Det danske vinmarked er omsværmet. Små og store producenter fra den ganske verden forsøger at komme ind i varmen, og sådan var det også under den årlige ”Tastin’France” i København. Knap 30 producenter af vin og spiritus stillede op på Hotel D’Angleterre og tiltrak ganske mange importører på udkig efter noget godt til porteføljen.
Champagne var stærkt repræsenteret med otte producenter, så Vinbladet fandt det oplagt at tjekke et par stykker af dem. Blandt dem gjorde især Champagne Pierre Boever & Fils sig positivt bemærket. Anne-Sophie Boever præsenterede med Les Dames de France Grand Cru en meget indtagende blanding af 20/80 Chardonnay/Pinot Noir. Trods 10 g restsukker var vinen tilpas tør, og det skyldtes dens ungdom, lød forklaringen. Syren i yngre champagner kompenserer for en del af sødmen. Hvilket blev yderligere demonstreret med Vintage 2010 (50/50 Chardonnay/Pinot Noir). Med sine 7-8 g restsukker var vinen ikke mærkbart mere tør end sin yngre slægtning.
Tys-tys om Pinot Meunier
Théodore Lacroix skænkede sammen med sin søster Marie-Claire op af et par eksempler på Lacroix-Triaulaires champagner. De var begge Extra Brut, og 2011 Mont Marvin var desuden 100% Pinot Meunier. Det er jo en udbredt druesort i dele af Champagne, men den er ikke så hypet som Chardonnay og Pinot Noir.
”De store huse taler ikke om Pinot Meunier”, sagde Théodore Lacroix. ”Jeg ved ikke hvorfor. Vinen smager jo godt.” Det gjorde den. Saftig og elegant. Den fadlagrede 2009 Champraux var ren Pinot Noir og med kun 4 g restsukker en frisk mundfuld, som ifølge søskendeparret sagtens kunne drikkes til mørk chokolade.
Esprit Nature Chardonnay 2010 fra Champagne Marlène Delong var med kun 3 g restsukker Extra Brut uden at være afskrækkende tør. Producenten etablerede sig i 1966 og var derfor en veteran sammenlignet med Champagne Colette Bonnet.
Colette Bonnet solgte oprindelig rejser, men begyndte i 1993 at sælge familiens druer fra 2,2 ha i Eguilly-sous-Bois til bl.a. Nicolas Feuillatte, men i 2001 fik hun sine egne faciliteter. En specialitet er brugen af Pinot Blanc sammen med Pinot Noir, fordi Chardonnay ifølge Colette Bonnet har problemer med klimaet i den sydlige del af Champagne.
Korsika, Bourgogne og Rhône
Korsikansk vin finder man ikke så mange steder og slet ikke dem fra Domaine Guissani Paoli, som befinder sig i øens nordøstlige del. ”I min vin får man det, man ser: hav, skov og bjerge”, sagde Francois-Laurent Paoli.
Han har kun 4 ha vinmarker og dermed en meget begrænset produktion. Af den udgør hvidvinen Grand Blanc 65-70%. Den består af Vermentino og har aldrig været i nærheden af et træfad. Det kunne man ellers godt få indtryk af, da vinen rummer flere facetter end blot tør hvidvin. Det må være den natur, Francois-Laurent Paoli omtalte, som sætter sit aftryk. Rødvinen Rivage de Farinole er ren Sangiovese eller Nielluccio, som druesorten kaldes lokalt. Let og meget drikkelig med nogen holdbarhed.
Næstsidste stop på smagerunden blev Les Vins de Laurent, hvor den hvide Châteauneuf-du-Pape 2015 demonstrerede Rhônes evne til at fremstille andet end top-rødvine. Et pragtfuldt akkompagnement til ikke mindst gedeoste.
Domaine du Bicheron fik det sidste ord med sin 2015 Viré Clessé og 2015 Mâcon Peronne. Begge gode hvidvine fra gamle Chardonnay-planter og ikke meget forskellige. Mâcon var for årtier siden leverandør af flasker i massevis til danskerne, men er vist blevet lidt glemt. Det må der gøres noget ved.
