Sidder i Bordeaux på restaurant Belle Epoque. Udenfor flyder floden Garonne, slår det berømte herresving der gav havnen navnet ”Port de la Lune” – halvmånehavnen. Belle Epoque – de brølende tyvere, der er også sving over restauranten hvis ejer jeg har kendt gennem 19 år. Han serverer klassiske retter, veltillavet, på sin egen måde sofistikeret og alligevel med dette håndværk af velsmag, der ikke eksperimenterer med gæsterne. Personalet er der og er der ikke, de er usynlige og synlige, når du behøver – hemmeligheden bag den perfekte servering. Man kan slappe af, ved, at næste ret, også et eller andet sted rammer plet. For tyve år siden ville man læse Le Monde imellem forret og hovedret. Nu accepterer alle at man sidder her og skriver på en klumme uden at vide hvor den lander. Château Montaiguillon, Montagne Saint-Émilion 2015 er i glasset, halvflaske, halvfuld men ikke helfuld, som halvmånehavnen. Min søn sidder i samme øjeblik og spiser på Geranium. Forsøgt at ringe til ham, men han kan ikke tale lige nu, er i teater, et gastronomisk teater hvor man oplever, observerer, konserverer og – taler, ikke i nuet med hinanden, men næste dag, og næste dag, og næste dag, om den oplevelse som alle drømmer om og hvor man får et samvær efter måltidet – og ikke i måltidet.
De største arkitekter tegner skulpturer, ikke huse og bor selv i et kunsterkvarter – rækkehuse der med tiden, gennem fællesskabet har skabt en nærhed, et fællesskab af mure der taler med hinanden, om dé der var, og dé der er. En pulsation, et flow, en strømning, som floden Garonne – at være til, at føle velvære.
Vi har brug for gastronomiske arkitekter, de rykker, de skaber teatralske forestillinger, de skaber verdensmestre. Jeg er stolt, meget stolt over, som dansker, at kunne være en del af Nordens madtempel, fortælle franskmænd at jeg har været der, og for de, der ikke forstår, fortælle, at jeg også har trykket Mikael Laudrup i hånden.
Bordeaux har gennem århundrede skabt vinøse skulpturer, for mange helt uopnåelige. Jeg besøger dem, jeg audienserer, smager, spytter, nyder den storhed som Lafite, Margaux og Haut-Brion gennem århundrede har skabt. Jeg møder her et menneske med en stolthed, et mål, en vision, som vi smager og bedømmer sammen. Når jeg drikker dem hjemme, udvælger jeg gæsterne sammen med vinen og i det tyste forlanger jeg, at de nyder vinen knælende. Men, som menneske, søger jeg i hvert selskab ”La Belle Epoque” – de brølende tyvere.
Frankrig blev verdensmestre den 15. juli 2018 klokken 18.45. Frankrig var i ekstase, brølede og i det øjeblik sluttede det med at regne. Himlen åbnede sig, blev blå og vejret forsatte med blå himmel indtil høsten kom i hus i september og oktober. Årgang 2018 er en smuk årgang, stor årgang, hvor høj som lav, laver fremragende vine.
Køb store vine i små årgange og små vine i store årgange. Årgang 2018 er stor. Med sin modne, kælne frugt en årgang, der får alle til at glemme, at Bordeaux er dyr. Glem alt om første cruerne, men glem ikke, at de har afstukket linjen. Nyd Bordeaux, stor som lille, nyd det enkle og det sofistikerede, nyd en kvalitet der er produktet af nogle, der har villet – og vil det.
