Hvad er bedre en november lørdag eftermiddag end en tur i Ridehuset i Århus, hvor 17 vinhandlere giver smagsprøver på hvad Portugal og Spanien har at byde på. Men det er jo en stor mundfuld – over 200 vine – på den halve eftermiddag, billetten giver adgang til. Du må træffe nogle valg inden du kaster dig ud i havet af tørstige vinelskere. Portugal, der med en årlig produktion 6.1 mio. hektoliter vin er nr. 11 på listen over verdens vinlande, vælges fra, for de portugisiske vine kan man læse om i artiklen Portugisisk vindag på S’vinbar. Det efterlader Spanien − et kæmpestort vinland med 138 vindistrikter, hvor Winemarket-listen over vine fra blot et enkelt af distrikterne, Ribera del Duero, tæller 37 vine. Så plan A bliver at fravælge spanske rødvine og begrænse smagningen til hvide vine lavet på de tre vigtigste grønne druesorter fra Galicien og Rueda: Albariño, Godello og Verdejo.
Albariño
Druesorten Albariño dyrkes i hele Galicien, men det er i Rias Baixas druen når sit ypperste niveau. Som Sauvignon Blanc er Albariño rig på terpener, der under vinifikationen veksles om til en krydret, blomstrende bouquet med grønne urter, laurbærblade, æble, abrikos, grapefrugt, melon, og en aromatisk smagspalet som er rig (uden at være sød) med toner af citrus, fersken, abrikos, mango, citrongræs og et strejf af ingefær og en afslutning med den klassiske, knivskarpe syre. En diskussion for og imod fadlagring kan afsluttes med den konklusion, at fadlagring maskerer druens blomstrende, frugtige aromaer, mens lagring på sit bundfald i ståltank skaber dybde og kompleksitet med behørig respekt for druens sande natur.
Godello
I Portugal kendes druesorten Godello som Gouveio (Douro), men noget forvirrende refererer man i Portugal også til Godello under navnet Verdelho de Dáo til trods for at Verdelho er en ganske anden druesort, som er bedst kendt fra Madeira. Godello er en kræsen sort som kræver en optimal kombination af varme, solskin, og nedbør for at bære frugt af høj kvalitet. Dygtige vinbønder har taget opgaven på sig, og den stigende interesse for druen betyder at der er nu plantet Godello på 1.000 ha vinmarker. Både Godello og Chardonnay er gode til at afspejle deres terroir og give en bred vifte af vine fra den tørre mineralske type til opulente vine med duft af smør. Forskellen ligger i bouquet og frugtsyre, hvor Chardonnay er bagud på point i sammenligning med Godellos flotte frugtsyre og en generøs aroma pakket med citrus, grønne urter og tropisk frugt. Efter høsten transporteres frugten hurtigt til vineriet, hvor druerne efter nedkøling presses let for at give mosten en kort periode med skalkontakt. Gæringen sker oftest i rustfri ståltank ved lav temperatur. En del vine lagres på deres bundfald i egefade i op til 12-18 måneder. Vinen på Godello er på ingen måde ”den fattige mands Chardonnay”, men en vin der klarer sig flot i sin egen ret som en af vore dages mest autentiske vintyper − ”Nordspaniens Puligny- Montrachet”.
