For Jesper Saxgren er det grønne et livsværk. Naturens puls et omdrejningspunkt for al vækst og trivsel. Ganske symbolsk, fortæller han, med de smukkeste nyudsprungne træer som baggrund hvordan han nu, ved et “tilfælde”, er blevet én af den “grønne” vins fremmeste internationale fortalere.
Ugen forinden mit møde med Jesper Saxgren fik jeg på min mail en pressemeddelelse fra ”The Regenerative Viticulture Foundation”. Jeg går ind på deres hjemmeside for at se hvad det handler om, og hvem der står bag det ambitiøse projekt, der blev lanceret i London som en global non-profit organisation den 22. marts 2022. Til min overraskelse er der også en dansker – Jesper Saxgren. Jeg ringer ham op, og da han bor i Danmark, udvikler telefonsamtalen sig til at vi mødes, og jeg får historien om hvordan det faktisk ovenikøbet var ham, der var een af med-initiativtagere til at etablere ”The Regenerative Viticulture Foundation” (RVF). For, som han senere fortæller mig: ”Vi taler om det at HÅBE, men det er jo passivt. Hvis håb skal give mening – så ligger håbet i det du gør”.
Den grønne ”pensionist”
Formelt er Jesper Saxgren pensionist efter mere end 40 års arbejde som projektrådgiver, planlægger og underviser i bæredygtighed og praktisk økologi i Danmark, Nepal, Ghana, Bolivia og Bhutan. Han har også i Danmark været lærer og højskoleforstander, og som NGO’er stået for trænings- og læringsforløb indenfor bæredygtig naturressource-forvaltning og agro-økologi for fattige bønder i 3. verdens lande. At det i dag er bæredygtig vin på globalt plan han bruger flest arbejdstimer på, er en tilfældighed, omend han i starten af 0’erne havde en mindre import af økologiske vine hvor han formidlede sit salg med smagninger og foredrag.
Det tilfældige møde
Jesper Saxgrens søn og svigerdatter har et hus i den lille idylliske by Cotignac, i Provence, hvor han flere gange om året tager på ferie med sin chilenske kone Marcela. En dag møder han på den lokale bar den engelske forretningsmand og vinproducent Stephen Cronk. Efter i 10 år at have produceret négociant-rosévin, køber Stephen Cronk sine egne vinmarker i 2019. Men det han ser på sine marker er han langt fra tilfreds med. Jorden var dyrket konventionelt, var udpint og blottet for organisk liv. Det vil han rette op på ved at begynde at omlægge til en økologisk produktion, men indser hurtigt, at der skal meget mere til end blot at følge de økologiske regler og retningslinjer for at bringe jorden og hele ejendommen til live igen. Han når til den erkendelse, at den økologiske certificering blot er, at gøre mindre af det dårlige.
Han begynder sin søgning efter en anden løsning og finder den efter at have læst en artikel i New York Times af Eric Asimov om vinproducenten Mimi Casteel, der driver sit vinbrug regenerativ med får og ænder og dyreliv på gården. Det tiltaler ham, men han er i vildrede med hvad der skal til hos ham for at blive en regenerativ vinbonde. Han begynder derfor via Zoom-samtaler, at rådgive sig med både Mimi Casteel i Oregon og Jesper Saxgren i Danmark. Det viser sig at være en brugbar og givtig erfaringsudveksling, der får Cronk i gang med sin grønne regenerative omlægning af vinbruget. Efterfølgende får de ideen om at skabe en tilgængelig platform med udveksling af erfaringer om det regenerative vinbrug for alle interesserede, og det bliver en realitet da Jesper Saxgren ifølge Stephen Cronk siger: ”Selvfølgelig – det gør vi”. Og GØR det.
Hvad vil det sige at tænke og handle regenerativt?
Jeg spørger ideologen og praktikeren Jesper Saxgren hvad det konkret vil sige at tænke og handle regenerativt og han svarer: “Den regenerative tankegang begynder med jorden og planterne og en forståelse for, hvordan deres symbiotiske forhold danner grundlaget for alt liv på Jorden. Planter/træer bruger solens energi til at omdanne atmosfærisk CO2 til kulstofbaserede sukkerarter for deres egne livsprocesser og vækst, men 40-60% af de kulhydrater de producerer bliver sendt ned i jorden, hvor de udskilles i rødderne for at fodre mykorrhizasvampe og underjordisk mikrobielt liv. Svampene og mikroorganismerne nedbryder og mineraliserer dødt organisk materiale og frigør det som uorganiske næringsstoffer i en form som planterne kan optage i bytte for sukkeret. Svampenes mycelium udvider samtidigt og effektivt planters rodområde, og mens det går dybere ned i jorden for at hente næringsstoffer og vand til planten, deponerer det også mere og mere kulstof samtidig med, at de øger næringsstoftilgængeligheden i jorden. Selvom underjordisk mikroliv er usynligt for det blotte øje, er det afgørende for livet over jorden. Derfor betyder regenerativ handling primært at skabe de bedste betingelser for plantevækst ved at øge biodiversiteten både over og under jorden overalt, hvor det er muligt. Set i lyset af klimakrisen betyder det at maksimere den fotosyntetiske kapacitet til at binde og lagre kulstof ved at øge varigheden af plantevækst, øge tætheden af planter og øge det samlede bladareal. Vi kan metaforisk sige, at tænke regenerativt betyder at tænke som et kirsebærtræ, og at agere som et kirsebærtræ. Det tænker ikke på at begrænse sin blomster- og frugtsætning, når det år efter år smykker sig med en ekstravagant overflod af blomster og bær. Det deler gavmildt ud af sin overflod, spreder sine frø og skaber grundlag for nyt liv, for i naturens vugge-til-vugge cyklus går intet til spilde.”
