Din personlige genstandsgrænse

For os, der elsker et godt glas vin, handler det om at pleje drikkevaner, der giver maksimal nydelse med minimal risiko. Vi vil gerne passe på os selv i håbet om at have mange år med skønne vine til gode, som faderen der havde sin søn på besøg i vinkælderen: ”Min søn, en skønne dag skal ingen af disse flasker blive dine.” Vinen nydes bedst i selskab med et godt måltid sammen med familie og gode venner; ”Guderne trækker ikke fra et menneskes tilmålte levetid de timer, der gik med et godt glas vin blandt venner”, siger et ordsprog fra oldtidsriget Assyrien.

Kropsvand og festpromiller

At drikke med måde vil sige at drikke inden for de rammer, der sættes af din fysik, dit helbred, din familie, dit arbejde og din økonomi. Min klumme om din personlige genstandsgrænse handler om den betydning din fysik, dine drikkevaner og din livsstil har for den virkning vinen i glasset vil have på dit helbred.

Først lidt om promiller. Alkoholpromillen (gram alkohol/liter kropsvand) afhænger af dels af, hvor mange genstande á 12 g alkohol, du drikker på en aften, dels af hvor mange liter kropsvand du har til rådighed til fortynding af alkoholen i din vin.

Det er let at tælle genstande, hvis du drikker en almindelig pilsner. Et lille regnestykke viser nemlig at en 33 cl pilsner med 4,6 % vol. alkohol præcis svarer til en genstand: 33 cl = 330 ml x 4,6% = 15,18 ml alkohol. Alkohols massefylde er 0,789 g/ml hvilket vil sige, at 15,18 ml alkohol vejer 11,97 g. Tættere kommer vi ikke på en dansk genstand á 12 g. Men det er heller ikke svært at beregne antallet af genstande i en flaske vin (75 cl). Man dividerer blot vinens alkohol-vol.% med 2, så har man antallet af genstande i flasken. Et nyt regnestykke: lad os f.eks. tage en flaske vin med 12.0 vol.% alkohol: 750 ml x 12% = 90 ml alkohol x 0,789 = 71 g alkohol. Det er meget tæt på at svare til 6 genstande á 12 g alkohol.

Så er der spørgsmålet om, hvor mange liter kropsvand du har til at hælde alkoholen i dine glas vin ned til. Mens fedtvæv i bryster & baller kun indeholder 10% vand, ligger kroppens muskler suverænt i toppen med 75% vand. Derfor er den faktor (0,55), en kvindes vægt skal ganges med for at nå frem til mængden af vand i hendes krop, klart mindre end den tilsvarende faktor (0,68) for en mand. Et eksempel: en kvinde med vægten 65 kg vil have 35,7 liter kropsvand og nå op på en promille på 1,3 efter fire genstande indtaget over en kort periode på fastende hjerte. Til sammenligning vil manden med vægten 75 kg rumme 51 liter kropsvand og nå op på 0,9 promille efter samme antal genstande.

I sportsgrene, der kræver kraft og fart, topper en atlet typisk midt i 20’erne, mens sportsfolk i discipliner, der kræver udholdenhed, først topper når de når 40’erne. Et vigtigt element i kampen om medaljer er det tab af muskulatur, der i almindelighed finder sted med alderen. Med mindre muskulatur, og dermed mindre kropsvand til rådighed, vil promillen efter nogle genstande alt andet lige nå højere op hos gruppen af ældre. Tabet af kropsvand med årene er dog ikke nær så dramatisk, som det til tider bliver fremstillet. Her vises en serie amerikanske gennemsnitstal, som stammer fra en videnskabelig artikel. (Chumlea WC et al. Total body water reference values and prediction equations for adults. Kidney International 2001;59:2250-58.)

