Vin er et luksusprodukt og luksus køber man når man har overskud. Den store økonomiske krise gik hårdt ud over priserne på verdens topvine. Værst gik det ud over Bordeaux og ikke mindst en-primeursalget, der stadig er helt i knæ.
Vinbørsen Liv-Ex i London publicerede i marts-april den seneste statistik der viste faldende priser på andenhånds en-primeurvine i de sidste 5 år. Dermed har vinhandlerne i Bordeaux og slutkunden måttet betale prisen. Markedets vinder, økonomisk, har været slottene og de kunder der købte vinen nogle år efter den var kommet ud en-primeur. Mellem juni 2005 og juni 2011 steg priserne (i euro) med 168%, mens de faldt 27% mellem juni 2011 og juni 2014.
Nøglebegivenhederne i perioden, der påvirkede markedet for dyre Bordeaux-vine har været: den engelske pensionsreform, kvaliteten af årgang 2005, afskaffelse af skat på alkohol i Hong Kong, Lehmann-krakket, den nye interesse for topvine i Kina, kvaliteten på årgang 2009 og 2010, og Kinas forbud mod at give vin bort som gave. De faldende priser efter 2011 har kun været et problem for Bordeaux.
Kvalitetsvine fra andre steder som Bourgogne, Italien, Champagne og den nye verden har opnået højere priser. Det største prisfald finder vi på 1. cru’erne. Sauternes er stadig et sorgens barn med priser lavere end for 10 år siden.
På en-primeur markedet kan man læse om faldende priser siden årgang 2009 (sidste årgang hvor amerikanerne købte stort ind). Nedgangen skyldes næppe kvaliteten; årgang 2011 og 2012 i Parker-point ligger tæt på gennemsnittet de sidste 10 år. Den eneste årgang, der falder igennem, er 2013 – den sidste årgang, som Robert Parker bedømte selv.
Hvem skal man ”stole på” i fremtiden? Wine Spectator og James Suckling? Jancis Robinson (der er mere formidler end smager), Michel Bettane eller Neal Martin? Eller er vinjournalisternes rolle i en-primeurkampagnen ved at være udspillet?
For slottene og vinhandleren i Bordeaux kan man kun håbe, at bunden er nået. Den stærke dollar og det stærke pund giver håb for det amerikanske og engelske marked – ikke mindst det sidste, hvor meget af vinen sælges videre til andre lande.
Liv-Ex har gennemført en undersøgelse blandt kunder hvor man har anvendt vinkælder-vurderingstjenesten: ”Cellar Watch”. På spørgsmålet om hvorfor man som kunde køber dyre vine, fik man svaret: 75% køber dyre vine, for både at drikke og investere, det vil sige at gøre en god forretning.
15% køber udelukkende for at drikke og 9% udelukkende for at investere. Tre ud af fire køber altså vinene en-primeur for at drikke dem og samtidig også at gøre en god forretning.
Det har gennem mange år ikke været en god forretning at købe en-primeur. Det er denne barske virkelighed, Bordeaux lige nu må slås med. Læs om årgang 2014 i Bordeaux, en årgang der blev reddet på målstregen. At købe giver et kick i hjernens lykkecenter.
Fortsæt med at købe og drikke dyre og fine vine, de står der, på flaske og venter på dig. Nyd at have vinen liggende og tag den op efter nogle år i kælderen. Vinen får et nyt ansigt, og du glemmer, efter nogle år, hvad du gav for den.
Hermed bliver nydelsen total.
Peter Winding
Redaktør
