Hvis jeg skulle bo mere permanent i USA, ville Oregon være et godt bud. Californien er mere grandios og San Francisco er en meget smuk by – men man får opkastfornemmelser over den skrækkelige kontrast mellem rig og fattig, og har som dansker svært ved at se det smukke i en kapitalistisk markedspolitik, som efterlader tusindvis på bagperronen. Washington State har med Seattle det blå hav, grunge rock og IT til den store guldmedalje – men også hele landsbyer af forhutlede hjemløse, som vidner på en brutal socialpolitik. Oregon har også sine hjemløse, men på en eller anden måde er der noget forsonende over Portlands hyggelige villakvarterer med cafeer og familieejede små restauranter, og masser af mikrobryggerier og destillerier.
Og der er meget grønt i Oregon. Portland og Oregon er cool og er noget af det tætteste på (nord)europæisk stil og kultur. Mon ikke man kunne holde ud at bo der?
Klimaet er også behageligt, der er grønt overalt – og så laver de sågu rigtig god vin.
Eola-Amity Hills
Småt men godt
Oregons vinhistorie er ikke gammel – slet ikke i et europæisk perspektiv. Og mængdemæssigt er vi kun på 4.-pladsen i USA, hvor Californien indtager en monumental førsteplads. Men kvaliteten er meget fin. Det startede i 1966, da pioneren David Lett efter studier på Davis University i Californien plantede vinstokke i den vigtigste del af Oregon, vinmæssigt: Willamette Valley – nærmere betegnet i Dundee Hills. Han startede vinhuset Eyrie, som betyder ørnens rede pga de mange ørne, der var og er. Mange vinmagere er kommet til siden og flere Bourgogne-huse har af gode grunde søgt mod Oregon, hvor jorden er betalelig og hvor man kan lave vine af samme kvalitet som hjemme i Frankrig.
Mange producenter er økologiske eller biodynamiske i staten, hvor man er klima- og miljøbevidst. Det er dog ikke mange, som skilter med det på etiketten. Der er oftest tilstrækkelig nedbør til at man kan undgå kunstvanding – i modsætning til det tørre Californien. Oregon udvider til stadighed og tiden arbejder til en vis grad med staten, da man ikke kæmper med den globale opvarming på samme måde som den sydlige nabo.
Analyser har dokumenteret, at dele af Oregon har et klima, som er tæt på Bourgogne – graddage, nedbør, soltimer etc. Nu ved vi alle, at pinot noir ikke trives alle steder – i modsætning til allemandspigerne cabernet sauvignon og chardonnay – det er en ret sart mimose, som skal behandles godt på rette sted. Meget er dog sket de sidste 30-40 år og der er i dag langt flere steder i verden, hvor man kan få en god pinot noir. En gang var det stort set kun i Bourgogne. For at udvikle sin finesse må der ikke være for varmt eller koldt.
Domaine Drouhin i Villamette Valley. Robert Drouhin, fra Maison Joseph Drouhin i Beaune, var for første gang i Oregon, i 1961, og efter det besøg i regionen ikke i tvivl om, at der vinmæssigt var mange ligheder mellem Bourgogne og Oregon. Men først mange år efter, i 1988 købte han 73 hektar hvor han plantede de traditionelle bourgognesorter Pinot Noir og Chardonnay. Ansvaret for produktionen overlod han til sin datter Véronique Drouhin, som stadig er den ansvarlige, der pendler mellem Beaune og Dundee for at afkode det nye terroir i Oregon. Det er et af de ret få huse, som har veludbyggede besøgs- og smagefaciliteter – så vi er stadig langt fra Napa Valley’s turistcirkus. Vinene forhandles af H. J. Hansen
Chardonnay er på vej frem i Oregon, men har endnu ikke en meget fremtrædende plads – kvaliteten blandt de bedste er dog stigende og nærmer sig moderlandet for de bedste. De bedste pinot noir er allerede i nærheden af de bedre bourgogner – men når vi kommer til den absolutte top i Bourgogne, er der endnu et stykke vej. Jeg var dog nyligt til en smagning, hvor der blev smagt semi-blindt i små heats. Et af dem var med en relativt beskeden Oregon-vin – Cloudline, som er Domaine Drouhin’s entry level til rundt 200 kr. – en anden var en Vougeraie Gevrey Chambertin til det dobbelte – begge i 2015. Flere gode smagere tog fejl (inkl. undertegnede) og antog, at Oregon-vinen var den dyrere bourgogne – det viser, at man skal tage Oregon alvorligt.
Sjovt nok er en af de mest dyrkede druer i Oregon pinot gris, som enten laves i en rig Alsace-udgave eller i en crispy ”pinot grigio-udgave”. Der dyrkes mange forskellige druesorter i mindre omfang – vel et udtryk for, at det unge vinområde prøver sig frem. Indtil videre må det dog konstateres, at pinot noir er druen med størst succes og mest opmærksomhed.
Roserock forhandles af H.J. Hansen
Smagningen
Vi smagte 6 chardonnay, som viste at man absolut er på vej i den rette retning. I min optik var Eola-Amity Hills 2019 fra Cristom den bedste (elegant, diskret fad, kølig stil, antydningsvis eksotisk i frugten, saftig, syrerig og til den slanke side – 92 points; 350-400 kr.). Men tæt fulgt af Domaine Drouhin 2019 fra Roserock, som er Drouhin’s andet winery i Oregon (samme stil som Cristom, men lidt mere rig og lidt mere fadpræget – en vin med lidt mere fylde, men absolut i fin balance – 91 points; 400 kr.). Pike Road 2019 fra Elk Cove var en klart lettere og lidt mere neutral vin – men til omkring 150 kr. et virkelig godt køb (88 points). Gennemgående var pinot noir-vinene rigtig gode – der var et par stykker, som var lidt tynde og pjaskede, men ellers var de karakteriserede af en fin sund rød frugt og en saftighed med god frugtsyre. Letløbende uden at blive banale.
Den danske importør af Pike Road er Salin U.S. Imports Group
Der var to vine fra Sokol Blosser (Salin U.S. Imports Group): Evolution 2020 var lidt ristet og med relativt mørke bær – om end luftig. Lidt for blød og rund – savnede lidt syre (ukendt pris; 86 points) – og deres Dundee Hills 2019 – det var en ganske anden sag: mere elegant, lys, og med en cool mynteagtig næse + dejlig syre. Dejlig vin (ukendt pris; 91 points).
Johs. M. Klein er den dansk importør af Cristoms vine
Smagningen understregede, at Oregon har masser at byde på – først og fremmest ved deres mest berømte drue, pinot noir, men absolut også ved den anden bourgogne-drue, chardonnay. Vinene holder fint i mindst 10 år, og ofte mere. Vinene bærer præg af, at de får mere sol end i Bourgogne, hvilket kan give de lidt søde/rige toner – men underliggende er den en vital, kølig og renfærdig frugt, som gør, at vinene er luftige og lækre og slet ikke overgjorte eller ”varme”. Priserne er (stadig) gunstige og man kan med sindsro kaste sig ud i vine fra den charmerende, grønne og tempererede stat. Men hvem ved, om det varer ved – tænk på den vanvittige udvikling, som cabernet sauvignon fra Californien/Napa har haft. Når amerikanerne får øjnene op for kvaliteten i Oregon, kan man frygte det værste.
Indledningsbilledet er fra Willamette Valley, Oregons ældste vinregion med i dag mere end 700 vinerier. Foto er taget af Anna Campbell og parcellerne tilhører Elk Cove. Elk Coves vine forhandles i Danmark af Juuls.
