Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Dansk vin for alvor

For blot 20 år siden ville enhver snak om dansk vinproduktion være blevet betragtet som en god spøg, men nu er det ved at blive alvor. Dansk vin lavet på danske druer er kommet for at blive!

Grundstenen blev lagt i 1993, hvor Michael Gundersen, pioneren indenfor dansk vinavl, plantede sin første vinstok af sorten Rondo på gartner Torben Andreasens mark ved Avedøre. Samme år sluttede tyve vinentusiaster sig sammen i Foreningen af Danske Vinavlere, og i 1999 grundlagde Gundersen sammen med sin partner Danmarks første vingård, Dansk Vincenter i Avedøre.

Året efter, officielt den 1. august 2000, kom EU’s godkendelse til kommerciel vinproduktion med betegnelsen ”Dansk Bordvin” på etiketten – men uden ret til at oplyse om druetype og årstal. Og så gik det stærkt. Foreningen af Danske Vinavlere voksede til over 1200 medlemmer, hvoraf 20-25 er registreret til kommerciel drift med salg af vin til private, forhandlere og restauranter. Der dyrkes nu vin med salg for øje på ca. 20 hektarer danske vinmarker med en årlig produktion på omkring 50.000 flasker vin.

Dons bliver til

Den første, danske, autoriserede vingård, Skærsøgaard Vin, ligger ved landsbyen Dons lidt nordvest for Kolding. Her plantede Sven Moesgaard i 1999 sine første vinplanter, som siden er blevet til godt 6.000 vinstokke på ca. 2,5 hektar. Som teknisk direktør for Pharma Nord A/S var Svend Moesgaard usædvanlig godt rustet til at etablere en kommerciel, dansk vinproduktion, som uden overdrivelse kan betegnes som en af de mest krævende discipliner indenfor moderne landbrugsdrift.

Pharma Nords bærende koncept er et ønske om at forbedre den danske befolknings sundhed ved hjælp af kosttilskud, og bag hvert eneste af Pharma Nords produkter ligger en betydelig videnskabelig dokumentation. Sven Moesgaard er således læsevant og jonglerer ubesværet med analysedata for pH, alkohol, total syre, æblesyre, restsukker, flygtig syre, metanol og frit SO2. Denne viden gør ham i stand til at træffe beslutning om at sætte 54 gram svovl til ståltanken med rødvin fra årgang 2006, som står klar til at blive tappet på flaske. Det vil løfte vinens indhold af frit SO2 fra 20 til et niveau på 35 ppm, som kan beskytte vinens friske, røde frugt og modvirke problemer med oxidation.

”Danske Druer”

Vinavl i Danmark er kun mulig på arealer med en beskyttet beliggenhed og hældning mod syd. Dertil kommer druesorter, der takket være korte væksttider og en tidlig modning kan leve med det kølige, danske klima. Blandt de blå druer dominerer den tyske druesort Rondo, som blev krydset frem af tyske forskere i Geisenheim i 1964. Andre blå druesorter er Regent og Leon Millot, som ofte ses i forskellige blandingsforhold med Rondo. Blandt de mest populære grønne druesorter hører Solaris, Ortega, Madeleine Angevine og Zalas perle. Hovedparten af dansk vin er rød på trods af at vinsorter med grønne druer normalt anses for bedre egnet til klimaet i Nordeuropa; kun omkring en tiendedel af dansk vin er hvid.

Til Danmarks fordele hører de lange sommerdage med kølige, lyse nætter, som giver en langsom modning med god udvikling af druernes aromastoffer og frugtsyrer. Vinmarkerne på Skærsøgaard ligger på syd-sydvest-vendte skråninger ned mod Skærsø. I slutningen af juni blomstrer vinstokkene, solen skinner, og alt ånder idyl i det smukke landskab omkranset af nåletræer og løvskov.

