At danskerne foretrækker røde frem for hvide vine er en kendt sag. Sådan har det vist altid været. Lige så kendt er det, at italienske hvidvine ikke ligefrem står højest på ønskelisterne. Hvilket er en skam. Der er masser af oplevelser i vente for den nysgerrige forbruger. Og det behøver endda ikke at handle om eksotiske druesorter, ingen har hørt om. Både Chardonnay og Riesling kan erhverves i fine udgaver fra adskillige områder af Italien.
Men det vil unægtelig være synd, hvis den bevidste vindrikker enten helt fravælger italienske hvidvine eller kun interesserer sig for de i forvejen kendte druesorter. Alene at holde sig til gamle travere som Soave, Pinot Grigio, Sauvignon Blanc og Verdicchio vil også være at begrænse sig unødigt. Prøv blot for eksempel Pecorino og Passerina fra Marche, Erbaluce og Timorasso fra Piemonte eller Trebbiano fra Abruzzerne. Sidstnævnte dog helst fra enten Valentini eller Emidio Pepe for ikke at blive skuffet.
For yderligere inspiration er der nu udkommet en bog, ”Italiens fantastiske vine”, hvor Steen Asmussen går til angreb på den manglende viden om de hvide italienere. Han har den sympatiske indgang til emnet, at det udelukkende er ”indfødte” druesorter, han omtaler. Dem er der da også masser af. Hvad man kan indvende mod hans valg, er, at der ofres rigeligt mange ord på kendinge som Soave og Verdicchio og næsten ingen på interessante sager som Arneis, Cortese, Timorasso og Nosiola. De får blot et par ord med på vejen i kapitlet ”De andre”. Timorasso er ellers en opstigende stjerne på Italiens hvidvinshimmel. Nascetta og Bussanella skal man heller ikke kimse ad for nu at blive i Piemonte.
Så det tynde kapitel sidst i bogen, ”Mangfoldighed længe leve”, kunne godt have fyldt mindst halvdelen af de knap 350 tekstsider. Men forfatteren har valgt at vie rigtigt mange ord til Soave, Friuli Venezia-Giulia og Marche (Verdicchio).
I et efterord udtrykker Steen Asmussen håbet om, at hans bog kan medvirke til at vække nysgerrigheden og motivere til på egen hånd at gå på opdagelse blandt Italiens ”enestående, vidunderlige og unikke indfødte druesorter og de fantastiske vine, som de frembringer.” Hvis dette håb går i opfyldelse, hvilket det forhåbentlig gør, bør forfatteren gøre sig klar til en ny udgave af sin bog. Denne gang med fokus på alle de vine, som ikke rigtig kom med i første omgang.