Kvindens kropsvand (liter)                Mandens kropsvand (liter)

• 20-29 år: 32,0 – – – – – – – – – – – – – – 20-29 år: 45,6
• 30-39 år: 33,2 – – – – – – – – – – – – – – 30-39 år: 47,5
• 40-49 år: 33,0 – – – – – – – – – – – – – – 40-49 år: 45,7
• 50-59 år: 32,9 – – – – – – – – – – – – – – 50-59 år: 46,9
• 60-69 år: 31,4 – – – – – – – – – – – – – – 60-69 år: 44,8
• 70-79 år: 30,9 – – – – – – – – – – – – – – 70-79 år: 44,1
• 80-89 år: 30,2 – – – – – – – – – – – – – – 80-89 år: 42,5

Med et tab på 1,8 liter har en kvinde mistet 6,9 % kropsvand, når hun
når op i 80’erne, mens tabet på 3,1 liter kropsvand svarer til et tab
på 5,6 % kropsvand hos en gennemsnitlig mand.

Drikker du som en viking eller som en romer?

Sundhedsstyrelsens udmelding om nye genstandsgrænser fokuserer på hvor mange genstande, du drikker: ”Højst 10 genstande om ugen”. Der er også en advarsel mod rusdrikning: ”Højst 4 genstande på samme dag”, men der er videnskabeligt belæg for at gøre langt mere ud af afsnittet om drikkevaner.

• Det sundeste drikkemønster er regelmæssig indtagelse af beskedne mængder øl eller vin til maden. Janne Tolstrup og medarbejderes studie fra 2004 af 26.909 mænd og 29.626 kvinder i alderen 55-65 år slog fast, at risikoen for tidlig død stiger ved et drikkemønster, hvor man drikker større mængder alkohol på én gang. For kvinder ligger den laveste risiko for tidlig død ved et forbrug mellem 1-13 genstande/uge fordelt på 5-6 dage om ugen. For mænd er den laveste risiko forbundet med at drikke 7-20 genstande/uge fordelt på 5-6 dage. (Addiction 2004;99:323-30.)

Et måltid før, eller samtidig med, indtagelse af aftenens glas er et effektivt middel mod rusdrikning ved:

1. at forsinke tømningen af mavesækken og dermed optagelsen af alkohol.
2. at give leverens alkoholnedbrydende enzymer (alkohol dehydrogenase) tid til at nedbryde en større mængde af den optagne alkohol ved blodets første gennemløb af leveren.
3. at øge aktivitet og tempo i leverens forbrænding af alkohol.

• Effekten af at spise brød til blev undersøgt i et svensk studie, hvor 10 unge mænd fik målt deres promille efter indtagelse af 0,8 g alkohol/kg legemsvægt, hvilket svarer til fem genstande for en mand på 75 kg. Resultaterne viste en overraskende stor forskel på de unge mænds alkoholpromille i forhold til om de havde drukket deres genstande på fastende hjerte eller efter først at have nydt et solidt morgenmåltid (J Forensic Sci 1994;39(4):1084-93).
  • På fastende hjerte blev den højeste promille nået på 45 minutter, mens den først toppede efter 90 minutter med brød til.
  • Den maksimale alkoholpromille blev 66 % højere på tom mave: 0,96 ‰ vs. 0,62 ‰
  • Med brød til nåede promillen ned på nul to timer hurtigere end efter samme antal drinks på tom mave.
  • 

• En engelsk befolkningsundersøgelse med over 300.000 deltagere studie viser at tre elementer i deltagernes drikkevaner mindskede deres risiko for en række sygdomme og deres risiko for tidlig død (BMC Medicine 202119:8).
  • Indtagelse af rødvin i sammenligning med øl, cider eller spiritus.
  • Indtagelse til maden i sammenligning med på fastende hjerte.
  • Indtagelse 3-4 gange om ugen i sammenligning med 1-2 gange om ugen.

The Mediterranean alcohol drinking pattern

På spørgsmålet, om de drikker alkohol, vil mange italienere svare benægtende. Det er sandt, at de fleste drikker vin til maden, men for en italiener er vinen en del af måltidet, et flydende fødemiddel så at sige, som de ikke identificerer med rusmidlet alkohol. Vinen er en integreret del af måltidet, som indtages sammen med familien, og rusdrikning med fuldskab og tab af kontrol er tabu og socialt uacceptabelt. Et lignende drikkemønster findes i andre lande med befolkninger langs Middelhavets kyster som Frankrig, Spanien og Portugal. De senere år har der været stor interesse for såvel dette drikkemønster ─ The Mediterranean alcohol drinking pattern (MADP) ─ som et muligt redskab til at mindske risikoen for skader på helbredet ved indtagelse af alkohol.

