Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Den uendelige historie om genstandsgrænser (2. del)

– grænsen for hvad du højst bør drikke går kun en vej: nedad mod nul

Skål – og hvad så?

Overlæge Finn Hardt, specialist i leversygdomme, skrev i 1985 en bog om alkohol som en del af tilværelsen på godt og ondt: Skål ─ og hvad så?
Under overskriften ”Hvor meget må man drikke dagligt?” på side 28 finder man overlægens bud på en genstandsgrænse: ”Erfaringer med patienter, der er blevet syge af deres alkoholforbrug, gør det muligt at beregne, hvor meget alkohol man kan indtage dagligt uden at risikere at få alkoholsygdomme. For mænds vedkommende angives grænsen til 5 genstande dagligt i gennemsnit, og for ikke-gravide kvinder til 3 genstande”.

To år senere udgav Royal College of Physicians en rapport om de helbredsmæssige konsekvenser af at drikke alkohol. Baseret på studier af den videnskabelige litteratur mente de engelske læger at mænd kunne drikke op til 21 genstande om ugen uden at tage skade af det, mens kvinder måtte nøjes med højst 14 genstande om ugen. Den engelske regering kom hurtigt på banen med en veltilrettelagt kampagne om de nye grænser under navnet Drinkwise, som vakte stor interesse hos Sundhedsstyrelsen. I 1990 blev de nye 14/21-grænser, baseret på de engelske genstandsgrænser, meldt ud i uge 40, men i skyndingen havde embedsmændene overset en vigtig detalje: Der skal lægges 50% oven i den engelske genstands 8 g alkohol for at nå op på de 12 g alkohol, som er normen for en dansk genstand.

Da sandheden om den graverende regnefejl omsider gik op for Sundhedsstyrelsen var løbet kørt, for i mellemtiden var 14/21 grænserne blevet hamret fast i folks bevidsthed ved de årlige uge-40 kampagner.

Til alt held var konklusionen af en rapport om genstandsgrænser, publiceret i 1997 i Ugeskrift for Læger, at de nuværende 14/21-genstandsgrænser for voksne burde bibeholdes. Efter gennemgang af den videnskabelige litteratur fandt forskerne ”det rimeligt at konkludere, at de øvre grænser for et gennemsnitligt ugentligt konsum uden signifikant stigning i dødeligheden fra niveauet for afholdende ligger på lidt under 210 g alkohol (17 genstande) per uge for kvinder og lidt under 280 g alkohol (23 genstande) per uge for mænd.”

        Genstandsgrænser         Ugeskrift for Læger 1997;159(40):5939-5945

  • Et let til moderat alkoholforbrug er forbundet med den laveste dødelighed.
  • Grænsen mellem ”harmløst forbrug” og ”potentielt skadeligt forbrug” er, hvad angår dødelighed, ca. 14 genstanden om ugen for kvinder og ca. 21 genstande for mænd.
  • Det er muligt at vin har større beskyttende effekt med hensyn til dødelighed, men der er behov for mere forskning.

Hårdere indsats mod alkohol

I et interview til Dagens Medicin varslede Else Smith, chef for Sundhedsstyrelsens center for forebyggelse, i 2004 en hårdere indsats mod alkohol: ”Vi skal have fokus på vores alkoholkultur. Vi har kombineret de sydeuropæiske vaner med at drikke til måltidet hver dag med en accept af, at vi drikker os fulde til festlige lejligheder. Vi er opmærksomme på, at vi har lagt os højt med at anbefale et ugentligt maksimum på 14 og 21 genstande for henholdsvis kvinder og mænd. Vi undersøger i øjeblikket, om der er grund til at justere grænserne for specielle grupper, men under alle omstændigheder er der behov for at understrege, at der er tale om absolutte maksimumsgrænser.”

”Er der grund til at ændre de kendte genstandsgrænser for voksne?” spurgte overskriften på eksperternes statusartikel i Ugeskrift for Læger den 3. oktober 2005. ”Nyere forskning har peget på, at alkohol kan øge risikoen for brystkræft, selv ved meget lave doser. Dette, sammenholdt med nye fund af drikkemønsterets betydning for helbredet, har øget behovet for en revurdering af grænserne.” Forskergruppen så sammenhængen mellem alkoholforbrug og helbred i et større perspektiv, nemlig den samlede dødelighed: ”Selv lave mængder af alkoholindtag øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder brystkræft, som er den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder. Et episodisk drikkemønster på fem genstande eller flere inden for samme dag øger risikoen for død og somatisk sygdom. Der er sandsynligvis en beskyttende effekt over for at få hjerte-kar-sygdomme, og denne effekt opnås ved et forbrug på omkring en genstand daglig. Et konglomerat af disse helbredseffekter vurderer vi bedst ved et samlet dødelighedsmål, og den øvre mængde vurderes for voksne stadig bedst sat ved de kendte genstandsgrænser.”