Verdejo
Verdejo og Verdelho samme oprindelse: ordet verde, der betyder grøn og refererer til de to sorters grønne druer og tidlige modning. Men Verdejo er en ægte spansk druesort, der fejrer triumfer i Rueda, mens Verdelho er en portugisisk druesort, der mest dyrkes på Madeira. Verdejo stod i mange år i skyggen på grund at sin lave tærskel for oxidation, hvor luftens ilt gav druemosten en brunlig farve og mostens frugtige aroma en sherryagtig tone. Dette problem er nu løst ved dels at køle drueklaserne ned efter høsten, dels ved at beskytte druerne mod luftens ilt med et lag af en inert luftart som kvælstof eller kultveilte for til slut at gære druemosten ved lav temperatur. Vore dages udgave af vine på Verdejo har en rig aromatisk kompleksitet (laurbær og bittermandel) og en sprød, frisk frugt med mange smagsnuancer (friske mandler og nødder) som giver vinen et langt liv i munden og en afslutning med et middel til højt syreniveau. Verdejo kan drikkes som en let ung (joven) vin med æbler og urter i duften, eller man kan vente til efter nogle års modning, hvor vinen kan udvikle en duft og smag af Marcona mandler. Ved fadlagring får vinen en fastere struktur og en rigere aromatisk kompleksitet med toner af nødder og honning.
Det grønne, spanske hjørne
Galicien ligger i Spaniens nordvestlige hjørne − en smuk, våd og grøn del af landet med frodige skråninger, dybe slugter og vilde floder. Gastronomisk står fisk og skaldyr på programmet sammen med hvide vine på Albariño og Godello, hvis kvalitet også danske vinelskere har fået øjnene op for. En afstikker lidt mod syd til Castilla y Leon bringer os til Rueda, hvis hvide vine på Verdejo ligger helt fremme i førerfeltet. For 50 år siden stod Cava og Sherry stort set for det der var værd at drikke af spanske hvidvine; resten var enten billig bulkvin eller vin oxideret til døde ved årelang fadlagring. Vi kan takke den unge generation af vinmagere for en eventyrlig udvikling af de hvide vines kvalitet i kraft af deres fokus på terroir og ædle druesorter, moderne vinifikation og prioritering af vinens aroma og frugt frem for fadlagringens egetræ.
Det var faktisk lige ved at gå galt for de ædle, grønne druer. Frem til slutningen af 1990’erne blev vine på Albariño drukket på vinstuer og tapas-barer i Galicien i al ubemærkethed – låst fast lokalt af spansk provinsmentalitet og mangel på udsyn. Hvad værre var, så havde vinbønderne en fornemmelse af at deres kommercielle fremtid lå i produktion af lokale hedvine efter sherry-modellen. Albariño og Godello vinstokke blev rykket op og erstattet med Palomino – Sherry-distriktets førende druesort. Samme historie udspillede sig i Rueda, hvor Palomino for 50 år siden var stærkt på vej til at blive den mest udbredte druesort. Galiciens dramatiske forvandling fra støvet provins til verdensry for vinkvalitet på få årtier skyldes mænd som Rafael Palacios – en ildsjæl væbnet med rastløs energi og talent, lokale druesorter, et fantastisk terroir og fremragende teknisk kunnen. I 1988 fik Rias Baixas tildelt “Denominación de Origen” for sine vinmarker i Val do Salnés, Condado do Tea og O Rosal, og Albariños fremtid var hermed sikret. Verdens vinelskere og sommelier’er har taget Albariño til sig i skøn forening, og de fleste restauranter har i dag glimrende hvidvine fra Rias Baixas og Rueda på deres vinliste.
Rias Baixas
Rias Baixas er det grønne Spaniens mest berømte vindistrikt, men vinproduktionen er ikke karakteriseret af storproduktion og opreklamerede brands. En væsentlig del af produktionen varetages af familier (der en mere end 5.000 drueavlere i Rias Baixas med i gennemsnit ½ ha vinmarker fordelt på flere parceller) hvoraf mange supplerer indtægter fra fiskeriet med salg af druer til en af regionens 179 vinproducenter. Ofte er vinstokkene bundet op i et Pergola-system, som giver drueklaserne skygge for solen. Luftcirkulationen mellem de frithængende klaser er med til at fremme druernes modning og mindske risikoen for råd og svamp. Rias Baixas DO tillader brugen af 14 grønne druesorter − Albariño blev jævnligt suppleret med små mængder Loureira Blanca (aromatiske vine) og Treixadura (krydret, citrusagtig smag) − men den typiske trend går i retning af promovering af Rias Baixas som enkeltdruevin på Albariño på det internationale marked. Albariño repræsenterer i dag 96% af den samlede beplantning med vinstokke i Rias Baixas. Det åbner en flanke for konkurrence fra andre vinlande som USA og New Zealand, hvor druesorten vinder frem, hvilket har fået nogle producenter til at fremhæve betegnelsen “Atlantic Albariño” på etiketten.
