Ian D’Agata er betaget af Italiens lokale druetyper, deres årelange sameksistens med egnens geologi og lokale klima og hvordan de enkelte elementer forenes i unikke, lokale vine. Bogens forfatter er godt rustet til opgaven med sin baggrund som læge og forsker med indgående kendskab til Italiens vine fra smagninger i landets vindistrikter, som forfatteren har udforsket på kryds og tværs gennem de sidste 30 år. Italien er et vidunderligt land, hvor overraskelser venter omkring hvert gadehjørne og undtagelser fra de officielle regler dukker frem bag hver bakke. Studiet af lokale druer, deres voksesteder og vintyper er et underholdende og interessant redskab til at trænge dybere ned i dette paradis af paradokser, hvor man det ene øjeblik er ved at give helt op for så et øjeblik senere at konstatere, at i Italien ordner alt sig til sidst. ”This being Italy” – et af Ian D’Agatas yndlingsudtryk – ”where if something is complicated, it’s good, and if it’s more complicated, it’s even better”. Bogens informationer er dybt rodfæstede i videnskabelige facts og data og vil derfor kræve en opmærksomhedsspændvidde – hvor længe vi kan koncentrere os effektivt om en enkelt opgave – der er noget længere end de otte sekunder, en guldfisk efter sigende kan mønstre.
De første 26 sider handler om definitionen af terroir i almindelighed, og forståelsen af terroir i italiensk kontekst i særdeleshed. Til trods for at de berømte vine fra romertiden som Falernum (syd for Rom) og Mamertinum (fra Messina, en af Cæsars yndlingsvine) var defineret ved deres voksested, har italienerne ikke haft stor forståelse for, ja nærmest næret modvilje mod, den dybere betydning af begrebet ”terroir”. Som eksempel nævner D’Agata det forhold, at eksisterende ”subzones” (underdistrikter) officielt falder bort, når en vin opnår DOCG status. Til sammenligning nævner han de mange ”subzones” i Alsace, og han mener det kan hænge sammen med at Alsace-regionen som ”brand”, Alesia, allerede var etableret i år 610, og at der 300 år senere var 119 byer i Alsace med unik vinproduktion. Italien blev først samlet til en nation i 1861, hvilket til dels kan forklare hvorfor en ”terroir-kultur” ikke groede frem her på samme måde som i Frankrig.
Side 29-328 rummer bogens raison d’etre: en gennemgang af italienske druesorter og deres terroir, fra kendte druesorter som Barbera, Nebbiolo og Sangiovese til mindre kendte som Fumin (fra Valle d’Aosta) og Ruché (fra Castagnole Monferrato). Forfatteren er af den klare opfattelse, at en vin skal fortælle om sit voksested i modsætning til et produkt som fx cola, der kan laves hvor som helst. Han er også kritisk overfor den voksende trend til at skifte lokale druesorter ud med internationale sorter som Cabernet Sauvignon. Og endelig finder D’Agata det latterligt, nærmest grotesk, at DOCG-distrikterne med årene er vokset til en størrelse, der gør det svært/umuligt at spore en sand terroir-karakter i distriktets vine. Som eksempel nævnet han Brunello di Montalcino, hvor der i 1930 kun var fire vingårde, der tappede vin på flaske fra 100 ha vinmarker, mens distriktet i dag er udvidet til at omfatte to tusind ha vinmarker.
Bogens hovedafsnit er opdelt i kapitler med druesorter (alfabetisk fra Aglianico til Zibibbo) med gennemgang af distrikternes specifikke terroir-type og en liste over det enkelte distrikts ”benchmark wines” som afslutning. I sin søgen efter ”genius loci” – stedets ånd – og lokale druesorter som bærere af arveanlæg, der repræsenterer generationers arbejde med optimering af kloner tilpasset det lokale klima og egnens jordbundsforhold, er D’Agata ikke bange for at dele øretæver ud til højre og venstre. Heldigvis er hans store viden, bakket op af solide, videnskabelige studier, hans stærke meninger og hans klare holdninger formidlet i et letflydende sprog og krydret med oplevelser og anekdoter fra et langt liv i Italiens vinverden.
Italy’s Native Wine Grape Terroirs er ikke en bog man læser fra ende til anden i et stræk, men den er et uvurderligt opslagsværk for enhver, der er seriøst interesseret i italienske vine. Og bogen er uovertruffen som forberedelse til en ferierejse til et italiensk vindistrikt, hvor dens detaljerede informationer vil lette planlægningen af turen og forhøje udbyttet af vinbesøgene. Det eneste man savner i bogen, er nogle oversigtskort over de omtalte vindistrikter, men det ville have forøget omfanget af den i forvejen tykke bog på 376 sider ganske betydeligt. Et vinatlas ved hånden under læsningen er en stor hjælp.
Italy’s Native Wine Grape Terroirs
University of California Press 2019 – ISBN 9780520290754
Listeprisen hos det engelske forlag Wiley (www.wiley.com) er £40,00 + forsendelse (Surface Mail: £5.35 + VAT). På http://www.amazon.co.uk/ ses Italy’s Native Wine Grape Terroirs til priser fra £26,00 + forsendelse og der er en Kindle version til £24,70.
