Tony Edwards, der har en fortid som BBC journalist og producent af programmer om videnskab og medicin, har skrevet en bog om vin og helbred, som indeholder virkelig meget information på få sider. Selv om de 15 kapitler bygger på godt 340 videnskabelige artikler, fremstår den som let læst takket være journalistens flydende sprog, tørre humor og underholdende stil. Her er alt hvad du måtte ønske at vide om vinens virkning på dit helbred, og Tony Edwards lægger hårdt ud med ”the big C”, hvilket vil sige forbindelsen mellem indtagelse af alkohol og øget risiko for nogle former for kræft. Andre kapitler tager sig af positive effekter af nogle glas vin i forhold til kroniske lidelser som hjerte-karsygdom, diabetes og demens.
Kapitlet om ”Dis-, Mis- and Mal-Information” er rystende læsning med det ene eksempel efter det andet på hvordan WHO, afholdsorganisationer og NGO’er i slægt med ”Kræftens Bekæmpelse” har forladt saglig, videnskabeligt baseret information til fordel for regulære skræmmekampagner. Et er de værste eksempler er WHO’s pseudovidenskabelige mantra: ”No safe level”: “Vi kan ikke tale om en såkaldt sikker nedre grænse for indtagelse af alkohol. Det spiller ingen rolle hvor meget du drikker ─ risikoen for dit helbred starter fra den første dråbe af en drink med alkohol. Det eneste vi kan sige med sikkerhed er, at jo mere du drikker, desto mere skadeligt er det ─ eller med andre ord, jo mindre du drikker, desto sikrere er det”, skriver Dr. Carina Ferreira-Borges, Regional Advisor for Alcohol and Illicit Drugs in the WHO Regional Office for Europe. ”For at identificere en “sikker” nedre grænse for indtagelse af alkohol vil det være nødvendigt at bevise, at indtagelse af/under et vist lavt niveau af alkohol ikke vil være forbundet med risiko for sygdom eller skader. WHO’s nye erklæring slår fast, at der ikke er evidens for eksistensen af en tærskel ved hvilken alkohols kræftfremkaldende effekt slår til og begynder at vise sig i kroppen.” (https://www.who.int/europe/news/item/04-01-2023-no-level-of-alcohol-consumption-is-safe-for-our-health#:~:text=Risks%20Start%20from%20The%20First%20Drop)
WHO’s eksperter ved udmærket, eller burde i hvert fald vide, at det ikke er muligt at ”bevise en nedre grænse” for nogen som helst menneskelig aktivitet. Man kan, baseret på observationer, sandsynliggøre at en risiko er lav, men man kan ikke bevise at den er nul. F.eks. viser IATA’s rapport fra 2022, at en flypassager i gennemsnit vil skulle rejse med fly hver dag i 25.214 år for at komme ud for et flystyrt med dødelig udgang. Risikoen for at flyve må anses for yderst minimal, men den er ikke nul, og den minimale risiko fil være til stede hver gang du stiger ombord på et fly.
Undertegnede har fundet 69 videnskabelige studier af sammenhængen mellem livsstil (nul tobak, regelmæssig motion, sund kost, den slanke linje og et mådeholdent alkoholforbrug) og risikoen for tidlig død, der i nogle studier er omregnet til et forventet antal leveår. Her er et eksempel, hvor forskerne har undersøgt hvor mange leveår uden kronisk sygdom, der følger med en sund livsstil, defineret som de ovenfor nævnte 5 positive livsstils-faktorer, med data fra Nurses’ Health Study (1980-2014; n = 73.196) og Health Professionals Follow-up Study (1986-2014; n = 38.366).