Sarah Marsh MW, der er vild med vine på Albariño, foreslår terroir som en bedre og mere holdbar strategi for markedsføring af Rias Baixas. Ingen kan kopiere et optimalt terroir, hvilket vinbønderne i Bourgogne har indset og udnyttet i årevis. Vinene fra Rias Baixas har en særlig tone af havsalt, lidt i stil med det man fornemmer ved Vesterhavet i kraftig pålandsvind. “Rías Baixas” betyder “de nedre flodmundinger”, som bryder Galiciens barske kystlinje ud mod Atlanterhavet, lidt som norske fjorde, med et tilbagetrukket landskab hvor bløde bakker er beplantet med vinstokke i 50-170 meters højde. Jordbunden består af sand, grus og silt (finkornet ler) med forvitret granit i dybden, hvilket giver optimal dræning for årets mange millimeter nedbør. Nogle vinbønder mener at den forvitrede granit er med til at give deres hvide vin en pikant mineralitet. Atlanterhavet har en tempererende indflydelse på det lokale klima som i spansk sammenhæng er ganske køligt og vådt med 1500-1700 mm regn om året, men også her spiller den globale opvarmning ind i form af en let stigende gennemsnitstemperatur. Rias Baixas omfatter 4.321 ha vinmarker som er opdelt i under-distrikter, der må anføres på etiketten: Val do Salnés, O Rosal og Condado do Tea plus de nyere (mindre vigtige) Soutomaior og Ribera do Ulla.
Det afgørende element i genstarten af Rias Baixas i 1980’erne var skrotning af gamle, oxidative metoder til fordel for en reduktiv vinifikation med vægt på renlighed, rustfri ståltanke, gæring ved 16-18 °C og varsom brug af sulfit. En let presning af druerne giver mosten skalkontakt i op til 10 timer inden den afsluttende presning før gæringen. De fleste producenter undgår lagring på egefad og bruger i stedet at lagre den unge vin på sit bundfald i rustfri ståltanke i omkring 3 måneder for at øge vinens kompleksitet og tekstur. Før høsten vil Albariño-druens pH typisk ligge omkring 2,9, og da der ikke anvendes malolaktisk gæring i Rias Baixas, vil pH-niveauet være omtrent lige så lavt i den unge vin.
Ribeira Sacra
Ribeira Sacra ligger nord for Rias Baixas i hjertet af Galicien. Her finder man et af Spaniens mest spektakulære vindistrikter med vinmarker i 400-500 meters højde på bjergskråninger, der går stejlt ned til floderne rio Miño og rio Sil. Der er meget vild og uberørt natur i Ribeira Sacra, hvis klima er barskt med kraftige vinde, varme somre, kolde vintre og en passende mængde nedbør til at gøre landskabet grønt og frodigt. Jordbunden er lerholdig med en del skifer. I alt 16 forskellige druesorter er tilladt, men Ribeira Sacra satser på hvidvinsdruerne Albariño og Godello. De hvide vine fra Ribeira Sacras stejle skrænter regnes for nogle af Spaniens fineste, men den årlige produktion fra de små vinerier er beskeden og ikke meget vin forlader distriktet.
