ROSÉVINEN smager af sol, af ferie, af sommernattens leende. Den smager bedst under en høj himmel og en let varm brise, helst sammen med venner og så skal den være iskold. Den skal være lyserød, men ikke for rød. Den er som kvinden sensuel når hun rødmer let, og den må gerne være sart og lidt genert, som når kvinden slår øjenlågene ned. Den skal have nerve, men må ikke være for stålsat, for mineralsk. Den skal være rensende med markeret syre og alligevel med en smuk kurvfuld af lyse bær, der skal kunne duftes og smages. Og så, midt i denne opløftende, fortryllende stemning må den gerne afslutte let bittert fordi den læsker og får os til at tage en mundfuld til.
ROSÉVINEN går direkte i blodet, ikke fordi den har en høj alkoholprocent, men fordi den ofte drikkes som aperitif på tom mave, og fordi vi allerede er høje når første glas sættes til munden. Det er jo lyst, det er sommer, det er varmt. Rosévin er en stemningsopbygger, efter første flaske lattermild, efter anden flaske latterrig og tredje latterglad.
ROSÉVINEN er overgangen mellem hvid- og rødvin. Den korte maceration/skindkontakt mosten har fået sammen med de blå drueskaller, giver farve. Nogle gange er rosévinen et spildprodukt, lavet af den most der bliver tappet ud af gæringstanken for at give rødvinen større saft og kraft, andre gange laver man bevist en rosévin af alle druerne, der kommer ind til kælderen. I Frankrig er det, på nær i Champagne, ulovligt at justere farven med rødvin, i andre lande er det tilladt.
ROSÉVINEN er redningsplanken for vinbonden i et køligt, regnfuldt år, i håbet om, at næste år bliver varmt og tørt.
ROSÉVINEN er en ren vin uden nogen fadlagring, den er lidt mere kødfuld end de fleste hvide vine og uden den garvesyre, der snerper fremme i mundhulen. Den er populær fordi den dækker hele spektret fra skaldyr, fisk til lyst kød. To kan derfor nøjes med én flaske rosé til ét måltid, i stedet for både en rødvin og en hvidvin – og kører hjem i bil.
ROSÉVINEN smager bedst som helt ung, den egner sig ikke til at blive lagret og derfor er det også årgang 2019 der er repræsenteret med flest vine i smagningen her.
ROSÉVINEN er vinimportørens ”juletræsvin” – prisen, omsætningen falder dramatisk efter den 24. december (læs regnfuld sommer).
ROSÉVINEN skal nydes her og nu: læs – køb – drik og håb – på sommernattens leende.
SMAGNING 80 – 100 kroner
Château Mourgues du Grès Rosé Bio Costières de Nîmes 2019, Frankrig
Fin floral duft med lyse bær og pikant bitter tone. Meget elegant, luftig smag, går igen i eftersmagen, meget ren, fin syre og let bitter tone. 90 | 80,00 v 6/fl Bichel Vine
Weingut Reverchon Rosé Spätburgunder Saar 2018, Tyskland
Elegant duft med jordbær, hindbær og citrus. Cremet smag, god lang, frisk eftersmag med lyse bær. Helt på toppen. 90 | 89,00 v/ 3 fl Mr. Ruby
Huber Rosé Zweigelt Niederösterreich 2019, Østrig
Fin duft, hindbær, grapefrugt, citrus, floral. Sprød og rank, herlig syre, der afslutter sammen med den fine frugt. 90 | 99,95 v/6 fl Supervin
Rudi Rüttger Pastell Rosé Trocken Pfalz 2019, Tyskland
Frisk, græsset duft, fin frugt, let bitter tone. Frisk smag, elegant, sprød med fin lys frugt og syre i eftersmagen. 90 | 99,95 v/6 fl Supervin
Louis Jadot Rosé Coteaux Bourguignons 2019, Frankrig
Krydret, pirrende duft, hindbær, grapefrugt og citrus. Let krydret smag, elegant, cremet og sprød på samme tid, afslutter med krydret, cremet eftersmag med fin syre.
90 | 99,00 Kjær&Sommerfeldt
J. Neus Rosé Ingelheim 2019, Tyskland
Krydret, let urteagtig duft, mineralsk med lys frugt. Krydret smag, cremet, frisk med cremet, frugtagtig eftersmag med fin syrlig tone. 90 | 99,00 v/3 fl Mr. Ruby
Jülg Rosé Trocken Ingelheim 2019, Tyskland
Krydret duft med citrus med lys frugt. Lækker cremet smag, fin frugt og cremet eftersmag med fin syre. 89 | 99,00 v/3 fl Mr. Ruby
Montfrin la Tour Rosé Bio Coteaux du Pont du Gard 2019, Frankrig
Lys, floral bærduft med citrus, let henfalden frugt. Frisk smag, sprød med herlig syre, der går igen i eftersmagen sammen med lys frugt. 89 | 95,00 Løgismose
Mélopée de Gavoty Rosé Côtes de Provence 2019, Frankrig
Fin duft, blomst, lys frugt, kerner og citrus. Cremet smag, elegant med cremet eftersmag med lys frugt. 89 | 99,00 Løgismose
Domaine du Séminaire Sourire Rosé Vin Biologique Côtes du Rhône 2019, Frankrig
Elegant, meget frisk duft med citrus, æble og grapefrugt. Sprød, meget frisk smag, rensende syre i den fine, frugtagtig eftersmag med pikant, let bitter finish.