Foreløbig tegner årgang 2007 til at blive meget lovende med 3 ugers tidligere fremvækst af de nye skud uden problemer med nattefrost og 2 ugers tidligere blomstring. Men meget kan endnu gå galt og sommeren har indtil nu været til den våde side.

Som romerne fandt ud af vil den vinstok, der vokser på en veldrænet skråning med udsigt til sol og vand, give den bedste vin. Skærsøens vande har en tempererende indflydelse på vinmarkernes mikroklima, som er af særlig betydning her på vindyrkningens nordlige frontafsnit. I det tidlige efterår brygger Mosekonen ofte i Skærsøen og hylder vinstokkene i et fint tågeslør. Gråskimmel kan i våde somre true høsten, men EU-godkendelsen har bragt regler for gødskning og sprøjtning på plads. Cheminova er på vej med et økologisk sprøjtemiddel mod gråskimmel udvundet af æteriske olier fra blandt andet timian.

Botrytis cinerea ved Skærsø

Under høsten i 2005 opdagede Sven Moesgaard til sin store overraskelse at de grønne druer af sorten Solaris, som voksede på vinstokke ned mod Skærsø, i et beskedent omfang var angrebet at ædelt råd. Svampen Botrytis cinerea, der i en fugtig, varm sommer kan ødelægge druerne med gråskimmel, kan under helt specielle forhold optræde som et forædlende medium: ædelt råd. Det kræver dels en egnet druesort, der kan danne et højt sukkerindhold inden efterårets komme, dels at den sidste periode af vækstsæsonen velsignes med ‘Indian Summer’, hvor morgentågen afløses af lune solskinstimer.

Botrytis cinerea punkterer druernes skal og en del vand fordamper fra druekødet, mens frugtsukker, mineraler og aromastoffer bliver tilbage. Med de skimlede, rosinagtige druer skabes nogle af verdens rigeste, mest komplekse og koncentrerede søde vine som Sauternes og Tokaj. Solaris har vist sig i stand til at opnå forbavsende høje sukkerkoncentrationer, og dens tynde skal tager vel imod Botrytis-svampen. I 2006 var en noget større andel af druerne angrebet af ædelt råd og sukkerindholdet nåede op på imponerende ochslegrader.

Sven Moesgaard så hurtigt muligheden for lokal ”Sauternes”-produktion; han ryddede et område ved søbredden for stokke med Rondo og plantede omkring 0,5 hektar til med Solaris. Han glæder sig til at gå marken igennem gang på gang for at udvælge druer med ædelt råd. Fremtiden vil vise om det danske vinsortiment kan suppleres med Botrytis-prægede vine med en duft af honning og abrikoser og den eftertragtede balance mellem sødme og syre.

rondo o6, skærsøgaard
Dansk vin har trådt sine barnesko som Bordvin. Med 6. årgang har EU givet tilladelse til, at vinene opgraderes til regionale vine, hvis de består en professional bedømmelse og grundlæggende kvalitets-analyser. Det betyder, at der modsat tidligere må angives druetyper, som vinen er lavet af og årgang. Det er nu også tilladt at angive eventuelt opnåede medaljer og så er Danmark blevet inddelt i 4 vinzoner: Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm.

Dansk vin til eksamen

Skærsøgaard Vin har siden 2001 hvert år kunnet præsentere fem forskellige vintyper – rød, rosé, hvid, dessertvin og mousserende vin. En væg med flasker smykket med DM-medaljer vidner om en konsistent høj kvalitet. Medaljerne tildeles når årgangens danske vine har været til eksamen på Dansk Vinskue. Her giver kyndige vinsmagere vinen karakter efter Farve/Udseende (0-1), Klarhed (0-1), Duft (0-4) og Smag (0-14). Der kan altså maksimalt gives 20 points, og for at bestå Dansk Vinskues eksamen kræves mindst 14 point.

