Der er gang i New Yorks pulserende liv døgnet rundt, men et fredeligt åndehul, hvor spændende vine og god mad er i højsædet sammen med smuk natur og et venligt klima, finder du kun få timers kørsel fra Manhattan. En dags bileje koster $50, og med to kort i lommen, kørekort og kreditkort, finder din GPS nemt ruten via Queens Midtown Tunnel til Long Island Expressway, der fører direkte ud til vinerierne på North Fork og the Hamptons. Et par timer tager turen fra Manhattan til North Fork, og det passer jo fint med at de fleste slår døren op til deres tasting room kl. 11.
New York var en af de første stater til at avle druer, fortæller Leon D. Adams i sin bog The Wines of America (New York: McGraw-Hill 1985). Peter Stuyvesant, guvernør for New Netherland fra 1647 til 1664 og en stor tilhænger af vin, fik plantet de første vinmarker på Manhattan. Han underskrev senere et dekret, der gav sømænd på langfart ret til en daglig vinration som middel til at bevare et godt helbred under sejladsen. De følgende århundreder erobrede kartoffelplanten pladsen som den altdominerende afgrøde på Long Island. Leon D. Adams har den teori, at det fugtige klima på Long Island er forklaringen på, at man skal helt frem til 1973, før Louisa og Alex Hargrave som de første plantede godt 10.000 Vitis Vinifera-stokke med druesorterne Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc på syv ha sandjord ved byen Cutchogue i hjertet af North Fork.
Hargrave Vineyard blev plantet som resultat af parrets store kærlighed til vinene fra Bourgogne og Bordeaux, og kunne de ikke lykkes med at dyrke ædle, franske druesorter, ønskede de slet ikke at være vinavlere. Men selv om Cutchogue er kendt for at have det største antal solskinstimer i New York State, gør mange regnvejrsdage og fugtige vinde fra
Atlanterhavet druerne ret udsatte for svampesygdom. Først i vore dage er der blevet udviklet midler til effektiv kontrol af råd og svamp, som gjorde det muligt for Louisa og Alex at gøre deres drøm til virkelighed. Parrets første vin, der blev tappet på flaske i 1977, var lavet på cabernet sauvignon; en klassisk Bordeaux-drue men også en ret hårdfør drue med tyk skal og god modstandskraft mod svampesygdom. Året efter var de klar med en Merlot-Cabernet-blanding, og i 1980 kunne de tilbyde en 100% en Merlot, der er blevet den dominerende drue på Long Islands vinmarker.
I 1988 fik den spirende vinindustri på Long Island ny energi og et styrket fokus af et to-dages symposium om maritim vindyrkning: ”Bringing Bordeaux to Long Island”. Symposiet gjorde det klart, at distriktets druesortiment og det lokale ”terroir” ─ et tempereret klima med en lang vækstsæson på 210-220 dage takket være naboskab til enorme vandmasser (Atlanterhavet, Long Island Sound og Great Peconic Bay) og en jordbund med veldrænet, mager sandjord ─ har mere til fælles med Bordeaux end med noget andet vinområde i verden.
Paul Pontallier, den nu afdøde tidligere direktør for Château Margaux noterede mange lighedstræk med Medocs traditioner for vinifikation, og var imponeret over den bemærkelsesværdige kvalitet af specielt de lokale vine på Chardonnay og Merlot. ”Vi er stolte over vore århundredgamle traditioner, når vi laver vin i Frankrig,” skrev Pontallier i forordet til The Wines of Long Island. ”Kvaliteten af vore vine stammer fra disse traditioner og fra de rige gaver i form af jordbund og vejrlig, som vi drager fordel af. Men denne arv, og de love, der regulerer vores vinproduktion, lægger på samme tid også bånd på vores handlefrihed. Jeg må tilstå, at jeg var noget misundelig på den frihed til at eksperimentere, som vinavlerne på Long Island nød godt af i deres arbejde med at skabe af et helt nyt vindistrikt.” (The Wines of Long Island. Great Falls: Waterline Books, 1993).