89 | 79,00 v/2 fl Vinspecialisten/HJH
Canaja Villa Annaberta Rosé Verona 2019, Italien
Floral duft med lyse bær. Meget feminin, let cremet, tør, fin eftersmag med lys frugt, balanceret vin. 89 | 99,95 (indimellem 299,00 v/6 fl) Kvickly, SuperBrugsen, DaglíBrugsen og VinCooperativet.dk
Spier Rosé Merlot Western Cape 2019, Sydafrika
Let sødmefuld duft med hindbær og jordbær. Fyldig smag med vis sødme, jordbæragtig eftersmag. 89 | 99,95 (Indimellem 299,00 v/6 fl) Kvickly, SuperBrugsen, DaglíBrugsen og VinCooperativet.dk
Keya Rosé Bardolino 2019, Italien
Flot duft med hindbær og grapefrugt. Let cremet og samtidig læskende, fin bitterhed i den cremede eftersmag. 89 | 99,00 Vinspecialisten/HJH
Challis Rosé 2019, Italien
Frisk, aromatisk duft, lyse bær, let bitter tone. Meget frisk, aromatisk smag, god fylde og pikant bitterhed i eftersmagen. 89 | 99,95 (indimellem 299,00 v/6 fl) Kvickly, SuperBrugsen, DaglíBrugsen og VinCooperativet.dk
Beyra Tinta Roriz (Tempranillo) Beyra Interior 2019, Portugal
Aromatisk duft, lys frugt med grapefrugt. Meget frisk smag med markeret syre og fin bitterhed i eftersmagen, rigtig tørstslukker. 88 | 84,95 v/6 fl Supervin
Romance Rosé 2019 Méditerranéee IGP, Frankrig
Elegant duft med hindbær og citrus. Rank struktur, fin sødme forenet med tør eftersmag med ren frugt. Elegant, tør rosé. 88 | 99,95 v/6 fl Theis Vine
Fattoria San Francesco Donna Rosa 2019 Rosé Calabria, Italien
Ren duft med jordbær og hindbær. Fyldig smag, en vis sødme med sødmefuld eftersmag med lyse bær. Kraftfuld rosé. 88 | 99,95 v/6 fl Supervin
Sirius Famille Sichel Rosé Cabernet Sauvignon, Merlot, Bordeaux 2019, Frankrig
Diskret duft med lyse røde bær, fin citrus. Blid, let cremet smag og lyse bær i eftersmagen med fin syre. Meget afbalanceret vin. 87 | 90,00 Lago-import
Gassier Rosé Organic Wine Coteaux d’Aix-en-Provence 2019, Frankrig
Lille, ren duft, hindbær, grapefrugt, citrus. Ren smag, elegant med fin syre og frisk, nærmest sprød eftersmag. 87 | 99,95 indimellem set til 65,00 Irma og VinCooperativet.dk
Château Armurey Rosé Bordeaux Clairet 2019, Frankrig
Rød farve, duft med jordbær, fin bitter tone. Fyldig smag, sødmefulde bær midt i munden og frisk, frugtagtig eftersmag. 87 | 90,00 Lago-import
Balthasar Ress Rosé Pinot Noir Trocken Landwein Rhein 2019, Tyskland
Pikant, let syrlig duft med lys frugt bag. Syren er gennemtrængende i smagen, lys frugt bag, frisk eftersmag, nærmest “naturvinsagtig”. 87 | 85,00 Kjær&Sommerfeldt
Weingut Frank Rosé Niederösterreich Herrnbaumgarten 2018, Østrig
Let bitter duft, lyse bær og citrus. Frisk, sprød smag med herlig syre i eftersmagen.
87 | 84,95 Meny & Spar
Buglioni Rosacipolla Rosé Trevenezie 2019, Italien
Parfumeret duft, lys frugt, marcipan. Let cremet smag, middel fylde og lys, frugtagtig eftersmag med fin bitter tone. 87 | 89,95 v/6 fl Supervin
Jaffelin Rosé Pinot Noir Vin de France 2019, Frankrig
Aromatisk duft med lys frugt. Frisk smag med middel fylde, aromatisk eftersmag.
