For 15 år siden blev Danmark officielt en vinnation. Hvordan gik det til og hvad er status i dag?
Den 30. april 2015 var de FN-delegeredes festsal i New York rammen for en middag, hvor vine fra 60 af FN’s vinproducerende lande blev serveret. Anledningen var at gøre opmærksom på Citée des Civilisation du Vin, et nyt vinmuseum, der åbner i Bordeaux i 2016. Fra Danmark kunne de delegerede smage en mousserende, Don’s Cuvée Brut, fra Skærsøgaard, et lille vineri der trods beskedne 5,5 ha er blandt Danmarks største. Efter blot 15 årgange er Skærsøgaard Danmarks mest medaljevindende vingård med ikke færre end 129 medaljer. En af dem en sølvmedalje for Don’s Pink ved en fransk konkurrence for mousserende vin; Effervescent du Monde, hvor den var oppe imod 31 champagner, heriblandt kendte mærker som Nicolas Feuillatte og Jacquart.
Første kommercielle vingård
I 1981 etablerede Sven Moesgaard sammen med en partner firmaet Pharma Nord, der udviklede det nu overalt i verden solgte Bio-Selenium+Zinc. Sven Moesgaard er stadig Pharma Nords tekniske direktør, men nu også dansk vinbonde. Lige siden han plantede de første vinstokke i 1998, har han været optaget af at gøre det umulige: ”Siger nogen, at man ikke kan lave vin i Danmark, så vil jeg gøre det”, fortæller han under en rundvisning på sit vineri, der var det første kommercielt registrerede i Danmark (2001). Han viser rundt i sit pletfrie vineri iført hvide træsko og hvid jakke, som en mejerist. Han har en mission og er den heldige indehaver af både den tekniske viden, den økonomiske styrke og den sanselighed, det kræver at lave, om ikke andet så blot nogle få overbevisende flasker.
Ikke rød, men mousserende
Det er almindeligt anerkendt, at Sven Moesgaard har været foregangsmand for en ung, fremvoksende dansk vinindustri. Hans mening, tekniske viden og erfaring lyttes der til. Som da 90 af hans kollegaer mødes til et en-dags seminar på Skærsøgaard en søndag i marts, hvor Sven Moesgaard indleder: ”Vi er med blot 15 årgange kun lusede amatører, tænk på Italien, som har 4000 års erfaring. Vi har potentialet til at blive et første klasses vinproducerende land, men vi skal ikke kopiere den etablerede vinverden, vi skal være stolte af de særlige betingelser, vi har. Vores syre er unik, og vi skal lære at tæmme den, lære at kontrollere den, elske den og være passionerede omkring den. I varme vinområder er de nødt til at tilsætte syre. Vi har til gengæld syre i overflod, og særligt vores æblesyre er interessant. Vi skal finde vores egen identitet. Lave mange forskellige typer vin. Vi begyndte med de røde, fordi det var dét vi drak. Men det er ikke rødvin, vi skal lave. Der er for mange årgange hvor tanninerne ikke modner. At lave rødvin er som at skyde imod et mål med lukkede øjne. Der, hvor vi har haft den største konsistens i kvalitet, er med vores mousserende vine. Vi skal fokusere på, hvad det er vores klima kan give os, og det der er karakteristisk for vores koldklima-vinstil:
- Lavt udbytte
- Et højt syreniveau og et højt æblesyreniveau
- Lave sukkerværdier
- Umodne tanniner
- Med umodne tanniner er rødvin vanskelig, resultaterne vil blive langt bedre med mousserende og rosé.”
