Mens klimaændringer skaber store problemer for vinproducenterne i det sydlige Europa, åbner det for nye muligheder mod nord. Midt under den varmeste sommer de nordiske vinbønder nogensinde har oplevet mødtes forskere, eksperter og vinfolk fra hele verden på konferencen VitiNord2018. Den var arrangeret af Foreningen Svensk Vin og Sveriges Landbrugs Universitet i samarbejde med Foreningen Dansk Vin og Københavns Universitet og omfattede to konferencedage i Malmø efterfulgt af besøg på fem svenske vingårde, noget der for blot to årtier siden ville have været helt utænkeligt. Derefter fulgte en konferencedag på Københavns Universitet og en bustur, Sjælland rundt, med besøg på tre danske vingårde.
VitiNord på tværs af kloden
Hvad har nye vinregioner i kølige klimaer på tværs af kloden tilfælles? Ganske meget fandt to forskere og toneangivende vindyrkere fra Minnesota ud af. Og de tænkte, hvorfor ikke udnytte de nye erfaringer fra udkants-områderne til fælles bedste, og de etablerede i 2004 organisationen International Association of Northern Viticulture (IANV).
Siden har de to igangsættere, Tom Plocher og Mark Hart, været med på sidelinien, når der med tre års mellemrum har været afholdt en Vitinord-konference, i rotation mellem Europa og Nordamerika. Den første fandt sted i Riga, Letland, i november 2006. Den anden i Sainte Hyacinthe, Quebec, Canada, i 2009. Derefter tilbage til Europa i 2012, i Pommern, hvor den var et joint-venture mellem Neubrandenburg, Tyskland og Szczecin, Polen. I 2015 var Nebraska City mødestedet, den sydligste grænse for hvad der betragtes som kold-klima vinavl i Nordamerika.
Da konferencekaravanen nåede til Danmark blev den budt velkommen af én af arrangørerne og hovedtalerne, Torben Bo Toldam-Andersen, lektor i afgrødevidenskab på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Han er leder af Pometet, universitetets samling af ”frugt på træer”, eksempelvis 250 danske æblesorter, men også 75 forskellige vinsorter, der dyrkes og vinificeres i et lille mikrovineri. Alt sammen med henblik på forskning til gavn for dansk frugt- og vinavl. ”I det seneste ti-år har den traditionelle frugtavl i Danmark været udfordret”, fortæller han, ”avlerne får ingen penge for deres æbler og bær”. En overlevelsesstrategi kunne være, at producere æble- og frugtvin, og han udviklede derfor et kursus i kold-klima vindyrkning og ønologi. Siden starten, i 2006, har det været en stor succes, og der kommer nu studerende fra hele verden for at få lektioner i kold-klima vinproduktion.
Hybridernes vigtige rolle
Ifølge Toldam-Andersen er de sidste 30 års vinavl i Danmark muliggjort af nye krydsede sorter (PiWi’s – tysk forkortelse for PilzWiderstandsfähig), der modner hurtigere og er mere sygdomsresistente, vigtigt i et land som Danmark, hvor det kun er tilladt at bruge ganske få plantebeskyttelsesmidler. “Forædlernes hybridisering af den europæiske drue med dens nære slægtninge i Nord Amerika og Asien har frembragt nye sorter. De hedder Solaris, Muscaris, Bolero, Cantor, osv. De er robuste mod sygdomme og tilpasset et koldere klima med en kortere vækstsæson, men stadig med potentiale til fremstilling af vin af kvalitet”.
Og, uddyber han, vinverdenen er begyndt at anerkende, at det faktisk er muligt at lave god vin – ikke kun på Vitis vinifera sorter. Et nyt potentiale der skal udnyttes, men det kræver mange investeringer i både viden, opbygning af marker, etablering af vinerier, produktudvikling og markedsføring. Og det er her VitiNord kommer ind i billedet, fortsætter han: “fordi vi med den har kunnet samle den nyeste viden, de engagerede pionerer fra de nye regioner og den erfarne support fra industrien på den internationale scene.”
