En franskmand i Californien, et fingeraftryk, hvor ”how are you” er udskiftet med ”comment allez vous”. Du-formen udskiftet med De-formen. Med afstand, men også respekt. Respekten i, netop på grund af afstanden, at kunne iagttage, at kunne fortolke, at kunne videregive magien fra et sted – og en historie. Det var Christian Mouiex, der i årtier var ansvarlig for produktionen af Château Pétrus.
Christian Mouiex er ydmyg og lyttende, han har gennem hele sit liv på en eller anden måde søgt efter det enkle. Arbejdet i vinmarken eller i vinkældrene i Libourne, ved floden, datidens transportvej for vin, og i tanke, ud til den store verden. Forenklingen i blot at producere en vin, der afspejler det sted hvor vinen, via vinstokkene blev født, dét, blot at være fødselshjælper. Det er dét, han har bragt med til Californien, købt en kulturarv og formået at optimere den.
En tanke bliver født
Christian Moueix studerede ønologi ved University of California Davis i 1969. Her besøgte han Napa Valley, så og smagte, og fik en smag af Californien, da han var helt ung. Han blev venner med Robert Mondavi, der løbende holdt ham orienteret om situationen i Napa Valley og ikke mindst om der var noget interessant til salg.
I årenes løb vendte Christian Moueix ofte tilbage til Californien, tanken om at skabe en ny vin uden de franske, strikse AOC-restriktioner virkede dragende. Christians far var imod tanken om at købe en vinmark i Californien og etablere sig her, men i 1982 slår Christian Moueix til. Han køber halvdelen af vinmarken Napanook, af søstrene Robin Lail og Marcia Smith, der har arvet den efter deres far John Daniel Jr. Han havde i 1939 arvet Inglenook efter sin grandonkel, Gustave Niebaum, og Daniel blev manden, der fra 1930’erne til 1960’erne skabte Inglenooks ikoniske cabernets-vine.
Napanook i Inglenook
I Inglenooks blend indgik druerne fra Napanook i årgangene efter 1946, hvor John Daniel Jr. køber vinmarken. Da han af økonomiske grunde i 1964 sælger Inglenook-navnet, vineriet, og 38 ha, der ligger ud mod Highway 29, til United Vintners, beholder John Daniel Jr. selv Napanook og siger på sit dødsleje, i 1970, til sine to døtre, at de ALDRIG må sælge den.
I 1983 producerer Christian Moueix sin første Dominus fra Napanook og i 1995 køber han Robin Lail og Marcia Smiths halvpart og ejer nu hele vinmarken. Han er fri, kan selv tage og stå til ansvar for de overordnede beslutninger.
Det første, der slår en ved et besøg på Dominus er, hvordan vingården, vineriet smelter ind i naturen, bliver en del at selve vinmarken, der ligger i en stor blok med Mayacamas-bjergene i baggrunden. Helt oppe ved foden af bjerget finder vi Christian Mouiex’ og hans hustrus private hus. Igen nærmest usynligt, vidste man det ikke ville man ikke se det. Diskretion, ikke at være synlig og dog.
Det andet er det grønne græstæppe, der dækker jorden mellem vinstokkene i foråret og sommeren. Her, i mange måneder om året, græsser omkring 200 får som man lejer. Afgræsning af en vegetation, der skaber en helt anden biodiversitet, et andet liv, en naturlig flora og fauna under græstæppet og over græstæppet. En porøs jord, der pludselig lever, der ikke bliver presset af tunge maskiner. Insekter og fluer, der summer omkring får, der græsser. Vækst, der bliver til pels og uld, til prutter og fårelorte, der giver næring til vinstokkene og endnu flere fluer. Men hvad med CO2 trykket? Der er intet der sænker CO2 trykket så meget som en organisk dreven vinmark. Hvis man ville dyrke moder jord økologisk, ville det løse den globale klimaudfordring.
Blid, skrånende med underjordiske kilder
Napanook vinmarken ligger som en blid skråning ved foden af Mayacamas-bjergene på den vestlige side af Napa-dalen. Ret usædvanligt i en dal, der næsten er så flad som en pandekage. Fra bjergene, specielt om vinteren løber regnen ned igennem vinmarken og de underjordiske kilder og giver derfor en naturlig forsyning af vand til vinstokkene. I Napa Valley er næsten alle vinstokke er afhængig af kunstvanding, der gør, at vinstokken udvikler sig til en potteplante i stedet for et træ med dybe rødder. Gennem de seneste år er styringen af kunstvandingen dog blevet langt mere intelligent, dels for at spare på vandet, men også fordi vinstokken skal lide for at producere de perfekte druer.
For Christian Moueix har det, med hans franske baggrund fra Pomerol, nærmest været et must at dyrke en vinmark uden kunstvanding, det man i Napa kalder ”Dry Farming”. Det er lykkedes, dels fordi det har været den store målsætning, men også fordi vinmarken Napanook er en af de få vinmarker med naturlig vandforsyning. Ved ikke at kunstvande søger vinstokkens rødder i dybden for at finde vand, og med det også alle de næringsstoffer og mineraler, der findes i undergrunden og bliver en del af vinens terror, der i sidste ende kommer til udtryk i vinens karakter og kompleksitet. Endelig, helt overordnet, sparer man også på vandet, der bliver en stadig vigtigere naturressource.
44 hektar i et stykke er plantet med Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Petit Verdot. Med en hældning på 3-10%, har vinmarken en helt naturlig dræning. Jorden består af en blanding af jord og ler, sammensætningen er forskellig fra parcel til parcel. Inden der plantes nye vinstokke ligger jorden brak i 4 år, ikke stresse, tid er nøgleordet, både for at respektere mesoklimaet, men også netop på grund af tid, at drage nytte den erfaring – den beslutning man i sidste ende tager. En beslutning, hvor Merlot igennem årene nu er helt udskiftet med Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Petit Verdot. 2002 var den sidste årgang med Merlot i Dominus, alkohol i Merlot blended blev for høj og Merlot udtrykte måske ikke vinmarkens DNA præcist nok.
