I 2012 blev der på Madeira produceret 4,37 millioner liter forstærket vin klassificeret som (DO) “Madeira” eller “Madeira Wine”. Dertil 1.207 hl bordvin, hvoraf de 943 hl var Protected Designation of Origin (PDO) “Madeiran” og 264 hl Protected Geographical Indication (PGI) “Madeiran Lands”. Altså en yderst beskeden produktion af bordvin. I 2013 blev der høstet 4,541 tons druer, hvoraf de 90,9% blev solgt til produktion af Madeira, og 5,3% til producenter af bordvin. Den sidste lille andel fordeler sig på de mange druerdyrkeres private forbrug. I 2013 blev der solgt ialt 3,19 million liter Madeira. Hjemmemarkedet aftog 17,8%, EU-landene 79.9%. Udenfor EU, var de største aftagere som det fremgår af grafen forneden Japan, USA og Schweiz.
De mest solgte vine er ifølge statistikken de søde og medium søde vine og blandt enkelt-druesortvinene er det også de søde Malvasia og Boal, der er mest populære. Det største salg volumenmæssigt er i kategorien unge vine – 3, 5 og 10 år – typisk de kategorier man som vindrikker har mulighed for at købe udenfor Madeira. Og det er på ingen måde dårlige køb, der er meget vin til prisen og udbuddet er så varieret, at man kan finde den der præcis passer til ens smagsløg, både i sødmegrad og stil. Og der er mange gamle gamle Madeira-vine til salg, og priserne er bestemt ikke horrible, slet ikke i forhold til den fantastiske oplevelse det er, at drikke en gammel vellagret Madeira. I 2014 er der 7 Madeira huse, der holder den stolte tradition i hævd:
Justino’s – Madeira Wines – www.justinosmadeira.com
Madeira Wine Company – www.madeirawinecompany.com
Henriques & Henriques – www.henriquesehenriques.pt
M. Borges – www.hmborges.com
Vinhos Barbeito – www.vinhosbarbeito.com
Pereira d’Oliveira
Se artikler med omtale af de 7 huse.