86 | 95,00 Løgismose
Entracepas Rosado Petit Verdot Vino de la Tierra de Castilla 2019, Spanien
Meget rød, “kongen af Danmark” duft, en vis sødme. Fyldig, cremet smag, moden frugtagtig eftersmag med fin syre og marcipan, lidt voldsom rosé. 86 | 89,95 v 6 fl Supervin
60 – 80 kroner
Château la Cour de l’Evêque Rosé Côtes de Provence 2019, Frankrig
Elegant duft, lys frugt, blomster. Elegant smag, luftig, lækker med let bitterhed i eftersmagen, der giver den afrundede vin kant. 89 | 79,95 v/12 fl Philipson Wine
Copper Lane Reserve Rosé Pinotage Western Cape 2019, Sydafrika
Let sødmefuld og samtidig frisk duft, let bitter tone. Cremet smag, god fylde og cremet eftersmag med moden frugt. Meget fyldig rosé. 88 | 70,00 v/6 fl Skjold Burne Vinhandel
Château Peyguerol Rosé Costières de Nîmes 2019, Frankrig
Frisk duft med hindbær og citrus, floral med fin let bitter tone. Frisk smag, let cremet, ren, frugtagtig eftersmag med markeret syre. 88 | 75,00 Lago-import
D’Adimant Rosé Saint Guihem le Desert 2019, Frankrig
Lille frisk duft med lyse bær. Frisk smag, ren, rank med frisk eftersmag med citrus, diskret vin. 88 | 69,00 Kvickly, SuperBrugsen, DaglíBrugsen og VinCooperativet.dk
Château de Brégancon Rosé Parcelles Côtes de Provence 2019, Frankrig
Ung, aromatisk duft, fersken, ananas, grapefrugt. Aromatisk smag, god fylde, godt bid, stadig lidt kantet. 87 | 79,95 v/12 fl Philipson Wine
Silver Mountain Rosé Zinfandel Special Reserve Californien 2019, USA
Sødmefuld jordbærduft, går igen i smagen, fyldig med jordbær, der går igen i eftersmagen, umiskendelig fra druen Zinfandel, perfekt som aperitif.
87 | 70,00 v/6 fl Skjold Burne Vinhandel
Les Glaneuses Rosé Pays d’Oc 2019, Frankrig
Krydret duft med lyse bær, fin bitter tone. Frisk, krydret, let cremet smag med krydret eftersmag med lys frugt. 87 | 69,95 v/6 fl Supervin
Nature Secrète Rosé Bio Saint Mont 2019, Frankrig
Lys bærduft, fin let oksidativ tone, citrus. Meget frisk smag med rensende syre, der går igen i eftersmagen, en naturvin med fine kanter. 87 | 69,95 v/12 fl Philipson Wine
Weingut Braun Rosé Secco Pfalz (Ingen årgang), Tyskland
Frisk jordbærduft. Mousserende med både tørhed og sødme, jordbæragtig eftersmag, perfekt som aperitif eller til jordbær. 87 | 79,95 v/12 fl Skovgaard Vine
Note Bleue Rosé Côtes de Provence 2019, Frankrig
Let bitter duft med fin lys frugt bag. Det bitre går igen i smagen, cremet eftersmag med fin bitter tone. 86 | 79,95 v/12 fl Philipson Wine
La Combre D’or Rosé Grenache Pays d’Oc 2019, Frankrig
Frisk duft med fersken, citrus, blomst. Let cremet, frisk smag, fin syre i eftersmagen sammen med frisk frugt.
86 | 69,00 Lago-import
Domaine Sauveroy Rosé Cuvée Évasion Loire 2018, Frankrig
Moden frugtagtig duft, jordbær. Cremet smag, god fylde med moden frugtagtig eftersmag, meget rund, fin let bitter afslutning, skal drikkes nu. 86 | 69,95 v/12 fl Skovgaard Vine
Domaine de la Jasse Rosé Cæur de Cuvée 2019, Frankrig
Frisk, lys bærduft med fersken og citrus. Frisk, let cremet, middel fylde og lidt vandig eftersmag med fin bitter tone.
