Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Kongen af Languedoc

Under overskriften ”The Ultimate French Wine Experience” afviklede den fremtrædende Languedoc-producent Gérard Bertrand for nylig en digital smagning af 10 vine fra hans efterhånden mange besiddelser. Siden faderen, Georges Bertrands alt for tidlige død i 1987 har den dengang kun 22-årige Gérard Bertrand forvaltet sin arv, og han må siges at have gjort det ret godt.

Denne skribent besøgte Georges Bertrand i 1986. Besøget fandt sted på Domaine de Villemajou, som havde fundet vej til det danske marked og vakt en vis opsigt for sin høje kvalitet. Det var man ikke rigtig vant til, når det drejede sig om en rødvin fra Corbières. Sammen med de andre Languedoc-distrikter som Minervois og Côtes du Roussillon var Corbières mest kendt for at have taget imod de tidligere franske kolonister i Algeriet – og så for at blande vin fra Algeriet i de søer af middelmådig vin, som blev produceret i Sydfrankrig.

Men de hjemvendte vinfolk viste sig at være et plus for området. Der blev efterhånden fokuseret på kvalitet frem for kvantitet, og netop i 1986 havde Corbières-vinene fået AOC-status. Dog mere på grund af pression fra stærke grupper af producenter end fordi kvalitetsniveauet var generelt tilfredsstillende.

For lige præcis Georges Bertrands vedkommende var der dog ingen tvivl. Der er altid i et givet vindistrikt folk, som skiller sig ud med højere standarder end dem, de officielle regler foreskriver, og den gruppe tilhørte Georges Bertrand. Samtidig med sit ejerskab af Domaine de Villemajou – han overtog vingården i 1970 – var han ønologisk konsulent for 150 vinbønder samlet i Vignerons du Val d’Orbieu. Dette kooperativ blev i 1967 dannet af syv vinbønder, som ikke kunne leve med at få afregnet deres vine efter alkoholprocent i stedet for deres kvalitet. 20 år senere havde både private og kooperativer i stort tal tilsluttet sig disse nye tanker.

Omkom i en bilulykke

En bilulykke satte en brat stopper for Georges Bertrands pionerarbejde. Nu var det op til hans kun 22 år gamle søn at føre faklen videre. Gérard Bertrand var på det tidspunkt en fremtrædende rugbyspiller, og det fortsatte han med at være indtil 1994. Året efter begyndte han at udvide sine aktiviteter med opkøb af vingårde – samlet i dag 16 styk fra Carcassonne i vest til Montpellier i øst –  plus både et hotel og en restaurant. Tilsvarende er det samlede vinmarksareal øget fra Domaine de Villemajou’s oprindelige 60 hektar til 850 fordelt på 16 af Languedocs i alt 36 AOP (appellation d’origine protegée). Det er med andre ord en omfattende virksomhed med 320 ansatte, tilstedeværelse i 171 lande og en næsten milliardstor omsætning, så det er mere end en tilsnigelse at kalde Gérard Bertrand kongen af Languedoc.

Den digitale smagning omfattede en rosé, tre hvidvine og seks røde. Kun to af vinene findes ikke på det danske marked. Deres pris angives derfor i euro. Gérard Bertrands rødvine er i stor udstrækning komponeret af typiske sydfranske druesorter som Grenache, Cinsault, Mourvèdre og Carignan, mens Merlot, Malbec, Cabernet Sauvignon og -Franc er mere sjældent anvendt. I hvidvinene finder man Grenache Blanc, Vermentino, Viognier, Bourboulenc, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Den enlige rosé i smagningen var:

2019 Clos du Temple

Rummer Grenache, Cinsault, Syrah, Viognier og Mourvèdre og er i kraft af sin megatunge flaske i en speciel udførelse en vin designet til at imponere. Indholdet er med sin meget lyse farve og lette sødme fuld af diskret charme. At dømme efter de talrige nuancer, der dukker op i den elegante vin, efter at flasken har været åbnet et døgns tid, vil det være en god idé at dekantere. Og ifølge Gérard Bertrand kan man sagtens drikke roséen de næste 5-10 år. 2.079,00 | H.J. Hansen Vinhandel

Biodynamisk dyrkning

Siden 2002 har Rudolf Steiners principper for markarbejde været respekteret på Gérard Bertrands vingårde – lige fra månefaser til brugen af heste i stedet for tunge maskiner. Og selvfølgelig et minimalt brug af sprøjtemidler. Biodynamisk dyrkning er ikke gennemført overalt, men ambitionerne er reelle nok. De tre hvidvine i smagningen er:

2019 Château L’Hospitalet

En mild, middeltør vin med noter af fersken og æbler. Gérard Bertrand nævner mineralitet, et noget misbrugt udsagn fra vinvokabulariet, men han har sikkert ret i, at vinen holder sig oprejst i op til 10-15 år. 25 euro

2018 Château La Sauvageonne

Har sødme og fedme og fører tankerne hen på mango og abrikos. Det er helt klart en vin til røget eller grillet laks. 329,00 | H.J. Hansen Vinhandel