North Fork – et endagsbesøg december 1995
En brochure for Long Island Wine Country viste vej til 16 vingårde i 1995, men vores endags-pause i et ugelangt kongresprogram i New York levnede kun tid til besøg på fem vingårde og en frokost på Jamesport Country Kitchen. Hold godt udkig efter Country Kitchens lille, hvidmalede træhus i Jamesport, hvis intime lokaler, hyggelige stemning, lækre mad af friske råvarer og udvalg af lokale vine varmt kan anbefales.
To af vinbesøgene er særlig værd at omtale. Hos Bedell Cellars sporer Nancy Peters hurtigt en seriøs interesse for husets vine og henter større smageglas. Da Nancy finder ud af, at vi kommer fra Danmark, bliver hendes smil endnu større. Hun viser glad en pressemeddelelse frem fra The International Vine and Wine Office med de for os vindrikkere opløftende resultater af Østerbro-undersøgelsen fra 1994: Morten Grønbæk og hans kolleger fandt den laveste dødsrisiko ved daglig indtagelse af 3-5 glas vin. Således opmuntrede går vi i gang med Chardonnay Silver Label årgang 1993, der viser husets potentiale: flotte gyldne glimt og en duft af honning og tropisk frugt, der leder over i en rund, fyldig smag; et godt køb til $12. Kip Bedell er kendt som Merlot-specialist, så vi springer direkte til årgang 1992. Farven er tæt, nærmest blåsort, den flotte bouquet vælter ud af glasset og smagen er pakket med sorte kirsebær, lakrids og tobak. Det er kun 15 år siden Kip plantede sine første vinstokke i en jord, hvor der de sidste 200 år havde været dyrket kartofler.
Ved næste stop på ruten, Lenz Winery, grundlagt af Peter & Patricia Lenz i 1978, bydes vi velkommen af Tom Morgan med et glas af husets mousserende vin, Lenz Cuvée 1991 ($20) med 2/3 Pinor noir og 1/3 Chardonnay, en frisk vin med fine bobler og en kompleks, fyldig smag. Nu kom husets winemaker Eric Fry til stede, og vi inviteres ned til fadene i kælderen. Eric Fry er ikke afhængig af måleinstrumenter; når høsten nærmer sig går han hver dag i marken, smager på druerne, maser dem ud i munden, fornemmer sukkerindhold, smagsstoffer og tanniner. Først når han er tilfreds med smagen, går høsten i gang. Fadprøver på Cabernet Sauvignon 1994 og 1995, to superår på Long Island, talte for sig selv, duftende af solbær og pakket med frugt og runde tanniner.
Fry har den sympatiske opfattelse, at en vin skal smage godt hele vejen fra fad til flaske. Han havde ikke indgået vinhandlerens fristende pagt med djævelen: ”Til gengæld for sælgerens sjæl,” fortalte Tom Morgan, ”skulle djævelen sørge for at kunderne fremover ville tro på alt hvad han sagde om vinens potentiale i stil med: “Vist så er garvesyrens snerpen ved at få tænderne til at falde ud, men lad bare vinen ligge en halv snes år, så bliver den rigtig god!”” I 1998 fik verden øjnene op for Long Islands vine efter en international blindsmagnings-konkurrence mellem topvine på Merlot fra de bedste vindistrikter med slotte som Château Petrus blandt deltagerne. Et panel af master sommeliers, masters of wine og vinjournalister placerede vine fra Lenz Winery i toppen af de fleste kategogier i smagningen.
Long Island Wine Country 2018
Long Island omfatter nu tre appellationer (AVA): The North Fork of Long Island (med 56 vinerier), The Hamptons (midt på South Fork med 4 vinerier) og Long Island (med 5 vinerier i Suffolk County). The Forks of Long Island regnes nu for det fjerdevigtigste vindistrikt i USA, men Long Island er stadig en vårhare sammenlignet med giganter som Bourgogne og Toscana. Der eksperimenteres på livet løs med forskellige druetyper, for der er endnu et stykke vej at gå før man finder det geniale match mellem druetype og vinmark, som Middelalderens munke nåede frem til via århundreders tålmodig registrering af deres iagttagelser i mark og kælder.