Artiklen der satte det hele i gang
35 år før Sven Moesgaard holdt sin ”2015 state of the union”-tale, blev der i 1980 i septemberudgaven af tidsskriftet ”Haven” publiceret en artikel med titlen ”Nye druesorter i Danmark”. Den var skrevet af Jørgen Bech-Andersen og blev igangsætteren for det, der i dag har udviklet sig til et EU-godkendt vinland. Grønne fingre rundt om i landet begyndte at plante vinstokke i deres baghaver, lave vin i små mængder, hvor noget af det viste sig at være af relativt god kvalitet. Klimaet blev varmere, og det var muligt at få druesorter, der kunne trives i det danske vejrlig. Det kunne ikke længere ignoreres som blot en hobby for de få dedikerede, så den danske regering sendte en forespørgsel til EU om godkendelse af Danmark som vinland. Det blev formaliseret med august 2000-revisionen af EU’s vinregulativ og det blev lovligt at producere kommerciel vin i Danmark på 95 hektar. De danske vinavlere kunne nu producere ”vin de table” uden geografisk oprindelse på etiketten, men de fik ingen rettigheder til EU-subsidier som de gamle vinlande. Otte avlere blev hurtigt registreret som kommercielle producenter, i dag er der 90, og lidt over 1200 hobbyavlere. De største råder over ca. 60% af den totale beplantning, resten har typisk mellem 500-2000 planter.
I de efterfølgende år voksede det danske vinareal støt, og de danske myndigheder sendte en ny ansøgning til EU om lovliggørelse af ”vin de table” med en geografisk oprindelse på etiketten. Den blev godkendt af EU i 2007, og de danske avlere kunne nu producere regionale vine med en Beskyttet Geografisk Betegnelse – BGB. Fire regioner i Danmark fik BGB-stemplet: Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm.
Foreningen af Danske Vinavlere
Peter Lorentzen, af profession hortonom var del af den første bølge inspireret af artiklen i havebladet. Han besøgte de nye vindyrkere rundt om i landet, udvekslede erfaringer med dem og fik stiklinger med hjem, som han plantede på et stykke jord ved gartnerskolen i Søhus, hvor han arbejdede. I 1991 havde han en liste med 15 dyrkere og sendte dem et brev om at lave en forening, hvor de kunne udveksle erfaringer og indsamle data. Det blev begyndelsen på Foreningen af Danske Vinavlere (FDV), hvor Lorentzen blev den første formand, da foreningen blev stiftet i 1993 med 93 medlemmer.
I 2003 ved FDV’s årlige smagning var han den eneste der blev tildelt en guldmedalje for en sød lavet på 60% madeleine, 30% veldze, og 10% reform. 102 vine blev godkendt til smagningen, mens et ukendt antal ikke kvalificerede sig. Ud af de 102 vine fik 11 medaljer: 8 bronze, 2 sølv, og en guld. Lorentzen konkluderer: ”Kvaliteten var på det tidspunkt generelt dårlig. Faktisk lige til kloakken, og folk spurgte: Er det virkelig sådan dansk vin smager? ”. ”Men”, fortsætter han: ”det er muligt at lave god vin i Danmark, ikke mindst mousserende”. Han ser her en parallel til England, hvor producenter fra Champagne er begyndt at investere, fordi de med klimaændringerne anser det for profitabelt. Han ser også en anden parallel til den engelske vinproduktion. ”For at kunne leve af det i Danmark må man engagere sig i turisme, som de har gjort det i England. Lave gårdsalg, sælge souvenirs og gaveartikler, lave smagninger og rundvisning i marken. Basere sig på en oplevelsesøkonomi”.
Lorentzen blev den første professionelt ansatte driftsleder på en vingård i Danmark, da han i 2003 blev ansat som teknisk ansvarlig på Skærsøgaard. Her stoppede han i 2009, og til sin kones begejstring er han nu ølbrygger og har kun nogle få flasker Lorentzen-vin på lager.