Mens man i Bordeaux ofte fjerner blade for at druerne skal få mere sol, er det omvendt i Californien. Her har man rigeligt med sol, her skal man i varme årgange som 2019 prøve at undgå for meget sol, ikke mindst ved druernes farveskifte. En erfaring fra Napa som Christian nu har brugt i varme årgange i Bordeaux.
De helt store beslutninger har været omplantning af dele af vinmarken, ikke mindst udskiftningen af Merlot, bygningen af vineriet i 1995-1996 og omlægningen af vinbruget til en organisk vingård der er bæredygtig. Dominus fik certifikatet som Napa Green Winery i 2020 og Napa Green Vineyard i 2022.
Tod Mostero er teknisk direktør på Dominus og han er ikke i tvivl om at omlægningen ikke kun har betydning for miljøet, men også for vinens kvalitet. Alle druer høstes med hånden i små kurve, så drueklaserne ikke trykkes. I ugerne inden høsten og under høsten smager man på druerne hver dag. Drueklaserne sorteres med hånden og gennemgår efter afstilkning optisk selektion, så kun de sunde druer kommer i gæringstankene. Gæringsprocessen og lagring på franske fade er helt traditionel, elegance og balance er nøgleordene, derfor en blid gæring og maceration.
Interview med Christian Moueix
”I 1969 var der omkring 50 vingårde i Napa Valley. Dalen så helt anderledes ud end i dag, der var en polykultur med en masse frugttræer. I dag er der 594 vingårde. Jeg havde siden jeg læste på Davis i Californien haft en drøm om en dag at købe en vinmark i USA. I 1981 blev jeg ringet op af Robert Mondavi, der fortalte, at han havde han vinmarken til mig. Jeg var heldig, meget heldig, det fandt jeg først ud af bag efter”, fortæller Christian Moueix.
Heldet følger ofte de energiske, de der søger og søger. Christian Moueix søgte og fandt vinmarken Napanook, engang et ikon og i dag et endnu større ikon, en fantastisk succeshistorie.
”Men det var ingen succes i begyndelsen”, fortæller han. ”Jeg købte Napanook uden min familie vidste noget, købte den privat og ikke igennem vores familiefirma. Det var hårdt at skaffe kapital, en stor risiko og dét, at have en vingård 50/50 er ikke let, absolut ikke let. Men vinmarken er fantastisk, køligere end vinmarkerne mod nord, en helt perfekt hældning, der giver den perfekte dræning”.
Købet var meget længe en hemmelighed. Hans far, der var imod købet af en vingård i Californien troede han havde fundet en elskerinde. Han tog jo hele tiden til Californien. Men hvad med navnet Dominus?
”Jeg har altid godt kunnet lide navnet Pétrus. Det ligger godt i munden, Pé-trus, to stavelser. Da jeg skulle finde et nyt navn til vingården, skulle det være et latinsk navn med tre stavelser. Jeg holder af navnet domaine og det var vel det, jeg kredsede om. Pludselig en nat vågnede jeg og havde navnet på læben, Do-mi-nus. Jeg skulle nu søge om at få lov til at bruge navnet, men fik afslag med begrundelsen af Dominus er lig Herren og dermed Gud. Jeg søgte igen og skrev at Dominus betyder herren, at være herre i sit eget hus”.
Smagning på Dominus Estate 5. august 2022
Napanook Dominus Estate 2018
Parfumeret duft med modne, rene bær, meget delikat, floral, fin krydret tone. Meget elegant smag, kølig, luftig, moden tannin og lang, frisk, luftig eftersmag med frisk frugt. 94
Dominus 2018
Meget smuk duft, viol, modne, friske, koncentrerede bær, krydret tone, dækket af moden frugt, igen frisk tone. Rig smag, rank, lineær, moden, markeret tannin, velouragtig og rank, og lang, lang, rig, frisk, frugtagtig eftersmag. 100
Dominus 2015
Elegant duft, modne solbær og kirsebær, viol og fine nuancer fra fad. Rank struktur, fyldig og rig, markeret, moden tannin og lang, frisk, silket eftersmag med stor frugt og tannin langt fremme. 96
Dominus 2013
Moden duft, frisk og samtidig blommeagtig, udviklet, igen let krydret tone. Stadig meget frisk smag, rank, markeret, moden tannin, lang, moden med frisk eftersmag med moden frugt. 95
Dominus 2010
Moden, udviklet duft, modne kirsebær, blomme, lakrids, samler sig i glasset. Moden smag, stadig med markeret tannin, fyldig med frisk og samtidig lidt tør, frugtagtig eftersmag. 93
Dominus 2009
Udviklet duft, modne kirsebær og solbær, lakrids, chokolade, fin, let mintet tone. Fyldig smag, rig med moden tannin dækket af moden frugt og lang rig eftersmag med moden frugt, stadig fyldt med liv. 97
Dominus 2007
Udviklet duft, ren, præcis med kirsebær og solbær, lakrids og orangeskal. Rank struktur, fyldig, moden og frisk med moden tannin, dækket af let sødmefuld frugt. Lang, lang eftersmag med tannin fremme i mundhulen og stadig friske bær med en vis sødme i eftersmagen. 97
Dominus 2006
Meget smuk duft, modne solbær, mintet tone, frisk og moden, lag af tobak og lakrids. Moden smag, fyldig, rig, moden tannin og lang, rig eftersmag. 96