Medaljerne tildeles når årgangens danske vine har været til eksamen på Dansk Vinskue. Her giver kyndige vinsmagere vinen karakter efter Farve/Udseende (0-1), Klarhed (0-1), Duft (0-4) og Smag (0-14). Der kan altså maksimalt gives 20 points, og for at ”bestå” Dansk Vinskues eksamen rækker 8 point, mens klassifikationen Regional vin kræver min. 10 point. Og så til medaljerne: Bronze svarer til ≥12,5 point, Sølv til mindst 14 point og endelig vil en vin med min. 15 points blive belønnet med Guld.

Et elendigt klima med masser af regn forvandlede årgang 2004 fra Skærsøgaard til en katastrofe, men til gengæld var årgang 2005 særdeles god. Det afspejlede sig i tildeling af flere guldmedaljer, hvor den første tilfaldt Don´s cuvé Orion 2005, en mousserende vin lavet på 100% Orion, med en flot mousse, en frisk duft af hyldeblomst og en lækker, harmonisk stil: 18,00 points.

Skærsøgaard rødvin 2005 lavet på 72% Leon Millot og 28% Rondo blev også belønnet med guld for sin tætte røde farve, sin duft af delikate, mørke bær og sin gode balance mellem frugt og syre: 15,00 points.

En smagning af husets hvide og røde vine viser at årgang 2006 også er meget lovende. Skærsøgaard Hvidvin 2006 (Zalas perle & Madeleine Angevine) har hyld og sommeræbler i bouquet’en; smagen er frisk og stimulerende med flot frugt i god balance med frugtsyren; en dansk skærsommernat bevaret på flaske. En kande af Skærsøgård Rødvin 2006 tappes fra ståltanken, hvor den står klar til aftapning på flaske.

Et skema på tanken oplyser at alkoholstyrken er 12 vol%, restsukker 1,8 g og total syre 4,8 g, Vinen er lavet på 50% Leon Millot, 25% Rondo og 25% Regent. Farven er mørk og dyb, og en fornem bouquet af solbær og brombær med et strejf af egefad vælter op af glasset. Smagen domineres af en fyldig frugt med god længde og fast struktur.

Dette års officielle danske vinkonkurrence fandt sted på Axelborg den 25. august 2007 i lyset af den glædelige opgradering af danske vine fra Bordvin til Regional Vin. Dansk Sommelier-forening skulle finde de bedste vine fra den gode årgang 2006, og det blev Skærsøgaard der løb med broderparten af medaljerne. Der blev ud over 9 medaljer til Skærsøgaard uddelt 7 medaljer til de øvrige kommercielle vingårde og 9 til hobby-vingårdene.

De præmierede flasker har ikke alene fået et nyt design af etiketterne; sortimentet tappes nu på smukke Holmegård’s 75 cl flasker i stedet for de tidligere 50 cl flasker (til samme pris), og for første gang kan årgang og druesammensætning oplyses på flaskerne – og de 9 medaljevine kan smykkes med deres medaljer.

Blandt de præmierede rødvine imponerer Silver Top 2006 (bronze) med sin rubinrøde farve, sin duft af kirsebær og sin friske frugtsmag med diskret fadpræg. Gold Top 2006 (bronze) har en dybere farvetone, en mørkere frugt i bouquet’en, brombær, kaffe og fadkrydderi, og en større kraft og fylde i smagen.

De mousserende vine fra Dons, DON’s cuvè 2006 (sølv) og DON’s Orion 2006 (bronze), vandt genklang hos dommerne med deres fine mousse, rene duft med æbler og lidt citrus og friske smag med god længde og balance. Champagne har alle dage været ”cool climate”-vine, så mousserende vine burde ligge til højrebenet for en vinregion så langt mod nord som Danmark.

En fremskrivning af de pågående klimaforandringer tyder på, at Champagne i slutningen af det 21. århundrede måske vil være lige så varm som Valencia er nu. Om 50 år vil kampen om de bedste mousserende vine måske stå mellem England og Danmark.