På konferencen opsummerede Torben Toldam-Andersen i sit indlæg hvad der var nødvendigt for at nå frem til en kommerciel status for den nye nordiske vinregion ved at pege på tre områder, hvor der er behov for yderligere udvikling. For det første skal der opnås højere udbytter med en rimelig variation fra år til år; for det andet skal både frugt og vinkvalitet være på et højt nok niveau for at matche den kommercielle kvalitet, der forventes af det internationale marked; og for det tredje, vinfremstillingen skal evne at omdanne de høstede druer til regionalt forskellige vine og vinstile.
Flere vine på mere end én druesort
Den tyske diplomingeniør i vinbrug & ønologi, Jens Heinemeyer, har siden han i 2003 første gang besøgte en dansk vinproducent fulgt udviklingen og er i årenes løb blevet konsulteret af mange danske vingårde, blandt dem Vejrhøj.
På konferencen handlede Jens Heinemeyers indlæg om de praktiske erfaringer fra hans konsulentvirksomhed, udformet som en case, hvor netop Vejrhøj Vingård på Sjælland blev brugt som eksempel. Benchmarks of a winery set-up, var titlen på hans indslag, om hvad det vil sige, at etablere et vineri i det nordlige, kølige klimaområde.
Da konferencens deltagere efterfølgende besøgte Vejrhøj Vingård var Jens Heinemeyer også med, og til spørgsmålet om hvor dansk vin står i dag, sagde han: “Vi kan tale om en New Nordic Wine Style, som en naturlig forlængelse af det nye nordiske køkken. De nye nordiske vine behøver ikke kopiere Champagne, som de engelske producenter har gjort; de kan fortsætte med de druesorter, de allerede har, og supplere med klassikere som Pinot Noir og Sauvignon Blanc, og forbedre kvaliteten ved at lave flere vine på mere end én druesort. Jeg ser en fremtid for mousserende vin og sprøde hvide i en Mosel, Sancerre og Loire-stil.”
Hver dag skal være sjov
Danmarks største vingård
Tom Christensen var en succesfuld svineproducent, da en nabo fortalte ham, at et studie havde kortlagt, at hans jord på Røsnæs var ideelt til vindyrkning. Det var en udfordring han ikke kunne sidde overhøring. Nu sidder han, 10 år efter, på Danmarks største vingård. De første 4.000 vinstokke blev plantet i 2008 og i dag er han oppe på 26.400 stokke med langt overvejende grønne druesorter fordelt på otte hektar.
”Jeg hoppede bare ud i det og vidste ikke noget om vin”, fortæller Tom Christensen og fortsætter: ”Jeg var ved at give op midt i perioden. Vi har et godt navn nu – men det har været et langt træk – og man skal blive ved med at tro på det. Man tror man kan lave vin i sin fritid, men det kan man ikke. Man skal skabe et brand – være vedholdende.”
I dag har han på Dyrehøj Vingaard 6 ansatte, heriblandt sin søster Betina Newberry og den new zealandske vinmager Zachary Brierly.
Fra hobby til erhverv
Ikke kun vinplanter trives godt på Røsnæs, det gør de mange turister der kører forbi på landevejen lige udenfor hoveddøren også. Gårdbutikken, der udover egen vin og spiritus sælger lokale specialiteter er derfor blevet en stor succes. Gårdbutikkens omsætning, med café, rundvisning og vinsmagninger kombineret med en webshop og salg til restauranter har gjort Tom Christensens vinavl til et erhverv, og han planlægger, fortæller han, at plante flere stokke på nyindkøbte skråninger – ja, tilføjer han med et grin – ”hver dag skal være sjov”.
Fra bær til vin
Fra Røsnæs fortsætter turen længere nordpå og ud på Sjællands Odde. Her har to barndomsvenner, Anders Ørnberg og Niels Esbjerg, 11.000 vinstokke på 3,3 ha. Alt hvad de laver er solgt næsten på forhånd, blandt andet til den lokale Michelin-restaurant Dragsholm Slot. ”Vi vil gerne være profitable, gerne skabe god vin, men vi er stadig i vores vorden”, fortæller Niels Esbjerg. Det er på hans marker stokkene står, men oprindelig var det ikke ham, der fik ideen til at blive vinbonde.
Det var Anders Ørnberg, der i 1998 begyndte at producere vin på hobbyplan og så potentialet for at dyrke vin på Niels Esbjergs sydligt skrånende, og stenede jorde. Familien Esbjerg havde i flere generationer været bæravlere og dyrket solbær, kirsebær og ribs, men dansk industrifrugt var døende, som Niels Esbjerg fortæller – og hvad gør man så?
