Vinene fra Loire-dalen synes i almindelighed ikke at tiltrække den store opmærksomhed fra forbrugerne. Måske lige bortset fra Muscadet, der jo er den perfekte østersvin. Navne som Vouvray og Anjou signalerer vist for de fleste sødlige vine i den billige ende. Men det er selvfølgelig kun en bid af sandheden om Loire-vinene. Rødvinsdruen Cabernet Franc kan levere elegante og flæskede vine i en helt anden liga end mangen en Cabernet Sauvignon. Og Chenin Blanc kan præstere både knastørre og vibrerende hvidvine, som er milevidt fra de sødladne og dovne vine, druen undertiden står for under andre himmelstrøg. På det punkt kan den minde om Viognier, som har samme problematiske profil.
Det unge Horsens-firma Vinova arrangerede for nylig i samarbejde med Dansk Sommelier Forening en virtuel smagning af otte vine fra Domaine Belargus, som har hjemme i Anjou. Vinbladet hægtede sig på smagningen og oplevede, hvor høj kvaliteten af områdets både tørre og søde vine kan være i de rette hænder.
Pionéren Jo Pithon
Domaine Belargus ejes i dag af finansmanden og vinentusiasten Ivan Masonnat. Han mødte i 2018 Jo Pithon, som siden 1978 i kraft af huset Pithon-Paillé havde skabt sig et godt navn i Anjou. Op gennem firserne og halvfemserne samlede han 25 hektar fordelt på fem appellationer, men da han i 2005 entrerede med en partner for at finansiere yderligere køb af jord, gik det galt. I 2008 forlod Jo Pithon foretagendet og mistede samtidig retten til at bruge sit eget navn.
Jo Pithon var pionér, når det drejede sig om organisk dyrkning af vinmarkerne og i ændringer af vinene fra søde til tørre. Hans fineste erhvervelse var den stejle og vanskeligt dyrkelige mark, Coteaux de Treilles i Beaulieu-sur-Layon. Marken bestod af 70 parceller med 25 ejere, og den havde stort set ligget brak siden anden verdenskrig, fordi det var umuligt at bruge traktor til markarbejdet. I 2000 blev Coteaux de Treilles genplantet.
10 år efter Pithon-Paillés forlis dukkede så Ivan Masonnat op og overtog den aldrende Jo Pithons ni hektar, herunder parceller i Quarts-de-Chaume og Coteaux du Layon. Siden har han erhvervet yderligere 10 ha i de samme appellationer og stiler efter at nå op på 24 ha. Da det er Ivan Masonnats kongstanke at demonstrere Chenin Blancs potentiale, er produktionen 100% rettet mod druesorten, og dyrkningen er biodynamisk. Et ungt team arbejder i mark og kælder, men Jo Pithon spiller stadig en rolle i kraft af sin mangeårige erfaring.
Knastørre hvidvine
Af de otte vine i smagningen var fem tørre som i knastørre. Rentsmagende, mineralske, nogle med en mundfornemmelse af kridt og blyant og alle med en spændstig, vibrerende syre. Som Ivan Masonnat forklarede under smagningen, er målet at fremstille præcise vine, som udtrykker terroiret. Gastronomiske vine, kaldte han dem. Men druedyrkning er ikke uproblematisk på disse kanter, da frost i både marts og april gør det nødvendigt at installere varmekilder i markerne for at undgå for store tab af udbytte.
Alle vinene var fra årgang 2018. Druerne var høstet på forskellige tidspunkter i overensstemmelse med jordbunden på de enkelte parceller. 30 plukkere sættes ind, når man gennemsnitligt regner med at have ramt den optimale modning. Overmodne druer skal for alt i verden undgås. De fem tørre vine var med introduktionspriser i parentes:
Savennières:
Gaudrets (350,00)
Ruchères Monopole (750,00)
Rochefort-sur-Loire – Terroirs Quarts-de-Chaume:
Ronceray – Anjou (300,00)
Rouères – Anjou (500,00)
Saint Lambert du Lattay:
Bonnes Blanches – Anjou (400,00)
Herefter kom de tre søde vine:
Layon – Coteaux du Layon (300,00)
Echarderie – Coteaux du Layon Chaume 1er Cru (450,00)
Quarts – Quarts de-Chaume Grand Cru (750,00)
Mens Layons sødme er diskret og gør vinen til en meget drikkelig pleaser, blev der skruet op i de to sidste vine. Den fede, rosinprægede Echarderie er vokset op i store træfade og indfrier Ivan Masonnats ambition om, at træ ikke skal blande sig i vinenes udtryk. Den cognacfarvede Quarts er med sine potentielle 25% alkohol en dessert i sig selv. Måske også egnet til portugisernes hvinende søde dessert af de æggeblommer, som bliver til overs efter klaringen med hviderne. Det er, som det blev sagt, en slow wine, en meditationsvin.
