Mário Barbeito, med en fødselsattest fra 1905, var en selvlærd mand, en energisk type der så muligheder og handlede. Han blev ansat hos madeirafirmaet Borges og blev med årene optaget som deres partner. Lige efter den 2. Verdenskrig rejste Barbeito på firmaets vejne til Brasilien for at opsøge et nyt marked der, og kom hjem med en ordre på 5.000 kasser. Det førte til en uenighed med Borges og han gik solo med sit eget Vinhos Barbeito. Tæt på Reid’s Hotel, på Estrada Monumental, købte han en ejendom, fyldte den med en større mængde vin på fade og begyndte at lave sin egen Madeira. Snart fulgte en stor eksport til Danmark og Sverige, lidt også til Norge, både på fade og flasker.
I 1972 kom Mário Barbeitos datter, Dona Manuela de Freitas, med i firmaet, som hun overtog og drev videre da han døde i 1985. I 1991 gik stafetten videre til to af hedens sønner, Ricardo og Miguel, og Dona Manuela pensionerede sig selv i 1992. Året før havde hun indgået et partnerskab (50 % til hver) med det japanske firma Kinoshita Shoji. Det japanske firma var ikke noget nyt bekendtskab. Siden 1967 havde Mário Barbeito solgt sine vine til Japan via det store distributionsfirma Kinoshita Shoji, der også ejede en kæde af delikatesseforretninger. Samtidig med det nye japansk-maderianske samarbejde, blev bulkvinsproduktionen afviklet i 1991. Der skulle fremover satses på kvalitet og en ny ”renere” og friskere stil uden tilsætning af karamel.
”Rainwater” (regnvand) er et af Barbeitos kendt mærker, som var været solgt i næsten 200 år. Ikke mindst i store mængder på det amerikanske marked, hvor den blev ”opfundet”. I 1700-tallet blev Madeira-vinen eksporteret i tønder, der af svømmere blev skubbet ud til de ventende skibe på reden. Et år skulle en større sending til Savannah i USA, men afskibningen trak ud og tønderne der stod klar til udskibning absorberede en del af regnen der faldt. I Savannah kunne man smage forskel, det var en udvandet, ”lettere” udgave, men den smagte godt og et brand var født.
I 2008 flyttede Barbeito sit hovedkvarter fra det gamle i Funchal til nybyggede faciliteter i et industrikvarter højt oppe over Câmara de Lobos. Her findes alt moderne udstyr, fadkælder og kæmpe estufa-tanke i stål. Alt computerstyret, det japanske medejerskab forægter sig ikke. I Funchal ligger der fortsat omkring 80.000 liter vin og modner på fade. Barbeitos årlige produktion ligger på omkring 250.000 liter vin, hvoraf næsten 80% eksporteres til det japanske marked. I de nye faciliteter i Câmara de Lobos er der åbnet en butik for turister, hvor deres udvalg kan ses, smages og købes.
Denne artikel stammer fra Vinbladets arkiv og blev første gang bragt i Vinbladet 24. Årgang, Nr.1 Marts-Maj 2014. Fra december 2015 udgives Vinbladet på nettet.