I et spansk studie af 18.394 deltagere med universitetsuddannelse blev efterlevelsen af dette drikkemønster struktureret med et point-system efter svar på spørgsmål om alkoholforbrug og drikkevaner:

• 1 point for et beskedent forbrug: kvinder op til 5 g/dag; mænd op til 10 g/dag.
• 2 points for et moderat forbrug: kvinder 5-25 g/dag; mænd 10-50 g/dag.
• 2 points for et alkoholforbrug der er spredt ud over hele ugen.
• 1 point for meget lav indtagelse af spiritus.
• 1 point for præference for vin.
• 1 point for indtagelse af vin til maden.
• 1 point for præference for rødvin i forhold til andre vintyper.
• 1 point for nul rusdrikning (≥5 genstande på en aften).

På en skala fra 0-9 points for efterlevelse af MADP var hver 2 points højere score forbundet med en signifikant 25% reduktion af den relative risiko for tidlig død (British Journal of Nutrition 2014;111:1871-80). ”Man må ikke drikke på tom hjerne”, siger et dansk ordsprog, men man skal også være forsigtig med at drikke på tom mave. Spis hellere brød til.

Alkoholforbrug og livsstil

I diskussionen om genstandsgrænser og drikkevaner er det vigtigt at have konteksten i baghovedet. En selv nok så mådeholden indtagelse af rødvin til maden vil ikke kunne eliminere den betydelige risiko ved tobaksrygning. Til gengæld viser resultaterne af flere studier at dine kost- og motionsvaner kan spille en rolle for sammenhængen mellem dine drikkevaner og dit helbred.

• Kostvaner: En af de sundeste, og bedst dokumenterede, kostformer er Middelhavskosten med et højt indhold af grøntsager, bælgfrugter, nødder og frugt; olivenolie som den væsentligste kilde til fedtstoffer; en moderat indtagelse af fisk og fjerkræ; en lav indtagelse af mejeriprodukter, rødt kød, kødprodukter, sodavand og slik; en lav til moderat indtagelse af vin til maden. En kost med høj efterlevelse af Middelhavskostens grundprincipper er forbundet med en signifikant reduktion af risikoen for tidlig død ─ også hos befolkninger, der ikke nyder livet i Middelhavskystens lune, solrige klima ─ viser et studie med deltagere fra 11 europæiske lande (JAMA 2004;292:1433-39). Græske forskeres analyse af de enkelte komponenters betydning for den lavere risiko viste, at det mådeholdne vinforbrug bidrog med 23.5% af effekten, et lavt forbrug af kød og kødprodukter med 16.6%, høj indtagelse af grøntsager med 16.2%, et højt forbrug af frugt og nødder med 11.2%, høj indtagelse af olivenolie i forhold til mættet fedt med 10.6% og høj indtagelse af bælgfrugter med 9.7% (BMJ 2009;338:b2337).
• Motion: Et engelsk studie der fulgte 297.988 deltagere i syv år fandt (i sammenligning med gruppen af afholdende deltagere) en lavere risiko for tidlig død hos deltagere, der drak op til 14 genstande (á 8 g alkohol) per uge. Men i gruppen af moderat drikkende englændere var risikoen 35% lavere blandt deltagere med høj fysisk aktivitet, 24% lavere ved moderat fysisk aktivitet og 16% lavere ved lav fysisk aktivitet (Preventive Medicine 2020;130:105901).
• Livsstil med nul til fem lav-risiko faktorer: Hvad angår livsstil har fem lav-risikofaktorer stor betydning for din forventede livslængde: 1) nul tobak; 2) normal vægt (BMI 18,5-24,9); 3) ≥30 minutters moderat til høj fysisk aktivitet per dag; 4) en sund kost; og 5) et moderat alkoholforbrug. En samlet analyse af resultaterne fra amerikanske studier af 78.865 sygeplejersker og 44.354 mænd med jobs i sundhedsvæsenet (Health professionals), fulgt af forskerne i 34 år, viste at en 50-årig mand med nul lav-risikofaktorer havde udsigt til yderligere 25,5 leveår, mens mænd med fem lav-risikofaktorer kunne se frem til 37,6 år. For 50-årige kvinder drejede det sig om henholdsvis 29,0 og 43,1 leveår. Ved at leve op til de fem (ikke specielt strenge) krav til en lav-risiko livsstil kunne 50-årige mænd dermed forvente at leve 12,2 år, og 50-årige kvinder 14 år længere, end deltagere der ikke havde klaret et eneste krav.