Rapporten var illustreret med kurver over den relative risiko for død hos mænd og kvinder i forhold til deres alkoholforbrug, hvor de velkendte 14/21-grænser ser meget fornuftige ud, men vel og mærke kun for de danskere, der spreder deres forbrug af alkohol jævnt ud hen over ugen og ikke drikker ugens genstande i weekenden.

I 2010 suppleres 14/21-grænserne med 7/14-grænser

Arbejdsgruppen til vurdering af genstandsgrænserne i 2005 var blevet nedsat efter pres fra Kræftens Bekæmpelse, som ifølge Dagens Medicin (2.9.2005) havde plæderet for, at grænserne skulle sættes ned til syv ugentlige genstande for kvinder og 14 for mænd. Baggrunden for dette ønske var ikke mindst forskningsresultater, der viser at en kvindes livstidsrisiko for brystkræft, 88 tilfælde per 1.000 afholdende kvinder, øges med ca. 7 % per genstand til 94 tilfælde af brystkræft per 1.000 kvinder ved et dagligt forbrug på en genstand. ”Men det bør ses i sammenhæng med, at en enkelt genstand om dagen virker forebyggende på hjerte-kar-sygdomme, som alt i alt rammer flere kvinder end brystkræft”, sagde Morten Grønbæk til Dagens Medicin. ”Det kompliceres dog igen af, at den effekt ikke slår igennem, før kvinderne er midaldrende. Så det er en vanskelig afvejning. Men anbefalinger, som sidder i baghovedet på de fleste danskere, bør kun ændres, hvis der er virkelig tungtvejende grunde”. I et interview til Jyllands-Posten den 1. juni 2010 konkluderer Morten Grønbæk: ”Der er intet i vejen med 14/21 grænserne i sig selv – de er godt indarbejdet hos danskerne, og der er ikke kommet ny viden frem som afgørende ændrer ved, at det er her grænsen går for, hvornår et alkoholforbrug begynder at påvirke sundhed og livslængde. Det reelle problem er jo snarere, at så mange danskere ikke overholder de nuværende grænser”.

I august 2010 mente Sundhedsstyrelsen at have fundet tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at skærpe sin udmelding om alkohol. 14/21-grænserne fastholdes som markør for, hvornår et alkoholforbrug er nået så højt op, at det bør bringes ned. Et lavrisiko-forbrug på 7/14 angiver et forbrugsniveau, hvor man får glæde af de formodede hjertebeskyttende effekter, uden at kræftrisikoen bliver for stor. I en stribe nye udmeldinger slog Sundhedsstyrelsen fast:

  • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
  • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
  • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
  • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
  • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

Lanceringen af både en lav- og en højrisikogrænse var med til at skabe en del forvirring hos danskerne, der havde vænnet sig til 14/21-grænserne. Og de særskilte udmeldinger til unge, ældre og gravide suppleret med udmeldingen om at stoppe med at drikke, før man når fem genstande ved en enkelt lejlighed, gjorde det ikke lettere at forstå det nye budskab.

”Et nyt alkoholbarometer fra Sundhedsstyrelsen skal få os til at drikke mindre”, fortalte MetroXpress den 1. sept. 2010. ”En halvcirkel inddelt i syv farver. Det lyder som noget fra folkeskolens billedkunst-undervisning, men det er faktisk Sundhedsstyrelsens seneste forsøg på at få os til at skære ned på vores forbrug af alkohol”.

”Vi må sande, at mange nok har troet, at det er i orden at holde sig til de maksimale grænser. Det nye barometer skal gøre det tydeligt, hvordan sammenhængen er”, forklarer Else Schmidt, konstitueret chef i Sundhedsstyrelsen, til MetroXpress. I det aktuelle notat fra Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsens udmeldinger om indtag af alkohol) den 7. marts 2022 er konklusionen om Risiko-barometeret en anden: ”De mange forskellige genstandsgrænser har vanskeliggjort en klar kommunikation og de har som resultat ikke været lette at forstå.” Banen er hermed kridtet op til den aktuelle udmelding af 10/4 genstandsgrænserne, og dem vil jeg i de følgende klummer kigge efter i sømmene med hensyn til (1) videnskabeligt grundlag; (2) risiko-estimering; og (3) etablering af et vidensgrundlag for konstruktion af en personlig genstandsgrænse.