Ferrari er et legendarisk bilmærke, men i vinverdenen er navnet synonymt med mousserende vin af høj kvalitet. Fremstillingen foregår i den norditalienske Trento-region, og producenten i dag er Lunelli-familien, som i 1952 overtog virksomheden fra grundlæggeren, Giulio Ferrari.
Han var ønolog og havde en drøm om at skabe en italiensk pendant til de bedste champagner. Så han studerede de franske hemmeligheder under et ophold i Epernay, grundlagde ved sin tilbagekomst i 1902 til Trento sit vinfirma og lagde ud med en meget lille produktion af spumante til – efter datidens forhold – ret heftige priser.
Ferraris ry for høj kvalitet voksede og voksede, og de bobleglade italienere tørstede efter mere. Nu behøvede de ikke at købe champagne. Ferraris Metodo Classico fremstillet af Chardonnay og Pinot Noir efter samme metoder som i Champagne, kunne sagtens måle sig med de franske forbilleder.
50 år efter grundlæggelsen af Ferrari satte en succesrig vinhandler i Trento sig i en efter datidens forhold enorm gæld, da han købte virksomheden af Giulio Ferrari. Hans navn var Bruno Lunelli. Med en kæmpe arbejdsindsats og hjulpet af sine tre sønner, Gino, Franco og Mauro, øgede han efterhånden spumante-produktionen til 100.000 flasker om året.
Giulio Ferrari var også efter salget til Bruno Lunelli aktiv i firmaet. Han døde som 86-årig.
Respekt og omhu
Gino, Franco og Mauro Lunelli fortsatte faderens opbygning af Ferrari, og tredje generation Lunelli – Marcello, Camilla, Matteo og Alessandro – har samme filosofi: respekt for traditionerne og omhu med alle detaljer i produktionen.
Siden Lunelli-familiens indtog er det gået meget stærkt. I dag ligger mere end 20 mio. flasker og modner i kældrene under det store, moderne vineri i udkanten af Trento, som siden 1971 er Ferraris hovedkvarter. Og vinene har gået sejrsgang ikke blot i Italien, hvor de har en fjerdedel af markedet for mousserende vin, men også internationalt. 50 lande på fem kontinenter kender boblerne fra Trento. Det samme gør adskillige statsoverhoveder og andre notabiliteter. Man kan blot kaste et blik på den hall of fame, som er tilgængelig i Ferrari-bygningen.
Lunelli-familiens egne 120 ha vinmarker er selvfølgelig ikke nok til den store produktion af mousserende vin. Så lokale vinbønder leverer hovedparten af råmaterialet. De bliver coachet af Ferraris folk, så eksempelvis sprøjtning af markerne er på et minimum. De får forklaret, at det godt nok giver mere arbejde, men også sundere druer og bedre arbejdsmiljø og dermed bedre helbred.
Degorgeringen
Det store spørgsmål for al klassisk mousserende vin er tidspunktet for degorgeringen. ”Vores brut uden årgang er degorgeret op til et år før salg”, siger Marcello Lunelli under et besøg i København. ”De finere kvaliteter degorgeres tættere på salgsdatoen.”
”Vi skrev tidligere på bagetiketterne datoen for degorgeringen, men er gået over til at anføre årstallet. Med champagne, som sjældent giver den oplysning fra sig, ved man aldrig. I Reims får man med garanti frisk champagne, men i Italien kan champagnen have roteret rundt fra Rotterdam til New York og tilbage igen, før den havner hos vinhandleren.”
Hvis man skulle undre sig over, at Trentos mousserende vin ikke klassificeres som DOCG, men ”kun” DOC, har Marcello en god forklaring.
”Vi ønsker ikke at ændre noget, for Trento DOC er skabt til spumante, og for kunderne vil et G mere ikke betyde en pind. For os vil det derimod betyde en masse ekstra papirarbejde.”
Ni års lagring
Produktionen af spumante omfatter 11 forskellige vine, hvoraf de ni fås i Danmark hos Philipson Wine. Giulio Ferrari Riserva del Fondatore fra familiens egen lille, højtliggende mark (500-600 meter) Maso Pianizza, er topvinen med ni års lagring bag sig.
Alle Ferraris vine er fremstillet af Chardonnay og/eller Pinot Noir. Ikke noget med Pinot Meunier her.
”Den duer ikke”, siger Marcello. ”Den drue giver kun kvantitet, ikke kvalitet. Og er i øvrigt ikke tilladt. Til Trento DOC må der kun anvendes Chardonnay og Pinot Noir.”
Basisvinen Ferrari Maximum Brut er en blanc de blancs, tør og rentsmagende. Ferrari Rosé blandes af Chardonnay og Pinot Noir vinificeret som rosé. En rigtig charmør, ikke for knastør.
Ferrari Organic med stram syre, frugt og sprød profil er Ferraris første organiske vin.
Perlé-gruppen
En særlig gruppe under navnet ”Perlé” indikerer et trin op ad kvalitetsstigen. Det er vine med op til syv års lagring. Ferrari Perlé er ren Chardonnay og den populære i gruppen, Perlé Bianco lægger sig tættere op ad champagne. Perlé Rose er Chardonnay og Pinot Noir i forholdet 20/80, og Perlé Nero er ren Pinot Noir. Druerne presses meget let med stilke og det hele, men så langsomt, at mosten ikke tager skade og i øvrigt heller ikke får farve. Det er klart en madvin – fin til f.eks. svamperetter.