Valdeorras
Valdeorras, Galiciens østligste vindistrikt, ligger langt inde i landet (150 km fra kysten) langs bredderne af floden Sil. Området var et af de første i Galicien, hvor romerne dyrkede vin i antikken. Romerne fandt også guld i området, hvilket har givet distriktet sit navn: gulddalen. I århundreder var Valdeorras et fugtigt, fattigt område, glemt og ignoreret af resten af Spanien. Det var først da Godello-druen i 1970’erne fik sin renæssance i Valdeorras, omverdenen fik øjnene op for distriktets hvide vine og deres forbavsende høje kvalitet, der gav Valdeorras DO-status fra 1977.
Valdeorras er et landskab af bjerge og lys; ingen andre steder i Spanien ser man så grønne græsgange mellem de bløde bakker, men prisen for alt det grønne er en ekstrem høj nedbørsmængde. Klimaet er typisk for det grønne Spanien med den tempererende indflydelse fra havet og et særligt mikroklima i floddalene. Temperaturen om sommeren, hvor der ikke falder så meget regn, er fuldt tilstrækkelig til at modne Godello-frugten. Der er for tiden omkring 1.400 ha vinmarker fordelt på 43 vinproducenter. De bedste marker ligger på sydvendte skråninger med udsigt til floden i en højde, der giver en væsentlig forskel på temperaturen mellem dag og nat – en vigtig detalje når det gælder om at højne mostens syre. Godello afspejler sit terroir med stor klarhed, og i Valdeorras’ skifer- og granitholdige jordbund opnår vinen en intens mineralitet, som balancerer druens modne frugt med toner af citrus og ananas. I Bibei-dalen, helt mod vest i Valdeorras, er vinmarkerne bygget op som terrasser beplantet med vinstokke som buskvine. I byen A Rua laver Rafael Palacios, den yngste af de kendte Palacios-brødre, sin topvin ”As Sortes” på frugt fra 50 år gamle Godello-stokke, og As Sortes regnes for en af Spaniens fineste hvidvine.
Rueda
Vindistriktet Rueda ligger lidt syd for det grønne Spanien i regionen Castilla y Léon. Duero-floden strømmer gennem den nordlige del af regionen, og en stor del af vinmarkerne ligger på højsletten Meseta Central, som giver vinstokkene højdemeter og dermed et fastlandsklima med kolde vintre og ganske varme somre. Distriktets sandede jordbund, rig på kalk og jern, har god dybde hvilket giver perfekt dræning og en betydelig resistens overfor phylloxera. Vinlusen har nemlig svært ved at grave stabile gange nede i sandet! Den lokale superstjerne, Verdejo, har tilpasset sig det lokale klima og den sandede jordbund, og i 1980 fik Rueda som det første vindistrikt i Castilla y León official DO status.
“Rueda” DO vine skal være lavet af mindst 50% Verdejo, mens vine med “Rueda Verdejo” status skal indeholde mindst 85% Verdejo. Det er tilladt at blande Verdejo med Sauvignon Blanc (en sort der minder om Verdejo), Macabeo (en ret neutral spansk druesort, også kendt som Viura), Viognier og Chardonnay, men i realiteten er de fleste af distriktets vine lavet på 100% Verdejo. Vinbønderne er fuldstændig klar over druesortens betydning for distriktets renomme og internationale status. Rueda har 20.724 ha vinmarker fordelt på godt 1.500 vinavlere og 62 vinerier. Vinbønderne er med rette stolte over en betydelig andel af gamle vinstokke i deres marker, og en ny kategori, “Gran Vino de Rueda”, er blevet skabt for vine lavet på frugt fra mere end 30 år gamle vinstokke, et udbytte begrænset til 6.500 kg druer per ha, en 65% konversionsfaktor fra kilo druer til liter vin og endelig 12 måneders modning på flaske. Vine med “Gran Vino de Rueda” status var blandt de 34 Rueda DO vine, der opnåede ≥90 points i oktober 2023 udgaven af det amerikanske vinblad Wine Enthusiast – et bevis på at Rueda DO har slået sit skudsmål på det globale vinmarked fast med syvtommersøm.
Indledningsbilledet: Havet af tørstige vinelskere. Foto: Photopop.