Dansk Vincenter og TV-avisen
Jens Michael Gundersen blev den anden formand for FDV i 2000. Som ung var han fascineret af alt hvad der kunne gro og dyrkes. Han læste artiklen i ”Haven” og tænkte: ”Det må jeg også prøve”. Ingen tog det alvorligt, men efter han havde målt sukkerindholdet i de druer, han dyrkede i sine forældres have (frühburgunder, leon millot og marchal offre) var han overbevist. Han kastede sig over studier af, hvad de gjorde i England ”50 år foran os”, som han siger, og kontaktede det internationalt anerkendte vinforskningscenter Geisenheim i Tyskland. I England brugte de sorter fra Tyskland, og han begyndte at teste dem på en mark i Avedøre, hvor gartneren Torben Andreasen havde etableret Dansk Vincenter i 1995. På Dansk Vincenter lavede de forsøg med mere end 200 sorter, før de plantede de første 10.000 stokke. I 1998 blev Gundersen udnævnt til ”Verdens Vinmager” – ”Vignaiolo del Mondo” af Barolovinbønderne i La Morra. Det resulterede i en sand mediestorm efter nyheden blev bragt søndag aften i TV-Avisen. Samme år publicerede han sammen med en af de andre danske vinpionerer, Benny Gensbøl, bogen ”Vinavl i Danmark”. En praktisk håndbog til hobbyavlerne, som Gundersen udtrykker det: ”husmandsmetoden, vin er jo blot et landbrugsprodukt, lavet i tusinder år”. Nu har han trukket sig tilbage fra rampelyset, som han siger: ”Jeg har aldrig kunnet sige nej, og det blev for meget.” I 2006 sagde Gundersen endeligt farvel til aktiviteterne og fremstillingen af deres meget omtalte Nordlund-vin på Dansk Vincenter. Istedet hedder vinen Hideaway, og laves i hans fritid på Fejø.
I 2006 blev Jean Becker den tredie formand for FDV. ”Han faldt i graven som barn”, som han siger. Hans far, der var uddannet vinkyper, hentede vin hjem fra Tyskland og Frankrig til sine seks købmandsforretninger. Indkøb den unge Jean også blev involveret i. Han gik på Handelshøjskolen, blev skibsmægler og arbejdede for Dansk Esso i udlandet i 10 år. I 2000 havde han fået nok af hotelværelser, flyttede til Birkerød og blev vinbonde på heltid. Han laver vin fordi ”det er sjovt, og fordi det muligt” og er den formand for FDV, der kan konstatere, at de danske vinavlere nu er nået op på at have tilplantet de 99 ha, de har EU-godkendelse til. Hvad der så skal ske er op til den nye formand fra 2015 Knud Zangenberg. ”Få Danmark på verdenskortet, det er min passion”, siger han, efter han blev valgt til formand af foreningens 1.132 medlemmer den 18. april.
Danske Vingårde
Efter 10 års erfaring med kommerciel produktion opstod der et behov for en ny organisation, der var mere gearet til at støtte de kommercielle EU-certificerede vingårde. Modsat hobbyavlerne skal de eksempelvis have et EU-pas og oplyse tilplantet areal, hvilke sorter de dyrker, hvor meget de høster, og hvad de har på lager til Fødevareministeriet.
Den nye sammenslutning af kommercielle vinavlere valgte deres første formand, Jan Nyholmgaard, i 2011. Svend Aage Hansen, en IT-mand med en 3 ha stor vingård på Årø, blev i 2014 hans afløser. Et mindeværdigt godt år, mængdemæssigt med den største produktion hidtil. Selv producerede Svend Aage Hansen 6.000 liter vin solgt på Aarø Vingård til de mere end 15.000 gæster, der hvert år kommer for at smage og medbringe souvenirs til fastlandet. I en alder af 71, har han nu videregivet sin lille ”industri” til næste generation, men står stadig i front foreningsmæssigt.
Universitetets bidrag
Torben Toldam-Andersen er lektor i afgrødevidenskab på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Han er leder af Pometet, universitetets samling af ”frugt på træer”, eksempelvis 250 danske æblesorter, men også 80 forskellige vinsorter, der dyrkes og vinificeres i et lille mikrovineri. Alt sammen med henblik på forskning til gavn for dansk frugt- og vinavl. ”I det seneste ti-år har den traditionelle frugtavl i Danmark været udfordret”, fortæller han, ”avlerne får ingen penge for deres æbler og bær”. En overlevelsesstrategi kunne være at producerer æble- og frugtvin. Han udviklede derfor et kursus i kold-klima vindyrkning og ønologi. Siden starten i 2006 har det været en stor succes, og der kommer nu studerende fra hele verden for at få lektioner i kold-klima vinproduktion.
