Det er lørdag den 7. september 2019 og jeg er på vej til Vilcon Konferencecenter ved Slagelse. Anledningen er årets højdepunkt for de danske vinavlere. Siden 1998 har Foreningen Dansk Vin arrangeret en sammenkomst – et vinskue – hvor medlemmerne kan indlevere deres vine til en bedømmelse. Nu er de så mødt op, 109 avlere med 314 drue- og frugtvine, som 26 dommere skal bedømme. Før spændingen udløses og medaljerne uddeles kan alle vinene smages ved borde hvor hver avler skænker ud af sin vin. Det er mit første vinskue og jeg er spændt på at opleve det.
Den spæde begyndelse
I tidsskriftet ”Haven” blev der i september 1980 publiceret en artikel med titlen ”Nye druesorter i Danmark”. Den var skrevet af Jørgen Bech-Andersen og viste sig at få historisk betydning som igangsætter for at grønne fingre rundt om i Danmark begyndte at plante vinstokke i deres baghaver og lave vin i små mængder.
Peter Lorentzen var én af dem, og han besøgte de nye vindyrkere rundt om i landet, udvekslede erfaringer med dem og fik stiklinger med hjem, som han plantede på et stykke jord ved gartnerskolen i Søhus, hvor han arbejdede. I 1991 havde han en liste med 15 dyrkere og sendte dem et brev med et forslag om at lave en forening, hvor de kunne udveksle erfaringer og indsamle data. Det blev begyndelsen på Foreningen af Danske Vinavlere, hvor Lorentzen blev den første formand.
Han var forudseende og indså, at der måtte et fællesskab til for at udvikle et nyt erhverv. Og her blev vinskuets organiserede bedømmelse af medlemmernes vine, afgørende for en stadig udvikling og et løft af kvaliteten. Og behovet var stort, som det fremgår af Lorentzens konklusion da han i 2015, i et interview til det internationale tidsskrift Wine Business International udtalte: ”Kvaliteten var generelt dårlig. Faktisk lige til kloakken, og folk spurgte: Er det virkelig sådan dansk vin smager? ”
En håndbog til husmandsmetoden
Jens Michael Gundersen blev den anden formand for Foreningen Dansk Vin i 2000. Han læste også artiklen i ”Haven” og tænkte: ”Det må jeg prøve”. Ingen tog det alvorligt, men efter han havde målt sukkerindholdet i de druer, han dyrkede i sine forældres have (frühburgunder, leon millot og marchal offre) var han selv overbevist. Han kastede sig over studier af, hvad de gjorde i England ”50 år foran os”, som han udtrykte det, og kontaktede det internationalt anerkendte vinforskningscenter Geisenheim i Tyskland. I England brugte de sorter fra Tyskland, og han begyndte at teste dem på en mark i Avedøre, hvor gartneren Torben Andreasen havde etableret Dansk Vincenter i 1995. På Dansk Vincenter lavede de forsøg med mere end 200 sorter, før de plantede de første 10.000 stokke. I 1998 publicerede Gundersen sammen med en af de andre danske vinpionerer, Benny Gensbøl, bogen ”Vinavl i Danmark”. En praktisk håndbog til vinavl, der med Gundersens beskrivelse var: ”En håndbog til husmandsmetoden, vin er jo blot et landbrugsprodukt, lavet i tusinder år”.
Overraskelsen
Nu er det så spændende hvad status er i 2019. Det store lokale hvor vinskuets smagning foregår fyldes hurtigt med summen og stor aktivitet. På min vej rundt for at smage de mange konkurrence-vine møder jeg Torben Bo Toldam-Andersen. Han er lektor i afgrødevidenskab på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og har fulgt de danske avleres kamp for kvalitet og anerkendelse. Han fortæller, at han er med på Vinskuet for at se hvad der er kommet ud af den historisk, indtil nu bedste årgang i Danmark. Som han udtrykker det: ”Vi havde virkelig vinklima i 2018, som i Tyskland og Champagne” og han tilføjer “dansk vin er tydeligvis inde i en opadstigende kvalitetskurve, der plantes nyt, eksperimenteres med sorter, frugt og blends.”
Jeg fortsætter min rundtur og smager vin fra den vestfynske vingård Skovgaarde, som var en frugt- og bærplantage på 90 hektar da familien Hempel-Hansen købte den i 1998. Hempel-Hansen ejer også vinfirmaet H.J. Hansen Vin, så da priserne for dansk bær og frugt var markant nedadgående samtidig med, at den danske vinproduktion blev blåstemplet af EU, var det oplagt at investere i vinstokke.
H.J. Hansens direktør, Jens Hempel-Hansen, besluttede derfor i 2006 at plante 1.200 vinplanter på 0,7 hektar. Som bestyrer for den daglige drift af den lille vingård ansatte han Torkil Sørensen, der passede planterne, organiserede høsten ved hjælp af venner og familie, og vinificerede de stille vine.
Torkil Sørensen står derfor ved vinskuet og repræsenterer både Skovkrogens Vinlaug og H.J. Hansen Holding. Jeg smager på dem alle og er imponeret, ikke mindst over vinene fra Skovkrogen, med en Pinot Noir 2018 som “vinder”. Før jeg går videre aftaler vi, at jeg må komme og se hvor de stokke gror, der er blevet til så flot en Pinot Noir. En time senere begynder vinskuets overrækkelse af årets medaljer, og Torkil Sørensen fra Skovkrogens Vinlaug bliver kaldt op på scenen for at modtage en guldmedalje.
På det resultatskema som Torkil Sørensen får udleveret efter bedømmelsen af hans Pinot Noir 2018 skriver de fire dommere:
“Helt igennem flot vin i balance.”