En velfortjent sølvmedalje og prisen som bedste dessertvin ved vinskuet den 25. august gik til Sweet Blue 2006 med Solaris som dominerende drue. Farven er let gylden, duften præges af fersken, nektarin og pære mens smagen er en flot forening af fyldig frugtsødme og forfriskende syre. En rigtig flot dessertvin med god længde i munden.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
En betydelig teknisk snille og et godt håndelag hjælper Sven Moesgaard til at udnytte det mest moderne udstyr i Skærsøgaards vinproduktion og giver ham desuden det store kørekort til en imponerende destillationskolonne i rustfrit stål og banket kobber. Med dette Storm-P-agtige apparatur – og godkendelse fra Told & Skat – kan han destillere de partier hvide og røde vine, som ikke finder nåde for hans strenge blik og kritiske gane. Marc de Madeleine Angevine modner i kælderen sammen med en tønde dansk Brandy!

Fremtiden for dansk vin

Fra sommeren 2007 kan de 23 danske erhvervsvinavlere med tilladelse fra EU tappe vin på flasker med oplysninger på etiketten om regional betegnelse, høstår og druesorter. Det betyder et stort skridt fremad for dansk vinavl, men der er stadig lettere måder at tjene penge på end at lave dansk vin. På den castilianske højslette kan man producere vin med 20 arbejdsdage (inklusive vinhøst) per hektar vinmark. Omkostningerne på en dansk vingård er langt højere; dansk vin er dyr at fremstille og den bliver kun produceret i små mængder. Det betyder at priserne på dansk vin ligger på et ret højt niveau. En Skærsøgaard hvidvin koster 145 kr. per flaske (0,5 l) og en flaske Skærsøgaard rødvin står til 195 kr. En flaske Nordlund 2005 fra Dansk Vincenter (14,75 points og sølvmedalje ved Dansk Vinskue) koster 349.-, mens en flaske Lillelund (13,67 points og bronzemedalje ved Dansk Vinskue) fra samme producent kan fås for 199.- En dansk vin fra Lille Gadegård på Bornholm, Rondo 2003, ligger i toppen med 899,00 per flaske.

Det er priser som efter en international målestok ikke umiddelbart står mål med kvaliteten af vinen i glasset. Men selv om vin i princippet er et landbrugsprodukt, kan den ikke vurderes og prissættes efter samme spilleregler, som gælder for korn og flæskesider. I vinens verden står der mere på spil end farve, duft, frugtsmag, syre og alkoholprocent; vi drikker ikke vin for at slukke tørsten men for at blive underholdt!

Den danske vin i flasken skal fortælle en historie, som den danske vinkøber finder interessant og fascinerende. Aktuelt er dansk vin et nicheprodukt med kultstatus, men der er ingen tvivl om at fremtiden tegner lovende: længere og varmere somre, større erfaring med de bedst egnede druesorter og en betydeligt større produktion vil på sigt drive kvaliteten i vejret og priserne ned.

Et besøg på Skærsøgaard Vin

Man har nu mulighed for at opleve en veldrevet dansk vingård indefra og samtidig stifte bekendtskab med nogle af de bedste, danske vine. Efter aftale kan grupper af enhver størrelse besøge vingården Skærsøgaard på hverdage. Et besøg varer typisk 1 ½ – 2 timer og består af:

  • Rundvisning på vinmarkerne
  • Fremvisning af produktionslokalerne
  • Et lille foredrag om vinproduktionen
  • Smagning af tre af Skærsøgaards vine

Flere oplysninger kan findes på Skærsøgaard Vins hjemmeside: www.dansk-vin.dk

Denne artikel stammer fra Vinbladets arkiv og blev første gang bragt i Vinbladet 16. Årgang, Nr.4, 2007. Fra december 2015 udgives Vinbladet på nettet.