Toldam-Andersen forklarer, at de sidste 30 års vinavl i Danmark er muliggjort af nye krydsede sorter (PiWi’s – tysk forkortelse for PilzWiderstandsfähig), der modner hurtigere og er mere sygdomsresistente, vigtigt i et land som Danmark, hvor det kun er tilladt at bruge ganske få plantebeskyttelsesmidler. Så strenge er reglerne, fortsætter Toldam-Andersen: ”at vindyrkning i Danmark i praksis er økologisk.” Mange producerer også på grund af et meget svingende høstudbytte frugtvin for at udnytte deres udstyr og kapacitet og bruger deres viden om rødvinsfremstilling på deres frugter.
Toldam-Andersen ser optimistisk på fremtiden for dansk vinavl, ikke mindst når det gælder mousserende vin. ”I det første årti var der fokus på rødvin, men det er svært at lave fyldige rødvine i Danmark. Lav en god rosé i stedet for en halvgod rødvin”, er hans råd.
Dansk Forum for Frugtvin
Da Foreningen af Danske Vinavlere og foreningen af Danske Vingårde ikke ville lade medlemmernes frugtvine indgå i de årlige konkurrencer, tog Jens Skovgaard Pedersen konsekvensen og etablerede Dansk Forum for Frugtvin. Foreningen har nu mere end 50 medlemmer og arrangerer hvert år et Frugtvinshow.
Den største producent, som er medlem af foreningen, er Frederiksdal med en høst på 200 tons kirsebær om året fra 45 ha. Det var DR-journalisten, Morten Brink Iwersen, der fik ideen, og overtalte Frederiksdals ejer, Harald Krabbe, til at lave kirsebærvin. I 2011 ansatte han den tyske vinmager, Jens Heinemeyer, og nu er de oppe på at lave mere end 50.000 liter kirsebærvin om året. Forståeligt at Harald Krabbe taler om en dansk vinrevolution: ”Vi producerer vin, som ingen har gjort det før”.
Jens Skovgaard Pedersen, der tog initiativ til Dansk Forum for Frugtvin, etablerede sit Cold Hand Winery for 5 år siden. Han var forstander på en efterskole og lavede æblevin i sin have på et lille landsted udenfor Randers. Det var dengang ren og skær hobby, ingen talte om det, og ingen vidste noget om, hvordan det teknisk skulle laves. Da han også havde nogle Solaris-stokke i sin baghave, blev det et alibi for at melde sig ind i FDV, hvor det var muligt at deltage i kurser om fremstilling og vinifikation.
Et ”uheld” i kummefryseren
I 2009 havde han så et lille ”uheld” i sin kummefryser. En 25 liters dunk med æblesaft var revnet og ud flød en klæbrig, brun masse. Han smagte på det og kunne overrasket konstatere, at det var æblesirup – og det smagte godt. Det blev en åbenbaring. Perspektivet var isvin, men han kendte ingen, der lavede isvin på æbler. Han begyndte at eksperimentere, begyndte at tale om, at det var verdensklasse: ”Det kan man gøre i København, ikke i det jyske, men jeg var ligeglad”, fortæller han og fortsætter: ”Jeg sagde mit forstanderjob op, begyndte at arbejde med en frugtavler på Fyn, og tog til Canada for at besøge de bedste frugtvin producenter”. I 2013 vandt han den prestigefyldte Pomme d’Or konkurrence i Tyskland og producerede 30.000 flasker, solgt til priser mellem 200-500 kr. Nu planlægger han at lave 40.000 flasker, også af rabarber, stikkelsbær, rødbeder og hyldeblomst. Med Toldam-Andersen fra Københavns Universitet er han også med i et fire-årigt forskningsprojekt NatVIN, hvis mål det er at udvikle en frugtvinskultur i Danmark.
”Vi er på en rejse”, siger Skovgaard Pedersen og tilføjer efter et par sekunder: ”Og, der er medvind på cykelstien.”
LÆS også Niels Ehlers artikel ”Er Røsnæs Danmarks svar på Mosel?”.