85 | 75,00 v/12 fl Skovgaard Vine
Mrs. Wigley Wirra Wirra Rosé McLaren Vale 2018, Australien
Stor, let krydret duft, jordbær, hindbær og citrus. Fyldig smag, cremet, let ældet, skal drikkes nu. 85 | 69,95 v 6 fl Supervin
La Réserve Saint Dominique Rosé Centifolia Méditerranée 2019, Frankrig
Parfumeret, “Kongen af Danmark” duft. Går igen i smagen, let cremet med parfumeret, frugtagtig eftersmag. 85 | 64,95 v 6 /fl Jysk Vin
Käfer Rosé Negroamaro 2019, Italien
Parfumeret duft med lys frugt, let sødme i næsen. Går igen i smagen sammen med let cremet, tør eftersmag med lyse bær. 85 | 69,00 v/3 fl Mr. Ruby
Vignoble Paul Mas Rosé de Syrah Pays d’Oc 2019, Frankrig
Aromatisk duft med lys frugt. Cremet smag, afrundet med cremet eftersmag med fin syre. 85 | 64,95 Meny og Spar
Mini Mi Famille Bréban Rosé Méditerranée 2019, Frankrig
Aromatisk duft med lys frugt og let bitter tone. Stadig ung og lidt kantet i sit udtryk, frisk, aromatisk eftersmag. 85 | 70,00 v/6 fl Skjold Burne Vinhandel
Marqués del Atrio Rosé Garnacha Rioja 2018, Spanien
Moden, udviklet duft med fersken, fin let bitter tone. Cremet smag, god fylde, cremet eftersmag, skal dikkes nu. 85 | 70,00 v/6 fl Skjold Burne Vinhandel
Stony Creek Rosé Shiraz Winemaker Selection Riverland 2018, Australien
Udviklet duft med rød frugt. Cremet smag, let sødme der går igen i eftersmag sammen med cremet frugt, skal drikkes nu. 84 | 60,00 v/6 fl Skjold Burne Vinhandel
Domaine Laballe Rosé Côtes de Gascogne 2019, Frankrig
Parfumeret “Kongen af Danmark” duft. Tør smag med ren frugt, ren, frugtagtig, lidt vandig eftersmag med markeret syre. 84 | 79,00 Lago-import
40 – 60 kroner
Domaine L’Eouvière Rosé Vin Biologique Vin de Pays du Var 2019, Frankrig
Pirrende duft, lyse bær, citrus, fin bitter tone. Frisk, sprød smag med lys frugt i eftersmagen sammen med syre og bitterhed, meget forfriskende. 88 | 59,95 v/12 fl Philipson Wine
Santa Rita Rosé Central Valley 2019, Chile
Parfumeret, krydret duft, lys frugt med grapefrugt. Frisk smag, let cremet med middel fylde og fin, krydret eftersmag med fin bitterhed og syre. Herlig rosé, der står sig med og uden mad. 86 | 59,95 Menu & Spar
Brise Marine Estandon Rosé Bio Méditerranée 2019, Frankrig
Lille, frisk duft, lys frugt og aromaer fra gærceller. Frisk smag, let cremet, fin eftersmag, frisk og cremet. Elegant. 85 | 49,95 v/12 fl Philipson Wine
Le Paradou Rosé Cinsault Vin de France 2019, Frankrig
Lille, frisk, ren duft, lyse bær og citrus. Frisk smag, sprød med læskende eftersmag med fin syre. 85 | 49,95 v/12 fl Philipson Wine
To de Torre Oria Rosado 2019, Spanien
Ren duft med jordbær og hindbær. Cremet smag med fin fylde, cremet eftersmag med fin syre. 85 | 59,95 v/6 fl Supervin
Rosé Terre Siciliane 2019, Italien
Lille, frisk duft, lys frugt, let grapefrugt. Frisk smag, markeret syre og frisk eftersmag med let bitter finish. 85 | 65,00 v/12 fl Philipson Wine
Primavera Rosé 2018, Portugal
Ren, lys frugt. Afrundet smag, alligevel med fin syre, middel fylde og middellang eftersmag.
84 | 49,95 Menu & Spar
Corolle Rosé Côtes de Gascogne 2019, Frankrig
Moden duft med hindbær og jordbær. Går igen i smagen, god fylde, let cremet eftersmag med hindbær og jordbær. Fyldig rosé.
84 | 49,95 v/12 fl Philipson Wine
Domaine des Garrigottes Rosé Valle du Paradis 2018, Frankrig
Moden, udviklet duft med fersken, hindbær og jordbær. Cremet smag, god fylde, middellang eftersmag med rund frugt, skal drikkes nu.
84 | 49,95 v/12 fl Skovgaard Vine
Tabiso Rosé Western Cape, 2019, Sydafrika
Lille, ren duft med hindbær, Ren smag, tør, middel frugt og frisk, ren, tør, frugtagtig eftersmag.
84 | 159,95 for 3 liter Menu & Spar
La Umbria Rosé Pinot Noir Eco 2019, Rumænien
Lille duft med lys frugt. Let cremet smag, middel fylde og middellang eftersmag.
83 | 49, 95 v/12 fl Philipson Wine
Tarani Rosé Gamay Comte Tolosan 2019, Frankrig
Aromatisk duft med jordbær, hindbær og nuancer fra gærceller. Cremet smag, middel fylde og middellang eftersmag. 83 | 54,95 Menu & Spar