun, i nyere tid, været oversvømmet en gang, under stormen i september 1999. Île de Margaux er på 20 hektar, med 15 hektar plantet med vinstokke. Jorden er en blanding af blåler og sand, derfor også den relative store mængde Merlot. Vinstokkene er i gennemsnit 35 år gamle fordelt på Cabernet Franc (10%), Cabernet Sauvignon (20%), Malbec(10%), Merlot (45%) og Petit Verdot (15%). Ydelsen er meget lille, i 2022 kun 15 hl/ha. Plantetætheden er på 5.000 til 6.200 vinstokke per hektar.

Vinen bliver solgt under Appellation Bordeaux Supérieur, den årlige produktion er i gennemsnit omkring 80.000 flasker. Alle druerne håndplukkes, selekteres og gennemgår derefter kold maceration inden gæringen. Vinen ligger 12 til 18 måneder på fad, 1/3 del af fadene er nye.

Pierre Favarel

Det er Gérard Favarels søn, Pierre Favarel, 38 år, der i dag driver domænet. Cirka 1/3 del af året opholder han sig på øen, resten af tiden i Paris eller i udlandet. Det er Pierre der tager imod, viser øen og kældrene frem og åbner gamle årgange for to mere end begejstrede gæster, der senere kom for sent til aftenmaden. Vinene i smagningen er sendt til Danmark, de fleste årgange er stadig på lager. Det, der imponerer, er deres holdbarhed. De har, selv årgang 1934, en rank struktur, de taber ikke pusten men får, på grund af syren en spændstighed parret med alderens kompleksitet.

SMAGNING

Domaine de L’île Margaux 2019, Appellation Bordeaux Supérieur

Moden duft, kirsebær, solbær, karamel og lakrids, frisk, let mintet tone. Elegant struktur, fyldig og luftig med silkeblød tannin og lang eftersmag med modne bær og blød lakrids. 91

Domaine de L’île Margaux 2017, Appellation Bordeaux Supérieur

Elegant, mintet solbærduft, floral, frisk med lakrids. Luftig med moden tannin, luftig eftersmag med fin syre sammen med frisk frugt. 88

Vinen gærer i gamle cementtanke, der nu er på mode igen
Domaine de L’île Margaux 2012, Appellation Bordeaux Supérieur

Frisk duft, solbær og kirsebær, parfumeret med fyrrenåle og lakrids. Lækker smag, rank, luftig med silkeblød tannin og lang, luftig eftersmag med ren frugt. Meget stor årgang 2012. 91

Domaine de L’île Margaux 2007, Appellation Bordeaux Supérieur

Elegant duft, lakrids, karamel, blomme, stadig frisk frugt. Velouragtig smag, igen meget luftig med frugtagtig eftersmag med fin syre. 90

Vinmarkerne nord for domænet, bemærk diget der gør, at der ikke trænger vand ind i vinmarkerne. Stokkene her er meget gamle
Domaine de L’île Margaux 2004, Appellation Bordeaux Supérieur

Lille duft, udviklet, blommeagtig, lidt grøn. Stadig frisk smag, spinkel fylde og frisk eftersmag, noget grøn. 86

Domaine de L’île Margaux 2000, Appellation Bordeaux Supérieur

Smuk, udviklet duft, lakrids, cigarkasse, chokolade, appelsinskal og blomme, udviklet med fin frugt. Luftig, elegant smag, luftig fylde og lang, luftig, elegant eftersmag med fin syre. 91

Domaine de L’île Margaux 1999, Cuvée Hugues Lawton, Appellation Bordeaux Supérieur

Udviklet, kompleks duft, læder, cigarkasse og lakrids. Luftig smag, rank, markeret syre, og meget frisk, luftig eftersmag. 91

General Raymond Brutinel, Winston Churchill, Édouard Miailhe og Domaine de l’île Margaux

Winston Churchill skriver i et takkebrev til Fernand Ginestet, ejer af Château Margaux:
Min kære Monsieur
De var venlig at sende general Brutinel en mængde af den fineste vin,
inklusive nogle Margaux 1900 under mit besøg i Bordaberry.
Jeg benytter lejligheden til at sende Dem min varme tak for denne høflighed
og for at sige, hvor liflig jeg her fandt de vine, som De omhyggeligt havde udvalgt.
Med venlig hilsen
Winston Churchill
Brevet er dateret 13. juli 1945 og er skrevet fra Chateau de Bordaberry, beliggende ud mod kysten nær Hendaye og tæt på det franske Baskerland. Churchill opholdt sig her, hvilede ud efter den anden verdenskrig og slikkede sårene efter parlamentsvalget som han tabte den 5. juli. Han boede hos sin ven, ejeren af Bordaberry, General Raymond Brutinel fra den 7. til 15. juli 1945 og fløj derefter til Potsdam-konferencen i Tyskland, der startede den 17. juli og blev afsluttet 2. august med underskrift fra Joseph Stalin og den amerikanske præsident Harry S. Truman.
Raymond Brutinel blev født i Alet-les-Bains, Aude i Frankrig. Han emigrerede til Canada i 1904 og arbejdede som journalist og redaktør på den franske avis Le Courrier de l’Quest. Han meldte sig til den canadiske hær og opfandt den første tank, en pansret bil med en kanon på. Hans brigade fik stor betydning under den første verdenskrig. Efter krigen, i 1920, vendte han tilbage til Frankrig og købte her flere ejendomme og vinslotte. Bedst kendt var Château Lascombes, 2. Grand Cru Classé i Margaux, som han blev medejer af sammen med hovedejeren Fernand Ginestet fra Château Margaux. I 1930’erne købte han Domaine de l’île Margaux, vi ved ikke helt hvornår. I juni 1940 er han ansvarlig for at få evakueret den franske ambassade inden tyskerne indtager Paris.
Under den tyske okkupation bor Raymond Brutinel på Château Lascombes og arbejder her som modstandsmand og hjælper med evakuering af franske krigsfanger. Édouard Miailhe, der også var ejer af Château Siran i Margaux, bliver inviteret til middag på Chateau de Bordaberry sammen med Winston Churchill og Raymond Brutinel og det er sandsynligvis her han køber Domaine de l’île Margaux af Brutinel. Øen forbliver i familiens Miailhe besiddelse indtil 1970-erne.