I et interview i Berlingske den 1. jan. 2023 med journalist Julie Dalgas beskriver Nicklas Brendborg hvordan han har indrettet sit liv i jagten på at blive så gammel som muligt. Blandt hans leveregler er klassikere som godt med grøntsager, regelmæssig motion og en god nattesøvn. Lidt mindre kendte er tiltag som loppefrøskaller som kosttilskud for tarmbakterierne, en luftrenser til lejligheden i Valby og brugen af tandtråd. ”Det er et lidt overset sundhedstip”, siger han om tandtråd, ”studier viser at bakterier i munden kan have betydning for nogle af de værste sygdomme som demens og hjerte-kar-sygdomme.”
Skål du gamle
Nicklas Brendborg holder sig for det meste fra alkohol. Primært fordi han ikke bryder sig om at drikke, men også fordi alkohol i de mængder, som mange i hans alder drikker, er usundt og ødelæggende for hans mål om at blive over 100 år. Og det har Nicklas jo helt ret i. Men så følger en overraskende påstand: ”Nogle studier har vist at alkohol i små mængder kan være sundt, men det er en myte. De største og bedste studier på området viser, at alkohol er skidt ─ selv i små mængder.”
Som forfatter til bogen Skål du gamle – Det gode seniorliv med øl og vin har jeg i årevis fulgt med i den særdeles omfattende videnskabelige litteratur om alkohol og helbred ─ der dukker nye studier op hver eneste uge! Mange studier fokuserer på hvilken indflydelse indtagelse af øl og vin har på en persons dødelighed, hvor højere dødelighed er ensbetydende med øget risiko for en tidlig død og dermed dårligt nyt for ønsket om et langt liv. Resultaterne af de bedste studier viser at flere forhold spiller en rolle for effekten af øl, vin og spiritus på den forventede livslængde:
- Alder: Først fra omkring 50-årsalderen har mådeholden nydelse af øl og vin en gunstig effekt på muligheden for at blive gammel. Så Nicklas Brendborg forsømmer ikke noget ved at holde sig fra alkohol, som i hans unge alder mest er forbundet med øget risiko for tidlig død som følge af ulykker i fuldskab.
- Rusdrikning: En aften med vennerne hvor man drikker 5-10 genstande på fastende hjerte er lidt som at køre på motorcykel i glat føre uden styrthjelm ─ det øger ikke chancen for at blive over 100 år.
- Vin til maden: et drikkemønster med indtagelse af mindre mængder vin til maden (1-2 glas/dag for kvinder; 1-3 glas/dag for mænd) de fleste af ugens dage har under betegnelsen ”the Mediterranean alcohol-drinking pattern” (MADP) vist sig at være forbundet med lavere dødelighed end såvel rusdrikning som total afholdenhed. (British Journal of Nutrition 2014;111:1871-80).
Hanlons ragekniv
”Tilskriv aldrig noget til ond vilje, hvis dumhed er en tilstrækkelig god forklaring.” Sådan lyder en filosofisk tommelfingerregel kaldet ”Hanlons ragekniv”, som kan finde anvendelse i mange af livets situationer. Intet tyder på at udsagnet ”alkohol er skidt ─ selv i små mængder” er ondt ment, og Lars Tvede, der har skrevet forordet til Nicklas Brendborgs bog Gopler Ældes Baglæns, har betegnet forfatteren som et geni, så Nicklas Brendborg er jo alt andet end dum. Den sandsynlige forklaring på det kategoriske udsagn er mangel på dyberegående kendskab til bjerget af videnskabelig litteratur om alkohol og helbred. Det kendskab har undertegnede til gengæld i al beskedenhed: Aktiv interesse for emnet siden studietiden i 60’erne (30 år før Nicklas blev født); den første artikel om vin som medicin gennem tiderne (In Vino Sanitas) i ”Bibliotek for Læger” 1990; den første artikel om alkohol som beskyttelse mod blodpropper (Moderat alkoholforbrug og nedsat risiko for iskæmisk hjertesygdom – årsagssammenhæng eller sammentræf af tilfældigheder?) i ”Ugeskrift for Læger” 1994; den første bog om vin og helbred (Vin og helbred – myter og facts) udgivet af forlaget KLIM i 2000; aktuel status er 25 hits på PubMed og 108 hits på Google Scholar. Opdateret information om publikationer og aktiviteter på www.skovenborg.dk.
