”Påstand om alkohol bliver igen slået ned – et nyt studie sætter spørgsmålstegn ved hvor meget vi egentlig kan tåle”, skriver Berlingske den 13. april en artikel om spørgsmålet i overskriften, og svaret giver avisen selv i overskriften: Berlingske refererer korrekt at den nye meta-analyse af 107 studier af alkohol og dødelighed når frem til, at hvis man som kvinde drikker mere end 25 g alkohol (to genstande) om dagen, eller som mand mere end 45 g alkohol (ca. fire genstande) om dagen, så stiger risikoen for tidlig død. Samtidig viser forfatternes fuldt justerede analyse at der ikke er nogen forskel i risikoen for tidlig død mellem gruppen af totalt afholdende, folk der drikker en genstand i ny og næ, folk der drikke op til to genstande om dagen eller folk der drikker mellem to og fire genstande om dagen. Det er jo et interessant resultat hvis man tænker i genstandsgrænser, og særlig opsigtsvækkende med tanke på de nye, canadiske grænser, der sætter en prop i flasken efter kun to genstande om ugen! Det mest pikante er, at tre af meta-analysens seks forfattere var med som deltagere i det ekspertpanel, som står bag de nye, canadiske genstandsgrænser.
Berlingske har læst om studiet i New York Times, som er blevet et talerør for den mest woke-vakte del af den amerikanske befolkning. De senere år har NYT bragt en række stærkt alkohol-kritiske artikler, og avisen ser tilsyneladende den amerikanske tradition for total afholdenhed som et led i at være maksimalt woke og med på noderne. NYT-journalisten refererer pressemeddelelsen om studiet og har ikke læst selve artiklen. Det samme gælder naturligvis journalisten fra Berlingske, hvilket er meget forståeligt for artiklen er lang og kompleks, fyldt med tal og dunkel statistik. Jeg har med møje og besvær gnavet mig igennem artiklens 17 sider plus et ”Supplemental Online Content” på 20 sider. Studiet er netop blevet publiceret i JAMA Network Open 2023;6(3):e236185 og artiklen er ligger frit tilgængeligt på nettet, hvis nogen skulle få tid og lyst til selv at læse den: https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2802963
Min kritik går i store træk ud på forfatternes statistiske modeller i valget af kontrolgruppe:
- En ubegribelig streng definition af begrebet ”livslangt afholdende”, hvor man ikke må have drukket så meget som en enkelt genstand i alle årene. Der må heller ikke være ”occasional drinkers” (folk som fra tid til anden tager en drink) i kontrolgruppen, selv om forfatterne i artiklen selv skriver at en genstand i ny og næ et par gange om måneden ikke vil kunne have nogen fysiologisk effekt på helbredet.
- Kun 21 af de 107 studier, der er med i forfatternes meta-analyse, vurderes som værende ”fri for disse fejl”. Resultaterne fra de øvrige studier ”korrigeres i analysen for fejlene i kontrolgruppen” – men forfatterne gør ikke nærmere rede for, hvordan og på hvilket grundlag de regner sig frem til størrelsen af disse korrektionsfaktorer.
- Ved hjælp af de nævnte ”korrektioner” når forfatterne frem til, at den lavere dødelighed ved indtagelse af op til 24 g alkohol (2 genstande) om dagen ikke længere er helt, men kun næsten, statistisk sikker: Risikoreduktionen ændres fra en Relativ Risiko på 0.85 (med 95% sikkerhedsgrænser 0.81 – 0.88) svarende til en 15% lavere risiko for tidlig død, til en Relativ Risiko på 0.93 (med 95% sikkerhedsgrænser 0.85 – 1.01) svarende til 7% lavere risiko for tidlig død, som ikke statistisk er helt sikker, fordi den øvre grænse overskrider værdien 1.0.
- Når man ser nærmere på forfatternes egen kurve (eFigure 4) kan man ikke undgå at observere, at ”Low volume” indtagelse af alkohol (1.3 – 24 g alkohol/dag) er forbundet med den laveste risiko for tidlig død, hvilket forskerne netop fremhæver i deres artikel-abstract ikke er tilfældet.
Berlingske har interviewet den danske alkoholforsker Janne Tolstrup om meta-analysens resultater, og hun mener at præmissen for spørgsmålet er forkert. Spørgsmålet er nemlig ikke, om det fremmer ens sundhed at drikke alkohol – for man spiser heller ikke kage eller lakrids for at leve et længere, sundere liv. »Man gør det, fordi man nyder det. Omvendt indtager man det heller ikke i troen om, at det forkorter eller forringer ens liv.« På Berlingskes spørgsmål om man kan drikke alkohol relativt hyppigt og stadig leve et sundt liv, siger Janne Tolstrup: »Det vil jeg svare ja til, når man ser bredt set på befolkningen. For mange er det en stor nydelse og giver livsglæde. Men man skal ikke drikke for meget generelt set, og man skal passe på med at drikke for meget på én gang.«
Det er et sundhedspolitisk budskab, der er til at forstå, i modsætning til udmeldingen fra forskerne bag den nye meta-analyse, hvis statistik og evidens er rettet til med det noble, sundhedspolitiske sigte at tvinge forbruget af alkohol ned hos de alt for mange, der drikker for meget. Men om budskabet fra overskrifterne i NYT og Berlingske ─ at den beskedne, beskyttende effekt mod tidlig død ved regelmæssig indtagelse af et glas eller to er en myte og ikke et faktum ─ vil virke efter den noble hensigt, det er jeg meget i tvivl om.