”Kan Long Island lave verdensklassevin” spurgte vinskribenten Lettie Teague, Food & Wine, i 2007. Under sit besøg på The Forks 10 år tidligere var hun ikke blevet imponeret, men denne gang fandt hun flere vine, der hørte til blandt de bedste, amerikanske vine, hun havde smagt. Det gav næring til hendes undren over de lokale vinfolks mangel på globale ambitioner. Priserne på Long Island vine ligger i den høje ende, blandt andet på grund af tårnhøje jordpriser. Der er rift om udbuddene af huse og parceller her, for blandt velhavende newyorkere er det populært at have et hus tæt ved skov og strand som tilflugtsted i New Yorks fugtige sommerhede.
Den årlige produktion af Long Island vin er nået op på seks mio. flasker, men med 1,3 mio. tørstige gæster på vinerierne hvert år, finder 70 % af salget sted ved kælderdøren. Og når salget til turister, lokale restauranter og New Yorks vinhandlere går som smurt, hvorfor så bruge penge på markedsføring og transport. Faktisk har meget få vinerier eksport til andre stater i USA! Lettie Teague så denne afsondrethed fra verdensmarkedet og det bekvemme, lokale salg af Long Islands vine som en farlig form for selvtilfredshed, der på langt sigt kunne hindre Long Island-vinene i at opnå ægte verdensklasse. Potentialet er til stede, og nogle få vine har allerede det der skal til, men verdensklassevin skal være ude i verden – ikke kun i NewYork.
Wölffer Estate
Wölffer Estate er et af de få vinerier, hvis vine kan findes uden for New York. Christian Wölffer, forretningsmand med en glødende passion for vin og for heste, købte i 1978 en gård omgivet af godt fem ha kartoffelmarker på Long Islands South Fork. Nu 30 år senere er ejendommen vokset til 69 ha, hvor vinmarkerne udgør de 22 ha (The Hamptons AVA), mens et hestesportcenter med standplads til 80 heste, ridebaner og græsmarker lægger beslag på andre 40 ha. Efter Christian Wölffers død i 2008 ledes vineriet af hans børn Joey og Marc i kompagniskab med Roman Roth, der efter en lang, ønologisk uddannelse i Tyskland og USA har været husets vinmager siden 1992.
I 2003 blev Roman Roth udnævnt til ”Winemaker of the year” af det amerikanske sommelier-selskab. Roth har sideløbende leget med ”garage-produktion” af vin på små partier lokalt indkøbte Riesling- og Merlot-druer med vægt på individuel, lokal karakter og kvalitet fra mark til flaske uden smålig skelen til kommercielle hensyn. Vinene, der tappes på flaske under navnet Grapes of Roth, bliver efter hans optagelse som partner i Wölffer Estate i 2013 solgt sammen ejendommens normale vinsortiment.