Min bog Skål du gamle – Det gode seniorliv med øl og vin (Forlaget KLIM, 2017) er baseret på snesevis af forsknings-resultater om det mådeholdne alkoholforbrugs indflydelse på risikoen for tidlig død. Den korte version: et glas vin til maden er hos midaldrende & ældre mænd og kvinder (alt andet lige) forbundet med omkring to års længere levetid i sammenligning med en tilsvarende gruppe, der ikke drikker alkohol. Det kan tænkes at Nicklas Brendborg vil genoverveje sit forhold til alkohol når han når frem til midten af sit forhåbentligt lange liv.
Total tavshed
I mit hjertes godhed ville jeg kontakte Nicklas Brendborg med information om referencer til de nyeste og bedste studier om emnet og et tilbud om et gratis eksemplar af min bog. Først skrev jeg til foredragsbureauet Athenas, hvor man kan bestille foredrag med Nicklas Brendborg og stille spørgsmål. Total tavshed. Så sendte jeg en mail til den journalist, der havde lavet interviewet med Nicklas Brendborg i Berlingske. Måske ville hun hjælpe med at få kontakt? Total tavshed. Berlingske har en kendt vinanmelder, der regelmæssigt præsenterer bladets læsere for ædle dråber. Da de samme læsere næppe blev begejstrede for at få nyheden ”alkohol er skidt ─ selv i små mængder” serveret i Berlingske til morgenkaffen på årets første dag, så skulle man tro at han ville kunne se formålet med en korrektion af budskabet? Igen total tavshed. Det kunne se ud til at genier har til huse i elfenbenstårne, hvor der ikke er adgang for almindelig dødelige. Forsøgene på at få oplyst hvilke kilder, Nicklas Brendborg bygger sin kolde skulder til vinen som hjertestyrkning på, løb fuldstændig ud i sandet.
Gift eller medicin?
Men så er der Nicklas Brendborgs bog Gogler ældes baglæns – Videnskabens svar på et længere liv. I kapitlet ”At sulte for sjov” er alkohol omtalt på s. 244. Temaet starter med en sætning, som alle der skriver om alkohol og helbred må bruge som mantra for at forsikre læserne om, at man er bevidst om alkohols rolle som vanedannede gift: ”Der er ingen tvivl om, at det er ekstremt usundt at drikke for meget alkohol”. Men, for der er et men, som lægen Theophrastus Bombast von Hohenheim (kendt som Paracelsus) gjorde opmærksom på for 500 år siden: “Sola dosis venenum facit” ─ kun dosis afgør, om et stof er en gift eller et medikament. Det gælder for mange stoffer lige fra vitaminer til køkkensalt, men det kniber for mange at anerkende rigtigheden når det gælder alkohol.
”Det store antiaging-spørgsmål er dog, om det er sundt ─ eller i det mindske okay ─ at drikke et par genstande om ugen?” fortsætter Nicklas Brendborg sin omtale af alkohol. ”Når man sammenholder det ugentlige alkoholindtag med dødelighed, får man et resultat, der minder om den effekt, vi kender fra hormese: Dem der drikker et par genstande, lever længere end dem, der slet ikke drikker. Resultaterne er dog ikke helt så ligetil. Ofte rummer gruppen, der ikke drikker, også dem, der har drukket meget, men som nu er stoppet helt. Mange års misbrug kan give varige skader og prædisponere én for at dø tidligt. Derfor trækker de tidligere misbrugere gennemsnittet for ikkedrikkere ned. Fraregner man de tidligere misbrugere, er der stort set ikke forskel på dem, der helt afholder sig fra at drikke, og på dem, der drikker en smule.”
Nicklas Brendborg har i bogen en reference til dette helt reelle metodeproblem, som vi vender tilbage til. Men først hans dom over alkohol som antiaging-middel: ”Konklusionen er, at det ikke bekæmper aldring at drikke alkohol. Omvendt ser det heller ikke ud til, at der er en skadelig effekt, så længe man holder sig til et par genstande ─ under fem ─ om ugen.” En mere afdæmpet konklusion end den Nicklas præsenterede Berlingskes læserne for i interviewet d. 1. januar.
”Sick quitters”
Problemet med ”sick quitters”, folk der er holdt op med at drikke fordi de er blevet syge, har været kendt og debatteret siden den engelske forsker Gerard Shaper henledte opmærksomheden på fænomenet i en artikel i det anerkendte lægetidsskrift Lancet i 1988. Siden da har forskerne gjort sig store anstrengelse for at adskille folk, der tidligere har drukket alkohol, fra gruppen med livslang afholdenhed. Det er sket ved dels at fjerne folk med hjerte-karsygdom, diabetes, hypertension og lignende sygdomme fra gruppen af deltagere i de store studier af alkohol og dødelighed, dels ved at spørge grundigt ind til om afholdenhed er en livslang vane eller om den er af nyere dato.
