”Longevity” er det engelske ord for, hvordan vi kan forlænge vores liv. Der er kommet banebrydende ny viden inden for forskningen i longevity de senere år, skrev Berlingske den 10. september, og interessen for feltet har aldrig været større. ”Når vi taler om longevity, findes der så mange forskellige råd til, hvad man kan gøre. Alle eksperter synes, at hver deres felt er det vigtigste. Bestemte træningsformer, vejrtræknings-øvelser, tarmsundhed, kuldeterapi og så videre,” sagde tv-værten Emil Thorup til Berlingske. ”Jeg har valgt at samle alle elementerne inden for longevity og afprøve dem på min krop på samme tid for at se, hvor meget jeg kan rykke min biologiske alder – altså den alder, som min krop i virkeligheden har – ved at gå all in på alle parametre.”
Et benhårdt fokus på en ordentlig nattesøvn samt en halv times træning mindst fem gange om ugen lyder vældig fornuftigt. Og fasteperioden mellem de to daglige måltider, det første kl. 13 og det sidste kl. 19, er vel også inden for rammerne, men så bliver det mere ekstremt:
- Alt sukker og alle kulhydrater er fjernet fra kosten, så han kun spiser fisk, bestemt fedt fra olivenolie, avocado-olie og nødder og nogle enkelte grøntsager.
- Lektinfri kost, som skulle være godt for tarmene, hvilket betyder at Emil Thorup f.eks. ikke spiser tomater, squash, agurk og bælgfrugter – han spiser kun kålsorter og rodfrugter.
- Omkring 50 kosttilskud om dagen efter råd fra Bryan Johnson, en amerikansk longevity-guru, kombineret med rådgivning fra en læge, der har fjernet de tilskud, der kan være farlige eller kræver recept. Kosttilskuddene koster Emil Thorup omkring 90 kroner om dagen.
Mirakelkur eller pseudovidenskab?
Hvad har resultaterne af Emil Thorups longevity-eksperiment så været? ”Jeg har det meget bedre i min krop, end jeg nogensinde har haft det, og jeg ser bedre ud, end jeg nogensinde har gjort!” Han er netop fyldt 40 år og havde inden eksperimentet en biologisk alder på 38,4 år. Efter de fire måneder er den faldet til 36,8 år – altså med 1,6 år.
Morten Elsøe, der er uddannet i molekylær ernæring og fødevareteknologi fra Aarhus Universitet, dumper Emil Thorups eksperiment i Jyllands-Posten den 24. september. ”Det spøjse er, at folk hopper på de her madtrends, fordi de formidles som ny og banebrydende videnskab, men i realiteten forholder det sig slet ikke sådan. De er ofte baseret på pseudovidenskab – altså, hvor man forklæder uvidenskabelige påstande i videnskabelig jargon.”
Morten Ebbe Juul Nielsen, professor i anvendt filosofi på Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Forbandede Sunddom”, har i årevis interesseret sig for det stigende sundhedsfokus. ”Bekymring for ens sundhed kan være godt, men hvis den ligger i baggrunden i ens tilværelse, risikerer den at blive en belastning.” siger han til Berlingske den 27. september. ”Det mest banale spørgsmål – men også det vigtigste – er, om vi lever for at få et langt liv, eller om vi lever for at få et godt liv.” Woody Allen er nået frem til denne konklusion: “You can live to be a hundred if you give up all the things that make you want to live to be a hundred.”
Er afholdenhed vejen til et langt liv?
Emil Thorup har ikke rørt en dråbe alkohol i løbet af eksperimentets fire måneder. Han kender næppe historien om Luigi Cornaro, der blev født i Padua i 1467. Den unge adelsmand levede et udsvævende liv med mad og vin ad libitum indtil han som 35-årig blev ramt af sygdom. Lægerne spåede hans snarlige død medmindre han lagde stilen om, og med deres råd om kalorierestriktion in mente eksperimenterede han sig frem til en afvejet diæt på 350 g mad (brød, æggeblomme, kød og suppe) og 414 ml vin. Som 83-årig skrev Cornaro bogen ”Trattato della Vita Sobria” om sin nøjsomme diæt og moderate indtagelse af vin som vejen til et langt liv ved godt helbred. Cornaro døde som 98-årig i Padua i 1565. På den tid kunne en italiensk mand forvente at blive omkring 70 år gammel. (Bulletin of the History of Medicine 1954;28(6): 525-534.)
