Nyt godt sted at købe vin

“Vin er hårdt arbejde, men det er også mødet med en masse interessante mennesker og fascination af, hvad naturen er i stand til at forkæle os med”

….siger Jacob Ruby, mens han viser rundt i sin nyindrettede vinbutik, i Brabrand, ved Aarhus. Efter 32 år med vin for andre, og sammen med andre, sælger han nu under navnet “Mr. Ruby” sit udbud af lette, friske, mineralske vine fra Tyskland, Italien, Frankrig og Spanien. Men vin er også historie og kultur, derfor er en del af hans aktiviteter også “event-mageri”, som han kalder det, i form af vinrejser, smagninger, kurser og koncerter.

Hvordan begyndte det?

“Som 17-årig anede jeg ikke hvad jeg skulle give mig til. Læreren der gav mig et 6-tal, havde taget lysten til at gå i skole fra mig. Jeg ville ud og tjene penge og spare sammen til et stereoanlæg. Det eneste sted der var en lærerplads var i den lokale vinhandel: Skjold Burne i Skælskør. Her fik jeg forbavsende let overbevist vinhandler Søren Wichers om mine kvaliteter (Men det er naturligvis ikke sikkert han har haft mange ansøgere). Og jeg stod pludselig bag disken i en vinhandel.

Det første år var det bare et job. Jeg gjorde hvad jeg skulle og fik min løn. Syntes i øvrigt de var nogle fjolser, dem der stod og pralede med, at de i går aftes havde drukket en flaske vin til 200 kroner. Havde jeg haft de penge, så var de gået til mit første stereoanlæg! Men det gik hverken værre eller bedre, end at jeg blev sendt på et ophold på Mommark Handelsskole og fik en opgave, der skulle handle om Beaujolais. Jeg var nødt til at åbne en vinbog for at gennemføre projektet. Den ene bog tog den anden – og jeg blev faktisk totalt opslugt af emnet. Opgaven indbragte topkarakter, lige hvad der skulle til for at jeg begyndte at synes, at vinbranchen var noget for mig.

I lære som vinkyper. Billedet er fra 1994 på Taster Wines lager, der dengang lå i Sydhavnen

Jeg ville lære mere om vin og tog en uddannelse som Vinkyper hos Taster Wine. Det var tre år med arbejde på et tanklager, et uendeligt skiften filterplader, trækken slanger og tagen laboratorieprøver, slet ikke var så romantisk som det havde taget sig ud fra en købmandsdisk. Men arbejdet førte en flok legater og en studietur med sig, og jeg tog et halvt år til Tyskland og Australien for at lære alle vinproduktionens processer at kende – fra håndplukning af druer over kælderarbejde til beskæring af vinstokkene i marken. Det var her, min passion for vin for alvor blev vakt.”

Billedet her af Jacob Ruby er taget på vingården Black Opal i Clare Valley, Australien i 1996. Det var en fantastisk tid fortæller han: ”Jeg blev involveret i alt. Sjovt at komme fra Tyskland, hvor man ikke måtte tænde en pumpe med mindre man var ingeniør-uddannet og så til Australien hvor de havde blind tiltro til, at man både ville og kunne. Første dag på Black Opal blev jeg spurgt om jeg kunne tage imod druerne der ankom i jævnt tempo til kværnen. Jeg tøvede lidt og sagde, at det havde jeg godt nok aldrig stået med før. Medarbejderen sagde, at nu gik han ind og drak kaffe, og viste mig hvor stop-knappen var. Der gik 10 minutter, der gik 20 minutter. Druerne væltede ind. Men kværnen kørte som den skulle, og jeg kæmpede sådan set kun med min nervøsitet. Efter 25 minutter kom han ud igen. Stod komplet afslappet og spurgte om der havde været problemer. Jeg sagde ”nej”. Og han stak mig en lap papir, hvor han havde skrevet ”Fully skilled operator”

Efter hjemkomsten til Danmark havde Jacob Ruby forskellige småjobs, blandt andet som vinmand i OBS, i Randers, og som salgsassistent for Taster Wine, inden han i 1997 blev ansat som indkøbsassistent hos Østjysk Vinforsyning. Her var han i fem år, indtil han i 2002 grundlagde Propperiet Vin Import sammen med Claus Venning og Henriette Eli Petersen. Deres samarbejde forsatte frem til 2019, hvor Jacob Ruby valgte at gå solo som Mr. Ruby.

Hvorfor Mr. Ruby?