2019 Cigalus

Fremtræder gylden, let røget og med markant krop og komplekse smagsnuancer i retning af abrikos, grape og mandler. En vin, som vil klæde fed fisk med hollandaise og såmænd også en langsomt opdrættet kylling. Cigalus er den vingård, hvor Gérard Bertrand bor med sin kone Ingrid og børnene Emma og Mathias. Han erhvervede den i 1995. 319,00 | H.J. Hansen Vinhandel

De seks røde vine

2017 Château La Sauvageonne

Minder vældigt meget med sin kraftfulde stil om kæmperne fra det sydlige Rhône. Det er en stærkt indtagende vin fra et stort år med moden frugt og polerede tanniner. Vinen var oprindelig Syrah-domineret, men Gérard Bertrand er mere glad for Grenache, som derfor i dag fylder mest. 329,00 | H.J. Hansen Vinhandel

2018 Cigalus

Er blandet af hele syv druesorter – Merlot, Cabernet Sauvignon og -Franc, Syrah, Grenache og Carignan samt den ret ukendte Caladoc, en krydsning mellem Grenache og Côt (Malbec). Det giver alt sammen uundgåeligt en vin, som er vanskelig at sætte i bås, men som smager ret godt og spås en lang levetid. 349,00 | H.J. Hansen Vinhandel

2016 Château de Villemajou

Bliver et kært gensyn med en vin, som siden besøget dengang i 1986 er vokset til en virkelig grand vin. 80 år gamle Carignan-planter og 30 år gamle Syrah-stokke plus Grenache og Mourvèdre og et beskedent hektarudbytte på 25 hl er resulteret i en koncentreret vin med massiv frugt, fuldmodne tanniner og stort årelangt potentiale. Her skal markante ikke-veganske retter på bordet. 349,00 | H.J. Hansen Vinhandel

2017 Château de la Soujeole

Består af Cabernet Franc, Merlot og Malbec og er en kraftig, men også harmonisk vin, som har en frisk bund fra Cabernet Franc. Lige til et godt stykke mørk chokolade. 25 euro

2018 Château L’Hospitalet

Endnu en vin, som kunne forveksles med frembringelserne i det sydlige Rhône: Meget mørk, søde mørke bær, diskrete tanniner. En rigtig bamsevin på babystadiet. Vingården blev overtaget i 2001 og bruges i dag til kulturelle begivenheder og i december til jagt på trøfler. 339,00 | H.J. Hansen Vinhandel

2017 Clos Dora

Er oprindelig en fårefarm, men lægger i dag navn til en markant vin på de fire klassiske sydfranske druesorter Syrah, Grenache, Mourvèdre og Carignan fra de ni ha, der hører til ejendommen. Gérard Bertrand kalder sin vin en ”Grand Cru Languedoc” og mener, at den mørke, koncentrerede vin sagtens holder i 40 år. Det skal nok passe, forudsat den opbevares optimalt. Selv lægger han hvert år 15-20 procent af sin samlede høst til side og har efterhånden over 100.000 flasker. Kunderne kan derfor altid spørge efter ældre årgange uden at gå forgæves. 2.079,00 | H.J. Hansen Vinhandel

Høje procenter

Lige så imponerende Gérard Bertrands vine er, lige så betænkelig er deres generelt megahøje alkoholindhold. Op til 15,5% i rødvinene. Hvilket betyder, at procenten på grund af reglerne for markering af alkohol på etiketten kan være højere endnu. Går man blot 30-40 år tilbage i tiden, lå alkoholprocenterne i bordvine generelt på et langt lavere niveau. 12,5-13% var normen. Bortset fra f.eks. Amarone, Châteauneuf-du-Pape og lignende rødvine. Med Robert Parkers begejstring for monstervine og en ”flyvende winemaker” som Michel Rollands indflydelse på vinfremstillingen i flere verdensdele tog vinproducenter mantraet om koncentration-koncentration-koncentration til sig. I samspil med den globale opvarmning kunne det kun ende dér, hvor vi er nu.

I samtaler med vinproducenter både i Europa og oversøisk fremgår det klart, at mange er bevidste om alkoholproblemet. Forenklet sagt kan det formuleres sådan, at hvis forbrugerne uden at tænke over det drikker lige så meget i dag som dengang, procenterne var lavere, udsætter de kroppen for mere alkohol. Hvilket jo ikke er så godt. Så vinfolk forsøger at imødegå problemet ved at ændre arbejdsgangen i vinmarkerne og i kældrene: Mindre beskæring af vinstokkene og udtynding af drueklaserne, eventuelt lidt tidligere høst, om end druerne selvfølgelig skal være modne. Desuden bl.a. brug af vildgær frem for industriel gær, når det er muligt. Det vil normalt sænke alkoholniveauet med en halv procent.

Gérard Bertrand har på godt 30 år med stor succes forvaltet arven efter sin fader

Vinbladet ville gerne have bragt Gérard Bertrands holdning til den type tiltag, men det er kun lykkedes at få følgende kommentar: ”Vi havde i 2017 og 2018 alkoholprocenter mellem 14,5 og 15,5 for de traditionelle druetyper og især Grenache. I 2019 og 2020 ligger vi mere mellem 14-14,5%. Nogle druesorter som Carignan, Cabernet Franc og Caladoc giver os mindre alkohol i vinene. Det er et spørgsmål om procentdelen af hver druesort i vinen. Den globale opvarmning påvirker stigningen i alkohol i alle lande og regioner.”