Jesper Saxgren forsætter: “Regenerativt landbrug er både en måde at tænke på og et sæt principper. Der er dog ikke et obligatorisk sæt standarder eller en ensartet tilgang, der er snarere flere principper, der skal følges.” For at forstå hvad det går ud på har han på dansk til Vinbladets læsere lavet en Ti trin mod regenerativ vinavl-model som vi bringer her:
Jesper Saxgrens 10 trin mod regenerativ vinavl
1: Kend din kontekst:
En vingård er indlejret i en bioregion, et vandskel, et økosystem og er afhængig af det specifikke klima. Bør forvaltes ud fra en holistisk tilgang.
2. Forbedre jordens sundhed:
Giv jorden næring, og jorden vil nære dine planter. Stimuler livet i jorden så meget som muligt ved hele tiden at vedligeholde levende rødder, som fodrer gavnlige mikroorganismer, der er med til at opbygge jord og skabe en god jordstruktur. Tilføj biologisk rig kompost, dødt organisk materiale og/eller gødning og beskyt levestederne for mikro- og makroorganismer, som har opbygget vinstokkenes naturlige modstandsdygtighed over for sygdomme. Undgå kemikalier, herunder kunstgødning, pesticider, herbicider og fungicider.
3. Brug permanent bunddække:
Ingen bar jord, brug dækafgrøder og/eller mulching for at opretholde et kontinuerligt bunddække af flere arter af levende planter/rødder for at nære mikrobiomet og forbedre den fotosyntetiske kapacitet til at binde kulstof og reducere afstrømning og jordtab, bevare jordfugtighed, øge organisk stof og forbedre jordstrukturen.
4. Minimer forstyrrelser:
Undgå landbrugspraksis, der afbryder og ødelægger naturlige jordprocesser, herunder fysiske eller kemiske ændringer. Reduceret jordbearbejdning er med til at fremme en god jordstruktur og funktionen af det biologiske system, der sker i en levende jord.
5. Øg biodiversiteten:
Øg levesteder for biodiversitet over såvel som under jorden i og omkring vingården. Forbedre den fotosyntetiske kapacitet gennem brug af dækafgrøder af flere arter. En række forskellige plantearter vil tiltrække en blanding af insekter, fugle og dyr, som også danner gavnlige symbioser og økosystemfunktioner. Biodiversitet er nøglen til et afbalanceret og robust vingårdsøkosystem.
6. Forbedre vandkredsløbet:
Bringe organisk kulstof tilbage i jorden, hjælper med at genoprette vandkredsløbet ved at øge infiltrationen og jordens vandoptagelse eller svampekapacitet, dens evne og dens modstandsdygtighed over for erosion.
7. Integrer dyr: Integrering af husdyr kan hjælpe med at fremme jordens frugtbarhed og fjerne skadedyr og ukrudt. Husdyr kan spise dækafgrøder og omdanne biomassen til gødning, som beriger jorden.
8. Integrer træer:
Agro-skovbrug/viti-skovbrug. Samdyrkning med træer kan hjælpe vindrueavlere ikke kun med at tilpasse sig og afbøde de skadelige virkninger af klimaændringer, men også afbøde dem ved at beskytte vinstokkene mod både ekstrem varme og ekstrem kulde, samtidig med at det giver adskillige andre økosystemfordele til vinmarker som f.eks. udbytte, forøgelse af jordens vandholdende kapacitet, reducere erosion, giver renere vandkredsløb og øget kulstofbinding.
9. Økosystemforvaltning:
Naturressourceforvaltning rettet mod hele økosystemer versus forvaltning rettet mod en enkelt art eller komponent. Arbejd med naturen for at efterligne og designe multifunktionelle agro-økosystemer, der både er opretholdt af naturen og bæredygtige i deres natur.
10. Byg netværk:
Del og udveksle erfaringer i lokale netværksgrupper. Skab et fællesskab af vinproducenter via et peer-to-peer-udvekslingsforum.
På RVFs hjemmeside er der et væld af muligheder for at orientere sig i form af artikler, podcasts, videoer, og webinars. Der er information om foredrag, konferencer og on-line semirarer. En liste over vingårde rundt om i verden som arbejder regenerativt. Og mulighed for her at tilmelde sig deres informative nyhedsbrev.