Nicklas Brendborg bygger sin afvisning af alkohol med måde som middel til et længere liv på en analyse af 54 studier (Ann Epidemiol 2007), hvor Kaye Fillmore og hendes kolleger kritisk gennemgår sammensætningen af deltagere placeret i gruppen af livslangt afholdende. De kritiske forskerne accepterer i udgangspunktet hypotesen om at alkohol nedsætter risikoen for blodpropper takket være plausible mekanismer som at øge mængden i blodet af det beskyttende HDL kolesterol og ved at gøre blodpladerne mindre klistrede. Men de mener at kunne påvise, at den gavnlige virkning på befolkningsniveau er overdrevet på grund af to metodefejl i mange studier: 1) manglende elimination af folk, der tidligere har drukket alkohol, fra gruppen med livslang afholdenhed; og 2) Manglende skelnen mellem folk, der drikker en gang imellem (”occasional drinking”) og de livslangt afholdende.
Fillmore-gruppen startede som nævnt med at analysere 54 studier og endte med kun at godkende 7 studier med den samlede dødelighed som endemål samt 2 studier af hjerte-kar-dødelighed som værende uden fejl. Her er nogle eksempler på metodefejl, der fældede de øvrige 45 studier:
- ”Drikker du aldrig eller næsten aldrig”: samtlige studier med dette spørgsmål blev kasseret fordi vendingen ”næsten aldrig” blev anset for at være ”for subjektiv.”
- ”Occasionel drinking”: her blev et studie f.eks. kasseret fordi nogle deltagere svarede ja til at have drukket 12 genstande i hele deres liv, og så var de jo ikke hundrede procent afholdende.
Eliminationen af resultater fra 45 af analysens 54 studier betød at forskellen i dødelighed mellem de afholdende og de moderat drikkende forsvandt, men det samme gjorde forskellen mellem de afholdende og gruppen med et højt alkoholforbrug (heavy drinkers). Hvis man skal tage dette paradoksale resultat for pålydende, ville det med andre ord betyde at alkohol med måde ikke sænker dødeligheden samtidig med et højt forbrug ikke øger dødeligheden.
Tim Stockwells magiske tryllestav
Den ret specielle meta-analyse er blevet kritiseret for at kassere mange gode, robuste studier på et irrationelt grundlag. Dertil kommer at meta-analysens 54 studier blev gennemført i årene før 2006. I perioden fra 2006 frem til i dag er der publiceret troværdige resultater fra en lang række vel planlagte og vel gennemførte studier samt flere meta-analyser af de nyere studier. For en bog, der udkom i 2021, virker det ejendommeligt at vælge en meta-analyse fra 2006 baseret på 54 ældre studier af sammenhængen mellem alkoholindtagelse og dødelighed som kritisk reference.
Tim Stockwell, en af Kaye Fillmore’s medforfattere, har netop igen svunget sin magiske tryllestav i sin egenskab af at være en af de førende arkitekter bag de nye, canadiske genstandsgrænser. Grænserne er fastlagt ud fra matematiske modeller, hvis datagrundlag er meta-analyser af studier med fokus på sammenhængen mellem indtagelse af alkohol og dødelighed af forskellige lidelser som f.eks. hjerte-karsygdom og kræft. Ved at svinge sin tryllestav har Stockwell og hans kolleger fjernet hvert spor af det moderate forbrugs beskyttelse mod blodpropper, så der nu kun er risiko tilbage i den matematiske model. Samtidig har man valgt at se bort fra den beskyttende effekt af regelmæssig indtagelse af mindre mængder alkohol til maden. På den måde når risiko-modellen frem til, at man for at holde sin risiko nede på et lavt niveau skal begrænse sin indtagelse af alkohol til højst 1-2 genstande om ugen. Et øget forbrug på 3-6 genstande per uge svarer til et trin op af risikostigen til moderat risiko. Men hvad vil ”moderat risiko” egentlig sige? Risikomodellen skønner at moderat risiko vil medføre et tab på 17,5 leveår per 100 livstider: et tab på 17,5 x 365 /100 = 63 dage pr livstid. Nogle vinelskere ville anse denne pris for værd at betale for retten til at nyde et glas til maden hver aften resten af deres liv. En canadisk genstand = 13,45 g alkohol, så seks canadiske drinks svarer til lige knap syv danske genstande.