En 50-årig sygeplejerske med 4-5 lav-risiko faktorer havde en forventet livslængde på 34,4 leveår uden diabetes, hjerte-karsygdom og kræft i sammenligning med 23,7 år for sygeplejersker med nul positive faktorer. Tilsvarende kunne en 50-årig Health professional med 4-5 lav-risiko faktorer forvente 31,1 leveår uden kronisk sygdom i sammenligning med 23,5 leveår for en kollega med nul positive faktorer. En analyse af en lav-risiko livsstils-score uden points for et moderat alkoholforbrug viste 9,5 flere leveår uden kronisk sygdom for en 50-årig sygeplejerske med 4 lav-risiko-faktorer, mens hun opnåede 12.5. flere leveår efter inklusion af moderat alkoholforbrug som den 5. faktor (en forskel på 3,0 leveår uden kronisk sygdom +/- alkohol). Tilsvarende fik en 50-årig Health professionel med 4 lavrisiko-faktorer 8,8 flere leveår, der voksede til 9,6 leveår, hvis han også drak alkohol med måde (en forskel på 0,6 leveår uden kronisk sygdom +/- alkohol). (Healthy lifestyle and life expectancy free of cancer, cardiovascular disease, and type 2 diabetes: prospective cohort study. Li Y, Schoufour J, Wang DD, Dhana K et al. BMJ 2020;368:l6669.)
Det er trist at WHO vælger at erstatte en observeret øget forventet livslængde uden kronisk sygdom (fra ½ år op til 3 år) med påstanden: ”risikoen for dit helbred starter fra den første dråbe af en drink med alkohol.” Det tyder på at WHO er i gang med det 21. århundredes forbudskampagne, hvor det ikke synes at være muligt at informere om farerne ved et umådeholdent forbrug uden af misinformere om det mådeholdne forbrug. Her må der skelnes mellem den gavnlige effekt hos midaldrende og ældre, som kan drage nytte af det mådeholdne forbrugs beskyttelse mod blodpropper, mens indtagelse af alkohol for unge og yngre mennesker vil være forbundet med en større eller mindre risiko afhængig af deres drikkevaner. Det illustrerer samtidig det absurde i et projekt med ensartede genstandsgrænser for voksne på 18 år og derover. Det svarer lidt til at lave ensartede fartgrænser for gaderne i midtbyen og på motorvejene.
Uorganisk arsen er et naturligt forekommende stof, der findes i blandt andet ris, tang og drikkevand. Det kan være kræftfremkaldende, hvis man indtager det i større mængder. En opdateret risikovurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, viser at risikoen for at udvikle kræft på grund af uorganisk arsen er større end hidtil antaget. https://www.efsa.europa.eu/en/news/inorganic-arsenic-food-health-concerns-confirmed. EFSA beregner en “margin of exposure (MOE )” for forbrugerne, hvor en MOE sikkerhedsmargin ≤ 1 svarer til en indtagelse af uorganisk arsen, der kan være forbundet med øget risiko for kræft. Resultater fra observationsstudier viser en MOE på 2 – 0,4 for en almindelig forbruger og mellem 0,9 – 0,2 for et individ, der spiser meget ris. EFSA forlanger ikke at risbønderne ”identificerer en “sikker” nedre grænse for indtagelse af ris ved at bevise, at indtagelse af/under et vist lavt niveau af ris ikke vil være forbundet med risiko for sygdom eller skader”, men foreslår praktiske tiltag, der kan reducere risikoen for kræft til et acceptabelt, lavt niveau ved f.eks. at lade risene stå i blød i et par timer i køleskabet eller overhælde risene med kogende vand og lad dem stå i blød i 15-30 minutter ─ en pragmatisk tilgang, med andre ord, og ikke nogen ”no safe level” skrækkampagne.
Konklusionen er, at vi ikke kan forvente saglig informationen om den helbredsmæssige effekt af et regelmæssigt, mådeholdent alkoholforbrug fra WHO, og den danske Sundhedsstyrelse spiller også med på melodien om at ”intet forbrug er uden risiko”. Derfor er The very Good News About Wine en nyttig, for ikke at sige nødvendig, supplerende kilde til information, hvis man ønsker en afbalanceret orientering om vin og helbred. Af uransagelige grunde (som kun Amazon kender) kan bogen ikke bestilles på hverken den engelske eller tyske Amazon hjemmeside men kun på det amerikanske Amazon.com.