“Ret sexet sag. Næsen er sødlig hindbær-saft og i smagen er der også virkelig karakter. Rent og vellavet med bid og power. Super godt gået.”
“Dejlig vin. Tak. Lidt alder i farven, som muligvis kommer fra gæring med hele druer. Flot kompleksitet i duften, med lidt meget sød hindbær. Saftig med en lidt høj syre (det kan jeg godt lide). God renhed i eftersmagen, uden afstikkende elementer. Et flot udtryk for druen, der kan smages op mod vine fra lidt sydligere himmelstrøg (læs: Tyskland) uden at flove sig.”
“Flot vin, godt lavet, minder meget om Franken pinot, en smule mere dybde og den ville få max point.”
Fra maskinstation til vinmager
Efter i mange år at have haft en maskinstation, der kørte med sukkerroer og havde jord i forpagtning begyndte en ny epoke i Torkil Sørensens liv i 2007, hvor sukkerfabrikken i Assens blev lukket. Roerne skulle nu køres til Lolland og det prøvede han et par år, men det kunne ikke hænge sammen. Han lukkede maskinstationen og oprettede et nyt konsulentfirma hvor han i 2010 blev ansat som driftsleder for den nyplantede vingård på Skovgaarde. Han havde tidligere via sin maskinstation passet jorden, og frugtplantagen for H.J. Hansen på Skovgaarde, så det var et gammelt bekendtskab, der nu kunne udvikle et nyt vinprojekt sammen.
Frugtavl havde Torkil en stor viden om, men han var helt på bar bund med vin, som han selv udtrykker det og tilføjer: ”Der er selvfølgelig en synergi med frugtavl, men det er et meget større arbejde med vin”. Han begyndte at læse og læse, og fortæller, at han som medlem af Foreningen Dansk Vin kunne læse deres medlemsblad Vinpressen, og tilføjer efter en lille tænkepause: ”2/3 af det bedste jeg har læst om vin er i Vinpressen, blandt andet Torben Bo Toldam-Andersens mange artikler i bladet.”
”Torkil er en nørd – læser døgnet rundt når det stikker ham,” siger hans ven Bjarne H. Hansen
I 2016 lavede Torkil sin første vin på druer fra Skovgaarde, og i 2018 den første årgang fra sine egne parceller i Skovkrogen. Den 2.september 2018 var han første gang med på Dansk Vinskue, hvor Skovkrogens første Solaris årgang 2017 var indsendt til bedømmelse og Torkil fortæller: “Vi var kun 0,75 point fra en særlig udmærkelse, som gives ved 12 point (13 point giver bronze). Vi tog meget tilfredse derfra, og var så klar til sæsonen ‘18”.
Vin er langt mere arbejdskrævende end frugtavl erfarede Torkil, og uddyber, at der er en 1/2 times mandetime pr. vinstok om året i marken, og det svarer på Skovgaarde til 700 mandetimer. En arbejdsbyrde, der klares ved hjælp af Vinlauget, der tæller familie og gamle venner i lokalområdet. Med Torkil som organisator, er de også fælles om at få høstet, vinificeret og tappet. Og lønnen til de frivillige medlemmer af lauget er en “vinløn” – hvert år udbetalt i flasker.
Grethe og Torkil Sørensen har nu solgt deres ejendom i Skovkrogen og deres fine små vinparceller i baghaven har med salget også fået en ny ejer. Men vin skal der laves, foreløbig dog kun fra Skovgaarde. Men måske også i de kommende år plantes nyt, og jeg spørger Torkil, hvad han med sine nu 13 års erfaringen med vinavl på Vestfyn vil plante. Og han svarer: “Rondo, Solaris, Orion og Pinot Noir – også selvom den er sårbar”.
SMAGNING ved Peter Winding
Blå Spätburgunder 2018, Skovkrogens Vinlaug
Flot krydret duft, karse, lyse bær, hindbær, jordbær. Meget elegant, nærmest eksplosiv i munden med stor lys frugt, elegant, luftig eftersmag, fin krydret tone. Utrolig elegance og luftighed. 94
Orion 2020, Skovkrogens Vinlaug
Aromatisk, parfumeret duft, aromatisk med hvide blomster, æble, hyld. Cremet smag, god fylde med frisk, let krydret eftersmag, cremet, hyldeblomstagtig med fin syre. 88
Orion 2019, Skovkrogens Vinlaug
Elegant duft, meget ren, hvide blomster, let parfumeret, herlig friskhed. Fyldig smag, let cremet, god længde med frisk frugt og herlig syre. 89
Blanc Pinot Noir 2019, Skovkrogens Vinlaug
Spændende duft, lys frugt, fersken, kvæde, blomst og citrus. Fyldig smag, kommer rundt i hele mundhulen og afslutter med cremet eftersmag med eksotisk frugt og fin syre. 91
Pinot Noir 2021, Skovkrogens Vinlaug
Aromatisk duft, jordbær, hindbær, let jordet, strejf af grapefrugt. Frisk smag, lys karakter, let med jordbær- hindbæragtig eftersmag, let bitter med strejf af grapefrugt. Spændende vin, mere roséagtig end rød, som spätburgunder for 40 år siden. 89
Solaris, Helnæs Bugten, 2019, Skovkrogens Vinlaug
Parfumeret duft, hyldeblomst, æble, citrus. Cremet smag med vis sødme, parfumeret eftersmag, cremet, frugtig med fin syre. 87
Solbær Ruby 2019, Skovkrogens Vinlaug
Solbær, reven appelsinskal, mintet tone, grønne blade. Utrolig lækker, cremet, fyldig, mættet med friske bær, fin lang eftersmag med fin syre. 91
