Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Verdens mest holdbare

- ingen anden vin har så langt et liv som madeira

Sherry er en hedvin, madeira er en hedvin, og dermed ophører enhver lighed. Det pointerede madeira-eksperten Rui Falcão stærkt, da han én af de varme sommerdage guidede en fyldt sal på Frederiksberg gennem historien om den portugisiske specialitet. Endnu en lighed er der dog mellem de to vine: de er begge trængt på det internationale marked.

I gamle dage hørte madeira til i enhver finere menu og kunne findes i alle gode danske borgerhjem. De tider er forbi. Danmarks import af madeira i perioden 2010 til 2015 faldt fra 61.000 til 51.000 liter årligt. De syv resterende producenter på øen derude i Atlanterhavet kan dog finde trøst i eksporttallene for lande som Australien, Kina, Japan, Polen og Rusland. Dér er forbruget steget ganske pænt.

Hårde betingelser

Der dyrkes druer på knap 500 ha, og vinmarkerne er delt i så små lodder, at den største drueproducent har bare tre ha.

Vinbønderne har egentlig alt imod sig. Fra Atlanterhavet pisker hyppige regnstorme ind over land, og temperaturerne ligger om sommeren på 22-23 grader, om vinteren på 18-19 grader. Så der mangler både rigtigt varme somre og en hvileperiode om vinteren.
Det betyder, at bordvine ikke lige er Madeiras spidskompetence. Det er til gengæld syreholdige vine, og det er netop, hvad der er brug for til fremstillingen af madeira. Ligesom i Champagne er druer med syre vigtigere end modne druer.

Fire hvide og en rød

Madeira fremstilles generelt af fem druesorter. Sercial, Verdelho, Boal og Malvasia er alle hvide druer. Tinta Negra er rød. Og så er der Terrantez, en næsten glemt hvid druesort, som nu i en vis udstrækning genplantes.

Mens de nævnte hvide druesorter vil være kendt af dem, som holder af madeira, fordi de definerer den kategori, vinen befinder sig i, er Tinta Negra næppe en druesort, som siger mange noget. Men har man en ældre flaske stående uden druenavn, kommer indholdet fra Tinta Negra-druer. Siden januar 2015 er loven dog ændret, så hvis vinen er tappet efterfølgende, nævnes den røde druesort på etiketterne. Hvilket forekommer rimeligt, idet Tinta Negra udgør 82% af drueproduktionen.

Justino, smagning 2
Justinos’ vine importeres i Danmark af Dansk Supermarked og kan bl.a. købes i Føtex.

Op til 50 år gamle

Der anvendes to forskellige metoder til fremstilling af madeira: en forholdsvis hurtig og en langsommere. Den hurtige tager tre år og hedder Estufagem, den langsomme tager fire-fem år og hedder Canteiro.
Begge metoder involverer opvarmning af forstærket vin. Gæringsprocessen er stoppet med brandy, når den ønskede sødmegrad er opnået, hvorpå vinen udsættes for varme. Estufagem betyder opvarmning på ståltanke, Canteiro betyder, at vinen lægges i træfade øverst i vinkældrene, hvor temperaturen er højest.

Når det foreskrevne antal år er gået, kan de syv-otte producenter, der er tilbage på Madeira, vælge at lade en kommission smage på varen for at tillade eller afslå angivelse af alder på etiketterne. En vin kan betegnes som 5, 10, 15, 20, 30, 40, 50 eller over 50 år gammel, hvis kommissionen accepterer, at den har karakter af den pågældende alder. Der er altså ikke noget krav om, at der skal være vin i flasken af den alder, som fremgår af etiketten.

H&H, skilt

Terrantez 1954
Terrantez 1954 fra Henriques & Henriques, en forrygende vin som er til salg i Henriques & Henriques’ butik på Madeira. I Danmark forhandles deres vine af Best Selection.

Også årgangs-madeira

Hvis en vin har betegnelsen Colheita, stammer den fra en enkelt årgang og har lagret på træfade i mindst fem år. Og træfade på Madeira betyder ikke f.eks. kun egetræsfade. Nærmest alle slags træfade kan bruges.
De fem vine, som Rui Falcão havde valgt at præsentere i sin masterclass, var dels vine med aldersangivelse, dels Colheita.

Han lagde ud med Terrantez 20 Years Old fra Henriques & Henriques, en fed vin med lidt sødme, men dog ikke mere end ca. 6 g/l.
– Ser I en flaske Terrantez, så køb den, sagde Rui Falcão. Man skulle ikke bekymre sig om vinens alder.
– Ingen andre vine kommer i nærheden af madeira, når det handler om holdbarhed. 50-60 år er barndom for madeira. Den ældste, jeg har smagt, var fra 1715.

Olivera, gamle årgange 1907, 1908
Sigurd Müller Vinhandel importere madeira fra huset D’Oliveira, der har mange gamle årgange på lager, som her 1907 og 1908.

Han tilføjede, at modsat andre vine var det heller ikke noget problem for en flaske madeira at blive åbnet og først tømt uger og måneder senere.
De fire øvrige vine i hans præsentation var Barbeito Tinta Negra 1998 – og altså tappet efter januar i fjor – Justino’s Colheita 1995, en Tinta Negra fra Madeiras største producent, samt H.M. Borges Malmsey 15 Years Old og Blandy’s Malmsey Colheita 2008.

Der var ingen Sercial i smagningen, men det kunne der rådes bod på ved et besøg hos de fem producenter, som efterfølgende præsenterede en række af deres vine.
Sercial beskrives generelt som tør eller ekstra tør, men det er nu ret misvisende. En hurtig smagning af nogle eksemplarer gav tværtimod indtryk af let sødlige vine. De tiltaler sikkert mange nye vindrikkere, men får næppe folk med veneration for god, klassisk madeira til at juble.

Barbeito, 10 år, Sercial

Madeira-typer

Madeira findes i forskellige udgaver efter druetype og sødmegrad.

Sercial er i princippet tør eller ekstra tør, men har reelt ofte en let sødme. Det er en aperitif-vin, som også kan drikkes til supper.

Verdelho betegnes som halvtør og vil egne sig til cremede oste.

Boal (eller Bual) er halvsød og kan drikkes til f.eks. blå ost.

Malvasia (eller Malmsey) er sød og kraftigt smagende. En klar dessertvin.

Terrantez – en ret sjælden druesort – yder halvsøde til søde vine.

Tinta Negra er den mest almindelige druesort og den eneste røde. Før i tiden så man den ikke nævnt på etiketterne, men det er der siden januar 2015 lavet om på.

Læs meget mere om Madeira i Vinbladets arkiv, her på siden.