PERLE CHARDONNAY 2015 – DIJON CLONE (100% Chardonnay klonet fra Dijon)
Let gylden. Liflig duft af tropisk frugt og vanilje med toner af kokos og smør. Smagen af tropisk frugt og ristede nødder ledsages af et veludtalt fadpræg og en frisk mineralitet med stringent syre. Behøver tid til at integrere fadet; formentlig vil vinens store potentiale først forløses efter 10+ års lagring. 259,00 | Vinomani
NOBLESSE OBLIGE EXTRA BRUT SPARKLING ROSÉ 2013 (Pinot Noir 63%, Chardonnay 36%, Merlot 1%)
Lys orange med masser af fine små bobler. Delikat duft af hindbær, jordbær og akacieblomst. Rund, ganske fyldig smag af moden, rød bærfrugt og kvæde med lime og toner af ristet brød, der slutter med en boble-prikkende syrefinale. 319,00 Tilbud 279,00 | Vinomani
GRAPES OF ROTH DRY RIESLING 2015
Strågul med gyldne glimt. I duften toner af linolie, fersken og citrus. Aromatisk, rig smagspalet med pære og honningmelon, let frugtsødme, veludtalt mineralitet og præcis syre. Stilmæssigt meget lig en Moselvin ─ drik den til det krydrede, asiatiske køkken. 199,00 | Vinomani
ESTATE ROSÉ 2015 (Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Merlot, Riesling)
Farve som ferskenblomster. Floral duft af hindbær, kirsebær og citrus. Frisk, let krydret smag af hindbær, ananasæble og grapefrugt med madvenlig tørhed, livlig frugtsyre og en let kernebitterhed. Delikat, uprætentiøs rosé der i stil minder om en rosé fra Provence. 129,00 | Vinomani
GRANDIOSO ROSÉ 2016 (Cabernet Franc, Chardonnay, Gewürtztraminer, Merlot, Riesling)
Lys løgskalfarve. Indbydende duft af hindbær, ribs, citrus og passionsfrugt. Fyldig smag af røde bær med toner af mandler, frisk mineralitet og en stringent frugtsyre. Overbevisende, men ikke helt billig, rosé med uhyre diskret fadlagring og mange strenge at spille på. 249,00 | Vinomani
ESTATE CLASSIC RED 2014 (Merlot 52%, Cabernet Sauvignon 30% og Cabernet Franc 8%)
Mørk Bordeauxrød. Typerigtig duft af solbær og tobak med et strejf af anis. Lækker, rund smag af sorte bær krydret med lidt vanilje og tobak og med stringente tanniner i afslutningen. 159,00 Tilbud 139,00| Vinomani
ESTATE CABERNET FRANC 2014 (Cabernet Franc75%, Merlo 22%, Cabernet Sauvignon 3%)
Rubinrød. Tiltalende duft af solbær, kirsebær og tranebær med et strejf af grønne urter. I munden starter vinen let og frisk og folder derefter en kompleks smagspalet ud med solbær, hindbær og lidt peber og mentol. Vinen har god længde, velintegereret eg og bløde tanniner. 169,00 | Vinomani
FATALIS FATUM 2014 (Merlot 43%, Cabernet Franc 42,5%, Cabernet Sauvignon 10,5%, Petit Verdot 4%)
Mørk violet. Karakteristisk duft af mørke bær, blyantspids, tobak og grønne urter. Saftig, let krydret smag af sort bærfrugt, mørk chokolade, mokka og tobak med foner af fad og modne tanniner. Elegant og præcis vin med typerigtig Cabernet-karakter. Godt lagringspotentiale. 299,00 Tilbud 275,00 | Vinomani
GRAPES OF ROTH MERLOT BY WÖLLFER 2013 (Merlot 83%, Cabernet Sauvignon 17%)
Brillant Bordeaux-rød. Fornem bouquet med toner af kirsebær, blomme og solbær krydret med tobak og et strejf af grafit. Rig smagsfylde med både karakterfuld kompleksitet og elegant finesse domineret af perfekt moden bærfrugt, violer og krydderier med fascinerende længde og velstrukturerede tanniner. Kan drikkes med fornøjelse nu, men lover 10-15 års udviklingspotentiale. 419,00 | Vinomani
Wölffer Estates portefølje demonstrerer Long Islands potentiale med hensyn til frugtens kvalitet og teknisk kunnen. Distriktet har stadig et arbejde foran sig med udvælgelsen af de rette druesorter til de lokale jordbundstyper. I den prismæssige konkurrence med andre vindistrikter er Long island handicappet af høje jordpriser, som skyldes naboskabet med mega-metropolen New York. Det vil alle dage være en ulige konkurrence, så man vil typisk ikke gå efter Long Island-vinene så meget for at få ekstra valuta for pengene, men snarere for at opleve noget spændende og anderledes fra et ungdommeligt vindistrikt med en lovende fremtid. Når alle klokker ringer og stjernerne drysser over vinene fra The Forks, er det sjovt at have smagt med fra starten.