I den givne sammenhæng er det interessant at se på nogle af de effektmål, som bruges til at vurdere kroppens reaktion på Emil Thorups eksperiment. Her spiller begrebet ”allostatic load” (allostase-score) en betydelig rolle. Hvor homeostase betyder balance, betegner allostase en tilstand af ubalance, der opstår når kroppen forsøger at indstille sig på ændringer af homeostasen, der udløses af påvirkninger som f.eks. stress, søvnmangel, masser af fastfood etc. En høj allostase-score er et mål for graden af ubalance i kroppen. Flere studier har vist en sammenhæng mellem et mådeholdent alkoholforbrug og en reduceret allostase-score, hvorimod et højt alkoholforbrug/alkoholmisbrug udsætter kroppen for en betydelig stress-påvirkning. Et spritnyt studie har målt allostase-scoren hos en gruppe på 48 mænd med et skadeligt alkoholforbrug efter 4-6 ugers afholdenhed samt en referencegruppe på 17 mænd uden alkoholproblemer. Til forskernes store overraskelse fandt de ingen forskel på allostase-scoren hos mændene i de to grupper (Alcohol 2023;112:9-16).
”Nu vil jeg så forsøge at få en mere normal hverdag, hvor jeg forsøger at gøre det på en mindre ekstrem måde.” Der har nemlig været en pris ved at leve så stringent, fortæller Emil Thorup. Han har ligget lavt på den sociale konto, og han savner at drikke et glas vin med sine venner i weekenden. Men han kommer til at holde fast i nulsukkerpolitikken, fasten, søvnrutinerne, træningen og kosttilskuddene. Ifølge Berlingske er det Emil Thorups plan at undersøge hvordan det går med hans tal, når han begynder at leve en mere normal hverdag igen.
Hvad siger forskerne om vin og helbred?
Morten Ebbe Juul Nielsen lever efter ét bestemt princip, når det kommer til at optimere sin egen sundhed. ”Jeg ignorerer enhver form for ny data på, hvad der er sundt og usundt,” siger han til Jyllands-Posten. ”Jeg vil have, at der skal være 30 års forskning bag, før jeg tager det ind. Det skal være evidensbaserede råd og skal helt op i øverste instans, før jeg begynder at indrette mit liv efter det.” For eksempel er han aktiv hver dag og ryger ikke. Professorens drikkevaner er ikke omtalt i interviewet selv om forskningsresultaterne til fulde lever op til hans 30-års-kriterium. Et eksempel er to årelange, amerikanske studier af livsstilens betydning for helbred og lislængde: ”Nurses’ Health Study” (sygeplejersker) etableret i 1976 og ”The Health Professionals Follow-Up Study” (mandlige ”Health Professionals”: tandlæger, dyrlæger, farmaceuter, optikere og kiropraktorer) som startede i 1986.
En banebrydende artikel om livsstilens betydning for livslængden, der blev publiceret i et af verdens førende lægetidsskrifter (Circulation 2018;138(4):345-355), byggede på data fra 78.865 sygeplejersker fulgt i perioden 1980-2014 og 44.354 Health Professionals fulgt fra 1986-2014. I den op til 34 år lange opfølgningsperiode indtraf 42.167 dødsfald, og det var nu muligt for forskerne at beregne sammenhængen mellem livslængde og deltagernes grad af efterlevelse af fem sunde livsstilsfaktorer: Nul tobak, normal vægt (BMI 18,5 – 24,9), 30 min. motion/dag, sund kost med meget frugt og grønt og som sidste faktor alkohol med måde: Kvinder 5-15 g/dag, Mænd 3-30 g/dag. (En dansk genstand rummer 12 g alkohol).
Livslængden fra 50-års-alderen for sygeplejersker med ingen af de 5 typer sund livsstil var 29,0 år, mens den for kvinder med alle 5 typer sund livsstil var 43,1 år. Det er interessant at hver enkelt sund faktor gav sit bidrag til den øgede livslængde:
Livslængden fra 50-års-alderen for de mandlige ”Health Professionals” med ingen af de 5 typer sund livsstil var 25,5 år, mens den for mænd med alle 5 typer sund livsstil var 37,6 år. Også for mænds vedkommende gav hver enkelt sund faktor sit bidrag til den øgede livslængde.