Ud over den omtalte Giulio Ferrari rummer riserva-afdelingen Ferrari Riserva, der har gæret i store utoastede østrigske fade og er den type vin, man har lyst til at drikke mere af.
Topvinen 1997 Giulio Ferrari Riserva del Fondatore Collezione er udsolgt, men afrundede smagningen i København. En formidabel vin med 18 års lagring bag sig.
”Den skal spises”, sagde Marcello. ”Man behøver ikke mad, kun en solnedgang.”
Stille vine fra Trentino og Toscana
I 1989 overtog Lunelli-familien den imponerende 1500-tals ejendom Villa Margon lidt uden for Trento. Den står i dag som et museum med offentlig adgang et par gange om ugen og rummer meget seværdige og utroligt velbevarede fresker i de kølige rum. Freskerne skildrer dels bibelske motiver, dels højdepunkter i kejser Karl V’s regeringstid.
Der hører vinproduktion til villaen, Tenuta Margon, og restaurant, Locanda Margon. Restauranten havde stået tom i 10 år, før den blev genåbnet af Lunelli-familien for ni år siden og i dag har to Michelin-stjerner.
Et par hvidvine repræsenterede i København Tenuta Margon: dagligvinen Pietragrande – en blanding af Chardonnay og Sauvignon Blanc – og den mere interessante Villa Margon Bianco, som er ren Chardonnay.
I 2000 investerede Lunelli-familien i toscanske Tenuta Podernovo, som ligger i behagelig afstand fra byer som Pisa og Lucca. Vingården ligger højt og ret langt ude på landet for enden af en markvej og med formidabel udsigt over vinmarker, skove og små landsbyer. De oprindelige 1700-tals bygninger i den klassiske toscanske stil er nænsomt moderniserede og huser lejligheder til agroturismen. Bag dem ligger det nybyggede vineri, som er opført af sten fundet på stedet.
Der hører 80 ha jord til ejendommen, hvoraf halvdelen er vinmarker. Vinstokke var der ingen af ved overtagelsen, så der blev indkøbt planterettigheder fra Sicilien – hvilket var dyrt – og da prisniveauet for jord og bygninger også dengang var på sit højeste – det var jo før krisen – blev erhvervelsen af Tenuta Podernovo kostbar.
Men Marcello Lunelli er fortrøstningsfuld.
”I gamle dage leverede egnen her omkring Pisa most til Chianti Classico. Det sagde man bare ikke højt.”
Druesorterne på marken er Sangiovese, Merlot samt Cabernet Sauvignon og Franc. Sidstnævnte er dog lidt af en fejltagelse, da Cabernet Franc ikke altid modner optimalt. Mellem vinstokkene vokser græs og andre vilde planter og sørger for et sundt miljø.
Der fremstilles to rødvine, Aliotto og Teuto. Aliotto er 60 procent Sangiovese, resten Cabernet/Merlot. Det er en ret slank, frisk madvin. Teuto 2013 er 90 pct. Sangiovese og har trods 10 pct. Merlot en klar Sangiovese-identitet.
Tenuta Castelbuono
Ikke langt fra de pittoreske umbriske småbyer Montefalco og Bevagna fandt Lunelli-familien i 2001 et højtliggende stykke jord, hvor den besluttede at bygge et enestående vineri til fremstilling af Montefalco Sagrantino og Montefalco Rosso – to rødvinstyper, som endnu ikke har fået deres store gennembrud blandt forbrugerne.
Der var intet på jordstykket for 16 år siden. I dag er der plantet vinstokke, og der ligger en mageløs bygning tegnet af skulptøren og arkitekten Arnaldo Pomodoro: Carapace. Bygningen, som rummer vineriet Tenuta Castelbuono, er så spektakulær, at turister strømmer til for at opleve den.
Den synlige del har form som et skildpaddeskjold, men det kan også ses som et spejlbillede af himmelhvælvet, fordi kobbertaget er udformet i uregelmæssige planer, der kunne illudere skyformationer.
Inden døre er der skulpturer, vinbar og plads til at underholde hundredvis af gæster. Al vinproduktion foregår under jorden og efter den moderne metode uden unødig pumpen rundt. Tyngdekraften sørger for hovedparten af transporten.
Sagrantino Montefalco er generelt en stærkt tanninrig vin, som man ikke sådan lige skyller ned. Men ikke her. Marcellos mål er at fremstille en vin med frugt, som får folk til at tømme flasken. Det lykkes da også ret godt. Man kan begynde med Ziggurat Montefalco Rosso, som ud over Sagrantino indeholder Sangiovese, Cabernet og Merlot. Når man så har vænnet sig til tanninerne, er det tid til Carapace Montefalco Sagrantino sammen med bøffer eller – helt ideelt – gammel parmesan.
Nu også prosecco
Lunelli-familiens appetit på udvidelse af aktiviteterne sluttede ikke med Podernovo og Castelbuono. I 2014 overtog den 50% af aktierne i den familieejede prosecco-producent Bisol Desiderio & Figli. Bisol regnes for at ligge i den absolutte top i Valdobbiadene, så med både top-spumante fra Trento og top-prosecco fra Veneto i porteføljen konkurrerer lunellierne med sig selv. Men de ved såmænd nok, hvad de gør.
På indledningsfotoet ses Camilla, Alessandro, Marcello og Matteo Lunelli – der fortsætter forfædrenes kvalitetslinie.