Ved anvendelse af en lav-risiko score uden et moderat alkoholforbrug som faktor, var de resterende fire lav-risikofaktorer for en 50-årig ”Health professionel” forbundet med et tillæg på 10,0 leveår og for sygeplejersken 11,4 leveår. Resultaterne af det amerikanske studie, der udmærker sig ved et meget stort antal deltagere af begge køn fulgt i et imponerende langt åremål, bekræfter at et regelmæssigt, mådeholdent alkoholforbrug kan udgøre en nyttig del af en sund livsstil, der, set fra en vinelskers perspektiv, både føjer liv til årene og år til livet (Circulation 2018;138:345-55).

En skål for det gyldne mådehold

”Drik med lyst, drik med måde – drik, men lad forstanden råde”, står der skrevet på en loftbjælke i Fuglsø Kro. Rådet om mådehold til gæsterne i krostuen rummer et element, ”Drik med lyst”, som stort set aldrig er på banen i diskussionen om genstandsgrænser, hvor det kun handler om at begrænse risikoen ved at indtage alkoholiske drikke. Dertil kommer at Sundhedsstyrelsen har truffet det politiske valg at se bort fra den potentielle gevinst ved et regelmæssigt, mådeholdent forbrug i form af lavere risiko for hjerte-karsygdom og type 2 diabetes samt en nedsat risiko for tidlig død.  En formulering som ”lav risiko” ser desuden helt bort fra nydelsens perspektiv med sin ensidige fokus på risikoen for skade ved nydelse af alkohol. Det ligger i kortene at det er bedst helt at holde sig fra de risikable genstande.

Nydelsens perspektiv gennemsyrer til gengæld den engelske forfatter og vinskribent Andrew Jeffords beskrivelse af sit møde med vinen som ung i bogen A career in wine writing. ”Jeg elskede den måde vin kunne gøre et måltid til en fest. Jeg elskede hvordan vinen duftede og smagte, og hvad den gjorde ved min hjerne, og den måde vinen havde sat sine spor i verdens kultur, geografi og historie. Jeg elskede dens syntese af det sensuelle og det intellektuelle.”

”For at gøre samvær med andre tåleligt, er velopdragenhed en betingelse. For at gøre det behageligt, må der også alkohol til”, lyder en af Jens Bangs aforismer om alkohol som socialt smøremiddel. Men han har også denne kommentar: ”Hvis du tror du kan æde og drikke ubegrænset, kan du måske opnå noget stort: at dø for din tro.” Meningen med denne klumme om en personlig genstandsgrænse er at give den enkelte vinelsker mulighed for at tage bestik af, hvor han eller hun befinder sig i krydsfeltet mellem nydelse og risiko. 14/21 genstandsgrænserne var god latin fra 1990 til 2010 ─ og ekspertgruppen af danske forskere og læger stod i alle årene inde for 14/21-grænsernes solide, faglige fundering i den videnskabelige litteratur. I 2010 blev 14/21 grænserne døbt om til høj-risikogrænser og suppleret med 7/14-grænser (benævnt som lav-risikogrænser). Grænsedragningen er med den seneste udmelding forenklet til en identisk 10/10-grænse for begge køn.

Man skal ikke drikke vin for sin sundheds skyld, men man kan med fordel notere sig den engelske læge James McCormicks anbefaling i bogen Risk, Health and the Consumer: “People should be encouraged to live lives of modified hedonism so that they may enjoy to the full the only life that they are likely to have.” En skål for fuld livsnydelse med “modificeret hedonisme”!                                 

Den uendelige historie om genstandsgrænser (1. del)
Den uendelige historie om genstandsgrænser (2. del)
Den uendelige historie om genstandsgrænser (3. del)
Den uendelige historie om genstandsgrænser (4.del)