Hensigtsmæssig brug eller minimalt forbrug af alkohol?
Resultaterne fra de to amerikanske studier stemmer godt overens med den konklusion, som Henrik Toft Sørensen og Hans Erik Bøtker fremhævede i deres kronik i Jyllands-Posten den 29. juni: ”80 pct. af dødsfald i den vestlige verden skyldes hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kræft og kronisk obstruktiv lungesygdom (kol). Livsstilsfaktorer spiller i høj grad en rolle for udvikling af disse sygdomme. Det drejer sig om de velkendte risikofaktorer som rygning, uhensigtsmæssig brug af alkohol, mangel på fysisk aktivitet og dårlig kost. Den livsstil fører til forhøjet blodtryk, fedme, forhøjet blodsukker og forhøjet kolesterol. Alle disse risikofaktorer kan vi principielt set forebygge.”
De to kronikører er henholdsvis professor, overlæge, dr.med. et scient., ph.d./ og professor, dr.med., ph.d., prodekan på Health, Aarhus Universitetet − det er folk der ved, hvad de taler om. Men hvordan tolkes den videnskabelige evidens af forfatterne til sjette udgave af de nordiske næringsstofanbefalinger (NNR23), hvis korte version (400 sider) blev lanceret den 20. juni i Island. Rapporten gennemgår virkningerne af 36 næringsstoffer og 15 fødevaregrupper på sundheden med anbefalinger, der ”bygger på den nyeste forskning inden for madforbrug, sundhed og miljø, og er baseret på den bedste tilgængelige viden på området”. Den anbefaler en planterig kost, der inkluderer rigelige mængder af grøntsager, frugt, bær, bælgfrugter, kartofler og fuldkornsprodukter. Desuden anbefales et højt indtag af fisk og nødder, et moderat indtag af fedtfattige mejeriprodukter, begrænset indtag af rødt og hvidt kød samt et minimalt forbrug af forarbejdet kød, alkohol og forarbejdede fødevarer med højt indhold af fedt, salt og sukker.
Ingen nedre grænse for sikker indtagelse af alkohol er påvist
Mere specifikt placerer NNR23-rapporten alkohol som dels et næringsmiddel, der har en negativ effekt på kostens kvalitet, dels en gift, hvis nedre grænse for risikofri indtagelse ikke er påvist: ”no threshold for safe level of alcohol consumption has currently been established for human health … the NNR2023 recommends avoidance from alcohol.” Øl og vin er med andre ord noget der helt skal undgås, og her forlader forfatterne til NNR2023 forskningens oprørte hav og indskiber sig på en politisk funderet tømmerflåde, hvor adgangsbilletten er en negativ holdning til alkoholiske drikke i almindelighed og en indbygget skepsis overfor alle forskningsresultater, der viser en gunstig virkning på helbredet ved regelmæssig indtagelse af moderate mængder alkohol til maden i særdeleshed. Troens rare klenodie – ”alkohol er og bliver en gift” − bærer mange eksperter med tilknytning til offentlige sundhedsmyndigheder med sig, hvor de går, men allerede Theophrastus Bombast von Hohenheim (schweizisk læge kendt som Paracelsus) slog for mere end 500 år siden fast, at kun dosis af et stof afgør, om det er en gift eller et medikament.
Argumentet ”ingen sikker nedre grænse er påvist” strider mod et grundlæggende videnskabeligt princip, falsifikationsprincippet, som i korthed går ud på at et udsagn, som f.eks. at der findes en sikker nedre grænse for indtagelse af alkoholiske drikke, ikke kan bevises (verificeres). Udsagnets sandhedsværdi bygger derimod på at det videnskabelige udsagn kan afkræftes (falsificeres), hvilket igen betyder at udsagnets troværdighed øges med årene hvis det trods gentagne forsøg ikke lykkes at falsificere udsagnet.
At fremhæve at der ikke er påvist (verificeret) en sikker nedre grænse for indtagelse af alkohol giver lige så lidt mening som at fastslå, at der ikke er påvist en sikker nedre grænse for cykling. Ingen af de to nedre grænser kan dokumenteres ved et videnskabeligt eksperiment, for selv fundet af en million hvide svaner (cykling af korte distancer uden uheld) vil ikke udelukke et fremtidigt fund af en sort svane (at en cyklist vælter efter en meter og får hjernerystelse). Brugen af et pseudo-videnskabeligt argument som ”en sikker nedre grænse er ikke påvist” er et manipulerende fejlskud, som ikke hører hjemme i en ordentlig og redelig information om alkohol og helbred.