The Global Burden of Diseases,
Injuries and Risk factor Study (GBD) 2018
Den sidste reference om alkohol i Nicklas Brendborg bog er en kommentar (Lancet 2018;392:987-88), der roser GBD studiet for at have lagt den J-formede kurve i graven med denne konklusion: ”no level of alcohol consumption improves health” (intet niveau af alkoholindtagelse gavner helbredet). En J-formet kurve beskriver en sammenhæng, hvor nul genstande er forbundet med en øget risiko i forhold til et moderat forbrug, mens et højt forbrug udløser en øget risiko, der stiger samtidig med at forbruget stiger.
En J-formet sammenhæng er i praksis en grafisk fremstilling af Paracelsus’ berømte læresætning fra middelalderen, som vi ofte vil møde eksempler på her i livet. Tænk f.eks. på solen: et liv uden sol vil være deprimerende; en passende mængde sol med UV stråling danner livsvigtig D-vitamin i vores hud, mens solskoldninger øger risikoen for hudkræft. Den J-formede kurve er vist i mange studier af alkohol og dødelighed, men i GBD studiet (Lancet Psychiatry 2018;5:987-1012) ser kurven sådan ud.
I artiklen konkluderede forskerne, at det alkoholforbrug, der gav det mindste tab af helbred, var nul gram alkohol. Men ser man på figur 5 er det tydeligt, at J-formen ganske vist er væk, men risikoen begynder først at stige hvis man når op på en hel genstand om dagen. GBD studiet er baseret på analyse af data fra 195 lande og territorier fra 1990 – 2016, hvor facit ikke var samlet dødelighed og livslængde men DALY = Disability-adjusted life years = tab af leveår justeret for sygdom og invaliditet. Tag f.eks. en mand, hvis forventede levetid er 75 år. Som 70-årig bliver han ”disabled” (ramt af en sygdom eller en ulykke) og må leve med følgerne til han dør som 75-årig. Hvad er hans DALY? Det kommer an på hvor ”disabled” han var i årene fra 70 til 75. Hver ”disability” har forskellig vægt: 0 = fuldstændig rask; 1 = fuldstændig død; migræne er f.eks. sat til 0,441. GBD studiets resultater er beregnet på baggrund af forekomsten af 23 forskellige sygdomme og skader, som menes at være forbundet med indtagelsen af alkohol, men der gives ikke nogen forklaring på vægtningen af de forskellige grader af ”disability”. Man kan ud fra studiets data beregne hvad der skal til for at udløse en enkelt ”alcohol-related condition”: 25.000 personer skal drikke en genstand (á 10 g alkohol) per dag i et år. For at sætte det i perspektiv svarer det til at 400.000 flasker gin drukket af 25.000 personer i løbet af et år vil udløse et ekstra alkohol-relateret helbredsproblem. En risiko af den størrelsesorden ville mange af Vinbladets læsere nok turde løbe for at beholde glæden ved et glas vin til maden.
Global Burden of Disease study (GBD) 2022
Nicklas Brendborg kunne ikke vide, da han skrev sin bog, at GBD studiet i juli 2022 publicerede nye resultater i Lancet baseret på 2020-data vedrørende 22 alkoholrelaterede sygdomme/skader fra 21 regioner inkluderende 204 lande og territorier (Lancet 2022;400:185-235). Denne gang drog forskerne to forskellige konklusioner: 1) Indtagelse af alkohol indebærer en betydelig risiko og ingen helbredsmæssige fordele for unge mennesker; 2) de 40+-årige kan uden risiko indtage små mængder alkohol, og hos de 55+-årige kan regelmæssig indtagelse af små mængder alkohol gavne deres helbred.
Grænserne mellem de forskellige aldersgrupper er ikke så skarp som ordene antyder, hvilket man kan se af kurven over hvilket dagligt alkoholforbrug der er forbundet med den laveste helbredsrisiko for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Her kan Nicklas Brendborg få en ret præcis vurdering af hvor gammel han skal være for at kunne drage helbredsmæssig fordel af en lille tår øl eller vin.
Ved samme lejlighed er den J-formede kurve blevet genoplivet for midaldrende og ældre mænd og kvinder, så GBD studiet nåede altså kun at begrave den i fire år. Her er et udsnit af 2022 GBD kurven.