Navnet fik han efter at have arrangeret en vintur for personalet på Sabro Kro. Han havde lejet en minibus, som han hentede de syv tjenere i, og turen gik til Mosel. Da de steg ombord i bussen, fik de udleveret et 8-siders hæfte om Mosel, forfattet af Ruby selv, og de fik at vide, at de skulle læse hæftet, for der ville komme en quiz senere. Lidt efter siger Anne-Marie bag i bussen: ”Det er vel nok noget fint materiale, mon man kan komme til at møde ham Mr. Ruby en dag?” Da Mr. Ruby jo var manden, der sad bag rattet, grinede alle højt .

Angelina og Kilian Franzen fra Bremm ved Mosel med deres danske importør Jacob Ruby i midten. Det unge par blev i 2018 kåret som årets newcomer i det tyske vinmagasin Falstaff

Hvordan finder du vinene?

“I forhold til det, at finde vine, så foregår det egentlig meget verbalt. Man taler med nogen, der kender nogen, som har noget godt. Jeg finder stor inspiration i at tage på vinbarer i vinområderne og tale med folkene bag disken. Det er ikke alle der har fingeren på pulsen, men enkelte er så smækfyldt med information om hvad der rør sig i lokalområdet, at man kan finde stor inspiration i at tale med dem. Noget andet er så smag. For jeg har helt klart en profil, som jeg har meget svært ved at fravige. Det er både en styrke og en svaghed. Styrken ligger i, at kunderne ved hvad de får, svagheden ligger i, at der er kunder jeg ikke rammer. Diskussionen har tit gået omkring middagsbordet med familien: ”Lad nu være med at gå så meget op i det vin, det handler jo bare om at få solgt noget!”, siger de tit. Men jeg vil kæmpe for det jeg tror på og synes er godt.”

“Jeg søger altid balancen i en vin”, fortsætter han. “En overekstraheret rødvin på 14,5% har det svært inden for den præference-ramme. En vin kan sagtens holde 14,5% og have balance, men i det øjeblik du tæver drueskallerne for at gøre vinen mørk og kraftig, så er chancen for at miste balancen stor. Et smukt eksempel på en alkoholrig vin med balance kunne være en transparent old-school Barolo. Jeg elsker det let strukturerede. Det pirrende, legende, let krydrede. Der skal være friskhed og syre. Det skal være vin, som ikke mætter, men bevarer din drikkelyst. Pinot Noir passer fantastisk i den smagsprofil. Nebbiolo kan noget af det samme som Pinot, hvis Nebbiolo er lavet rigtigt. Grenache og Cabernet Franc ligeså. På hvidvins-siden er det klart Riesling der rammer mest rigtigt, den drue er simpelthen så alsidig. Jeg skal helst ikke drikke det samme alt for længe af gangen. Der skal nye indtryk til.”

Daniel Twardowski fandt et stykke skifer-beklædt skråning på Dhroner Hofberg, rev rieslingstokkene op og plantede en fransk klon af Pinot Noir istedet. Forud var gået mange besøg i Bourgogne blandt andet hos Armand Rousseau. Nu laver Twardowsk sin egen tyske version af Armand Rousseaus burgundiske mesterværker

Smagsmæssige højdepunkter?

“Uh, der er mange. De fleste har nok fundet sted ved Mosel, og det har naturligvis været kraftigt relateret til Riesling, men tidligere i år blev den stime brudt. Jeg var i Daniel Twardowskis kælder i Neumagen hvor han laver sin ”Pinot Noix” – en Spätburgunder produceret fra Dhroner Hofberg. Milde himmel hvor er den fantastisk. Man kan ikke lade være med at sammenligne med Bourgogne når man smager god tysk Pinot – her vil jeg sige det burde være omvendt, de burde kigge mod Mosel i Bourgogne og sige, ”kan jeg lave det lige så godt?”

“En anden oplevelse jeg husker meget tydeligt var under mit ophold i Australien i 1996. Her blev alt gæret med gærkultur og fik masser af nyt fad, det var kutyme og alle vinmagere mente, at gærkultur var den eneste vej, naturgær kunne ikke styres. På et tidspunkt arbejdede jeg på Yarra Ridge hvor en ung fyr havde lejet et hjørne. Her eksperimenterede han med at gære på naturgær. Af alle de mange vine jeg smagte i Australien, så står oplevelsen af hans vine som noget af det største. Sprællevende, friske, pirrende krydret. Hvad han hed husker jeg ikke, men han var jo åbenbart en af foregangsmændene til det vi ser i dag. Tingene går naturens vej – heldigvis, for det gør en masse for helhedsoplevelsen, vinene bliver flerdimensionelle, og her mener jeg ikke naturvin, som jeg stadig har til gode at få virkeligt store oplevelser med, men økologiske dyrkede druer gæret på naturgær.”