Er det sundt at drikke vin?
Mens det − apropos Paracelsus’ dogme om dosis − ret nemt lader sig påvise at det er usundt at drikke for meget, er det til gengæld svært at dokumentere at vin er sundt. Det er ganske vist rigtigt at regelmæssig, mådeholden indtagelse af alkohol er forbundet med et højere niveau af det sunde HDL-kolesterol, et reduceret niveau af fibrinogen, der gør blodet tykkere og blodpladerne klæbrige, og øget dannelse af adiponectin, et hormon der forbedrer insulinfølsomheden, mindsker risikoen for type 2 diabetes og beskytter karvæggen mod åreforkalkning. Det er også rigtigt at en række befolkningsundersøgelser fra mange lande over et langt tidsrum har vist en sammenhæng mellem regelmæssig, mådeholden indtagelse af alkohol og nedsat risiko for type 2 diabetes, hjerte-karsygdom og lavere samlet dødelighed.
Men om alkohol er sundt kommer dels an på hvem du er, hvor meget du drikker og hvordan du drikker. For unge mennesker er alkohol ingenlunde sundt, for de er typisk ikke i risiko for hjerte-karsygdom eller type 2 diabetes, og folk, der drikker sig fulde i weekenden, vil på ingen måde gavne deres helbred. Dertil kommer at befolkningsundersøgelser har mange fejlkilder som f.eks. at deltagerne giver upræcise eller direkte fejlagtig oplysninger om deres drikkevaner. Endelig er det vanskeligt at afgøre hvor meget af effekten der skyldes indtagelsen af alkohol og hvor meget der skyldes andre faktorer – et problem (confounding) som kan forvirre forskerne og føre til forkerte konklusioner om årsagen. At påvise en sammenhæng er derfor ikke det samme som at påvise en årsagssammenhæng.
Danske befolkningsundersøgelser tyder på at folk, der vælger at drikke vin med måde til maden de fleste af ugens dage, har nogle karaktertræk og vaner, der er forskellige fra dem man typisk finder hos folk, der har for vane at drikke mange øl eller drinks under ture i byen fredag og lørdag aften. Vindrikkerne har i flere studier haft et højere uddannelsesniveau og en mere solid social-økonomisk position end øldrikkerne, og den mad, de drikker til deres glas vin, er ofte retter der har karakter af Middelhavskost.
Et nyt studie baseret på 16 befolkningsgrupper fra en række europæiske lande med 142.066 deltagere viste at effekten på dødeligheden (risikoen for tidlig død) ved indtagelse af alkohol hang sammen med deltagernes uddannelsesniveau (Eur J Epidemiol 2023;38(8):869-881). I sammenligning med deltagere med livslang afholdenhed var den samlede dødelighed for deltagere med indtagelse af omkring en genstand om dagen 13% lavere hos folk med lang uddannelse, 11% lavere hos folk med mellemlang og 5% lavere hos folk med kort uddannelse. Omvendt var dødeligheden hos deltagere med et indtagelse af over to genstande per dag 1% højere hos folk med lang uddannelse, 10% højere hos folk med mellemlang og 17% højere hos folk med kort uddannelse.
Et glas vin – medicin eller gift?
Et meget grundigt og vel tilrettelagt amerikansk studie fra 2022, hvor forskerne med optimale teknikker justerede deres resultater for en lang række kendte konfunderende faktorer som social-økonomisk status, socialt netværk og fysisk & psykisk helbreds-status, viste at midaldrende mænd med mådeholden indtagelse af alkohol efter denne justering stadig havde en lavere risiko for hjerte-karsygdom end mænd med et meget beskedent eller slet intet alkoholforbrug (Nutrients 2022,14,2183).
