Ved Dansk Vinskue 2020 den 5. september blev de bedste danske vine, der tidligere på året var indsendt til smagning kåret. Her er det fra venstre årets guldvindere: En repræsentant for Allan Nørgaard, Kærhøgevin. Søren Søndergaard, Ørby Vingaard. Steen Werning Hansen, Werningwine. Thorbjørn Risgaard, Neder Kjærsholm Vingaard. En repræsentant for Sven Moesgaard Skærsøgaard Vingaard og Frantz Lundby, Andersen Winery.
Det er Foreningen Dansk Vin der står bag det årlige vinskue, hvor der trods Corona var tilmeldt 275 vine fra 82 danske procenter. Dommerpanelet der bedømmer blindt havde med deres point givet guldmedaljer til 11 vine, sølvmedalje til 18 og bronzemedalje til 33 .
Vindervine i de enkelte kategorier blev:
Årets Vinmager (bedste vin på skuet)
Sven Moesgaard, Skærsøgaard Vin – “Æbleau”Årets Vinbonde (bedste unge vin på skuet)
Steen Werning Hansen, Werningwine – ”Kristianshøj Rosé 2019”Årets bedste ældre vin
Kurt Lundquist, Svenstrup Gods Vingaard – ”Luca Cuvee ”Årets bedste frugtvin
Sven Moesgaard, Skærsøgaard Vin – “Æbleau”
Tag ud og smag selv
Lørdag den 19. september åbner mange danske vingårde op for besøg og rundvisning. En oversigt over åbne vingårde findes på foreningens hjemmeside https://vinavl.dk/dansk-vindag/. Bag arrangementet står lokale vinbønder og Foreningen Dansk Vin, som har koordineret arrangement siden 2003. Foreningen Dansk Vin har siden 2018 omfattet både producenter af druevin og af frugtvin – erhvervsvinavlere såvel som hobbyvinavlere. I foråret 2019 blev foreningen yderligere udvidet med Mjød-bryggerne. Det er muligt at blive medlem af foreningen – også selv om man ikke dyrker vin, men blot er interesseret i dansk vin – til reduceret pris for resten af året. Det kan ske ved at gå ind på foreningens hjemmeside https://vinavl.dk og vælge ”Bliv medlem”.