Som en ekstra service for vinelskere, der går så meget op i nydelsen af vin at de er parate til at se bort fra en helbredsmæssig gevinst ved et beskedent forbrug og gå til grænsen for hvad der er sundt, viser denne figur det antal genstande/dag, hvor risikoen for helbredsproblemer begynder at stige. Som man kan se stiger GBD genstandsgrænsen med alderen: den ligger på 1 ½ genstand som 50-årig, stiger til 2 genstande når du er midt i 60erne, når 3 genstande mens du er i 70erne og topper ved omkring 4 genstande, når du når de 80. Skål du gamle!
Figurerne blev publiceret af ”The Lancet Press Office” den 14. juli 2022.
Pressemeddelelsen findes stadig på nettet og kan ses her.
Rødvin eller tandtråd?
Vi slutter med et svar på overskriftens spørgsmål: rødvin eller tandtråd? Det er så heldigt at Annlia Paganini-Hill og hendes kolleger har undersøgt både sammenhængen mellem alkohol og dødelighed samt tandtråd og dødelighed hos en gruppe pensionister i Californien: ”the Leisureworld Cohort Study”. I 2007 udkom studiet af effekten af alkoholiske drikke hos 8877 mænd og 5101 kvinder fulgt i perioden1981-2004. Tre ud af fire deltagere drak alkohol, og i sammenligning med ”stable non-drinkers” fandt studiet en 15% lavere dødelighed blandt den gruppe, der drak 1-2 genstande/dag i hele observationsperioden på 23 år. Der var ikke forskel på effekten af øl, vin eller spiritus, og den laveste dødelighed var forbundet med indtagelse af fra 6-19 g alkohol/dag hos mænd og 3-13 g alkohol/dag hos kvinder (Age and Aging 2007;36:203-9).
I 2011 havde forskergruppen resultaterne for effekten af brug af tandtråd klar efter at have fulgt 5.601 gamle mænd og kvinder i ni år. I sammenligning med dem, der konsekvent brugte tandtråd, havde gruppen, der aldrig brugte tandtråd, en 27% højere risiko for tidlig død (J Aging Res 2011;2011:156061). Begge metoder har hermed vist en signifikant effekt af nogenlunde samme størrelsesorden, men tandtråd skal have tillægspoints for at være billig i brug, ikke vanedannende og uden kendte bivirkninger ved overdreven brug. Til gengæld får øl og vin tillægspoints for deres gode egenskaber som ledsagere til maden og som socialt smøremiddel i selskabslivet. Heldigvis udelukker brugen af det ene ikke brugen af det andet, så skål for både rødvin og tandtråd. Det er tiden til at slutte med et carpe diem og et memento mori: den stokastiske usikkerhed er ingen herre over, så husk at nyde livet mens du har det.
De sardiske oldinge
Her i starten af det nye årtusinde er antallet af hundredårige i verden det største nogen sinde, omkring 100.000, og de fleste af dem er kvinder. For hver mand, der runder det skarpe hjørne på et hundrede år, er der fem hundredårige kvinder. Men i de sardiske bjerglandsbyer er forholdet mellem 100-årige mænd og kvinder 1:1. Ikke alle sardere når at leve så mange år som Antonio Todde, der døde den 3. januar 2002 – kort tid før han ville være fyldt 113 år. Men antallet af mænd over et hundrede år på Sardinien er så bemærkelsesværdigt højt, at det har tiltrukket alderdomsforskere fra hele verden. De prøver at finde brikkerne til det puslespil, der skal opklare gåden om Sardinia’s Mysterious Male Methuselahs – hvorfor vrimler det mon med Metusalemmer på Sardinien?
Hvis forskerne på et tidspunkt finder ungdommens kilde i de grønne, sardiske bjerge, vil det måske vise sig, at kilden springer med den kraftige lokale rødvin, som alle sardiske oldinge nyder mindst et glas af hver dag. Det gjorde Argiolas-familiens patriark, Antonio Argiolas, indtil han døde som 102-årig den 21. juni 2009. Ved et besøg hos Argiolas tidligere på året sad han roligt i sin lænestol og fulgte med i hvad der skete omkring ham. Antonio kunne oplyse, at der ud over ham var endnu seks hundredårige, tre kvinder og tre mænd, blandt byen Serdianas knap 2.400 indbyggere. Med et lunt smil kunne han også bekræfte sin daglige indtagelse af vin til maden, et glas til frokost og et til aftensmåltidet. Og det var ikke Argiolas’ basisvin, men altid Korem, en mørk, kraftig vin lavet på 55% Bovale sardo, 35% Carignano og 10% Cannonau, med intens bouquet, fyldig smag med runde kanter samt en mundrensende tørhed.