Når det kommer til befolkningsundersøgelser er der ikke mange studier der kan matche kvaliteten i Nurses’ Health Study og Health Professionals Follow-up Study hvad angår antal deltagere (78.865 + 44.354), den imponerende lange opfølgningsperiode (34 år og 28 år), antallet af endepunkter (42.167 dødsfald) og de deltagende forskeres epidemiologiske ekspertise. Dertil kommer at de to deltagende befolkningsgrupper på forhånd eliminerer to potentielle konfunderende faktorer i kraft af deres ensartet lange uddannelse og social-økonomiske status. Tilbage står effekten af deltagernes livsstil på den forventede livslængde ved 50-årsalderen. Forskerne har lavet en beregning af gevinsten i leveår ved at leve op til fire sunde (uden moderat alkoholindtagelse) versus nul livsstilsfaktorer. For kvinder var gevinsten 11,4 år uden alkohol (vs. 14,0 år med alkohol), mens gevinsten for mænd var 10,0 år uden alkohol (vs. 12,2 år med alkohol).
Af figuren ”Gained or lost life expectancy as compared to moderate alkohol consumption (5.0-14.9 g/d)” fremgår det tydeligt, at gevinsten i leveår opnås ved indtagelse af omkring en genstand om dagen og forsvinder ved indtagelse af 30+ g alkohol/dag svarende til mere end 2,5 til tre daglige genstande.
Ved en uhildet analyse af de fremlagt data fra de to amerikanske studier ville Paracelsus (og de fleste af os andre) formentlig nå frem til, at den beskedne dosis alkohol kombineret med fornuftige drikkevaner og en generelt sund livsstil snarere er et medikament end en gift.
Det er sundt at leve sjovt
Siden et studie i 1974 til forskernes forbavselse fandt en større andel afholdsfolk og færre med et moderat alkoholforbrug blandt en gruppe patienter indlagt med en blodprop i hjertet, er der publiceret hundredevis af tilsvarende studier om det mådeholdne forbrugs effekt på risikoen for sygdom og tidlig død (Drugs and Alcohol Today 2021;21:54-69). I hele perioden har spørgsmålet om hvorvidt alkohol med måde er sundt hørt til et af de mest omdiskuterede emner i debatten om livsstil og helbred. Efter bedste videnskabelige tradition er der ingen mangel på hverken nye studier til støtte for den gavnlige virkning af et mådeholdent forbrug, og heller ingen mangel på studier, der prøver at aflive (falsificere) hypotesen om det sunde glas vin. Det er en hidsig og til tider emotionel debat, hvor tolkningen af evidensen i nogen grad afhænger af hvem der læser litteraturen: På den ene side den veluddannede og veletablerede vinnyder med gode kost- og motionsvaner, der til sin store glæde får bekræftet at det daglige glas vin er sundt, og på den anden side læger i Sundhedsstyrelsen og sygehusvæsenet, der med forfærdelse noterer hvor mange milliarder det udbredte overforbrug/misbrug af alkohol koster det danske samfund.
”Det er sundt at leve sjovt, men det er ikke sjovt at leve sundt” lyder et ordsprog fra folkedybet. Man må medgive, at der ikke er meget morskab at finde i NNR23-rapporten, som har flere lighedspunkter med en manual til opdræt af kyllinger end med Babettes gæstebud. Som professor og forsker i alkohol er det ikke nyt for Janne Tolstrup fra Syddansk Universitet, at påstanden om moderat alkoholindtag kommer under lup. Men i et interview i Berlingske den 13. april påpeger hun, at man tit overser noget vigtigt: ”Præmissen er forkert, fordi det er det forkerte spørgsmål, vi stiller. Spørgsmålet er nemlig ikke, om det fremmer ens sundhed at drikke alkohol – for man spiser heller ikke kage eller lakrids for at leve et længere, sundere liv. Man gør det, fordi man nyder det. Omvendt indtager man det heller ikke i troen om, at det forkorter eller forringer ens liv.” Til spørgsmålet om man kan drikke alkohol relativt hyppigt og stadig leve et godt liv svarer Janne Tolstrup: ”Det vil jeg svare ja til, når man ser bredt på befolkningen. For mange er det en stor nydelse og giver livsglæde. Men man skal ikke drikke for meget generelt set, og man skal passe på med at drikke for meget på én gang.”
”Drik med lyst, drik med måde – drik, men lad forstanden råde”, står der skrevet på en loftbjælke i Fuglsø Kro på Mols. Ved et godt bord med gode mennesker og et godt glas vin stjæler vi en dag fra døden.