I 2007 rev de to venner de første bærbuske op og plantede Solaris, Ortega, Phoenix og Pinot Noir og vinene de lavede, fik navnet Ørnberg. Deres plan er fortsat at udvide ud over de nu 3,3 ha og nå op på en årlig produktion, der tæller 20.000 flasker.
”For mig er det ikke så svært at dyrke druer”, fortæller Niels Esbjerg og fortsætter: ”Jeg kan se mange paralleller til bæravl. Jeg har afprøvet mit terroir og kender det. Jeg tror Danmark kan blive et markant vinland, når vi taler om mousserende vine, der kræver mindre sukker og har mere syre. Det passer til vores køligere klima og giver vinen mere smag.” “Det begynder at ligne noget,” tilføjer Anders Ørnberg. “I starten var det en dyr hobby, men nu tror vi, vi kan leve af det«.
En svensk forskel
Jesper Friberg er ansat på den svenske vingård Klagshamn, der lavede sin første kommercielle årgang i 2005. Efter eksperimenter fokuserer Klagshamn i dag på Solaris, der udgør 85% af deres druer og de producerer på 1,8 ha 6-7000 flasker om året. Jesper Friberg har taget turen med til Danmark, for som han siger: ”her er de lidt foran os”, også kommercielt, på grund af den svenske stats monopol på al handel med alkohol. En stor forskel på Danmark og Sverige.
De svenske vingårde kan ikke, som de danske, servere smagsprøver, lave vinsmagninger eller sælge deres vin på vingården. Det kan de kun hvis de er godkendt og registreret som restaurant. Til trods for det, er interessen i Sverige voksende og stadig flere, sætter med store investeringer gang i nye projekter. Og de ansætter en ny ung generation, som er passionerede og dedikerede – et “win-win” for alle konstaterer den unge vinmager fra Klagshamn.
Bussen stod stille
Vel ude af Sverige fik den svenske stats restriktive alkoholpolitik sit helt eget efterspil. Første besøg i Danmark var på Pomentet i Taastrup. Her kunne konferencens deltagere smage på et større udvalg af danske vine og frugtvine, og efterfølgende nyde det til maden, der blev serveret. Da de to svenske busser klokken 21 skulle returnere gæsterne til deres hotel i København, kunne den ene bus ikke starte. Buschaufføren åbnede vinduet, luftede ud og ventede i 5 minutter, hvorefter den startede. Hun havde intet drukket, men alkoholmeteret slog alarm.
Nye positive takter
– også organisationsmæssigt
Den fynske hortonom og hobbyavler, Peter Lorenzen, tog i 1993 initiativ til at stifte Foreningen af Danske Vinavlere (se foto herforoven). Han forblev foreningens formand frem til 2003, hvor en anden af dansk vinavls pionerer, Jens Michael Gundersen, tog over.
Efter mere end 10 års erfaring med kommerciel produktion opstod der et behov for en ny organisation, der var mere gearet til at støtte de kommercielle EU-certificerede vingårde. Modsat hobbyavlerne skal de kommercielle avlere eksempelvis have et EU-pas og oplyse myndighederne om deres tilplantede areal, hvilke sorter de dyrker, hvor meget de høster, og hvad de har på lager til Fødevareministeriet. Det førte til etableringen af Danske Vingårde i 2011.
To år senere, da Foreningen af Danske Vinavlere og Foreningen af Danske Vingårde ikke ville lade medlemmernes frugtvine blive bedømt i det årlige Dansk Vinskue, tog Jens Skovgaard Pedersen fra Cold Hand Winery konsekvensen og etablerede i 2013 Dansk Forum for Frugtvin. Denne tredeling af interesser er nu ophørt, og fra den 1. januar 2018 har de tre danske vinorganisationer valgt at stå samlet i en organisation: Foreningen Dansk Vin – FDV.
Der er sket meget siden Peter Lorentzen, den første formand for Foreningen af Danske Vinavlere, om situationen omkring år 2000 konkluderede: ”Kvaliteten var på det tidspunkt generelt dårlig. Faktisk lige til kloakken, og folk spurgte: Er det virkelig sådan dansk vin smager? ”
“Det forekommer altid umuligt indtil det er gjort.”
Nelson Mandela
