Et bud på opdeling af verdens vinproducenter i tre typer kunne være følgende:
1) Vinfabrikanter, der producerer vin på samlebånd karakteriseret ved standardisering og lave priser. Fordelene ved en standardvare er til at få øje på for de fleste vinkunder: du ved hvad du får på samme måde som når du køber en flaske Tuborg, let tilgængelighed på nærmeste supermarkeds hylde og lav tilbudspris. De industrielle vine her det til fælles, at de dels foragtes af såvel vinkendere som vinanmeldere, dels udgør en totalt dominerende markedsandel af de vine, der sælges her i landet.
2) Dygtige håndværkere, der med redskaber som god uddannelse & praktisk erfaring plus adgang til moden frugt fra et velegnet terroir skaber interessante kvalitetsvine. Her venter både gode vinoplevelser og fæle skuffelser, standardiseringens antitese, hvor overraskelser lurer bag næste bakketop. Fraværet af storproduktion og velsmurt logistik betyder højere priser for at vinbonden kan leve, og i dette segment trives vinkunder, der sætter pris på, og vil betale for, varierede smagsoplevelser på et generelt højere niveau.
3) Geniale vinmagere, hvis strålende vine høster begejstrede anmeldelser i verdenspressen uden at nogen er i stand til at give en sikker forklaring på vinenes unikke kvalitet. I fraværet af rationelle analyser er mere filosofisk prægede termer som biodynamik og naturvin bragt i spil. Et fælles træk for de geniale kunstnere, der år efter år svinger deres tryllestav over gæringskarret, er et brændende engagement og en rastløs energi forenet med viljen til altid at gå en ekstra mil for at nå det fuldendte.
Vigtig information for vinkunden
For de fleste vinkunder dikterer pengepungen et indkøbsmønster i niveauet fra industrivin til håndværksvine. Branchen vil stå sig ved fuld transparens, der giver kunderne afgang til dækkende og forståelig information vedrørende afgørende facts om vinen i flasken:
- Alkoholstyrke: Vinens alkoholindhold bør anføres med let læselig typografi og angives i trin på 0,1 vol.%. Der er grund til at nære skepsis, når alkoholstyrken på en almindelig bordvin overstiger 14,0 vol.%.
- Svovlindhold: Producenten bør garantere, at der er en tilstrækkelig mængde svovl i vinen til at sikre mod oxidation og præmatur ælde. Svovlindholdet bør angives i mg/l med grænsen for det maksimalt tilladte indhold i parentes.
- Restsødme: En tør vin bør have et indhold af restsukker under 4 g/l. Vine med et indhold af sukker over dette niveau bør anføre det aktuelle indhold i mg/l.
- Fadlagring: Ved eventuel kontakt med eg bør producenten angive form (egefad, egestave, egespåner) og varighed (måneder). Det ville være en stor hjælp, hvis graden af fadpræg kunne angives på en skala, som fx: ingen, let, middel, kraftig, voldsom.
